Interview
Læsetid: 10 min.

Kinaforsker: Nej, vi er ikke så afhængige af Kina, at vi bør give køb på vores værdier

Vi må gøre op med den falske fortælling om, at vi er så økonomisk afhængige af Kina, at vi af frygt for repressalier ikke tør gå i rette med det kinesiske styre, mener kinaforskeren Luke Patey. »Vi undervurderer vores egen magt og indflydelse. Kina har mindst lige så meget brug for os, som vi har for Kina«
Hvor mange job er ytringsfriheden værd, spørger kinaforsker Luke Patey retorisk. Han kritiserer Danmark for ikke at ville byde dissidenter fra Hong Kongs demokratibevælgelse velkommen af frygt for repressalier fra Kina. På billedet anholdes en demonstrant i Hong Kong.

Hvor mange job er ytringsfriheden værd, spørger kinaforsker Luke Patey retorisk. Han kritiserer Danmark for ikke at ville byde dissidenter fra Hong Kongs demokratibevælgelse velkommen af frygt for repressalier fra Kina. På billedet anholdes en demonstrant i Hong Kong.

Claude Medale

Udland
27. januar 2021

Vi bliver nødt til at gå på diplomatiske listefødder, skrue ned for kritikken og gøre alt for at undgå at lægge os ud med det kommunistiske lederskab i Beijing. For vi er simpelthen blevet for økonomisk afhængige af kineserne, og de vil straffe os, hvis vi træder dem over tæerne.

Det er nærmest en etableret sandhed nedskrevet på stentavler: Kun en tåbe frygter ikke Kinas økonomiske hævn.

»Det er så indgroet en tankegang, at hvis man udfordrer den, er det som at gå ind i en kirke og råbe, at Gud ikke eksisterer,« siger Luke Patey, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Men det er så netop ham, der stiller sig frem som blasfemikeren og udfordrer fortællingen om, at vi skal frygte den kinesiske økonomiske styrke, og at så snart Kina svinger sin dragehale, er vi nødt til at gå på kompromis med vores politiske værdier – ellers taber vi penge.

Luke Patey insisterer på, at vi – Danmark og Europa – er langt mindre afhængige af eller sårbare over for Kina, end mange af vores politikere, erhvervsfolk og kinaforskere bilder sig selv og os ind.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Kloge Luke har kigget i statistikker og fundet nogle små tal for handel mellem Kina og EU. Så vi kan tage det helt rolig og slutte op om USAs nye kolde krig mod Kina.
Men ellers tak, Luke. Jeg har det fint med min Huawei og jeg er helt ligeglad om det er dine venner i USA eller kinesere der ser jeg skriver dette.

Knud Bisgaard, Thomas Møller, Søren Bro, John Andersen, Tonny Helleskov og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Tak, Luke, fordi du sobert og velfunderet kalder tingene ved deres rette navn og med udgangspunkt i statistikker forklarer, at det ikke er formålsløst at modsige Kinas regering.
Gad vide, hvornår også Chr.borg og erhvervslivet opdager det?

Anders Andersen, Arne Albatros Olsen, Steen Bahnsen, Ete Forchhammer , Annette Munch, Ninna Maria Slott Andersen, Ole Svendsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Den store udfordring på værdier kommer først når Kina om ikke så mange år bliver verdens største og dermed styrende økonomi med kraft til at lægge økonomiske restrektioner på f.eks. USA eller EU. - Det skarpeste våben der kan anvendes uden direkte krig og som i dag ofte bruges af USA og EU for at presse en situation i den retning Vesten ønsker det.

John Andersen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Det er fortsat uklart for mig, hvad det er, vi kritiserer Kina for.
Er det deres konfucianisme - https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=konfucianisme
og deres meritokrati - https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=meritokrati
vi ikke kan tillade dem - som alternativ til vore menneskerettigheder og liberale demokrati?
De forsøger jo - mig bekendt - ikke at "omvende" os ;-)

kjeld hougaard, Knud Bisgaard, Mogens Holme, Thomas Møller, John Andersen, Karsten Nielsen, Torben K L Jensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Vi er bange for kineserne er lige som os.

Thomas Møller, John Andersen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Arne Thomsen 26. januar, 2021 - 23:24

"Det er fortsat uklart for mig, hvad det er, vi kritiserer Kina for."
citat fra læserbrev

Tja, det er nok forskelligt - afhængigt af, hvad der skal forstås med begrebet "vi".

Personligt kritiserer jeg kineserne for deres overgreb imod Hongkong's indbyggere, tibetanerne, uighurerne .... men det er klart, at hvis du ikke er nogen af delene, så er det ikke din ryg, der ømmer.

Anders Andersen, Chris Skovgaard, Anna Olsen, Klaus Lundahl Engelholt, Jo Falk Nielsen, Jørgen Larsen, Arne Albatros Olsen, Steen Bahnsen, Lene Kiørboe, Søren Dahl og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Thomas Møller

Hvilke værdier, fristes jeg til at spørge? Retten til at gå i hvert sit ekkorum af løgn og konspirationsteorier? Retten til frådende national egoisme og dæmonisering af f.eks. Kina? Retten til at spilde vores tid med et evigt slagsmål mellem to overordnede fraktioner af politik (egoisme kontra fællesskab) som gøres til en aldrig ophørende væg til væg-underholdning af medierne? Eller hvad?

Karsten Nielsen

Når Information skriver om Kina – eller for den sags skyld om Rusland – kan man som abonnent efterhånden være sikker på en tendentiøs tilgang til emnet. Således også her. Vi skal mene noget bestemt – og ikke danne mening ud fra veloplyste, nuancerede og saglige informationer. Denne ”kinaforsker, hvis konkrete forskningsfelt er uklar, er i dén grad først og fremmest politiserende. Hvor siger han egentligt noget substantielt? Jo enkelte tal er oplysende – men ellers er han ude i et tydeligt politisk ærinde. Ville en sagligt funderet forsker fx sige: ”men det er også et Kina, der med sin opførsel, der opfattes som værende meget aggressiv, gør det sværere for sig selv at nå den status som ubestridt, evig supermagt, som den kinesiske ledelse ønsker.” ”Der opfattes” og ”evig”!! Sådan er det hele artiklen igennem, og min respekt og anerkendelse er fuldstændig gået fløjten. Tag Jer nu sammen inde på redaktionen og levér velresearchede informationer belyst fra alle relevante sider - så skal jeg nok selv danne min mening.

kjeld hougaard, Knud Bisgaard, Søren Dahl, Tonny Helleskov og Morten Voss anbefalede denne kommentar

"Kun en tåbe frygter ikke Kinas økonomiske hævn". Men er proklamationer, sanktioner og handelspolitiske initiativer virkelig det eneste middel, vi har for at fremme af menneskerettigheder i Kina?
Det vigtigste spørgsmål må vel være: HVAD VIRKER BEDST? og ikke ”Hvad koster det?”. Virker det med vidtgående krav, beskyldninger, grøftegravning, trusler, restriktioner og højrøstet tale? Virker det, at vi sætter os på den høje hest og docerer for kineserne, hvordan de skal styre deres land? Mon ikke kineserne kunne finde på at henvise til, at deres styreform har afskaffet hungersnød og skabt en velstandsudvikling i et tempo, der ikke er set magen til. Mon ikke de stolte kinesere kan være ligeså stædige som vi? Man kunne forestille sig, at de ville begynde at tale om indblanding i ”andre landets indre anliggender” – noget vi selv er meget følsomme overfor her i Vesten. Hjælper den hårde linje? Hjalp koldkrigen på menneskerettighedsudviklingen i Sovjetunionen? Nej, vel!
Kina har stadig store underudviklede landområder, hvor befolkningen - gætter jeg på - er mest optaget af, at have mad og varme til vinteren, tætte huse, gerne med vand og WC, skolegang for børnene, arbejde og et fungerende vejnet. Da jeg besøgte Kina for 10 år siden, var jeg mest overrasket over den enorme forskel på land og by. Nogle steder på landet boede folk i hytter og pløjede med okseforspand. Vejene var så små og dårlige, at vi måtte skifte til minibusser, fordi vejene ikke kunne rumme vores store og ellers luksuriøse turistbusser. Endnu mere overraskende var, at man ikke havde en offentligt sundhedssektor med lige og fri adgang. Sygdom var åbenbart en privatsag. Så der er stadig nok af basale velfærdstiltag at tage fat på i Kina. Derfor er det slet ikke sikkert, at kinesere på landet er ligeså optaget af ytringsfriheden i Hong Kong, som vi er. Det er naturligvis skammeligt set gennem vores lune villavinduer, men sådan er det: Erst kommt das Fressen, dann kommt die Moral, som digteren skriver.
Alternativerne til den hårde linje overfor Kina ser måske ikke ud til at være ligeså heroiske som sanktioner, fordømmende taler, højlydt kritik, nedgøring, dæmonisering og trusler om krig – kold eller varm - for der ender det jo før eller siden, når vi forlader respekten, diplomatiet og samarbejdsvejen.
Indtil videre har vi satset på, at velfærdsudviklingen i Kina gradvist medfører, at styret må ændre sig i retning af at overholde almindelige menneskerettigheder, som Kina har accepteret via sit medlemskab af FN. Der er ingen grund til at opgive denne strategi, nu hvor kineserne er begyndt at se på, hvordan vi indretter vores velfærdssamfunds instirutioner. Hvis vi har ret i – hvad jeg også tror på – at menneskerettighederne har universel værdi, så vil kravet om efterlevelse af menneskerettigheder også før eller siden finde politisk udtryk i Kina. For 150 år siden var Danmark en undertrykkende politistat med politibrutalitet og hårde straffe til afvigerne. Vi fandt selv ud af at skabe et velfungerende demokrati. Mon ikke også kineserne kan det.
Vi behøver da på ingen måde at ophøre med at tage afstand fra menneskerettighedskrænkelser hverken i Kina eller Hong Kong. Vi skal ikke give køb på vore principper. Hvis kinesiske diplomater har forsøgt at presse, lokke eller tvinge europæiske lande til at udvande kritik og reaktioner på Kinas menneskerettighedsbrud, har vi da heldigvis fortsat råd til at trække på skuldrene. Vi behøver ikke at lægge skjul på, at vi foretrækker frie valg, folkestyre og magtens tredeling.
Så jo, kineserne har meget at lære af os. Om de så i højere grad vil rette sig efter vores råd ved at blive truet og udskammet, eller ved at vi indtager den bedrevidendes position og straffer med sanktioner, er nok mere tvivlsomt. Og om ikke de kunne finde på, at give det, de lærer, et særlig kinesisk udtryk, vil vi godtnok få svært ved at leve med, men kunne da prøve.
Så nej, vi skal ikke undlade at tale imod politiovergreb ved demonstrationer. Og naturligvis skal vi heller ikke afholde os fra at fortælle kineserne, hvordan vi klarer udfordringerne med utilfredse borgere i vores del af verden. Måske skal vi ikke lige fremhæve politidrabene og Black Live Matters-uroen i USA, og vi skal nok heller ikke skilte med, at en af vores allierede i Mellemøsten holder en stor etnisk gruppe undertrykt i bantustans, for det kan kineserne jo allerede selv.
Men der er stadig meget de kan lære af os, specielt hvis vi starter med at ”feje for egen dør”, rette vores egne fejl, og således satse på det gode eksempels magt. Derved ville verden blive bedre for os alle, og tricky spørgsmål som ”Hvor mange job er ytringsfriheden værd?” vil stå afklædte som det de er: konfrontatoriske og konfliktbefordrende.

Jørgen Frandsen, Karsten Nielsen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Som det tydeligt fremgår af dagens avis: en Dansk har altid ”hånden klar til stening” [PH]. I dag, som det ofte er, er det Sverige og Kina, Rusland er vist ikke med i dag, vi danske ved hvordan de ska regeres. Som vi ved hvordan Irak, Afghanistan, ”Vestbredden” [det land Gud gav sit foretrukne stammefolk] + Afrikas stater med flere skal udvikle samfund i området. Jo menneskerettigheder og demokrati – tvangsfjernelse og opdragelse af børn af ”de uegnede” mm. Ikke tvangs abort, men fostret tvangs adopteres af ”de egnede” – så kommer lykken. Til forskellige: informations mål er at opbygge jer til at mene det ”rigtige ”: ”vi har fjernet os fra at ville beskrive virkelighedens komplexitet – men opbygge læseren” [chefredaktøren]. Det danske stammefolk har let til angst – så at skubbe til våres angst for ”de anderledes” er enkelt.
Ps: New Zealand har lige skrevet en handelsaftale med Kina. Praktisk taget alle vare fri for told og afgifter. Frihed, er for mig Danmarks frihed til at udvikle vores samfund, kæmpe de krige vi danske vil. Giv andre her på kloden samme frihed. Det må være skønt at leve i et angst frit land!

Jørgen Frandsen

@Torben Lindegaard: De demonstrationer som forgår i Hong Kong var mindst lige så voldelige som BLM og De Gule Veste (i henholdsvis USA og Paris) Mig bekendt er politiet ikke gået mildere til værks nogen af stederne - tværtimod!
Jeg mener ikke at de såkaldte overgreb mod Uighurerne er særligt godt belyst af uafhængige kilder, og vel i virkeligheden ikke væsensforskelligt fra overgreb mod kristne rundt omkring i den arabiske verden, der jo som bekendt er vores "venner"
Dalai Lama har jo mange gange fastslået, at han ikke ønsker at Tibet forlader Kina, så er ikke sikker på at konflikter der er anderledes end andre løsrivningsfraktioner, herunder også adskillige i Europa.
I modsætning til den vestlige verden, der har utrolig travlt med at prædike vores livsstil og demokrati, har Kina ingen intention om at forandre den øvrige verden. De har til gengæld en stålsat vilje til at bringe Kina ud af fattigdom, som i fortiden gjorde Kina til et let offer for overgreb fra europæere og Japan.
Kina er langt fra perfekt (har været der adskillige gange) men er også langt fra det monster som vestlige medier og politikere har travlt med at fortælle os.