Analyse
Læsetid: 3 min.

Navalnijs hjemkomst til Rusland genopliver et ubehageligt dilemma for Putin

Ruslands mest populære oppositionspolitiker er tilbage i sit hjemland som ubekvem udfordring for magteliten: at rydde ham af vejen er farligt, men ikke at rydde ham af vejen er også farligt
Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnij blev anholdt søndag, netop som han ankom til Moskvas Sjeremetyevo-lufthavn fra Tyskland. Mandag har en dommer i Moskva besluttet at holde Navalnij i fængsel i 30 dage for at have forbrudt sig mod betingelserne i en betinget dom for underslæb.

Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnij blev anholdt søndag, netop som han ankom til Moskvas Sjeremetyevo-lufthavn fra Tyskland. Mandag har en dommer i Moskva besluttet at holde Navalnij i fængsel i 30 dage for at have forbrudt sig mod betingelserne i en betinget dom for underslæb.

KIRILL KUDRYAVTSEV

Udland
19. januar 2021

Lige siden Aleksej Navalnij for over et årti siden begyndte at markere sig som en af Vladimir Putins hårdeste kritikere, har Kreml brugt mange kræfter på at få bugt med ham: endeløse retssager, langvarige husarrester og en gidseltagning af hans bror i form af en tre et halvt år lang fængselsstraf er blandt tiltagene.

I sidste ende blev det øjensynligt besluttet af likvidere ham, for det var angiveligt Ruslands føderale sikkerhedstjeneste FSB, som stod bag giftattentatet imod ham i august. Attentatet slog som bekendt fejl, og med Navalnijs hjemkomst til Rusland søndag må Putin igen konfrontere sit gamle dilemma om, hvad han skal stille op med sin måske mest skånselsløse og farligste modstander.

En metode, som Kreml hidtil har afstået fra, er at idømme en langvarig og hårdhændet fængselsstraf. Denne metode blev i 00’erne skæbnesvanger effektiv for oligarken Mikhail Khodorkovskij, der måtte tilbringe over ti år bag tremmer og siden valgte at drage i eksil.

Med anholdelsen af Navalnij, netop som han ankom til Moskvas Sjeremetyevo-lufthavn søndag, kan Kreml meget vel have besluttet sig for en lignende strategi i sin bestræbelse på omsider at få knækket Navalnij.

Bedragerisag

Det var så godt som givet, at Navalnij, som overlevede giftattentatet i sommer og siden bistod med at afsløre agenterne bag det, ville blive arresteret kort efter sin tilbagevenden fra Tyskland.

Moskvas fængselsvæsen har oplyst, at det har ordrer til at tilbageholde ham for overtrædelse af loven om prøveløsladelse, der potentielt har en strafferamme på op til tre og et halvt års fængsel. Anklagemyndigheden siger videre, at dens efterforskere arbejder på at åbne en sag for bedrageri, der kan medføre fængselsstraf i op til ti år. Udsigten til langtidsinternering af Ruslands de facto oppositionsleder gør det oplagt at drage sammenligninger med Nelson Mandelas skæbne i Sydafrika.

Men spørgsmålet om, hvad der nu skal ske med Navalnij, vil afhænge af, hvad russiske regeringsembedsmænd tror, ​​at de kan slippe afsted med uden at udløse en kraftig offentlig modreaktion. Flere af embedsmændene er trods alt blevet hængt ud i oppositionspolitikerens korruptionsefterforskninger.

»Den første afgørende politiske beslutning drejer sig nu om, hvor længe han vil blive tilbageholdt,« skriver Tatjana Stanovaja, leder af analysegruppen R-Politik, i et indlæg i denne uge. »Den ideelle løsning er at holde Navalnij i konstant frygt for at skulle sidde i fængsel i mange år, men sandsynligvis vil man undgå at idømme ham for lange straffe ad gangen.«

FSB og andre høge vil sandsynligvis presse på for de hårdeste straffesanktioner, vurderer hun. Men potentialet for gadeprotester blandt de unge, it-kyndige russere, som Navalnij er populær iblandt, vil også kunne spille ind i de russiske magthaveres overvejelser.

Masseprotester

Masseprotester har tidligere reddet Navalnij fra fængslet. I 2013, da Putin slog ned på demonstrationer mod valgsvindel og hans egen tilbagevenden til Kreml, blev Navalnij idømt fem års fængsel for påstået underslæb ved at tilsvindle sig store pengesummer fra et tømmerfirma i den russiske region Kirov.

Men Navalnij blev prøveløsladt blot én dag senere, efter at demonstranter var stimlet sammen i stort tal i gaderne omkring Kreml, hvor de blokerede trafikken – en pinagtig hændelse mindre end et år før, at Rusland skulle afholde vinter-OL i Sotji. Forløbet bekræftede, hvad mange allerede vidste: russiske domstolsafgørelser afhænger i sidste instans af politiske hensyn.

Rusland har ændret sig siden da. Kreml har mindre tolerance over for oppositionel politik, og den voksende konflikt med Vesten har medført, at der er endnu mindre råderum for interne modstandere af Putin. Og beslutningen, der blev truffet om at forgifte Navalnij sidste sommer, indikerer også, at Kreml er træt af hans korruptionsefterforskninger og valgkampsstrategier til fordel for det regerende Forenet Rusland-partis modstandere.

Et tilbageslag i form af nye folkelige protester kan influere på Ruslands parlamentsvalg senere på året, men Putin har allerede nået et af sine mest ambitiøse indenrigspolitiske mål: at gennemføre nye forfatningsændringer, der giver ham mulighed for at blive siddende på præsidentposten frem til 2036. Og selv om en spektakulær retssag mod Navalnij sandsynligvis vil udløse nye sanktioner fra Vesten, ser store dele af den russiske magtelite under alle omstændigheder relationen til Vesten som uopretteligt ødelagt.

Det kolde vejr og anticoronavirusforanstaltninger vil også kunne hjælpe Kreml til at slå ned på protester, som det til hver en tid vil kunne forbyde under henvisning til faren for spredning af ​​COVID-19. Af flere grunde kan Kreml beslutte sig for, at tidspunktet for uskadeliggørelse af Navalnij nu er optimalt.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Det er fuldstændig surrealistisk at læse denne artikel, der sort på hvidt beskriver, at Ruslands føderale sikkerhedstjeneste FSB besluttede at likvidere Aleksej Navalnij - og selvfølgelig myrder sikkerhedstjenesten ikke russiske borgere uden accept fra landet præsident.

Donald Trump var helt evident noget så bedøvende ligeglad med al det; men håbet er, at Joe Biden har mere Røv i Bukserne - og empati overfor undertrykte menneskers skæbne.

Tro ikke på, at EU kan få sig samlet sammen til noget som helst overfor Rusland.
Det ville kræve konsensus blandt de 27 lande - glem det !!

Vi kan ikke engang enes om, at få lukket for Nordstream 1, selvom vi årligt sender milliardbeløb til Gazprom til betaling for modtagne gasleverencer.

Tvært imod - vi er godt igang med Nordstream 2.