Navalnyj bliver nok aldrig Ruslands præsident. Men han viser, at man kan udfordre Putin

Siden sin tv-transmitterede anholdelse i Moskvas Sjeremetevo-lufthavn forrige weekend har Ruslands vigtigste oppositionspolitiker, Aleksej Navalnyj, udvist øretæveindbydende overskud og humor.

Han og støtterne uden for Navalnyjs fængselscelle har offentliggjort en fængende video med afsløringer af præsident Putins milliardpalads ved Sortehavet. Og da Aleksej Navalnyj torsdag igen tonende frem på skærmen fra sin fængselscelle til en høring, jokede han veloplagt med dommeren, der skulle vurdere om oppositionspolitikeren måtte forblive varetægtsfængslet, indtil hans endelige dom i en sag om underslæb falder i næste måned.

Aleksej Navalnyj har over efteråret modtaget behandling i Berlin for et giftangreb med Novichok i august, og han nåede ikke at tilbringe mere end en time som en fri mand i Rusland, før han blev tilbageholdt i lufthavnens paskontrol. Årsag: Han ikke var dukket op til et møde hos kriminalforsorgen, der blev afholdt, mens han lå i koma i Berlin.

Ifølge Navalnyjs støtter handler anholdelserne ikke en dyt om forsømte møder. Regimet er bange og forsøger med alle midler at lukke ned for, hvad der måske kan blive en større protestbølge i Rusland.

Lørdag lykkedes det nemlig Navalnyj at samle den største demonstration i mange år i Rusland. Politiet slog til mod den med masseanholdelser – omtrent 4.000 blev arresteret ifølge observatørgruppen OVD-info – ligesom de i de seneste dage også har anholdt en række af Navalnyjs medarbejdere og hans bror.

Navalnyj har indkaldt til endnu en landsdækkende demonstration søndag:

»De er den sidste barriere, der forhindrer dem på magten i at stjæle det hele. De er de rigtige patrioter,« sagde oppositionspolitikeren om demonstranterne til høringen torsdag.

Generation N

Navalnyj kaldes ofte for Putins ærkefjende nummer ét i Rusland. Og de to mænd er da også på mange måder hinandens modsætninger.

De tilhører først og fremmest hver deres generation. 68-årige Vladimir Putin voksede op i Sovjetunionen og taler for et stærkt statsapparat og en vertikal magt i Rusland. Som tidligere KGB-mand er Putin lukket omkring sit privatliv, og når han optræder offentligt, foregår det ceremonielt og kontrolleret.

Og så er Putin kendt for at have en temmelig offline tilgang til PR – så meget endda, at Ruslands præsident og vores egen statsminister Mette Frederiksen står næsten lige i forhold til følgere på Instagram.

Navalnyj er anderledes. Han er over 20 år yngre og begyndte sin karriere som advokat i de tidlige 00’ere: Der var opsving i Ruslands økonomi, individualisme var in og optimismen høj.

Navalnyj er socialliberal, og han mener, at staten skal fylde langt mindre end i dagens Rusland. Som person er Navalnyj åben og skarp til at iscenesætte sig selv, hvilket kommer til udtryk i hans to store varemærker – YouTube og familien.

I et tilgængeligt og underholdende format afslører Navalnyj på sin YouTube-platform korruption i det russiske styre. Han oprettede sin første blog i 2008, hvor han bloggede for nogle tusinde følgere. Siden da er projektet vokset, og Navalnyjs stab består nu af en lang række ’efterforskere’ og jurister, der arbejder på indhold til omkring 6,2 millioner faste følgere på YouTube.

Familien – Navalnyjs kone, Julia Navalnaja, og to børn – er tilmed en uundværlig del af politikerens image. Især under Navalnyjs sygdomsforløb fra giftangrebet er Julia Navalnaja blevet en central karakter i bevægelsen.

På den måde har Navalnyj effektivt skabt kontakt til den yngre generation af russere, der er vokset op med internettet og også ønsker forandring i landet. Den seneste video, Et palads til Putin, hvor Navalnyj afslører et milliardpalads ved Sortehavet, der angiveligt tilhører præsident Putin, er i skrivende stund blevet streamet 98 millioner gange. Samtidig har Navalnyjs åbne facon og liberale værdier gjort ham til en populær figur iblandt vestlige ledere.

Forfulgt af FSB

På afstand ligner Navalnyj en funklende stjerne i russisk politik. I Rusland er billedet dog mere broget, og det er svært at sige, hvor populær Navalnyj egentlig er i befolkningen.

I en undersøgelse fra analyseinstituttet Levada-Center fra november svarer kun to procent af de adspurgte, at de ville vælge Navalnyj som deres præsident. Men da Levada-Center i juni spurgte, hvem russerne anser som landets mest inspirerende menneske, kom Navalnyj på andenpladsen efter Putin.

Putin selv udtaler kun meget sjældent Navalnyjs navn. I stedet bruger præsidenten udtryk som »bloggeren« eller i den sidste tid, hvor Navalnyj har ligget i koma, »patienten«. Nogle gange er legen drevet ud i det næsten absurde, som da præsidenten besvarede en journalists spørgsmål om Navalnyj med frasen »den person, du der nævner«.

Men navn eller ej så er Navalnyj blevet en sten i skoen på det russiske styre – det viser et hurtigt blik på sikkerhedsstyrkernes pengeforbrug.

Efter giftattentatet i sommer har det undersøgende medie Bellingcat blandt andet beskrevet, hvordan agenter fra den russiske efterretningstjeneste i årevis har forfulgt Navalnyj på rejser og i dagligdagen. Og Navalnyjs kontorer har været udsat for systematiske ransagninger, siden han i 2013 stillede op som borgmesterkandidat i Moskva og blev en kendt kritiker af Putin-systemet.

Stem klogt

Eksperter har forskellige bud på, hvorfor russerne ikke peger på Navalnyj som præsident.

Et bud er, at Navalnyj er blevet et symbol på modstand imod regimet snarere end en politisk bevægelse i sig selv.

I 2000 meldte han sig ind i det liberale oppositionsparti Jabloko. Og i 2013 stillede han op som borgmester i Moskva og vandt ekstraordinært 27 procent af stemmerne til trods for valgsvindel og razziaer. Det blev dog hans sidste opstilling til et russisk valg: I 2017 blev han nægtet at stille op som præsident på grund af en dom for underslæb – en dom, han dog selv bestrider.

Navalnyj beskæftiger sig nu med den mere tekniske side af de russiske valg og forsøger ad den vej at vælte regimet.

Med kampagnen ’Stem klogt’ har Navalnyj-holdet siden 2018 opfordret russerne til at stemme på de kandidater, som holdet vurderer har størst chance for at slå regeringspartiet Forenet Rusland – også selv om man ikke er politisk enig med vedkommende.

Taktikken er af flere i den øvrige russiske opposition blevet kritiseret for at være for kompromisløs i forsøget på at vælte Forenet Rusland. Blandt andet opfordrede et medlem af Navalnyj-holdet bevægelsens Moskva-følgere til at stemme på den 79-årige Nikolaj Gubenko fra Kommunistpartiet, da hans alder betød, at han snart ville dø og efterlade en tom plads.

Navalnyjs svar på kritikken er, at han først og fremmest vil åbne det politiske system i Rusland op:

»Kampen mellem forskellige kræfter skaber jo et politisk liv, så systemet bliver lidt bedre for borgerne og lidt værre for staten. Når vi fortynder Forenet Ruslands monopol, er det et positivt resultat,« sagde Navalnyj i et interview med den russiske journalist Jurij Dud.

Lynafleder for utilfredshed

En anden forklaring på, at kun få i befolkningen peger på Navalnyj som præsident, er, at oppositionspolitikeren trods det polerede ydre kan virke temmelig yderliggående for den almindelige russer.

Mange forbinder Navalnyjs navn med statslige tv-udsendelser om demonstrationer og uro i gaderne. Læg dertil, at Navalnyj er en højtuddannet og liberal intellektuel fra Moskva, hvilket ikke nødvendigvis klinger godt i ørene på folk fra Ruslands øvrige regioner.

Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at Navalnyj har opbygget så stor en følgerskare. En del af forklaringen er, at oppositionspolitikeren er hurtig til at forstå og formidle de problemer, der skaber utilfredshed i Rusland, hvor myndighederne ellers opleves som en mur, som ingen kan trænge igennem. Navalnyj kaldes derfor ofte for en lynafleder.

Lynaflederrollen var tydelig til demonstrationen i lørdags, hvor demonstranterne både krævede oppositionspolitikerens løsladelse, og samtidig mødte op med helt andre emner på bannerne: Regeringens håndtering af coronavirussen, miljøspørgsmål og den stagnerede økonomi.

Fjendtlig retorik

Navalnyjs holdning til indvandring betragtes af mange også som temmelig yderliggående.

I 2007 blev han smidt ud af det liberale Jabloko-parti, fordi hans kommentarer om landets migranter fra især Centralasien var for ekstreme.

Oppositionspolitikeren har desuden deltaget i den Russiske March, der afholdes hvert år og inkluderer bevægelser på det yderste højre og fremmedhadske grupper i Rusland. Og i en video fra 2008 er han klædt ud som tandlæge og sammenligner migranter med huller i tænderne, der skal bores og fyldes ud.

I dag har Navalnyj skruet kraftigt ned for retorikken, men i et interview med Der Spiegel i oktober udtalte oppositionspolitikeren, at hans holdninger ikke har ændret sig.

»Nu siger folk, at jeg er skiftet til venstrefløjen, bare fordi jeg støtter fagbevægelsen. Mit eneste mål er, at Rusland skal følge den europæiske udvikling. Jeg kan ikke se nogen modsætning mellem at fremme fagforeninger og samtidig kræve visumregler for migrantarbejdere fra Centralasien,« sagde Aleksej Navalnyj.

Her dukker endnu en forskel mellem Navalnyj og Putin op.

Navalnyjs nationalistiske synspunkter er koblet til Rusland som en nationalstat. Det står i modsætning til Putins vision for Rusland som en geopolitisk stormagt.

Hvor Putin i de seneste år har kigget udad og haft fokus på Ruslands udenrigspolitik, mener Navalnyj, at styret skal kigge indad og gennemføre reformer af økonomien samt tillade færre udenlandske arbejdere i landet.

Stafetten skal gives videre

Derudover har Navalnyj et øje for regionerne. Hans bevægelses følgere er stadig koncentreret i storbyerne – i Moskva og Sankt Petersborg – og holdets opgave er nu at skabe en landsdækkende organisation, der kan stå imod det stigende pres fra styret.

Sibirien er et nøgleområde. Da Navalnyj blev forgiftet i august, var han i gang med en tur rundt til større sibiriske byer for at promovere kandidater i forbindelse med lokalvalgene. Og selv om udviklingen mod mere politisk indflydelse går langsomt, ser det ud til, at Navalnyjs taktik igen virker.

Blandt andet blev 28-årige Ksenia Fodejeva og 32-årige Andrej Fatejev, der er støttet af Navalnyj-bevægelsen, valgt ind i byrådet i Tomsk. Og netop dette kan blive Navalnyj-holdets anden store opgave i de kommende år, især hvis Ruslands største oppositionspolitiker i nyere tid skal i fængsel: at skabe nye ansigter og politiske profiler, der står lige så stærkt som bevægelsens hovedperson.