Domstol beordrer stop for ulovlige udvisninger af asylsøgere fra Italien: »Vi kan ikke ignorere, at migranter udsættes for vold ved EU’s grænser«

De italienske myndigheder har frataget hundredvis, hvis ikke tusindvis, af flygtninge og migranter retten til at søge om asyl, og har illegalt smidt dem ud af landet, vel vidende at flygtningene højst sandsynligt ville blive udsat for vold, tortur og umenneskelig behandling.

Det er konklusionen på det, der betegnes som en »historisk dom« i Rom. Dommen falder blandet andet på baggrund af Informations historie om den 27-årige pakistaner Zeeshan Mahmoods udvisning af Italien.

Zeeshan Mahmood blev forhindret i at søge om asyl i Italien og blev i stedet sendt retur til Slovenien og Kroatien, hvor han blev udsat for brutal vold fra kroatisk politis side, inden han blev tvunget ud af EU og ind i Bosnien.

Advokater i sagen vurderer, at dommen er skelsættende, da det er første gang, en domstol i Europa anerkender den udbredte brug af vold mod migranter, når de tvinges tilbage over EU’s ydre grænse ved Kroatien.

Stop for udvisninger

FN har i usædvanligt skarpe vendinger kritiseret Europa for at have skruet op for antallet af ulovlige udvisninger og for stadig hyppigere brug af vold med henblik på at holde asylansøgere ude af EU.

Begge dele er i strid med EU-love og internationale konventioner. Men det er en praksis, som ifølge eksperter stiltiende accepteres af EU-landene, som ser en politisk fordel i at give frontstater lang line i forhold til at holde asylansøgere ude af EU.

Alene i 2020 er 1.300 potentielle asylansøgere ifølge det italienske indenrigsministeriums egne tal blevet smidt ud af Italien gennem den proces, som domstolen i Rom nu har erklæret ulovlig og har sat en øjeblikkelig stopper for.

»Det er en historisk og meget vigtig dom, der virkelig skaber forandringer. Den har øjeblikkeligt sat en stopper for de illegale udvisninger, og den understreger, at vi ikke længere kan ignorere, at flygtninge udsættes for vold og tortur på EU’s grænser,« siger advokat Caterina Bove, som repræsenterede Zeeshan Mahmood ved retssagen.

Hun kommer fra organisationen ASGI, der beskæftiger sig med juridiske spørgsmål i forbindelse med asylansøgeres rettigheder.

»Det er den første dom, som anerkender den vold, som finder sted i Kroatien, og den siger samtidig, at Italien har et indirekte ansvar for, at flygtningene udsættes for vold, når de sendes retur,« siger hun.

Advarsler om invasion

Dommen har medført et raseriudbrud fra højrefløjspartiet Lega, der er langt den største politiske magtfaktor i regionen Friuli-Venezia Giulia, der grænser op til Slovenien.

Legas Pierpaolo Roberti, som er den politisk ansvarlige for sikkerhed i regionen, siger, at dommen efterlader Italien sårbar over for »en invasion« af »illegale migranter«.

»Friuli-Venezia Giulia risikerer at blive omdannet til Europas flygtningelejr,« siger han til italienske medier.

Og Massimiliano Fedriga, et fremtrædende medlem af Lega og præsident i Friuli-Venezia Giulia, beskriver dommen som »surrealistisk« og udtryk for »galskab«.

»De har besluttet, at alle kan komme ind illegalt, og så oven i købet skal have lov til at blive,« skriver han på Facebook.

Tilbage i september rapporterede Information om Zeeshan Mahmood, der havde rejst via den såkaldte Balkanrute, og i juni krydsede grænsen mellem Slovenien og Italien for at søge om asyl i Italien.

Men det italienske politi nægtede at lade ham søge, og efter blot få timer i den nordøstitalienske grænseby Trieste blev han i stedet sendt tilbage til Slovenien og Kroatien og derfra ud af EU til Bosnien. Der lever han i dag under det, han selv beskriver som kummerlige forhold.

Flygtninge i en midlertidig flygtningelejr i Bosnien.

Elvis Barukcic

Som konsekvens af Informations dækning gik italienske advokater i efteråret ind i Zeeshan Mahmoods sag og bragte den for domstolen, som altså nu har erklæret, at udvisningen var ulovlig. Domstolen har beordret, at Zeeshan Mahmood nu kan komme til Italien og få sit asylkrav prøvet.

I domkendelsen står, at Informations dækning af sagen var en del af sagsakterne.

Summariske udvisninger

Sagen har fået principiel betydning, da dommeren også brugte den til at erklære de italienske myndigheders stadig mere udbredte brug af summariske udvisninger for et brud på den italienske forfatning, EU-lov og internationale konventioner.

Sidste sommer indrømmede den italienske regering i et skriftligt svar til parlamentet, at også asylansøgere blev udvist gennem det, som myndighederne beskriver som en »uformel deportation«. Folk bliver altså smidt ud, uden at deres ansøgning om asyl er blevet behandlet.

Når de udvises fra Italien, bliver flygtningene del af det, der beskrives som en kædedeportation, hvor de – som i Zeeshan Mahmoods tilfælde – først sendes til Slovenien og derefter Kroatien. Både Slovenien og Kroatien er medlemmer af EU, men det er veldokumenteret, at flygtninge og migranter nægtes muligheden for at søge asyl i de to lande, og at de i Kroatien udsættes for vold, inden de sendes over grænsen til Bosnien og dermed ud af EU.

Dommeren Silvia Albano fordømte i sin kendelse Italiens indenrigsministerium for at sende potentielle asylansøgere retur »vel vidende, at de dermed bringes i risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling på Balkan-ruten og desuden tortur begået af kroatiske betjente«. Hun understregede, at Italien med sine handlinger har et indirekte ansvar for, at individer udsættes for denne brutale behandling.

Nikolas Feith Tan, der forsker i international flygtningeret og menneskerettigheder ved Institut for Menneskerettigheder i København, siger, at det er muligt, at dommen i Italien »kan føre til en stigning i antallet af asylansøgere«, da flygtninge og migranter nu må formode, at de ikke risikerer at blive smidt ud via de »uformelle deportationer«.

Han understreger samtidig, at »sagen viser, at den italienske regering mente, det var i orden at sende migranter retur til Slovenien, som blev betragtet som et sikkert tredjeland. Men retten har altså fundet, at Slovenien netop ikke er en sikker destination, da man derfra sender migranter videre til Kroatien,« hvor de altså er i stor risiko for at blive udsat for vold.

Tæsket i Kroatien

Zeeshan Mahmood flygtede for over to år siden fra sin hjemby Karachi i Pakistan for at undgå at blive forfulgt og straffet for at være homoseksuel og ateist. Ti gange forsøgte han forgæves at krydse EU’s ydre grænse mellem Bosnien og Kroatien. Hver gang blev han tvunget tilbage af kroatisk politi, der slog ham med stave, sprøjtede peberspray i hans øjne og pudsede schæferhunde på ham.

Ved det 11. forsøg slap han igennem og gik til fods gennem bjerglandskabet og kom fra Bosnien til Kroatien og derefter Slovenien, inden han krydsede grænsen til Italien, hvor han ville søge om asyl.

I centrum af byen Trieste søgte han hjælp fra frivillige fra en ngo, men blev hurtigt samlet op af betjente, som i første omgang sagde, at de ville tage ham med til et modtagecenter og give ham mad og tøj.

Men ifølge Mahmoods version af historien blev han i stedet taget med på en politistation, hvor han blev tvunget til at underskrive papirer, han ikke forstod, hans mobiltelefon blev taget fra ham, og kort efter blev han fragtet til grænsen til Slovenien sammen med flere dusin andre pakistanske mænd.

Maduddeling til flygtninge i Bosnien.

Elvis Barukcic

Selv om han skreg, at han ønskede asyl, blev han sendt tilbage over grænsen. Dagen efter kørte slovensk politi ham videre til grænsen til Kroatien. Her blev han sammen med de andre pakistanere sparket og tæsket med knipler, mens de lå på jorden med håndjern på. Til sidst blev han barfodet sendt det sidste stykke gennem bjergene i retning af Bosnien og dermed ud af EU.

Skarp kritik

FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har slået alarm over den udbredte vold begået mod flygtninge og en stigning i antallet af illegale udvisninger og såkaldte pushbacks, hvor flygtninge presses retur over EU’s ydre grænse og dermed får frataget deres mulighed for og ret til at søge om asyl.

»UNHCR har modtaget en lang strøm af rapporter om, at nogle europæiske nationer indskrænker adgangen til at søge om asyl, sender folk retur, efter de er nået frem til deres territorium eller farvand, og bruger vold mod dem ved grænserne,« siger UNHCR’s assisterende højkommissær Gillian Triggs i en udtalelse.

»Pushbacks udføres på en voldelig og tilsyneladende systematisk vis.«

Fra UNHCR lyder det også, at potentielle asylansøgere bliver tvunget tilbage til nabolande uden hensyntagen til deres internationale beskyttelsesbehov. FN-organisationen understreger, at FN’s flygtningekonvention, den europæiske menneskerettighedskonvention og EU-lov forpligter stater til at yde beskyttelse til folk, der søger asyl, og skal beskytte dem mod at blive sendt tilbage til tredjelande, hvor de er i fare for at blive udsat for vold eller en umenneskelig behandling, også selv om de er ankommet illegalt.

»At respektere menneskeliv og flygtninges rettigheder er ikke et valg, men en juridisk og moralsk forpligtigelse,« siger Gillian Triggs. »Pushbacks er kort sagt ulovlige.«

Nikolas Feith Tan betegner UNHCRS sprogbrug som »meget skarpe vendinger«. Han mener, de afspejler en bekymring for, at »retten til at søge om asyl er truet i Europa.«

»UNHCR plejer at udtrykke sig langt mere diplomatisk, og jeg har ikke set så stærk en sprogbrug fra UNHCR i lang tid. Det kan være en anerkendelse af, at pushbacks ikke blot er et lille, isoleret problem i Europa, men et systemisk og udbredt problem,« siger Nikolas Feith Tan.

Han siger, at flygtninge og migranter i længere tid er blevet tvunget retur over EU’s ydre grænse, men at der nu er begyndt at komme et stadig mere kritisk blik på den kontroversielle praksis.

»Pushbacks er stiltiende blevet accepteret, men inden for især det seneste år er der kommet en bredere erkendelse af, at det her sker, og at det nogle gange sker systematisk,« siger han. »Dommen i Italien er et godt eksempel på, hvordan man på det her område kan stille systemet til ansvar.«

Voldsomme overgreb

Amnesty International har – som mange andre internationale organisationer – stærk kritiseret det, de betegner som Kroatiens »tortur« af flygtninge og migranter, og anklager EU for at være »medskyldig« i det kroatiske politis »systematiske, illegale og ofte voldelige fordrivelse« af potentielle asylansøgere fra EU.

Dansk Flygtningehjælp har i efteråret også meldt om voldsomme overgreb ved EU’s ydre grænse, hvor flygtninge og migranter kunne fortælle, at de var blevet tæsket, mishandlet, fornedret og bestjålet af kroatisk politi, før de blev trængt tilbage til Bosnien igen.

Grækenland er flere gange blevet anklaget for brutalt og ulovligt at blokere for flygtninge og migranter, så de ikke kan krydste EU’s ydre grænse, og for at tvinge asylansøgere, der allerede opholdt sig i Grækenland, tilbage på overfyldte gummibåde og retur mod Tyrkiet.

EU’s migrationskommissær, Ylva Johansson, sagde i efteråret, at vi ikke kan »beskytte EU’s grænser ved at forbryde os mod europæiske værdier og folks rettigheder«.

»Jeg er meget bekymret over om rapporterne om pushbacks. Det er en fundamental ret at kunne søge om asyl,« sagde hun på et pressemøde.

Tavse EU-lande

Selv om kritikken af de illegale udvisninger er taget til, forholder EU-landene sig tavse.

»Pushbacks bliver bestemt kritiseret på EU-niveau, men de enkelte EU-medlemslande kritiserer ikke hinanden, måske fordi de anser denne praksis for politisk acceptabel,« siger Nikolas Feith Tan.

»Som jeg ser det, er der en generel følelse af asyltræthed blandt Europas regeringer, som stadig tænker på situationen i 2015 (hvor flygtningekrisen tog fart, red.), og de vil helst ikke forholde sig til menneskerettighedsbrud ved Europas grænser.«

Han mener, at man kan forklare den manglende kritik fra andre nationer med, at de stiltiende accepterer, at eksempelvis Kroatien gør det beskidte arbejde med at holde flygtninge og migranter ude af EU.

»Ja, man kan bestemt se det på den måde,« siger han.

»Kroatien kan ses som en bufferstat, ligesom Tyrkiet, Serbien, Bosnien og de nordafrikanske lande, som ligger som en bufferzone og beskytter EU-området mod migranter og flygtninge.«

Imens venter Zeeshan Mahmood på at komme til Italien. Den italienske ambassade i Bosnien er i gang med formaliteterne for at ordne hans visum.

Mahmood befinder sig nu i Sarajevo, hvor han, siden han blev smidt ud af EU, i lange perioder har overnattet i parker under åben himmel. Lige nu opholder han sig sammen med tre andre pakistanere i et forladt hus uden varme, elektricitet eller vand.

»Det er så frysende koldt om natten, at vi ryster over hele kroppen,« fortæller han. »Der er nogle rare lokale folk, som kommer og giver os mad.«

»Jeg er så lykkelig over, at efter alt det her, så kan jeg snart få min drøm opfyldt og komme i sikkerhed i Italien, og åbent være den person, jeg er,« siger han.