Baggrund
Læsetid: 10 min.

Lysforurening har fået Norge til at debattere »skrækfilmshvide« byer og længsel efter stjerner

Stjernehimlen står for skud. Blot én ud af tre nordmænd kan se Mælkevejen, og både nordmænd og biodiversiteten lider under LED-lysets skær. Ifølge norske forskere er lysforurening et overset problem. Kampen om mørket er begyndt
18 amerikanske delstater har vedtaget love mod lysforurening. Her er det himlen over Death Valley National Park i Californien, hvor lyset fra Las Vegas tydeligt kan ses 70 km væk.

18 amerikanske delstater har vedtaget love mod lysforurening. Her er det himlen over Death Valley National Park i Californien, hvor lyset fra Las Vegas tydeligt kan ses 70 km væk.

John Locher

Udland
13. januar 2021

»I det samme falder verden udenfor ind i den dybeste nat. Bjergene er ikke andet end hvide silhuetter, søen ikke andet end en sort silhuet – inden også den opløses. Og så er alting dødt.«

Sådan beskrev forfatteren Christiane Ritter nattens mørke på Svalbard i et memoir fra 1933. Forinden var hun rejst til det arktiske Norge for at komme tættere på naturen og sin ægtefælle, en polarforsker, og var både skræmt af den rå natur og nat. Men som dagene gik, og som lyset blev slugt af mørket, blev hun som forhekset:

»Det er, som om vi opløses i måneskin, som om måneskinnet æder os op … Ens bevidsthed bliver gennemtrængt af klarhed; det er, som om vi drages ind i selve månen.«

Et lille århundrede senere tog en anden norsk forfatter til det arktiske Norge. Ikke for at mærke kulden, men for at overvinde sin angst for mørke. Dén kamp har hun skrevet om i bogen Mørke. Men Sigri Sandberg havde også en bagtanke med sin rejse. Hun mener, at mennesket har et postmoderne problem, som Ritter næppe ville have spået: den såkaldte lysforurening. Et miljømæssigt problem, som hun ønsker at sætte fokus på ved selv at drage ud i de norske fjeldes buldrende mørke.

For lysforurening er et reelt problem, påpeger eksperter.

»Mennesker og dyr har et stort behov for, at der er mørkt om natten. Ikke at mennesker og dyr ikke behøver lys, men om natten skal der være så mørkt som muligt. I naturen er der kun det lys, der kommer fra måne og stjerner, og de fleste arter er tilpasset den naturlige variation mellem mørke om natten og meget lys om dagen,« siger Helga Iselin Wåseth, som forsker i lysdesign ved Sørøst-Norges Universitet.

For den norske vinter er lang og kulsort. Eller, det var den norske nat, især om vinteren. Men den sorte nattehimmel, som engang var strøet med mælkehvide stjerner, forsvinder. I dag kan blot én af tre nordmænd se Mælkevejen. Der er ikke så mørkt mere.

Om natten er det selvfølgelig mennesket, der får jorden til at lyse. Med julelys og lyskæder, der hænger på træer og altaner både længe før og efter højtiden, neonskilte og smarte LED-lys i telefoner og tv’et såvel som gadelygter.

Især gadelygterne har vakt debat i Norge. For ligesom de danske kommuner har de norske valgt at erstatte de gamle gadelygter med gulligt skær med de mere klimavenlige og til tider blændende hvide LED-lys. Den norske avis Morgenbladet skriver om »skrekkfilmhvite« byer, og lysforureningen bliver ligeledes debatteret i aviser som Klassekampen og Aftenposten, og den norske pendant til DR, NRK, har bragt en kronik skrevet af Helga Iselin Wåseth og en række eksperter i lysforurening med overskriften »Red stjernehimmelen«.

Hverken Helga Iselin Wåseth eller de andre kronikører sætter spørgsmålstegn ved, at LED-lys er gavnlige for klimaet. Men lysforureningen er skadeligt for miljøet, mener Wåseth.

Oplyst Oslo

Gadelyset har traditionelt bestået af natrium, som udskiller et gult skær. Men hvor et sådant gadelys kan måles til under 2.000 kelvin, når LED-lys op til 4.000 kelvin, hvorfor teknologien har et blåt og koldt lys, som spredes i atmosfæren, og som ligner månelyset.

Med LED-lyset kommer også en såkaldt rebound effect, en teori, som beskriver, at desto mere energieffektive teknologier såsom gadelys bliver, desto mere gadelys vil kommunerne installere, idet teknologien er enklere. Således har forskere ifølge Helga Iselin Wåseth målt forøget lysforurening på to procent for hvert år, der går.

»Teknologien kan have medført, at der bliver installeret mere og mere lys, alene fordi man kan få mere lys for færre penge. Og desto lysere det bliver, desto mere får folk også øjnene op for, at det kan have konsekvenser,« siger forskeren.

»LED-lyset er klarere, men det er dét, som påvirker naturen endnu mere.«

Mennesket har forandret natten i en grad, så mørket er fortonet. Ikke blot i byer som Oslo og Kristiansand, men også i naturen, fordi byernes overflødighedshorn af lys skinner op til 70 kilometer væk, som det for eksempel er tilfældet i Las Vegas.

Det er det, forskere mener med lysforurening – »forkert lys til forkert tid«, og det er »et problem for både folk og dyr«, som professor i bevaringsbiologi ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet Anne Sverdrup-Thygeson har skrevet i en kronik i avisen Klassekampen.

»Lysforurening påvirker både de enkelte arter og samspillet mellem arter. For eksempel får oplyste strandpromenader nyligt udklækkede havskildpadder til at sætte kurs mod byen og ikke ud i havet, da de mistolker gadelyset som månens skær. Insekter trækkes mod lys og flyver rundt og rundt, til deres energi er brugt op, eller at de bliver et let bytte for rovdyr. Planter påvirkes også – de kan få for tidlig løvsprett eller forsinket bladfældning.«

Helga Iselin Wåseth og hendes kolleger skriver ligeledes i kronikken på NRK, at lysforurening er et problem for biodiversiteten. Således kan lysforurening ifølge forskningen forstyrre dyrearters evne til at forplante sig og navigere.

Et studie sår dog tvivl om lysets konsekvenser for insekter såsom møl. I en fagartikel skriver biologer fra universitetet i York, at mere lysforurening i byerne ofte nævnes som en forklaring på insekternes tilbagegang, men det afvises af deres undersøgelse, som viser, at populationerne stort set er stabile i byerne.

I sin bog Mørke skriver Sigri Sandberg, at hun ikke er i tvivl om, at lysforurening er en af årsagerne til lidelser som depression, angst, stress og søvnløshed. Et postulat, som underbygges af forskning fra lægen Tone Elise Gjøtterud Henriksen.

Teorien er, at søvnhormonet melatonin udskilles, når menneskeøjet registrerer mørke, og det er livsvigtigt for hele kroppens genopbygning om natten, idet kroppens celler har indbygget et »ur«.

Ikke at lys er den eneste forklaring på søvnproblemer, som norske myndigheder har beskrevet som et »undervurderet folkesundhedsproblem«. Men lyset ’slukker’ så at sige for kroppens produktion af melatonin. Tone Elise Gjøtterud Henriksen mener derfor, at »mørke er blevet en mangelvare«, og at det er fornødent med såkaldt »lyshygiejne«.

»Vi ligner blomster mere, end vi bryder os om at tro,« forklarer Tone Elise Gjøtterud Henriksen i Mørke.

Men foruden problemer for biodiversiteten og menneskets psyke har lysforureningen også andre konsekvenser, påpeger Helga Iselin Wåseth.

»Man mister også udsynet til stjernehimlen. Altså får man ikke nær så mange stjerner at se.«

Mørkeræd

Mennesket har altid kæmpet mod mørket, og forfatter Sigri Sandberg har kæmpet med mørkeræd hele livet. 

»Lyset er livet og det gode,« som hun skriver i bogen Mørke, »mørket døden og det onde«.

Engang var det praktisk at være mørkeræd, lader en norsk psykologiprofessor hende vide. Men det var dengang, kroppen skulle være »på vagt«, så de vigtigste sanser var skærpet.

At være mørkeræd er en fobi, en irrationel, intens og »overdreven frygt for at være i mørket«, skriver Sandberg. Måske er det også derfor, at mennesket til alle tider har gjort sit for at komme mørket til livs. Mennesket lærte at kontrollere ild og tænde bål, så kom elektriciteten, og efter en stor brand i den nordnorske flække Hammerfest fik en norsk by som den første i verden elektrisk gadelys i 1891. Et halvt århundrede senere var det elektriske lys allemandseje i Norge, og i dag er der med forfatterens ord »lys overalt, hele døgnet, hele året«.

Og Norge er ikke alene om at lysforurene. Faktisk lever 83 procent af verdens befolkning under lysforurenede himmelstrøg. Hvis man kun tæller europæere og amerikanere, er det 99 procent, viser et atlas i det videnskabelige tidsskrift Science.

Ifølge Sandberg er det måske derfor, at der ikke er større fokus på lysforurening, og derfor at hun er mørkeræd.

»I min levetid er det ikke ordentligt mørkt nogen steder andet end langt uden for byerne og bygderne. Måske er det derfor, at jeg er mørkeræd? Måske er det derfor, at jeg ikke har forstået, hvad vi er i færd med at miste,« skriver hun.

Sandberg tager toget til Finse for at finde mørket. Undervejs filosoferer forfatteren over, at mennesket i årtusinder har tilbedt solen og solguderne, hvor helvede altid har været mørkt i såvel populærkultur som subkulturer.

Men mørke er andet end død, det er også, når solen er længere end 18 grader under horisonten, kaldet astronomisk mørke, og astrofysikken definerer mørke som værende fraværet af lys. Natten er også mørke, som den store, norske digter Jon Fosse skriver, og ifølge Norges Meteorologiske Institut er nat perioden mellem midnat og klokken 06.00.

Ikke engang i det arktiske Norge kan Sandberg få mørke. I Finse kan hun altid se Finse Station lyse bag fjeldet, og det lader til, at stjernerne altid står i et spotlight fra Jorden, som også den norske digter Kolbein Falkeid skrev:

»Stjernerne er snart /
det eneste som holder kjeft / 
De står over fotballtribunerne, 
jernbanekaféerne og pølsesjappene 
med kjoleslepet trukket godt opp
over de tynne leggene
av lys.
«

Et mørkereservoir

I Norge bliver megen forurening i forvejen reguleret ved lov, hvad end det er lugt eller støj, eller hvilke pesticider som må sive ud i havet og ned i jorden.

Ifølge den norske forureningslov §6 punkt 3 kan lys også være forurening »i det omfang, som forureningsmyndighederne bestemmer«. Loven blev vedtaget i 1981, men der er ikke sat tiltag i værk siden.

Derfor mener blandt andre forsker Helga Iselin Wåseth, at »tiden er inde« til en lov mod lysforurening i Norge. I USA har 18 delstater heriblandt New Mexico vedtaget love mod lysforurening. New Mexicos Night Sky Protection Act har medført, at alle gadelys med mere end 150 watt skal have en skærm, som leder lyset nedad frem for mod nattehimlen. Er lyset ikke reguleret af en skærm, skal det slukkes fra før midnat til solopgang. Ifølge loven skal dette »regulere udendørs nattebelysning for at bevare og forbedre statens mørke nattehimmel«.

Også Frankrig har indført tiltag mod lysforurening. I 2019 indførte franskmændene en lov, som blandt andet regulerer, hvor skarpt udendørs lys må være, og som ovenikøbet bestemmer, at eksempelvis gadelys ikke må være mere end 3.000 kelvin. 

I Tyskland og Italien er gadelysene også blevet dæmpet, og i Spanien har øen La Palma sin egen »himmellov«, som bestemmer, at gadelygter skal dæmpes med 50 procent ved midnat. I Danmark er der endvidere et mørkereservoir på Møn.

Klimaets gavn

Når Norge og alverdens andre lande skifter gammelt gadelys til LED-teknologi trods lysforureningen, skal det ses i lyset af, at LED-lys lever længere og sparer energi, hvorfor teknologien er til gavn for klimaet.

»Det er vigtigt for at nå vores miljø- og bæredygtighedsmål,« som lederen for den norske lysforening Lyskultur, Katia Valerie Banoun, skrev i en kronik i Morgenbladet.

At LED-lys er et af lysdesigneres bedste bud i forhold til at bekæmpe klimaforandringer, sætter Helga Iselin Wåseth som nævnt ikke spørgsmålstegn ved. Men forskeren mener ikke desto mindre, at gadelyset bør justeres efter behov.

»LED-lysteknologien er i sig selv rigtig god, så længe man bruger den på en god måde. Det betyder, at teknologien giver mulighed for at reducere de dele af LED-lyset, som påvirker negativt. Når der installeres LED-lys, bør lysstyrken være lige så lav som før,« siger hun.

»LED-lyset kan også skrues ned om natten.«

Også professor i bevaringsbiologi ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet, Anne Sverdrup-Thygeson, skriver i Klassekampen, at lyset bør designes bedre for at formindske lysforureningen.

»Det fine ved lysforurening er, at det er let at gøre noget ved. Meget kan opnås med enkle midler såsom bedre design af udebelysning. At skærme lyskilden sådan, at lyset kun rammer vejen og ikke lyser opad. At bruge den rigtige type lys og kun at lyse til de tider, hvor det behøves. Sådan sparer man også strøm. Det handler om overordnede planer og reguleringsprocesser, ikke om adventsstjernen i vinduet.«

Forsker Helga Iselin Wåseth forklarer endvidere, at ny teknologi giver nye muligheder for at lyse, men aktualiserer behovet for at effektivisere gadebelysningen for at undgå lysforurening.

»Hvis der skrues ned for lyset, vil øjet tilpasse sig. Hvis gadelyset nøjes med at lyse på de elementer, som øjet skal bruge for at navigere i byrummet, vil et lavere lysniveau opleves som det samme. Det tager op til en halv time for øjet at tilpasse sig mørket, men kun tre sekunder at tilpasses lys. Hvis man har været i mørke i en halv time, ser man ganske godt.«

Måske var det også Sigri Sandbergs erkendelse efter fem dage i Finses nattemørke. I Mørke skriver hun, at mørkerædden er borte, og at hun er nået til erkendelsen af, at nat jo altid bliver til dag, og så »kommer solen frem«.

Også forfatter Christiane Ritter måtte sande, at ikke engang Svalbards mørke, dengang i 1933, viger for lyset: »Selv om verden måske er gået op i røg, eksisterer solen i hvert fald endnu, og Jorden ruller fortsat i sin vante bane.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Zennaro

Jeg synes ikke "flække" er et retvisende ord til at beskrive Hammerfest. Det er stadig en fin lille by. Som altid er oplyst, fordi de har store olieanlæg. Og elektrisk varme i fortovet, så man ikke behøver skrabe sne.

Med hensyn til led-pærernes farve, så kan man få dem i alle farver og typer varme, så der er intet til hinder for at købe dem i 2000 kelvin lige som de gamle glødepærer. Jeg synes i øvrigt også, at nogle biler med led-pærer blænder meget mere end de gamle.

Søren Kristensen

Da jeg flyttede til Christianshavn med kort udsigt til Frelserkirken, for mange år siden var der ikke nævneværdigt lys på tårnet om natten. Siden kom der kraftige spot på, som dog slukkede ved midnat. Nu er der spot på 24/7, med det resultat at jeg skal have mørklægningsgardiner for, hvis jeg vil vil have en mørkt soveværelse. Jeg har mailet kirkens administration om problemet. De svarer ikke.

Karin Mette Petersen, Daniel Joelsen, Torben Arendal, erik pedersen, Birte Pedersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Da jeg var dreng, kunne man tit se Mælkevejen som et magisk og helt fantastisk lysende bånd over himlen. Nu er det kun de få mest lysende stjerner der kan ses på vore breddegrader. Og det bliver værre endnu, efterhånden som billige, langtidsholdbare LED med lavt strømforbrug breder sig allevegne, og der skal projektørlys på ethvert monument og ligegyldig. bygning. Allerede om eftermiddagen er der blus på gadelamperne, så det ikke er underligt, at det moderne menneske mister evnen til at orientere sig og opleve mørket. Dengang kunne vi sagtens køre gennem Dyrehaven om natten uden lys på cyklen.
Nattemørke er en naturværdi, der burde fredes!

Karin Mette Petersen, Estermarie Mandelquist, Christel Gruner-Olesen, Daniel Joelsen, Torben Arendal, Rune Palm, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, David Zennaro, Steen K Petersen, Carsten Munk og jens rasmussen anbefalede denne kommentar
Henrik Jespersen

Spændende artikel. Ligger Finse ikke midt på Hardangervidda?
Og dermed ikke i Nordnorge.

Hans Peter Hansen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Og samtidig er det sådan, at når visse steder er overoplyste (himlen bag Frelsers Kirke, kan jeg også se), så er andre steder derimod underbelyste, således at man raver rundt i bælgmørke. F.eks. hvad bedst kan beskrives som en "naturforbindelse", dvs. Torvegadedelen ud mod Amagerbrogade. Man plejer - i guderne må vide hvilken visdom - at slukke hver anden styk gadebelysning.

henrik poulsen

Det er ikke kun opad,der forurenes med lyset.Det er også vandret.Byggepladser og sportsanlæg er ofte oplyst med næsten vandretlysende lysarmaturer med volsom styrke,som blænder folk på lang afstand. Er det overhovedet lovligt? LED-kørelys til biler ville være en god ide,hvis de ikke blændede.Det er faktisk ulovligt,hvis de gør,og det det gør nogen af dem faktisk.Selv cykellygter kan i dag blænde fordi de dels er meget kraftige og dels er monteret til at lyse vandret i stedet for skråt nedad.Så i stedet for at oplyse vejen,blænder de sagesløse fodgængere.Heller ikke lovligt.

Der er sikkert flere eksempler på dårligt brug af LED-lamper.

Peter Mikkelsen, Estermarie Mandelquist, Niels Jakobs, Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, David Zennaro og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det er ikke kun LED gadebelysning, som volder problemer. LED lys på biler og andre køretøjer blender voldsomt, selv om de er korrekt justeret. De flimre og blinker med et blåligt skær, så jeg ofte i et glimt tro det er et udrykningskøretøj på vej. Og køre der et køretøj med LED lys bag mig en mørk aften lyser den ind under min bil og nærmest mørke lægger de første meter af vejen foran mig. For at kompensere den situation er jeg begyndt med at tænde de forreste tågelygter på min bil om aftenen, da det hjælper en del på det forhold. Det samme sker, når et køretøj en mørk aften køre mod mig med nedblændede lygter. I de sekunder, hvor der er nærmest lige før den passere mig er jeg stort set total blendet og badet i LED lys.

Selv cykler med LED kan blende når man kommer kørende en mørk aften som bilist.

Jo. LED lys giver trafikal sikkerhed ud over alle grænser.

Jeppe Lindholm

Hvad oplysning af natte miljøet angår, så sluk alt gadelys efter kl. 01.00 til 06.00 på hverdage. Da er der kun ganske få, som bevæger sig rundt gående. Det vil spare en hel del energi.

Mange bilister tror tilsyneladende de får mere sikkerhed, når de forsøger at fordrive "al" mørke med fjernlys. Men fodgængere og cyklister overser bilister ofte alligevel, fordi de glemmer at blænde ned og tage det hensyn til deres synsevne.

Er der da ingen lovgrænse for styrken af de forlygter? Trafiksikkerheden gavner den høje lysstyrke ihvertfald ikke! Selv i byer med gadebelysning bruger mange fjernlys og til megen gene.

Daniel Joelsen

Der er en kæmpe forskel i at gå en tur ude på landet (uden kunstigt lys), med og uden månelys. Kan bedre forstå månens vigtighed før det elektriske lys forlængede dagtimerne i tid og afstand.

Dorrit Rasmussen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Når man ser billeder ude fra rummet med alle de oplyste storbyer, mindre byer osv. Hele kloden er vel snart selvlysende og da tænker jeg, det må da ha en voldsom påvirkning af hele planetens naturlige rytme. Måske ikke så mærkeligt at det er så megen ubalance i naturen og i menneskers sind.

Erik Kruse Sørensen

Lysforurening er et møgproblem. Fortjener opmærksomhed. Det indre forurenes også af for meget / forkert lys. Hermed link til en samling af digte om stjerner. Og et par essays om emnet.
https://internetdidaktik.dk/intro-stjernedigte

Michael Nielsen

Virkelig spændende artikel og debat. Jeg arbejder selv i branchen hos https://easy-light.dk/ - og denne artikel bragte virkelig en spændende samtale med sig over frokosten.

Alle taler om klimaudfordringerne i 2021 og mange ser LED-lys en en del af løsningen, hvilket jo heller ikke er helt ved siden af i forhold til strømforbrug. Men vi må også erkende at mange af de mennesker, og især virksomheder der skifter glødepærer ud med LED-pærer ikke har styr på (eller er blevet rådgivet godt nok) hverken farvevalg eller styrke/kelvin. Dette er David jo også inde på i sin kommentar. Man kan sagtens bruge LED-lys uden at det skal skinne koldt hvidt og blænde alle. Og uden at det skal lysforurene så meget.