Norske stortingspartier ønsker ny EU-aftale efter Brexit

Brexit-aftalen faldt langt om længe på plads lige før årsskiftet. Glædeligt for leavers, en tragedie for remainers. Men også en anledning for andre lande, der allerede har en aftale med EU, til at revurdere deres aftaler – fordi de for første gang har fået et sammenligningsgrundlag for, hvordan en aftale med EU også kan tage sig ud.

»Briternes nye Brexit-aftale beviser, at nye handelsaftaler med EU er mulige. Den aktualiserer Norges behov for at revurdere EØS-aftalen,« som den parlamentariske leder for Senterpartiet, Marit Arnested, siger til den norske avis Klassekampen.

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) er en aftale mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein. Aftalen betyder, at de tre lande er med i EU’s indre marked, hvorfor de også er underlagt de regler og love, som gælder her. Fraværet af EU-medlemskab betyder dog, at landene ikke har medbestemmelse i den lovgivning, der vedtages.

Brexit-aftalen derimod underlægger ikke i samme grad Storbritannien EU’s lovgivning i forhold til told og handel. Derudover hører Storbritannien heller ikke længere under Den Europæiske Domstol, så uoverensstemmelser mellem Storbritannien og EU skal i fremtiden afgøres ved en uafhængig domstol. En fravælgelse af domstolen er en af de helt centrale elementer i Brexit-aftalen, da Brexit-støtter mente, det kunne give Storbritannien kontrollen tilbage over deres lovgivning.

At Storbritannien ikke længere er underlagt EU-Domstolen, gør Brexit-aftalen bedre end den norske EØS-aftale, mener også lederen af Sosialistisk Venstrepartis EØS-udvalg, Heming Olaussen.

»De er ikke længere underlagt EU’s overhøjhed (EU-Domstolen, red.) og skal ikke længere godtage enhver EU-lovgivning i al fremtid, som vi skal,« siger han til Klassekampen.

Ret tynd aftale

Hvor Brexit var udtryk for Storbritanniens ønske om at forlade den europæiske union, kan EØS anses for at være Norges ønske om at knytte landet til EU. Ifølge lektor og politolog ved Oslo Universitet, Øivind Bratberg, som har forsket i Brexit, er begge aftaler et ønske om at få et velfungerende handelsforhold til EU og »ovenikøbet også så meget national suverænitet som muligt«.

Men bilaterale handelsaftaler er komplicerede at forhandle, forklarer den norske politolog, så den nationale suverænitet, som Senterpartiet såvel som Sosialistisk Venstreparti ønsker at opnå ved at genforhandle EØS-aftalen, vil givetvis være »symbolsk«.

»EU vil være skeptisk over for at lave en skræddersyet aftale, som kombinerer fri adgang til markedet og ovenikøbet også fritager Norge for EU’s lovgivning. EØS-aftalen fritager så at sige Norge for kompleksitet, fordi Norge blot følger unionens lovværk løbende,« siger Øivind Bratberg.

»Jeg tror ikke, at EU vil være interesseret i at forhandle et mindre effektivt alternativ til EØS.«

»Vi blev fortalt, at vi ikke kunne få vores del af kagen og spise den – husker I, hvor ofte det blev sagt,« gjaldede Boris Johnson til det britiske parlament på dagen for vedtagelsen af Brexit-aftalen, hvorefter han understregede, at ikke nok med at briterne undgår handelsbarrierer, så får de samtidig fuld autonomi over egne love og reguleringer.

Helt så positivt, mener Landsformand i Europabevægelsen, Stine Bosse, dog ikke, at man kan udlægge Brexit-aftalen. Faktisk mener hun, at aftalen er så tæt på et hard Brexit, man kunne komme.

»I virkeligheden er det en ret tynd aftale. Og lukker man den op, så skal Storbritannien fortsat respektere utrolig mange af EU’s regler. Det står blandt andet tydeligt, at toldfriheden kræver, at Storbritannien opfylder alle reglerne.«

Derfor forstår Stine Bosse heller ikke, at nogle partier i Norge ønsker at revidere EØS-aftalen til fordel for en aftale, der slægter Brexit-aftalen mere på.

»Det forekommer mig besynderligt, at nogle allerede føler sig kaldet til at ønske en lignende aftale, når Brexit-aftalen endnu ikke er færdig og ikke udgør et brugbart aftalesæt i længden.«

Tværtimod synes hun, at de nordmænd, der ønsker et tættere samarbejde med EU, har fået flere argumenter efter Brexit.

»Storbritannien har måttet opgive store dele af deres indflydelse for at sidde med nogle toldmuligheder, that’s it. Alle andre steder har de sat sig selv helt uden for døren.«

Konkretisering

At Senterpartiet og Sosialistisk Venstreparti mener, at Norge bør forhandle med EU om et alternativ til EØS-aftalen, er ikke noget nyt, forklarer politolog Øivind Bratberg.

»Den norske nej-til-EU-bevægelse har siden årtusindskiftet jagtet et alternativ til EØS-aftalen, en bilateral aftale, som skal sikre Norge suverænitet. Brexit er kommet som en konkretisering af, at der findes alternativer,« siger Øivind Bratberg.

»I og med, at Norge ser Storbritannien som en tæt allieret, som nu har forladt EU med en model, som er fri for overnational instans, er spørgsmålet, hvad den politiske ’kødvægt’ ender med at vise.«

Stine Bosse tror dog næppe, at Storbritannien bliver sat mere fri trods separationen fra EU.

»Det kan godt være, Storbritannien kan sno sig uden om nogle ting, men at Brexit for eksempel skulle være lig afbureaukratisering, som de britiske politikere har råbt så højt om, kommer ikke til at ske. I stedet kommer de til at gange bureaukratiet med 27 (medlemslande, red.), alene i Storbritannien skal 60.000 mennesker ansættes til at regulere efter Brexit.«

Ikke desto mindre mener stortingspolitiker Heming Olaussen, at Brexit-aftalen bør føre til en fornyet »EØS-debat«, da »Brexit modbeviser tesen om, at EØS er nødvendig for at handle med EU.«

Om en sådan debat kan føre til en ny EØS-aftale, er ifølge politolog Øivind Bratberg svært at se for sig, som de politiske vinde blæser i øjeblikket.

»Socialdemokratiet har udtalt, at partiet ikke vil sætte EØS-aftalen på spil. Partiet kan gå med til en udredning af aftalen, men man vil have en garanti for, at Norge står ved EØS.«