Boston – Når Joe Biden onsdag klokken 12 lokal tid bliver svoret ind som USA’s 46. præsident, står han over for en delikat og meget vanskelig opgave på et afgørende vendepunkt i landets historie.
I sin indsættelsestale skal han slå den rette tone an og med ord søge at samle en splittet og ængstelig nation i et øjeblik, hvor næsten halvdelen af Donald Trumps vælgere i meningsmålinger siger, at de bifalder flere tusind demonstranters storm på Kongressen – og et stort mindretal stadig er overbevist om, at Donald Trump på illegitim vis blev berøvet valgsejren i 2020.
Men Biden er ikke den første amerikanske præsident, hvis ord og handling vil få stor indflydelse på den demokratiske republiks fremtid, siger amerikanske historikere.
Thomas Jefferson, Abraham Lincoln og Franklin D. Roosevelt var ved deres indsættelse i henholdsvis 1801, 1861 og 1933 konfronteret med udfordringer af en tilsvarende karakter og intensitet.
Jefferson, forfatter til Uafhængighedserklæringen fra 1776, vandt i 1800 præsidentvalget over præsident John Adams. De to medgrundlæggere havde et diametralt modsat syn på republikkens demokratiske karakter.
Føderalisten Adams støttede en stærk centralstat, mens Jefferson ville en konføderation med en svag forbundsstat, der lod sydstaterne fortsætte slaveriet. Adams var den første præsident til at tabe genvalg. Ville han opgive embedet? Ligesom Trump vil gøre onsdag, forlod Adams Washington, D.C. nogle få timer inden indsættelsen af Jefferson.
Men, siger Joseph Ellis, forfatter til bøger om amerikansk historie i 17- og 1800-tallet.
»Det var den første fredelige magtoverdragelse i vores historie, og vi kan prise os heldige for, at vagtskiftet i 2021 også vil blive fredeligt. Men det var virkelig tæt på ikke at ske.«
Thomas Jefferson, USA’s tredje præsident.
I sin indsættelsestale slog Jefferson til lyd for national enhed.
»Vi er alle republikanere. Vi er alle føderalister,« sagde den nyslåede præsident og tilføjede, at dem der ville »ophæve unionen« eller »ændre dens republikanske karakter« tog fejl, men at deres holdning ville blive bekæmpet med »fornuftens« argumenter.
Jeffersons opfordring til national samling og gensidig tolerance gør Biden ifølge historikeren Ellis klogt i at gentage.
Separatister og Trumpister
Præsidentvalget i 1860 er lige så relevant for den situation, USA befinder sig i efter fire år med Donald Trump som leder.
Trump var en præsident, der advokerede for hvide amerikaneres ’overherredømme’, og som efter sit nederlag i november sidste år brugte to måneder på at overbevise republikanske valgtilforordnede om at kassere sorte vælgeres stemmer i storbyer i Georgia, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin.
Og det var hvide oprørere, der indtog kongresbygningen 6. januar og medbragte sydstatsflag.
Tilsvarende var Washington, D.C. i dagene inden Abraham Lincolns indsættelse 3. marts 1861 fyldt med separatister. Forinden havde de første sydstater erklæret deres løsrivelse fra unionen. Den kommende præsidents liv var i fare. Skarpskytter tog opstilling på hustage nær kongresbygningen, hvor Lincoln aflagde sin ed.
»Der går en direkte linje i amerikansk historie fra separatisterne i Lincolns Washington, D.C. i 1861 til Trumps antidemokratiske pøbel i januar 2021,« siger Ellis.
Derfor giver det mening for Biden og hans taleskribenter at tænke tilbage på den tragiske periode i amerikansk historie – USA’s borgerkrig 1861-65.
»Lincolns første indsættelsestale i 1861 og 1865 virker særligt relevante i den dystre vinter 2020-21,« skriver historikeren Ted Widmer i en kronik i The Observer.
Abraham Lincoln var den 16. præsident i USA.
Ved Lincolns indsættelse var USA på randen af borgerkrig.
»Vi er ikke fjender, vi er venner. Vi må for alt i verden undgå at blive fjender,« lød Lincolns appel til sine landsmænd i en tale, der sammen med Martin Luther Kings »I have a Dream«-tale i 1963 anses for den bedste i USA’s historie.
Og i sin anden indsættelsestale – kort inden han blev myrdet af Shakespeare-skuespilleren og separatisten John Wilkes Booth – opfordrede Lincoln nationen til forsoning og heling af sårene efter den blodige borgerkrig med de berømte ord »with malice toward none, with charity for all« (med ingen ond hensigt, med næstekærlighed til alle, red.).
Ted Widmer, forfatter til en bog om Lincoln, mener, at Lincolns ord er mere relevante for Bidens end nogen anden præsidents indsættelsestale.
»Lincoln havde moralsk rygrad. Han blev valgt til embedet på et tidspunkt, hvor ingen anden ville være præsident. Trods sine fjenders had kæmpede han for at forene os og for at skabe retfærdighed for sorte amerikanere. Han mindede os om, at vores egne ord er vigtige, og at sandheden betyder noget,« skriver Widmer.
Roosevelts radikale reformer
Blandt historikere som Michael Beschloss, Jon Meacham og Doris Kearns Goodwin, der alle er blevet citeret for nylig i amerikansk presse – er der bred enighed om, at Franklin D. Roosevelts tale og reformerne i 1933 bliver en inspiration for Joe Bidens præsidentskab – ikke mindst i de første 100 dage.
Demokraten Roosevelt havde besejret den republikanske præsident Herbert Hoover med 57 procent af stemmerne, en jordskredssejr, midt i den ødelæggende økonomiske krise kaldt The Great Depression.
Roosevelts indsættelsestale huskes først og fremmest for hans berømte ord: »The only thing we have to fear is … fear itself« (det eneste, vi bør frygte, er frygten selv, red.).
Den nye præsident ville indgyde selvtillid i en befolkning, hvor 25 procent var arbejdsløse. Hans tale skulle tjene som et psykologisk boost.
»Men når det kommer til stykket, er det Roosevelts radikale økonomiske program og hans plan om at få det vedtaget i Kongressen i løbet af de første 100 dage, som er relevant i dag,« siger historikeren Joseph Ellis.
Til forskel fra 2020 havde demokraterne i kongresvalget i 1932 erobret et overbevisende flertal i Senatet såvel som i Repræsentanternes Hus. Roosevelt kunne regne med opbakning til sit projekt »The New Deal«.
Men for alle tilfældes skyld havde den nye præsident en advarsel til Kongressen. Hvis et flertal skulle afvise hans reformer, mente Roosevelt, at han befandt sig i en undtagelsessituation, der berettigede til udvidede magtbeføjelser til præsidenten.
Han ville, sagde Roosevelt, »anmode Kongressen om at tilstå mig vidtstrakte beføjelser til at bekrige denne katastrofe – så megen magt, som jeg ville få, hvis vi blev invaderet af en fjende,« sagde han i sin indsættelsestale.
Ifølge journalisten Jonathan Alters bog The Defining Moment om Roosevelts første 100 dage som præsident skal en besøgende i Det Hvide Hus kort efter indsættelsen have sagt til præsidenten:
»Hvis det lykkes for Dem, vil De blive den største præsident i USA’s historie. Hvis Deres forehavende derimod mislykkes, vil De blive husket som den værste.«
Franklin Roosevelts lakoniske svar lød: »Hvis det mislykkes, bliver jeg den sidste præsident.«
En af Bidens nærmeste politiske allierede, det afroamerikanske kongresmedlem James Clyburn fra South Carolina, mener tilsvarende, at der står utroligt meget på spil for den nye præsident.
»Folk er virkelige ængstelige,« siger han til The Washington Post.
»Vi er ved et vendepunkt. Det kommer vi til at høre i Biden tale. Folk ønsker at genvinde troen på deres land og føler, at demokratiet er værd at redde.«
Men Clyburn advarer Biden mod ensidigt at satse på et samarbejde med republikanerne.
»Jeg har sagt til Biden, at det er uacceptabelt, hvis hans program bliver kapret af politikere med en anden agenda.«
Hvis republikanerne obstruerer, understreger Clyburn, bør Biden bruge sine vidtstrakte magtbeføjelser til at skaffe hurtige resultater på det amerikanske samfunds udfordringer.
Sammenligner Information virkelig Biden med Jefferson, Lincoln og Roosevelt? Så kan der vist ikke smøres tykkere på.
Nej. Information sammenligner den situation, som USA står i, med de situationer, som USA stod i, da de tre blev valgt.
Har du læst artiklen eller er det bare brok?