Optøjerne set fra Trump-land: »Det er jo kun en forbrydelse, hvis du er Trump-støtte«

Splittelsen i det amerikanske samfund er eskaleret, så sociologerne nu taler om, at amerikanere bor i to separate virkeligheder. De deler ikke længere de samme kendsgerninger og har fundamentalt forskellige opfattelser af samfundet omkring dem.

I det ene Amerika, der hvor man læser The New York Times, ser CNN og netop har valgt Joe Biden som præsident, er der konsensus om, at optøjerne onsdag i selveste kongresbygningen i Washington, D.C., var en skandale og en ydmygelse af det amerikanske demokrati. I det andet Amerika er billedet mere broget.

En række af Trumps hidtidige allierede i Det Republikanske Parti har taget del i fordømmelsen og brugt optøjerne som et afsæt til at distancere sig fra den afgående præsident, og natten til fredag erklærede Trump, at han »ligesom alle amerikanere er rasende over volden, lovløsheden og kaosset«.

Men længere ude på højrefløjen, hvor en ikke uanselig del af amerikanerne befinder sig, pågår stadig en kamp om, hvordan man skal udlægge onsdagens begivenheder.

En meget omtalt YouGov-måling viser, at 45 procent af de republikanske vælgere støtter uromagerne, og 52 procent mener, at optøjerne først og fremmest var Joe Bidens ansvar.

Nogle opfatter urolighederne som en afmålt og forståelig reaktion på demokraternes påståede valgsvindel. Andre er overbeviste om, at uromagerne slet ikke var Trump-tilhængere, men venstreradikale aktivister fra ANTIFA, som blot poserede som republikanere.

Kigger man på højreorienterede medier som Fox News og Newsmax eller på Trump-begejstrede internetfora, får man indtryk af, at de fleste af hans vælgere fordømmer volden, men betinger deres afstandtagen af et stort, fedt men.

Men sagen bliver blæst ud af proportioner i medierne, men demokraterne har kuppet valget, men sommerens Black Lives Matter-protester var langt værre, men der var tale om et par få brodne kar i en ellers fredelig forsamling.

Vi giver et overblik over de modfortællinger om angrebet på kongresbygningen, der i disse bliver delt, diskuteret og promoveret i Trump-land.

Forskellige variationer af Fox News-stjernen Tucker Carlsons ord til seerne:

»Der er en årsag til, at vi er nået frem til denne triste, kaotiske dag. Det er ikke din skyld, det er deres skyld.«

’Rådne æbler’

Lad os starte på Fox News, som siden 1990’erne har været USA’s mest populære nyhedskanal og det konservative Amerikas førende medie.

Mens Fox’ nyhedsafdeling dækker optøjerne kritisk og relativt nøgternt, har kanalens profilerede talkshowværter som Sean Hannity, Tucker Carlson og Laura Ingraham lagt en mere apologetisk linje.

Hannity talte om »få, rådne æbler«, og Laura Ingraham beklagede, at en stor gruppe »gode patrioter« nu bliver bebrejdet for nogle få tossers værk.

På Fox bliver der også flirtet med en anden, mere konspiratorisk udlægning. Sean Hannity har for eksempel sagt, at han godt kunne tænke sig at vide, hvem de »egentlige anstiftere« var, mens Ingraham konstaterede, at uromagerne »næppe alle sammen var Trump-tilhængere«.

I et interview sagde den tidligere guvernør og vicepræsidentkandidat Sarah Palin, at mange af dem efter hendes overbevisning var »ANTIFA-folk«.

»Jeg har set billeder,« hævdede hun.

Det er ingen hemmelighed, at Trump siden valget har følt sig forrådt af Fox News, som han ikke mener i tilstrækkelig grad har støttet og udbredt konspirationen om demokraternes valgsvindel. I stedet er han begyndt at promovere og stille sig til rådighed for endnu mere radikale højrefløjsmedier som Newsmax og One American News Network (OANN).

I den slags medier er teorien om en venstreradikal false flag-operation mere dominerende.

»Er ANTIFA involveret, må vi til bunds i det,« sagde Trumps tidligere pressechef Sean Spicer på Newsmax, og med henvisning til en nu tilbagevist historie fra den lille, højreorienterede avis Washington Times skrev OANN, at der nu var dokumentation for, at ANTIFA havde infiltreret onsdagens demonstrationer.

Hykleri

Et synspunkt lader til at gå igen på tværs af den Trump-begejstrede højrefløj: Ideen om venstrefløjen, medierne og de demokratiske politikeres hykleri.

En forudsætning for den holdning er, at urolighederne slet ikke er så markant en begivenhed, som mainstreammedierne nu forsøger at fremstille det som. På OANN sagde Trumps personlige advokat for eksempel, at han »ikke ville betegne det som ingenting«, men i New York, hvor han kommer fra, ville de nok bare se det »som optakten til noget«.

Hertil svarede studieværten, Dan Ball: »Ja, sammenlignet med det, vi har set i Kenosha, St. Louis, Portland og Seattle med alle ANTIFA-BLM-protesterne, hvor de banker politifolk, vælter biler, brænder forretninger, og borgmestre og guvernører i de byer alligevel bare sender politiet hjem og lader uromagerne løbe løbsk, er det her slet ikke i nærheden af det niveau. Der er jeg enig med dig.«

På det sociale medie Parcel – en pendant til Twitter, som ikke slår ned på hadefulde ytringer, og hvor mange af brugerne er anonyme – bliver et meme af to artikler fra det venstreorienterede medie VOX delt flittigt. Den ene er en ældre artikel med overskriften »Optøjer er destruktive, farlige og skræmmende – men kan føre til seriøse sociale reformer«. Den anden er fra onsdag aften og bærer rubrikken: »Hver og en der trængte ind i kongresbygningen bør arresteres.«

»Det er kun en forbrydelse, hvis du er Trumptilhænger. Fuck this bullshit!« skriver en anonym bruger.

Mange brugere er vrede over, at de selvsamme medier og venstreorienterede, som i sommer havde travlt med at understrege, hvordan protest og civil ulydighed var helt centrale demokratiske udtryksformer, nu bruger ord som »terrorister« og »oprør«.

Som Laura Ingraham sagde på Fox News: »Dobbeltmoralen er bemærkelsesværdig og patetisk«. 

Legitim reaktion

Vi nærmer os altså også en fortælling, hvor urolighederne ikke var en skandale eller ydmygelse, men et legitimt udtryk for politisk frustration.

På Fox News argumenterede vært Tucker Carlson for, at amerikanske politikerne nu måtte forsøge at forstå, hvorfor så mange gode amerikanere er så utilfredse med det politiske system.

»Politisk vold avler politisk vold,« sagde han.

Kanalens morgenvært Brian Kilmeade betegnede protesterne som »kulminationen på fire år, hvor de har nægtet, at præsidenten vandt valget (..) fire år med frustrerede vælgere som føler, at de er blevet dømt uden at have haft deres dag i retten«.

Endnu længere mod højre, finder man også stemmer, der betragter onsdagens begivenheder som en decideret triumf. I en officiel udtalelse skriver den voldelige højreradikale gruppe Proud Boys:

»I flere timer efterlod vores kollektive styrke politikerne i Washington i total rædsel(...). Systemet vil have dig til at tro, at du er alene. Det er derfor, de forbyder alle de ’radikale’ fra sociale medier. De vil have dig til at føle dig alene. Men sandheden er, at du ikke er alene. Vi er overalt.«

Torsdag, dagen derpå, talte den britiske avis The Independent med to demonstranter, som havde deltaget i optøjerne i kongresbygningen.

»Så meget jeg har betalt i skat gennem mit liv, ejer jeg en stor del af den bygning. Det er min bygning. Det her er mit fortov. Det er mit land. Og i går stjal de det fra os,« siger Matt Walls.

En anden uromager, Ricky Anderson på 64 år, forklarer over for avisen, at de egentlige kriminelle er politikerne.

»De sidder derinde og bryder loven. Det er helt åbenlyst, at loven er blevet brudt med vælgerregistrering og valgsvindel i det her land. Og de sidder bare på hænderne,« siger han.

»Det her var kun starten. Det kommer kun til at vokse herfra.«

Trump i knibe

I Trump-land er det altså stadig til forhandling, hvordan man skal forstå, udlægge og forholde sig til skandalen. Men det står klart, at Trump nu står i en prekær situation, hvor han forsøger at distancere sig fra uromagerne, uden at støde sine tilhængere fra sig.

En svær øvelse, særligt fordi mange føler, at Trump selv har animeret dem til at tage handling.

»Mød op, det bliver vildt,« skrev han kort før jul. I en time lang tale, umiddelbart før optøjerne opfordrede han demonstranterne til at marchere til kongresbygningen og fortalte dem, at man ikke vinder sit land tilbage ved at være svag. »I er nødt til at vise styrke,« sagde han.

Og da det først var blevet vildt, modsatte han sig angiveligt at indsætte nationalgarden, og i en video på Twitter, hvor han godt nok bad uromagerne om at gå hjem, kaldte han dem samtidig »patrioter« og henvendte sig direkte til dem med ordene: »Jeg elsker jer. I er meget særlige«.

I sin seneste erklæring, siger han, at de har »besudlet« det amerikanske demokrati. Desuden har han i kølvandet på optøjerne langt om længe givet op, erkendt at hans tid som præsident er forbi, og han vil arbejde for en »fredelig« overdragelse af magten.

Meget tyder altså på, at Trump denne gang må bøje hovedet. Langt de fleste amerikanere betragter angrebet på kongresbygningen som en skandale. Men blandt hans kernevælgerne er historierne nogle andre. I fire år har Trump fortalt dem, at medierne er korrupte, politikerne uduelige og systemet imod dem. Angrebet på kongresbygningen var den foreløbige kulmination på deres kamp mod institutionerne. Men det var næppe den sidste.