Onsdag den 6. januar stod USA’s præsident, Donald Trump, i spidsen for et kupforsøg. En højreradikal pøbel blev kupforsøgets instrument, da voldelige uromagere stormede den amerikanske kongresbygning og afbrød stadfæstelsen af valgmandskollegiets stemmeafgivning, der definitivt skulle anerkende Joe Biden og Kamala Harris som præsidentvalgets legitime vindere.
Samme proces blev også forsøgt afsporet af folkevalgte republikanske kongresmedlemmer, der i ond tro trak tiden ud med grundløse påstande om, at valget ikke var gået rigtigt til, hvorfor Trump måtte blive på sin post.
Også disse manøvrer var et kupforsøg – og samtidig en overlagt bestræbelse på at tilsidesætte forfatningen og den demokratiske folkevilje. Med andre ord: et dobbeltattentat på republikken, som blev forsøgt gennemført af ledende republikanere og USA’s præsident i forening. Den pøbel, der trængte ind udefra, ville ikke have eksisteret uden politikerne indenfor. Nok udtrykker disse insidere nu rædsel og afsky over hændelsen Men ansvaret er deres.
Hvis Mitch McConnell (kommende republikansk mindretalsleder i Senatet, red.) og andre republikanske ledere havde anerkendt valgets legitime vinder allerede i november, havde det ikke været muligt at så tvivl om resultatet fra regeringens egen rækker. Og i så fald havde der ikke været nogen pøbel på Capitol Hill. Da det ikke lykkedes at undertrykke stemmer nok til at sikre republikansk valgsejr, forsøgte Trump-regeringen i stedet at undertrykke afgivne stemmer med tilbagevirkende kraft. Trump inviterede selv pøblen indenfor efter at have brugt måneder på at oppiske den. Han aktiverede den på samme måde, som når en bombes lunte antændes.
Onde hensigter
’Kupforsøg’ er altså det rette ord, og selv om det næppe vil lykkes at stoppe Bidens overtagelse af præsidentposten, var dette helt åbenlyst hensigten som del af en kampagne for at delegitimere og dermed svække den tiltrædende regering.
Forud for dette var gået forsøg på at antænde hvid vrede, især hvide mænds vrede, som alle fra Trump til National Rifle Association, Fox News, diverse højrefløjsmediefigurer og forskellige ’hvidt herredømme’-grupper såsom Proud Boys foruden store dele af Det Republikanske Parti har deltaget i. Raseriet retter sig imod, at andre mennesker stilles lige for loven, og at kvinder og farvede også kan regere, når magten fordeles mere lige. Selv samme raseri forsøgte også at delegitimere en sort præsident med birtherisme (falske påstande om, at Barack Obama ikke var indfødt amerikaner, red.) og obstruktion af lovgivningsarbejde. Raseriets mål er altså i sidste ende lighedsprincippet.
Demokrati er et sæt af aftalte spilleregler for at træffe beslutninger sammen og respektere resultatet, uanset om man kan lide det eller ej. Den slags vold, vi så på Capitol Hill, er autoritær. Den er en metode til at forsøge at tvinge andre mennesker til at underkaste sig gerningsmændenes vilje.
Det er vold, der kommer fra hvide mænd, der længe var de eneste mennesker med magt i dette land. Nu iscenesætter dele af denne gruppe sig som marginaliserede og undertrykte outsidere, fordi andre måske også får andel i magten og en stemme. Vi så den samme slags mænd sidste sommer, da de invaderede Michigans hovedby udstyret med halvautomatiske rifler, og vi så dem igen, da en håndfuld af dem blev arresteret for planer om at kidnappe Michigan-guvernør Gretchen Whitmer. Vi har set dem i racistisk motiverede skudoverfald fra grænsen ved Texas til en synagoge i Pennsylvania.
Voldsideologi
Dette kupforsøg blev bygget på en stadig mere uhæmmet voldsideologi, vi også har set komme til udtryk i de masseskyderier, der er blevet et jævnligt tilbagevendende fænomen i det 21. århundredes Amerika – i den beundring af skydevåben og våbenrettigheder, der har skabt dræbermaskinen og gjort den heraf resulterende dødsvold så udbredt, at døden som følge af skudsår for nylig overhalede trafikdrab som den førende amerikanske måde at dø på.
Mens jeg skriver dette, hører jeg en republikansk leder på tv sige: »Husk, at vi er partiet for lov og orden.« Selvsagt er optøjerne i Capitol teknisk set udtryk for lovløshed, men »lov og orden« som et højrefløjsslagord betyder, at højrefløjen selv sætter loven for at gennemtvinge sin version for samfundets orden.
Autoritarisme er altid en ideologi om ulighed: Jeg laver reglerne, I følger dem, og jeg ændrer dem efter eget valg og straffer dem, der ikke adlyder. Og hvis jeg har lyst, straffer jeg også dem, der ikke adlyder, fordi jeg kan. Politikforskeren Frank Wilhoit sagde engang: »Konservatisme bygger på nøjagtig ét princip (…). Der skal være insidergrupper, som loven beskytter, men ikke forpligter på noget, og outsidergrupper, som loven forpligter, men ikke beskytter.«
Hvad vi så under stormen på kongresbygningen, var, at intet forpligtede uromagerne, som forventer at få det, som de vil have det. At tale om rettigheder i den forbindelse er absurd misvisende.
Hvad der står på spil i USA i dag, er ikke bare resultatet af et demokratisk valg. Men retsstatsprincipper og vælgerrettigheder. Og i sidste ende handler det også om autoriteten bag fakta og dokumentation, historie og videnskab, og om at ingen har ret til at tilsidesætte denne autoritet for egen personlig vindings skyld.
Trumps holdning har hele tiden har været, at lige netop han er hævet over dette hensyn og skal nyde denne ret i uindskrænket omfang. Onsdag så vi den ultimative konsekvens af den trumpistiske tilgang, da en pøbel saboterede en forfatningsmæssigt foreskreven procedure for fredeligt magtskifte. Et sådan maskefald ville under alle omstændigheder være sket før eller siden, fordi nationens love altid ville begrænse Trumps magt i rækkevidde og varighed, mens han selv begærer en grænseløs og uendelig magt.
Han har altid været i konflikt med loven, og han har altid haft en hær af frivillige til at hjælpe sig med det. Onsdag handlede de som en hær, en fjendtlig besættelsesstyrke i nationens hovedstad. Det var, hvad han ønskede. Det var, hvad han satte i scene, og det var, hvad vi fik.
Trump er den mest insisterende offentlige løgner, USA nogensinde har set, og hans løgne er en væsentlig del af hans autoritære sindelag, en afvisning af at lade sig forpligte af fakta, selv af fakta om, hvad han selv sagde eller gjorde dagen før.
Han forlangte at få en parallelfortælling, hvor han vandt valget. Og han lagde grunden til det, længe før det skete, da han allerede længe før valget hævdede, at hvis han tabte, ville det være ulovligt – præcis det samme gjorde han i 2016. I en videooptagelse onsdag sagde Trump til sit publikum: »Vi elsker jer«, da han bad dem om at gå hjem, men han gentog endnu en gang, at valget var stjålet.
Og det var jo også derfor, de overhovedet var der i første omgang. Ivanka Trump slettede tilsyneladende et tweet, hvor hun kaldte uromagerne for »amerikanske patrioter«.
Trump-familien og dens loyalister ved magten vil nu afvise det værste af det, der skete, og foregive at være chokerede, alt imens de vedbliver at nære de samme kræfter.
Diskussionen om de seneste par måneders forløb har ofte taget afsæt i den falske binære modsætning, at enten sker der et vellykket kup, hvor valgresultatet forkastes, eller også får vi et mislykket kup. Men der findes en uheldssvanger tilstand midt imellem: Den består i at delegitimere den demokratiske proces og den tiltrædende regering.
I denne mellemtilstand fortsætter Trumps tilhængere med at se deres leder og dem selv som hævet over loven og berettiget til kun at håndhæve de love, de finder passende på baggrund af de fakta, de selv foretrækker. De er i gang med at opbygge en parallel og adskilt fantasivirkelighed og ser ud til at stile imod, at en skyggeregering skal belejre og underminere den folkevalgte og retmæssige regering. Hvad vi så onsdag, var kun det første udslag af, hvordan den strategi kan tage form.
Rebecca Solnit er klummist for Guardian US
© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
hendes bog a paradis fund in Hell er en fantastisk bog.
og jeg er i øvrigt enig med Rebekka soils analyse her.
@Gert Romme.
Spørgsmålet er om ikke Trump allerede har fået sået tvivl nok omk valgresultatet,
så han reelt set bliver aktiv medspiller på politikken de næste fire år.
Biden skal ikke afvige meget fra kurs før Trump kan ytre "hvad sagde jeg", hvilket Biden helt sikkert er bevidst omkring og derfor prøver undgå sætte sig selv i sådan en situation, hvilket han umuligt kan.
Et coup d’état uden nogen form for efterretningstjeneste eller militær opbakning? Heller ingen politiske modstandere der bliver arresteret og ingen dramatisk interviews der siger at han har fjernet en ulovlig regering? Bare en masse selfies og instagram billeder fra talerstole og så videre?
Solnit er hysterisk og har tydeligvis ikke forstået hvad et kup indebærer. Spørgsmålet er hvorfor hendes personlige holdning deles her? Den er næppe relevant og kun drevet af hendes egen politiske overbevisning. Brugen er holdningsindlæg er efterhånden vigtigere på Information end journalistisk analyse og nyhedsformidling.
Lige i overkanten st kalde hændelsen et forsøg kup eller et 'kup'. Det er 'ulven kommer' om igen. Når maskerede specialstyrker indtager regeringsbygninger, og altså ikke når en David Crockett hær møder op umaskerede, skal vi kunne genkende det som et kup.
Ulla Nygaard, 09. januar, 2021 - 11:29
Hvad med at nuancere det hele en lille smule, med et eksempel fra virkeligheden.
I 2014 invaderede bevæbnede hætteklædte bøller i Ukraine parlamentet i Kiev, - "majdan-oprøret" og indsatte sig selv som demokratiske repræsentanter for Ukraine.
Vesten og dens politikere jublede, og forsvarede disse hætteklædte bøller for deres demokratiske handling.
Nu er det samme sket i Amerika, hætteklædte bøller på foranledning af andre(Trump) har iværksat en besættelse af parlamentet, - dog uden at nedsætte sig som nye demokratiske magthavere, men alligevel med al kupforsøgets indhold om, at få omstødt valgresultatet til fordel for Trump.
Vi kender historien og baggrunden for det der skete i Amerika, men det samme er ikke tilfældet ved historien fra Ukraine, Kiev, - dog ved vi alligevel nok een ting herom, "det var ikke de hætteklædte bøller der af egen drift igangsatte kupforsøget(der lykkedes), så er den slags kup menlig ikke organiseret.
Bøgh der er mig bekendt ingen der har indsat nogen som noget som helst og de bliver ligeså langsomt arresteret eftersom de jo er lette at genkende og gerne stillede op til foto.
Men jo, en Putinist måtte jo bringe Ukraine ind i det på et eller andet tidspunkt. Var det bedre i Ukraine med den diktator Putin havde indsat?
"Et coup d’état uden nogen form for efterretningstjeneste eller militær opbakning?"
Du forudsætter at der er tale om mennesker der er i stand til at tænke klart - det synes umiddelbart ikke at være tilfældet. Derimod har de en ret livlig fantasi ligesom deres store leder - The Fanta Menace der i hans rallies blot efterplaprer den personlighedsforstyrrede Alex Jones.
Blot fordi vi andre måske nok er bekendte med, at en alliance med landets militære aristokrati som minimum er en forudsætning for at gennemføre et vellykket kup, behøver det ikke at være tilfældet for minoriteten der tror på øgle-mennekser osv ;-)
Ulla Nygaard, 09. januar, 2021 - 11:52
- Hvem skal / skulle de nye herskere i Ukraines parlament, bringe for en domstol deres forbrydelser med staten, - eller er det helt i orden de går fri.
@ Du forudsætter at der er tale om mennesker der er i stand til at tænke klart - det synes umiddelbart ikke at være tilfældet. Derimod har de en ret livlig fantasi ligesom deres store leder - The Fanta Menace der i hans rallies blot efterplaprer den personlighedsforstyrrede Alex Jones.@
Ja altså den leder man gerne vil støtte plejer at være informeret om det og have hårdtslående midler med. Jeg tror du skal lede længe efter et lignende coup d’état men man kan jo altid lige dreje lidt på definitionerne så de passer.
@ Hvem skal / skulle de nye herskere i Ukraines parlament, bringe for en domstol deres forbrydelser med staten, - eller er det helt i orden de går fri.@
Hvem skal stille Putin til ansvar? Eller er det helt i orden at han går fri?
Solnits påstand er ikke, at stormen på Capitol var et kup, men at det var et kupFORSØG. Og hvis hensigten var at forhindre, at Biden bliver indsat som præsident, og sørge for, at Trump kan blive siddende, så var det et kupforsøg - uanset hvor dilettantisk det så var.
Til sammenligning siger Danmarks Riges Grundlovs § 34: "Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi."
Og Straffelovens § 113: "Den, som antaster Folketingets sikkerhed eller frihed eller i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til ved magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge Folketinget nogen beslutning eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed, straffes med fængsel indtil 16 år eller under særligt skærpende omstændigheder på livstid."
Det er altså ingen betingelse, at forsøget lykkes eller er godt nok forberedt til at kunne lykkes - klamphuggere i højforræderifaget kan også risikere 16 år eller livstid.
Men at nogen forsøger at stoppe en afstemning er jo ikke ensbetydende med at en anden kan forblive leder. Det er efter en realistisk standard ikke tilnærmelsesvist et kupforsøg. Solnit anklager Trump men han var der ikke. Hun kan kun få det til at lyde som et kupforsøg ved at omskrive hvad han sagde. Meget spontant hvis en kommentar om at demonstrere ved kongressen pludselig skal omskrives til en detaljeret opfordring til alt det der skete efter talen.
Ulla Nygaard,
hvem er det nu, der drejer på definitionerne? Hvis nogen forsøger at stoppe en afstemning med det formål forhindre et forfatningsmæssigt magtskifte, og det ligger jo i parolen "stop the steal", er det et kupforsøg: det er ikke deres realitetssans eller reelle chancer for at gennemføre det, der er afgørende, men deres hensigt. Og hvad det præcist var, Trump sagde, og hvor direkte han er ansvarlig for, hvad hans tilhængere gjorde, er et andet spørgsmål. Det ændrer ikke ved, hvad der faktisk skete på Capitol.
Ib Gram. Det er umuligt et kup hvis den person du udfører kuppet for ikke er med på kuppet. Trump har jo lige netop sagt at han går af. Han skaber sig stadig og valget og det holder han nok aldrig op med men det såkaldte kup er han ingen del af og forsøgte heller ikke at rage magten til sig mens det stod på.
Ulla Nygaard,
jeg ser ingen grund til yderligere hårkløverier. Hvis de personer, der stormede Capitol, havde den hensigt med det at holde trump ved magten, var det et statskup de forsøgte, uanset hvad Trump så ville eller ikke ville.
Absolut ikke. Du kan ikke tillægge ham et motiv ud fra hvad andre nu gør. Det kan altid være et kup når det overordnede mål med kuppet ikke eksistere. Der skal en anden definition til. Hvad den er kan bestemt diskuteres.
Hvis det var et kupforsøg, så var det meget dårligt kupforsøg. Det lignede mere optøjer, også selv om der var bevæbnede deltagere, for de er der jo altid til den slags sammenkomster,. Så mon ikke det i virkeligheden "bare" var en demonstration, der gik over i optøjer som gik for vidt.
Ulla Nygaard,
det giver ingen mening at diskutere videre. Jeg tillægger ikke Trump nogen motiver, hvilket også turde fremgå af mine ovenstående kommentarer. Hvis de indtrængende, eller nogen af dem, havde i sinde at blokere for overdragelsen af præsidentposten fra Trump til Biden, var det et forsøg på statskup. Om det var mere eller mindre amatøragtigt er ligegyldigt, det er hensigten med handlingen, der er afgørende.