I kølvandet på Trump-tilhængeres stormløb mod kongresbygningen onsdag er præsidenten kommet under hårdt pres for at træde tilbage.
Højtstående demokratiske og republikanske politikere, toneangivende konservative medier, organisationer i erhvervslivet og tidligere rådgivere og ministre i Donald Trumps regering beskylder ham for at have opildnet demonstranter til at lægge hindringer i vejen for Kongressens verificering af Joe Biden som vinder af præsidentvalget i november.
De kræver, at præsidenten fratræder sit embede øjeblikkeligt, selv om han kun har 11 dage tilbage i Det Hvide Hus.
»Der er ingen undskyldning for at opildne en pøbel til at lægge pres på Kongressen. Han har svigtet sit embede,« siger tidligere justitsminister William Barr til AP.
Juraprofessor Stephen Griffin ved Tulane University frygter det værste, hvis Trump bliver siddende i Det Hvide Hus. »Ingen kan føle sig sikker på, at hans destruktive adfærd er forbi,« siger han til Information.
Fredag ringede formand Nancy Pelosi til den øverste militære leder i Pentagon, general Mark Milley, og bad ham om at ignorere eventuelle ordrer fra præsidenten om en militære aktion eller angreb med atomvåben.
Ved en pressekonference fredag virkede USA’s næste præsident, Joe Biden, ikke særligt positivt indstillet over for en mulig rigsretssag mod Trump. Biden antydede, at han foretrækker, at Kongressen hjælper hans hold med at forberede de kommende lovinitiativer, og at præsident Trump kun har 11 dage tilbage i sit embede.
Information giver her et overblik over, hvilke muligheder og procedurer, der bliver diskuteret, for at afsætte Trump og forbyde ham at genopstille til en anden præsidentperiode i 2024.
Trump kan træde tilbage frivilligt
Den hurtigste og letteste fremgangsmåde er at overtale præsidenten til at opgive sit embede, inden hans periode udløber. Det skete f.eks. i 1974, hvor en gruppe republikanske senatorer, anført af konservative Barry Goldwater, tog til Det Hvide Hus og opfordrede præsident Richard Nixon til at træde tilbage. Nixon føjede sig.
Indtil videre tyder intet på, at præsident Trump vil følge i Nixons fodspor. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Trump i sidste instans vælger denne rute, hvis vicepræsident Mike Pence som belønning tilbyder ham immunitet mod retsforfølgelse, altså en benådning for eventuelle lovovertrædelser.
Trump har i samtaler med juridiske rådgivere spurgt, om det ville være i strid med USA’s forfatning for en præsident at benåde sig selv og sine familiemedlemmer. Det er uklart, fordi det aldrig er sket før, og derfor ikke er blevet afprøvet ved forbundsdomstolene.
Han kan blive afsat ved hjælp af 25. forfatningstilføjelse
Tilføjelsen til forfatningen blev vedtaget i 1965 efter mordet i 1963 på præsident John F. Kennedy. I forbindelse med vicepræsident Lyndon Johnsons overtagelse af magten opstod der nogle proceduremæssige usikkerheder. Hovedformålet med tilføjelsen er at fastlægge de skridt, man skal følge, når en præsident »er ude af stand til at udøve sine magtbeføjelser og opfylde sine pligter«.
Kongressen tænkte fremfor alt på en præsident, som er mentalt eller fysisk uegnet til at fortsætte i embedet. Men for at undgå misbrug af forfatningstilføjelsen til at afsætte præsidenten fastlægger den nogle besværlige procedurer og svære hurdler.
Et flertal af regeringskabinettet (ministre og vicepræsident) kan i en afstemning indsætte vicepræsidenten som fungerende præsident med øjeblikkelig virkning. Men præsidenten kan i et brev til Kongressen gøre indsigelser, og det vil automatisk – uden afstemning i Kongressen – lade ham genindtage embedet.
Herefter har vicepræsidenten og ministrene fire dage til at protestere til lederne af Senatet og Repræsentanternes Hus og kræve genindsættelse af vicepræsidenten. Men det kan kun ske, hvis et flertal på to tredjedele i begge kamre giver grønt lys, og Kongressen har 21 dage til at stemme om det.
I den aktuelle situation skal vicepræsident Mike Pence have modsat sig at aktivere denne procedure. Torsdag prøvede formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og den kommende flertalsleder i Senatet, Chuck Schumer, at ringe til Pence. De planlagde at fortælle vicepræsidenten, at medmindre han handler, vil demokraterne for anden gang stille Trump for en rigsret. Pence kom ikke til telefonen.
Juraprofessor Sanford Levinson fra University of Texas vurderer, det er usandsynligt, at Pence og regeringen vil prøve at afsætte Trump.
»Det ville kræve et mytteri mod præsidenten anført af vicepræsidenten. Trump kunne slå igen ved at fyre ministre, han mistænker for illoyalitet,« siger Levinson.
En anden betænkelighed går på, at det er højst usandsynligt, at to tredjedele af Repræsentanternes Hus ville stemme ja til at afsætte Trump. Det ville kræve støtte fra op til 100 republikanere. I Senatet ville initiativet have en lidt bedre chance for at blive vedtaget.
Trump kan stilles for en rigsret
Det er lettere at fjerne en præsident i en rigsretssag end ved hjælp af 25. forfatningstilføjelse. Det kræver nemlig kun et simpelt flertal i Repræsentanternes Hus at rejse sigtelse. I Senatet, hvor selve retssagen finder sted, skal mindst to tredjedele af 100 senatorer støtte en domfældelse.
Demokraternes første rigsretssag mod Trump i januar sidste år mislykkedes, fordi kun én republikansk senator – Mitt Romney – stemte ja til et anklagepunkt. I 2019-20 tog rigsretssagen fire måneder og involverede høringer med vidner og lange debatter. Det vil der ikke være tid til i 2021. Trump har kun 11 dage tilbage i Det Hvide Hus.
Men en særlig procedure giver ledelsen i Repræsentanternes Hus lov til at udarbejde et anklageskrift og sende det til afstemning uden høringer og debat. Og det er præcist, hvad demokraterne planlægger at gøre. Anklagepunkterne vil blive udformet i denne weekend, og afstemningen finde sted i midten af næste uge, oplyser kongresmedlem Katherine Clark over for CNN.
Men Senatet kan ikke haste en rigsretssag igennem. Anklagere og forsvarere skal have tid til at fremsætte argumenter for og imod; hver senator har ret til taletid. Det er således umuligt at få en afstemning i Senatet gennemført, inden Trump træder tilbage kl. 12 middag onsdag 20. januar.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at Senatet fravælger at stille Trump for en rigsret efter hans tilbagetræden. Den nye demokratiske flertalsleder, Chuck Schumer, kan beslutte at gennemføre rigsretssagen.
Mellem forfatningsjurister er der uenighed om, hvorvidt en præsident kan blive stillet for en rigsret og dømt efter sin tilbagetræden. Der er eksempler på, at tidligere forbundsdommere er blevet stillet for en rigsret i Senatet.
Juraprofessor Gerard Magliocca ved Indiana University skriver i en mail til Information, at når det kan lade sig gøre for tidligere dommere, kan det også for en tidligere præsident.
Juraprofessor Stephen Griffin ved Tulane University er i tvivl. »Det er noget, der debatteres mellem forfatningseksperter,« skriver han i en mail.
Kan Kongressen forbyde Trump at genopstille?
Ja og nej.
Det, der gør en rigsretssag attraktiv for demokrater og nogle republikanere, er, at en domfældelse automatisk vil fratage Trump retten til at genopstille til præsidentembedet.
Set på den baggrund er det muligt, at en gruppe republikanske senatorer – ikke mindst dem med en ambition om at stille op til præsidentvalget i 2024 – bryder definitivt med Trump og stemmer ja til domfældelse.
»For dem, der for alt i verden vil hindre et politisk comeback for Trump i 2024, virker en rigsretssag umiddelbart som en attraktiv løsning, fordi Kongressen ikke besidder nogen andre beføjelser til at forbyde en ekspræsident at stille op til en anden embedsperiode,« mener juraprofessor Levinson.
Udsigten til en rigsretssag i Repræsentanternes Hus kan ydermere have en afskrækkende effekt på præsidenten.
»Vi er alle sammen dybt bekymrede over, hvad Trump kan finde på at gøre, hvis han føler, der ikke er nogen straf forbundet med det,« siger professor Griffin.
En mulig redningsplanke for det amerikanske demokrati i de næste vanskelige 11 dage er ifølge professor Magliocca, at så mange som muligt af de »rationelt tænkende« rådgivere og ministre forbliver i deres stillinger.
»Jeg vil tro, at nogle af dem er blevet enige om at ignorere ordrer fra præsidenten, de anser for at være ulovlige eller farlige for vort land. Noget lignende skete i Nixons sidste dage i Det Hvide Hus,« siger Magliocca.
Mister Trump retten til at genopstille, hvis han bliver dømt skyldig for medvirken til oprør mod republikken eller i en terrorhandling?
Nej, lyder den enstemmige dom fra de tre juraprofessorer.
»Det absurde er, at Trump fratages sin stemmeret, hvis han dømmes skyldig i noget kriminelt. Men intet forbyder ham at stille op som præsident igen, når han har udstået sin straf,« siger professor Levinson.
Opdateret 9. januar
