Interview
Læsetid: 10 min.

Owen Jones: Jeremy Corbyn var en uorganiseret og inkompetent leder, som havde ret i det meste

Jeremy Corbyn fremlagde den rigtige politik på det rigtige tidspunkt og stod pludselig med et historisk momentum for den britiske venstrefløj. Men Corbyn havde andre problemer end hård presse og modstand fra eget parti, mener forfatter og journalist Owen Jones, hvis nye bog er et stålsat forsvar for Corbyns politiske projekt og en bidende kritik af hans forvaltning af det
Det var ikke Corbyns projekt, der var noget galt med, men Corbyn selv, mener den politiske kommentator og Labour-aktivist Owen Jones.

Det var ikke Corbyns projekt, der var noget galt med, men Corbyn selv, mener den politiske kommentator og Labour-aktivist Owen Jones.

Christopher Furlong

Udland
18. januar 2021

Da Tony Blair i 1996 skulle overbevise briterne om, at New Labour rent faktisk var nyt, og partiet mente den nye midtsøgende linje alvorligt, beroligede han Mail on Sundays læsere med følgende ord:

»I behøver virkelig ikke bekymre jer om, at Jeremy Corbyn pludselig tager over.«

Mens Labour de følgende to årtier buldrede ud ad ’Den tredje vej’, sænkede skatterne, slankede velfærdsstaten og distancerede sig fra fagbevægelsen, sad Jeremy Corbyn på parlamentets allerbageste bænk og stemte imod. Internt i Labour blev han betragtet som en karikatur af en håbløst bedaget gammelsocialist. Et omvandrende monument over venstrefløjens synspunkter under minearbejdernes strejke i 1984.

Lige indtil han pludselig blev formand for partiet. I 2015 stillede han kun modvilligt op. Det skulle have været en rent symbolsk markering, et lille, rituelt bjæf for at gøre opmærksom på, at partiet stadig havde en »hård venstrefløj«. I stedet blev det begyndelsen på et radikalt eksperiment.

Hvad sker der, hvis den kritiske, mest yderliggående venstrefløj rent faktisk får magt over et stort, regeringsbærende parti?

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

David Zennaro

Jeg er altså skeptisk over for den fortælling om antisemitisme. Jeg tror, den bliver forvekslet med kritik af Israel, som er et helt andet spørgsmål. Men ellers dejlig optimistisk, hvis man virkelig kan få en anden økonomisk politik.

Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Inge Lehmann, Sus johnsen, Thomas Tanghus, Mogens Larsen, Hannibal Knudsen, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Christian Mondrup, Gert Romme, Anders Graae, Katrine Damm og John Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Hør eventuelt Naomi Wimborne-Idrissi fortælle om, at være "he Wrong Type of Jew", som støtter Corbyn og benægter, at han er antisemit.

Thomas Tanghus

"The"

Thomas Tanghus

Og linket. Det er sgu ikke en af mine hurtige dage...
www.doubledown.news/watch/2020/25/november/meet-the-wrong-type-of-jew-th...

Naturligvis kan man få en anden politik, hvis der skabes opbakning/tilslutning til den - og naturligvis havde og har Corbyn en del gode og sammenhængende visioner, som det britiske samfund kunne nyde stor gavn af - og naturligvis bliver en mand som ham kvalt i et partimaskineri, som mere har karakter af en virksomhed for karriereklatrere og bureaukrater - end det har karakter af mangfoldig platform for progressiv tænkning og politikudvikling. Det si'r sig selv, som CV ville ha' nynnet.

Jan Jensen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Klüver, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Inge Lehmann, Thomas Tanghus, David Zennaro, Liselotte Paulsen og Morten Larsen anbefalede denne kommentar

Der er homofober, racister, antisemitister, islamofober, antifeminister ect overalt. Sikkert i Labour, og muligvis i større tal hos de konservative. Og den slags skal naturligvis fordømmes - altid.

Problemet er at en håndfuld milliardærer ejer det meste af pressen, og at ingen af de tusinder meget rige som lever det dekadente liv i London ville tillade Corbyn ved magten. Søger man på Corbyn frontpages billeder, er der ingen tvivl om der forgik en heksejagt, allerede før de fik blæst racismen op.

Propagandaen var helt urimelig imod Corbyn, den mest uracistiske mand på jorden, mens oppositionen sad og godtede sig som konstante gæster på BBC.
Utallige påstande individer. Medier er blevet trukket tilbage i retssale, og erstatninger er blevet betalte for uretmæssige påstande. Men det står kun på side 99. Og så er skaden sket.

Medlemmere blev udelukket på grundlag af påstande, som de nu udfordrer i retsalenene.

Thomas Tanghus, Anders Graae, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Inge Lehmann, David Zennaro, Liselotte Paulsen og Morten Larsen anbefalede denne kommentar

Sådan som jeg læste Guardian blev han også skældt ud fordi han ikke var en stærk mand.

Han ville samtalen. Fy skamme sig det skal være diktater.

Sådan som de fik formuleret sig på Guardian fik man næsten indtrykket, at det er kun en "Hitler" der dur.

Artiklerne kørte i en smøre han er politisk ekstremt, han er ikke valgbar, han er ikke en stærk mand og han er antisemit.

Læste man efter i andre artikler. Hans politik virkede som klassisk socialdemokratisme, han ville samtalen, det var mild kritik af staten Israel og han er ikke valgbar fordi vi siger han ikke er.

Det var ret syret at følge det der foregik på Guardian fra sidelinjen.
Det virker som om der er ret stærke kræfter i UK, som ikke vil have en anden politik.
Jeg synes også at det er mærkeligt at information kører samme linie som Guardian.

Og da labour så tabte valget, vringen med hænderne og tænders gnidslen. Hvad havde de forventet? Labour blev angrebet fra alle sider. Det er som om en stor del af pressen og befolkningen har glemt samt fornægter, at probaganda virker.
Bortset fra det fik labour alligevel ikke så dårligt et valg procentmæssigt, men tabte stort pga. den måde valgsystemet er sat op på.

Jeg synes det er skuffende at man diskvalicerer en politiker der vil samtalen. Men endnu mere at man tigger efter en stærk mand.
Jeg troede vi havde fået nok af det med erfaringen med Hitler og co.

Uvirkeligt

Svend Jespersen

Jamen, det er da også helt forfærdeligt og utilstedeligt, at man ikke kan tillade sig at mene, Israel er en racistisk apartheidstat, som tilmed begår folkemord, uden straks at blive beskyldt for at være antisemit.

Enig, Svend Jespersen - vi bør i stedet være/blive optaget af, hvilken analyse og information, som ligger til grund for sådanne udtalelser - og Israel har jo mulighed for at rejse injuriesag, hvis den mener at der er tale om sligt. Identitetsforklaringer bør vente, måske til evig tid.

Svend Jespersen

Nej, Hanne Utoft, Israel har ikke mulighed for at rejse en injuriesag, hvis du dermed mener en retssag. Hvor skulle det ske? Hvilken domstol skulle tage stilling til beskyldninger mod Israel om at være en apartheidstat? Hvem skulle tage stilling til, hvad ordet ”apartheid” rent faktisk indebærer, både sprogligt og juridisk? Og hvem skulle tage stilling til tolkningen af ordet ”folkemord”?

Men du har fuldstændigt ret i, at tolkningen af de begreber afhænger af, ”hvilken analyse og information, som ligger til grund for sådanne udtalelser”. Vi herhjemme har fuld adgang til begge siders argumenter og kan vælge side. Andre er ikke så heldige som os.

Svend Jespersen, beklager - jeg mente i generel betydning at Israel kan gå sagligt i rette med beskyldningerne, om landet ønsker dette (hvilket en del af den jødiske civilbefolkning faktisk ønsker sig - og som Corbyn har argumenteret for). Men i øvrigt behøver vi måske ikke at vælge side; der gives vel mere end blot to sider af sagen? Apropos din enighed i at tilgrundliggende analyser og informationer har afgørende betydning for diskussion/konflikt, så bliver billedet vel mere mangfoldigt og broget, hvis også de indbyrdes konflikter, som (op gennem tiden og frem til idag) har præget såvel israelsk som palæstinensisk/arabisk side - foruden diverse udenlandske magters kontinuerlige indblanding og påvirkning - inddrages.

Svend Jespersen

Hanne Utoft.
Nej, vi behøver ikke altid vælge side, men mht. personer som Jeremy Corbyn og hans ord og gerninger gennem tiderne burde ingen tilhænger af liberale, demokratiers værdier være i tvivl. Han hører, lige som Donald Trump, til den kategori af mennesker og politikere, som hører hjemme på lossepladsen, og jo hurtigere, de glemmes, jo bedre.

Svend Jespersen, at dele mennesker op i givne kategorier og derpå placere dem i sort/hvide bokse er vel at lade hånd om enhver mangfoldiggørende og oplysende analyse?

hånt, skulle der naturligvis stå.