Feature
Læsetid: 9 min.

Sorte aktivister: Vi er nødt til at diskriminere for at komme diskrimination til livs

USA’s præsident Joe Biden vandt i høj grad på sorte vælgere. Nu har han varslet »en helt ny tilgang« til raceulighed, som indebærer at »prioritere« minoriteter politisk. Nogle kritiserer Biden for at ville forskelsbehandle borgere på baggrund af hudfarve. Andre mener, at liberale principper må vige, når årtiers formel lighed ikke har ført til lighed i praksis
Black Lives Matter demonstration i Washington efter drabet på George Floyd, 2020.

Black Lives Matter demonstration i Washington efter drabet på George Floyd, 2020.

Roberto Schmidt

Udland
30. januar 2021

Det sorte Amerika var nøglen til Bidens valgsejr. Uden den massive mobilisering af sorte vælgere i svingstater som Pennsylvania, Wisconsin og Georgia var Joe Biden næppe nået over målstregen, og uden de sorte græsrødder havde demokraterne med sikkerhed ikke vundet Senatets afgørende mandat i Georgia. Derfor mener mange også, at Biden nu har en særlig forpligtelse til at varetage deres interesser. At han står i gæld.

Få dage efter valget i november henvendte Biden sig direkte til de sorte vælgere med ordene:

»I har altid haft min ryg, og jeg vil have jeres.«

Tidligere i januar, da Joe Biden præsenterede sin økonomiske genopretningsplan, der skal sætte skub i økonomien oven på pandemien, sagde han, at regeringen vil »prioritere små virksomheder ejet af sorte, latinoer, asiater og oprindelige amerikanere samt kvindelige forretningsdrivende«.

Særligt den sidste kommentar har vakt røre. Konservative polemikere anklager Biden for »racisme«, og mere moderate stemmer har udtrykt bekymring for, om præsidenten er på vej ned ad en farlig sti, som bryder med grundlæggende principper i et liberalt samfund.

Sat på spidsen kan man sige, at 50 år efter borgerrettighedsbevægelsen kæmpede imod raceadskillelse og de drakoniske Jim Crow-love, vil Biden måske etablere et nyt system, som tildeler rettigheder og privilegier på baggrund af hudfarve.

Omvendt er det åbenlyst, at et halvt århundrede med formel lighed ikke har skabt lighed i praksis for sorte amerikanere. Pandemien er et klart eksempel. Sorte bliver i højere grad smittet af virussen, en større andel dør, og flere har mistet deres job. Så hvorfor skulle Biden ikke »prioritere« dem i sin økonomiske genopretningsplan?

Deena Hayes-Greene, der er leder af Racial Equity Institute, mener ikke, at man kan forsvare de universalistiske ideer fra den praktiske virkelighed længere. 

»Jeg synes, universalisme er en god idé. Lige rettigheder og lige muligheder for alle borgere. Det var præcis det, vi skulle have gjort for 400 år siden. Men man kan ikke bygge en nation på systematisk ulighed og så sige: fra nu er vi alle lige, fra nu af må ingen behandles forskelligt. Vi nødt til at udligne skaden først,« siger hun til Information.

Efter et lille år med protester og heftig racismedebat i kølvandet på drabet på George Floyd, er der konsensus i Det Demokratiske Parti om, at USA må gøre mere for at bekæmpe racisme. Nu diskuterer de, hvilke midler de skal bruge, og hvad de egentlig forstår ved lighed.

To mænd ved et bord 

Her er det værd at rette opmærksomheden mod en anden udtalelse fra Joe Biden. En langt mere afslørende bemærkning, som faldt tidligere i denne uge, da præsidenten præsenterede en række nye tiltag mod racisme.

»Denne nation og denne regering er nødt til at ændre hele sin tilgang til spørgsmålet om raceligh…,« sagde han. Og så lige der, da han skulle til at sige lighed, equality, knækkede stemmen. Vi ved, at Biden stammer, og han er langtfra den første præsident, som varsler en helt ny »tilgang« til racisme. Nej, det bemærkelsesværdige var, at han kun lige fik sagt »equali...«, inden han måtte presse det tilbage i halsen og erstatte det med ordet equity.

Joe Biden stammede ikke. Det var vigtigt for ham at sige equity. Ordet optræder ti gange i talen, mens han siger equality nul gange.

Selv om begge ord direkte oversat til dansk betyder lighed, er det ikke ren semantik. Når man taler om racisme, er der en afgørende distinktion. De er udtryk for forskellige antiracistiske strategier.

Equality er formel lighed. Alle borgere har samme rettigheder, og ingen må forskelsbehandles på baggrund af deres hudfarve. Equity er et mere vidtgående lighedsbegreb, hvor formel lighed ikke er tilstrækkelig, så længe der ikke er lighed i praksis. Så længe der ikke er resultatlighed, så længe sorte generelt er dårligere stillet på en lang række parametre, må regeringen skride ind og sikre, at der bliver lighed i praksis.

»Der er enorm forskel på de to begreber,« forklarer Sharif El-Mekki. Ud over at stå i spidsen for en organisation, som uddanner sorte undervisere, Center for Black Educator Development, var han også en af de aktivister, som var med til at mobilisere sorte vælgere i den afgørende svingstat Pennsylvania. Og så indleder han en ikke uvæsentlig andel af sine sætninger med ordene »som Malcolm sagde ...«.

Han forklarer, at man skal forestille sig to mennesker, som sætter sig omkring et spisebord. Den ene er helt udmagret. Han har ikke spist i en uge og kan dårligt slæbe sig op på stolen. Den anden kommer direkte fra et andet middagsselskab og har fire fuldfede retter liggende i maven.

»Equality er at servere de to mænd den samme mængde mad. Alle er lige, alle får den samme portion. Equity er en anerkendelse af, at det er mest retfærdigt, at ham den magre får mere,« siger El-Mekki.

Farveblind antiracisme

Det lyder som udgangspunkt rimeligt. Ligesom dem, der tjener mest, skal betale mest i skat, må også de mest trængte få mest hjælp.

Problemet er bare, at man ikke gør fattigdom, kriminalitetsrater eller uddannelsesniveau til den skærende linje. Joe Biden kunne jo sagtens sige, at hans økonomiske genopretningspakke vil være målrettet dem, der er blevet personligt ramt af pandemien eller de økonomisk mest trængte borgere.

I praksis ville det stadig komme sorte amerikanere til gode, fordi de er overrepræsenterede i de grupper. Som forfatteren og kommentatoren Andrew Sullivan bemærker i et essay, er problemet med equity, at man tager udgangspunkt i gruppen i stedet for individet.

»Equity betyder, at man skal forskelsbehandle enkeltpersoner, så der kan komme lighed mellem grupper,« skriver han.

Lidt polemisk indebærer equity, at man gør, præcis som Martin Luther King advarede imod for 60 år siden. Man dømmer folk på baggrund af farven på deres hud, ikke på deres karakter. Ellers deres individuelle problemer for den sags skyld.

På samme måde kan man argumentere for, at hele ideen om, at Joe Biden eller demokraterne kan være i gæld til sorte mennesker, baserer sig på en antagelse om, at alle sorte mennesker har de samme interesser. At de er én samlet grupper, ikke en spraglet samling af individer.

Så selv om det virker åbenlyst rigtigt, at den sultne mand skal have den største portion mad, er alle sorte amerikanere ikke nødvendigvis sultne.

Sidst i november sad Barack Obama med de tre sorte værter i programmet The Breakfast Club, der ville vide, hvad han egentlig gjorde for sorte mennesker som præsident. Obama forklarede, hvordan tre millioner sorte fik sundhedssikring og antallet af indsatte i fængslerne faldt for første gang i årtier.

»Men hvad gjorde du specifikt for sorte,« spurgte en af værterne. Da Obama undveg, blev der fulgt op: »Hvad mener du, Det Demokratiske Parti skylder sorte mennesker specifikt?«

»Demokrater skylder sorte mennesker det samme, som de skylder alle mennesker: Retfærdighed,« svarede Obama.

Foreløbig står det da heller ikke klart, at Joe Biden ikke vil hjælpe sorte vælgere ved at indføre såkaldt farveblind lovgivning rettet mod nogle af de problemer, som i uforholdsmæssig grad rammer sorte. Allerede nu har Biden konkret foreslået et markant løft af den føderale mindsteløn og udstedt et dekret, som skal afvikle bevillinger til private fængsler. 

Politisk handling mod arbejdende fattige og masseindespærring – uretfærdigheder i samfundet, som ikke mindst sorte amerikanere lider under. Men tiltagene bryder ikke med liberale principper om, at alle har samme rettigheder uanset hudfarve. Loven er stadig universel.

Dét Bernie aldrig forstod

Det står heller ikke klart, hvordan en racepolitik, som fokuserer på equity, rent faktisk vil se ud.

Når Biden for eksempel vil investere milliarder af dollar i store infrastruktursprojekter for at sætte gang i økonomien, skal han så sørge for, at en bestemt andel af de firmaer, der får ordrerne til at bygge nye veje og broer, er ejet af sorte? Eller etablere en kvote for, hvor mange af de nye job der går til sorte? Eller skal man favorisere minoriteter mere generelt? Sætte flere penge af til skoler i fortrinsvist sorte kvarterer, subsidiere sortes sundhedsforsikring og hæve arbejdsløshedsunderstøttelsen specifikt for sorte?

»Ja, man bør gøre alle de ting,« siger Sharif El-Mekki. Han mener ikke, det giver mening at tale om formel lighed. Efter 25 år i skolesystemet i Philadelphia, først som lærer, siden som rektor, kan han konstatere, at rygterne om det totale opgør med institutionel forskelsbehandling er stærkt overdrevne.

»I et hvidt forstadskvarter uden for byen får skolerne tre gange så mange offentlige midler per elev, som min gamle, hovedsageligt sorte, skole får,« siger han.

– Men det er jo et åbenlyst brud på universalistiske principper. Handler kampen ikke at realisere idealerne? Sørge for at lovens principper bliver samfundets praksis i stedet for at etablere et nyt system, som favoriserer på baggrund af hudfarve?

»Hvis vi gør det, cementerer vi en tyvstart. Selv hvis vi siger, at resten af løbet skal foregå retfærdigt og lige, kan vi ikke bare ignorere tyvstarten. Det hvide Amerika er jo ti omgange foran. Det er ikke retfærdighed. Det er at gøre tyvstarten permanent. Vi er nødt til at udligne uligheden først. Som Malcolm sagde: med alle nødvendige midler«.

– Kan man ikke bare målrette politikken de dårligst stillede? Give flere penge til skoler i udsatte områder, subsidiere de fattigstes sundhedssikring og så videre?

»Men det handler ikke kun om klasse. Vi kan ikke bare ignorere de aspekter af uligheden, som handler om race. Man kan ikke løse Amerikas problemer, hvis man ignorerer race og kun forholder sig til klasse. Det er også det, Bernie (Sanders, red.) aldrig har forstået.«

Ifølge Deena Hayes-Greene må man forstå, at århundreders systematiske diskrimination har vævet racismen ind i det amerikanske samfund. Man bliver nødt til at tage højde for de historiske uretfærdigheder.

»Man bør designe politikken sådan, at den skaber den situation, som ville have været, hvis sorte mennesker ikke havde været udsat for folkemord og slaveri,« siger hun.

Når »hvide firmaer« styrer finanssektoren eller dominerer byggebranchen skyldes det, at de har akkumuleret erfaring, kapital og renommé over årtier, hvor sorte firmaer var udelukket fra markedet. Derfor er det klart, at et »hvidt firma« vil få ordren om at bygge nye broer, hvis Biden bare sætter sit infrastrukturprojekt i normalt udbud.

»Hvordan løftes sorte banker op, så de kan konkurrere med JP Morgan? Så de kan konkurrere med de store techfirmaer? Det er målet,« siger hun.

Uindfriet løfte 

Ibram X Kendi er professor på Boston University og en toneangivende figur i den radikale antiracistiske bevægelse i USA. l sin bestseller How to be an Antiracist skriver han:

»Den eneste kur mod racistisk diskrimination er antiracistisk diskrimination. Den eneste kur mod tidligere tiders diskrimination er diskrimination i nutiden. Den eneste kur mod nutidig diskrimination er diskrimination i fremtiden.«

I sit kritiske essay citerer Andrew Sullivan Ibram X Kendi for at understrege, hvad han betragter som et »illiberalt diskriminationsprojekt«. En absurd position.

Deena Hayes-Greene synes, Ibram X Kendi siger det på »en fin måde«.

»For at udligne tidligere tiders diskrimination, er vi nødt til at gøre det, vi gjorde engang. Vi er nødt til at fokusere på race,« siger hun.

Efter 60 år med formel lighed, er sorte mennesker generelt fattigere, mere udsatte for kriminalitet, mere indespærrede, dårligere uddannet, mere arbejdsløse og mere ramt af politivold end deres hvide medborgere. De bor i dårligere huse og har adgang til ringere offentlige servicer. Der er ikke praktisk lighed.

Det blev Obama også spurgt til i programmet The Breakfast Club. Her svarede han, at for en generation siden var han aldrig blevet præsident, og de tre værter havde ikke haft deres eget radioprogram.

I det lys er de universelle principper om alle menneskers lige værd og lige ret også en løftestang. Et sæt fælles værdier, minoriteter kan pege på, når samfundet forbryder sig mod det.

»Der er et gab mellem idealet om Amerika og den praktiske virkelighed i Amerika. Det kommer aldrig til at lukke sig helt. Men vi kan hele tiden stræbe efter at gøre det bedre, så længe vi holder fast i idealerne,« svarede Obama.

Joe Biden har de sorte vælgeres ryg, siger han. Men vi ved endnu ikke, om han opfatter det som en gæld. Om han vil bryde med principper om lighed for at realisere lighed i praksis. Equality eller equity. Foreløbig har han retorisk signaleret equity, men undladt at give et fyldestgørende bud på, hvordan en sådan politik vil se ud. Hvordan han vil fodre den sultne mand ved bordet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når det er tilladt at lave forskelsbehandling. Hvem bestemmer, hvad der er god eller dårlig forskelsbehandling?

Dem, der har magten og styringen, som fisker efter stemmer eller dem, der vil undertrykke bestemte grupper eller dem, der føler og påstår, at de blive undertrykt fordi det så giver dem magt og som påkalder sig arvesynd osv, over nogle der ikke har begået en uret imod dem... det kan da ikke gå galt... vel?

Jeg kan kun se, at dette fører til had, splittelse og et korrupt system (mere end det er i forvejen)
Men alt for magten.. ikk?

Forskelsbehandling er forskelsbehandling og forkert lige meget, hvad man sætter foran.
Det er som positiv forskelsbehandling (dejligt djøffer sætning), Sat på spidsen, så var de hvide i Sydafrika (apartheidstyret) ikke undertrykkende imod de sorte, men de hvide fik ”bare” positiv forskelsbehandling....

Fra Bidens egen twitter
"Our priority will be Black, Latino, Asian, and Native American owned small businesses, women-owned businesses, and finally having equal access to resources needed to reopen and rebuild." — President-elect Biden

For hvis det er efter, hvor godt man klare sige, så er det da ikke asiatere der skal have støtte?
"Average Asian American Household Makes $116,319 – 36 Percent Higher Income than the Typical U.S. Household"

Hvis dette ikke er antihvid mandehad, hvad så?
Men hvad skal jeg som hvid tænke, når jeg ikke kan få hjælp på lige fod med andre, fordi der er for mange af min farve og køn, der klarer sig for godt i % (som ikke skal forveksles med antal). Så er min lidelse ikke lige så meget værdi som en sorts.

Jesper Frimann Ljungberg, Therese Hagen, Flemming Berger, Torben S Rose, Mogens Holme, Niels Johannesen, Jørgen Munksgaard, Bent Nørgaard, Lone Nielsen, Niels Jacobs, Georg Kallehauge, Ervin Lazar og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar

Mon ikke Martin Luther King Jr. roterer for fuld kraft?

Ninna Maria Slott Andersen, Therese Hagen, Torsten Jacobsen, Jacob Nielsen, Bent Nørgaard og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis der skal blive bare en lille smule retfærdighed, så skal de som har været udsat for systemisk vold blive anerkendt.

Mads Hansen, Estermarie Mandelquist, Nette Skov, Troels Ken Pedersen, Inge Lehmann, David Zennaro og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel
Jeg er ikke i tvivl om der er race problemer i USA.
Men jeg ser at Race blive talt op og op, af deres kære medier og politiker. som desværre er med til at kaste mere brænd på bålet og skabe race problem i sig selv. Men det er ok, for det give klik, stemmer og kontrol.

Eller som Joe Biden siger
'If you have a problem figuring out whether you’re for me or Trump, then you ain’t black'.

Men jeg har det så svært ved at man bruge overfladisk statistikker, eller fordi en lov gå mere ud over en hudfarve osv. dette så gør ikke loven er racistiske i sig selv. For der forgå helt klart en propaganda krig i hvordan man misbruge tal og vinkler dem, i hvad man tag med og ikke med i sine udregninger, for derved kunne påkalde sig en offerrolle.

(jeg snakke ikke race)
For der kan være mange ting der kan fastholde en gruppe mennesker i fattigdom osv. Såsom deres skolesystem som der er med til at holder den laver klasse nede, med deres manglen frie skolevalg. (ved det er fy fy at sige) Men også kultur. For kultur kan forklare en del af forskellene i de statistikerne man måler.

Eva Schwanenflügel

@ Jens Jensen

Læg mærke til, at det ikke er mig der bruger ordet 'race' ;-)

Malene Wiinblad

Hej Mathias, Jeg er faktisk lidt i tvivl om hvad denne sætning betyder: "I har altid haft min ryg, og jeg vil have jeres." Det lyder meget mærkeligt på dansk. Hvis det betyder "Jeg har altid kunnet regne med jer og I kan regne med mig" kan du så ikke skrive det?

Jes Kiil, Per Christensen, Torsten Jacobsen, Lillian Larsen, Flemming Berger, Mogens Holme, Inge Lehmann og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Malene Wiinblad

Information, Kunne I ikke skrive en sammenlignende artikel fra Sydafrika som har praktiseret positive forskelsbehandling siden 1994 for at udligne ulighederne fra apartheid. Der er både fordele og ulemper i praksis.

Per Christensen, Niki Dan Berthelsen, Torsten Jacobsen, Hanne Utoft, Gert Hansen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel
Jeg forstå ikke din pointe, hvor du vil hen med den "det ikke er mig der bruger ordet ’race’" Kan ikke se det bibringe noget ind i debatte, men det var måske heller ikke meningen. for din bemærkning gør mig ikke kloger på din pointe, til hvis jeg misforstod noget.

For artiklen handler om "forskelsbehandle borgere på baggrund af hudfarve" Jeg tag udspring i artiklen, hvis du ikke gør, fair nok. Men det var ud fra det perspektiv jeg læste din kommentar. Men du må gerne gøre mig kloger, hvad du så mener, tak

Emil Davidsen

@Malene
Jeg tænker du nok egentlig godt ved hvorfor men i tilfælde af at du faktisk ikke gør så er det en direkte oversættelse af "got your back" som er et amerikansk udtryk.
Personligt ser jeg det bare som endnu en bekræftelse af at Information har overspist af det overflødighedshorn der er amerikansk kultur import. Sprog, problemer og tunnelsyn.
Ærgeligt at der er så stor blindhed for at Biden og co. bakker baglæns ud af deres "løfte" fra senate ræset i Georgia på 2000$ check til folk så de har til denne og de næste par måneder. Dette vil faktisk dispropertionalt positivt hjælpe sorte og "kvinder", som er hårdest ramt (sociale slagside), meeeen, det kan dem som Biden realt støtter dårligt leve med. Det sætter jo et dårligt fortilfælde.
Identitetspolitik er noget splittende og destruktivt l..t. Der taler til det laveste og mest primitive i ethvert menneske. Her på Information er man godt opdraget til at se det når det kommer fra "højrefløjen" men desværre totalt køreblind når det er pakket ind i "venstrefløjs" retorik.
Hvis man ejer et ærligt ønske om oplysning kan jeg igen igen på det kraftigste opfordre til at man sørger på YouTube efter George Floyd bodycam i sin fulde, uklippet længde. Det frikender ikke den betjent der sad med sit knæ på halsen, men, kontekst er meget sund medicin imod et sort/hvidt narrativ. Hvis man ser den, så spørg dig selv om hvorfor det var/blev stemplet som "racisme".

Gert Friis Christiansen

Det kræver mange idealistiske mennesker i mange generationer, hvis dette asymetriske lighedsideal skal gennemføres. Det kræver, at en gruppe mennesker giver en anden gruppe mennesker nogle privilegier, der strider mod deres egen interesser. Dette kan, med hiv og sving og besværlighed, forgå i et stykke tid, indtil de hedeste ildsjæle brænder ud og nye vinde blæser. Sådanne politiske konstruktioner kæmper grundlæggende mod den menneskelig natur, der higer mod samfund/stammer, hvor man mestendels selv er i centrum. Der er en årsag, til at kapitalismen har været så levedygtig og at kommunistiske samfund, med "årets arbejdshelt" måtte gå ned (f.eks Albanien).
Hvis man vil bekæmpe racisme, skal man "helt ind i sindet" på hver enkelte menneske. Og hvis det skal virke på længere sigt, skal det være det enkelte menneske, der helt frivilligt beslutter sig til, at gøre op med sine egne fordomme, udvide sit eget tilhørsforhold og sin rummelighed. Jeg ved ikke om det kan lade sig gøre, jeg tvivler, men det er den eneste vej.

René Arestrup, Jørgen Munksgaard og Martin Mortensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Når antiracisme er antiracistisk ved at bekræfte, legitimere og acceptere det 19. århundredes vestlige forestillinger om race, og især om racernes plads i et påstået racehieraki, er det ikke antiracisme. Det er internaliseret racisme, altså når ofrene for racisme over tid optager racismens fortællinger om dem. Ved at racialisere det at være underklasse som sort, men ikke overklasse, ved at racialisere forbrydelse som sort, men ikke lovlydighed, ved racialisere lav, men ikke høj uddannelse, bekræftes racismen.

Det ER racisme der er skyld i, at fattigdom er mere udbredt blandt sorte amerikanerne. Men det er netop resultatet af den racistiske fortælling om, at "afrikaneren" kommer fra en "race" af mennesker, der er i sine primitive lysters vold og ikke er på samme intellektuelle niveau som hvide europæere. Disse racistiske formodninger levede stadig i bedste velgående i 1960'erne, så de er ikke kulturelt vasket ude af det amerikanske system. Ligesom alle vores danske forfædre internaliserede det feudale system, der fortalte dem at de var mindre værd end adelen, alene i kraft af hvem deres forældre var, er det uundgåeligt at man internaliserede nogle af de racistiske formodninger og forventninger som en slaveherrer konstant imprentede i én. For eksempel at blot det at de var gjort til slaver "beviste", at det var deres hudfarve, der var årsagen dertil.

Apropos Bernie Sanders og antiracisme, så har Sanders tidligere (sorte) pressechef en god debat og interviewkanal på både Youtube og Patreon kaldet "Bad Faith". I konteksten af denne her artikel, vil jeg anbefale interviewet med titlen "neoliberal identity politics". Det er også i den amerikanske overklasses interesse, at man fokusere på race som den primære årsag til ulighed i USA.

Olaf Tehrani, René Arestrup, Hanne Utoft, Thomas T. Jensen, David Zennaro, Gert Friis Christiansen og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

USA er anderledes. Som dels Brasilien.
Vi importerer normalt ikke brasilianske politiske bevægelser eller bruger brasilianske løsninger på problemer her i landet og i Europa.

Ib Gram-Jensen

For lige at korrigere: "equity" kan ikke oversættes med til dansk med "lighed", men betyder retfærdighed/ret og rimelighed/billighed og henviser desuden i juridisk sammenhæng til principper om retfærdighed, der supplerer loven (man kan vel sammenligne med et begreb som de uskrevne retsgrundsætninger for forvaltning).

Hvad der egentlig ligger i Bidens ord om at prioritere minoritetsejede SMÅ foretagender er ikke helt klart, men de bør i hvert fald ses i den sammenhæng, de hører til i:

"Our priority will be Black, Latino, Asian, and Native American owned small businesses, and finally having equal access to resources needed to reopen and rebuild"

"Biden went on to say, "we're going to make a concerted effort to help small businesses in low-income communities, in big cities, small towns, rural communities that have faced systematic barriers to relief."

"In the plan for economic recovery from COVID-19 on Biden's campaign website, minority businesses are described as having been "largely shut out" from recovery funds. As a solution, Biden vowed to provide access to tools for minority-owned businesses that would help get them needed financial assistance."

(katv.com/news/nation-world/biden-faces-backlash-over-vow-to-prioritize-minority-owned-businesses)

Bidens udgangspunkt er åbenbart, at disse foretagender, som han lover LIGE adgang til midlerne til genopbygning, hidtil er blevet diskrimineret i så henseende. Prioriteringen kan altså forstås som et middel til at sikre deres ligestilling, ikke en favorisering af dem.

Om Biden-kampagnens påstand er rigtig eller ej, er et spørgsmål for sig, og håndteringen af "equality" og "equity" i forhold til ulighed og racisme er givetvis en svær balancegang, men hvis Biden har udtalt sig, som han gjorde, ud fra den opfattelse, at de pågældende foretagender er blevet forfordelt, er hans ord langt fra at kunne fortolkes som udtryk for "antihvid mandehad".

Jes Kiil, Susanne Kaspersen, Rune Mariboe og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Bekæmp ild med ild - selvom intentionen kan virke fornuftig, så tror jeg det er bedre, at praktisere det, som man tror på. Hvis man tror at alle skal behandles lige, så hjælper det ikke at forskelsbehandle.

Ninna Maria Slott Andersen, Esben Lykke, Mette Eskelund og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Benjamin Bjerre

Det er da også vildt uretfærdigt, at brandvæsenet kun dukker op til de huse, der er i brand. De burde da sprøjte vand på alle huse ligeligt, ellers er det diskrimination.

Jes Kiil, Troels Ken Pedersen, Jacob Nielsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

"Det ER racisme der er skyld i, at fattigdom er mere udbredt blandt sorte amerikanerne. Men det er netop resultatet af den racistiske fortælling om, at "afrikaneren" kommer fra en "race" af mennesker, der er i sine primitive lysters vold og ikke er på samme intellektuelle niveau som hvide europæere"

Racismen er på mange måder en politisk motiveret konstruktion; objektiviseringen og devalueringen, ofte suppleret af defamering og dæmonisering, af bestemte etniske grupper har historisk været led i en bestræbelse på at kapitalisere på deres besiddelser (typisk naturrigdomme og -ressourcer m.m.) og deres arbejdskraft. Fortællinger, konstrueret af magthavere og indflydelsesrige (ofte også de intellektuelle kræfter), om indianere, negre, asiatere o.a. som aggressive og primitive skabninger uden forstand og egenværdi har banet vejen for imperialisme og ekspropriation i gigantisk skala op gennem verdenshistorien, specielt de seneste 6-7 århundreder, men også før. Og i dette lys kan racismen forstås som middel til, og siden reciprokt symptom, på udøvelse af vold og kapitalmagt overfor de til lejligheden udpegede etniciteter. Vi har set tilsvarende fænomener i nyere tid, hvor nationaliteter og religiøse grupper blev racialiserede og lagt for had som led i krigspolitikkers legitimering; spaniere, tyskere, jøder, polakker, russere o.a.

Mikael Velschow-Rasmussen, Bjørn Pedersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Artiklens overskrift bringer VKO-regeringens oxymoroniske rationale om at for at bevare velfærd må man skære i den (den ideologiske baggrund herfor var naturligvis at velfærdsydelser skulle på markedets, således at deres rentabilitet ville afgøre deres videre skæbne).

"Hvis dette ikke er antihvid mandehad, hvad så?"

Det er politisk strategi - vigtigt at være opmærksom på. Formentligt ligger der intet had, ej heller nogen kærlighed, bag de udlagte sigtelinjer. Der ligger vælgersegmenteriel, identitets- og symbolpolitiske overvejelser bag. Og imens kan tilskuerdemokratiet diskutere blå og rød, had og kærlighed, håb og mistro. Blablablabla.

Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Emil Davidsen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Engelbrecht

Det bliver mere og mere åndsvagt.

Alle stræber efter selviscenesættelse og de samme vil behandles ens.

Jacob Nielsen, Jens Jensen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

"Vi er nødt til at diskriminere for at komme diskrimination til livs "
Race er et politisk våben som dele af venstrefløjen i USA er "gode" til at bruge, og som en del oplever som social kontrol som venstrefløjen forsøger at trække ned over hovedet på folk.

#WalkAway Campaign berører dette emne på så mange måder om den sociale kontrol, og den vinkling nogle oplevelser. www.youtube.com/channel/UCDb4InP9mRZR9oogD1b2dOQ

The Rubin Report er et ”show”, der berører også en del af denne problemstilling om påstået forskelsbehandling. www.youtube.com/user/RubinReport

Der kan være lidt for meget politik i disse to, men det er værd at kigge på, hvis man vil kigge lidt over på den anden side, og som bringer nogle statistikker frem, som venstrefløjen ikke vil røre (måske pga allergi):
Larry Elder
www.youtube.com/channel/UCZmkvHLQu76lYbW1w9FoGzQ
Thomas Sowell
www.youtube.com/channel/UCNdA_qZp4eQP5orJ1BsRBWA/videos

Jeppe Lindholm

En interessant fremtid, som venter på alle fronter.

"Det er da også vildt uretfærdigt, at brandvæsenet kun dukker op til de huse, der er i brand. De burde da sprøjte vand på alle huse ligeligt, ellers er det diskrimination."

En ret upassende logik; for det første er det velkendt at universalitet i love og retspraksis befordrer den bredeste opbakning i befolkningen som helhed - hvorimod særlovgivninger og særpraksisser, som retter sig mod udvalgte grupper, virker eroderende på inklusion og samling af befolkningen om bestemte, væsentlige værdier (hér ligestilling et al). For det andet er det et faktum at andre end de udvalgte huse er i brand - og for det tredje; Biden-administrationen taler om at samle USA, men disse identitetspolitiske manøvrer er præcis benzin på bålet blandt især nationalkonservative og højreradikale kræfter, som fortsat dyrker psykosen om at Trump blev frastjålet sejren ... men også har meget lidt at tabe. Især sidstnævnte er et stort problem for USA - som kun med vold og undtagelseslovgivninger har kunnet dæmme op for aggressive demonstrationer, uroligheder og regulære kampe mellem borgere og politi gennem de seneste årtier.

Jeppe Lindholm

...Ja, vi er jo alle sammen ofre og kræver undskyldninger og erstatninger.

@ Malene Wiinblad

"Jeg har din ryg og du har min", har jeg også haft lidt svært ved at greje. Jeg tror, det skal illustrere to venner (fx. Cowboys) der ryg mod ryg kæmper mod fjender (-n). Eller for en sag.

Morten Balling

@Jens Jensen

Bare et staldtip: Det er aldrig godt at starte et argument med "Jeg forstår ikke...". Dermed indrømmer man dybest set fra start at alt hvad der følger efter, inkl. ens konklusion, er belagt med en vis usikkerhed.

Jeg spurgte for nylig en af mine kloge venner om jeg har en form for historisk arvesynd, bla. fordi jeg lever i et land som har været en kolonimagt. Han svarede klogt at man ikke kunne sige at jeg personligt havde arvet noget, men at det land jeg boede i havde.

Gælder arvesynden så også kongedømmerne Benin, Kongo m.fl. der solgte og holdte slaver? Mungo Park regnede med at forholdet mellem slaver og frie i de afrikanske egne han besøgte var 3:1. Slaveri var altså ikke en europæisk opfindelse i datidens Afrika.

Bjørn Pedersen

Hvis man endelig vil argumentere for at kunne "arve" synd, bør man fokusere på ens faktiske, reelle, objektive, faktuelle og personlige familiehistorie. Hvis dine forfædre alle var bønder, fæstebønder, rakkere og almuefolk, så har du ikke ejet slaver på noget tidspunkt eller haft nogen indflydelse på dets eksistens. Det var ikke "folket", ikke bønder, betlere, fæstebønder og rakkere, der havde nogen indflydelse på slavehandel, raceteorier eller socialdarwinisme.

Ligesom det ikke var "Danmark", eller "danskerne", der erobrede Rügen fra venderne, men Valdemar 1. Danmark var en konge og hans råd af adelige, fordi det var staten. Det er en anakronisme at tale om staten, og alt det staten har gjort i før-demokratisk historisk tid som udtryk for noget "folket" har udført eller kan tage æren for (eller klandres for). Uanset om dette folk så er moderne opfindelser om "racer", eller de mere traditionelle etniske eller stammeidentiteter.

Det var ikke landet Danmark der gik i krig før 1849, eller "os" der holdt slaver. Det var kongestaten Danmark, en stat der var en person og det var plantageejere og medlemmer af den øvre handelsstand med besiddelser i Vestindien der ejede slaver. Før 1864 var der intet "os", reelt, intellektuelt og erkendelsesmæssigt set.

Behandlingen af grønlænderne, derimod.... dér har vi alle en arv. Det har vi arvet som land, som folk og som demokratisk fællesskab. Men at tage ejerskab på noget som samtiden ikke betragtede som noget "folket" skulle have indflydelse på.... nej. Det er at tro at folk for hundrede år og mere siden tænkte nøjagtig som vi gør.

Mikael Velschow-Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Bjørn, der er bare stor forskel fra Europa til Amerika, hvor det netop var folk der ville undslippe adelens dominans der gjorde oprør imod dette overherredømme.

På den måde blev undertrykkelsen af andre etniciteter meget værre.

Bjørn Pedersen

@Eva Schwanenflügel
Ja, forskellen er selvfølgelig, at mens vores forfædre kan være rakkere og fæstebønder, var de ikke racialiserede som hørende "naturligt" til denne rolle i kraft af deres hudfarve. Da man ikke frigjorde sig fra racetænkningen samtidig med frigørelsen af, de i forvejen racialiserede, slaver, levede alle de formodninger, antagelser og pseudovidenskabelige bare videre på andre måder f.eks. i Jim Crow og love mod "raceblandning" og populær tilslutning til KKK i en periode.

Og at det er lettere at kæmpe for frihed, når det er ens egen, er velkendt også herhjemme. Tænk på hvad der kan få flest danskere op af stolen: Minimumsnormeringer for pædagoger, eller at der er flere hjemløse idag?

Eva Schwanenflügel

Ja, for mit vedkommende er det de hjemløse der fortjener opmærksomhed.

I USA har det altid været en dyd at kunne klare sig selv, klatre opad i hierakiet, og måske ende som præsident.

Men alt for lang tids udsultning af underklassen har ført til et kæmpe underskud på hjernekapaciteten..
Folk er simpelthen til fals for hvad som helst.

Og det har bredt sig til DK.

Størstedelen af de hvide som man mener er skyldige i USAs slavehandel i form af arvesynd var overhovedet ikke ankommet til USA da slaveriet stod på. Ubekvem sandhed der kommer i vejen for den gængse fortælling? Helt sikkert.

Morten Balling

@Lone Nielsen

Hvis man bor i et land som er blevet rigt på slaveri mm. før man blev født, så kan man argumentere at det ikke er ens personlige ansvar, men det er svært at argumentere imod at landet har en form for arvesynd. Hvis landet påtog sig ansvaret for arvesynden, og betalte sin "gæld" tilbage til de lande man har udbyttet, hvordan tror du så det gik med at være priviligeret borger?

Hvis jeg skulle fortsætte den argumentation, tror du så alligevel jeg kunne nå frem til at man som borger i et land har ansvar for hvordan landet pt. arter sig, og at man som borger i et demokrati har ansvar for det land man bor i? Det hedder sig at alle mennesker fødes lige, med samme rettigheder. Hvis man taler med et menneske fra et "fattigt" land, så bliver det relativt hurtigt klart, at vi ikke alle fødes med samme ret til Jordens ressourcer.

”men det er svært at argumentere imod at landet har en form for arvesynd "
Når så godt som alle lande har arvesynd, så gør det arvesynd lidt ligegyldigt.

Problemer med arvesynd er, at dette bliver brugt som et våben, især imod hvide uden at tage hensyn til historien.Prøve at søg lidt på Mellemøsten og slave fra Afrika, hvis man skal snakke slaver fra Afrika og antal.

”Hvis man bor i et land som er blevet rigt på slaveri”
Trælle, slave, krigsfanger, straffe fanger, galejslave, glædesslaver, kært barn har mange navne og mange former.Det er sket til alle tider fra så godt som alle lande. Igen gør det arvesynd lidt ligegyldig.

Historien er blodig desværre, og lande er blevet bygget op og ødelagt på grund af dette

Jeg er stærkt imod begræbet arvesynd. Jeg skal ikke straffes, fordi jeg har rullet lavt eller et højt i livets terningkast. "Count your blessings OR check your privilege"

Jeg er stærkt imod "check your privilege", for mig minder det om præsten, der udfører social kontrol om, at man skal skamme sig og skal føle skyld. Og det blive brugt imod andre med sit selvretfærdige had. At du selv vil se ind i mørket fair nok. Men ikke når man vil dømme andre med det, så er vi ude i noget, der fører et mørkt sted hen.

Eva Schwanenflügel

Jens Jensen

Så tag arvesynden væk, og erstat den med medmenneskelighed.

“Hvis landet påtog sig ansvaret for arvesynden, og betalte sin "gæld" tilbage til de lande man har udbyttet, hvordan tror du så det gik med at være priviligeret borger“

Hvem er det lige man skal betale til? De sorte amerikanere er ikke afrikanere længere. De er jo amerikanere og i øvrigt meget rigere end de sorte mennesker der bor i Afrika.

Hvem med de indfødte? Skal de stilles bag de sorte? De har mistet hele landet.

Og hvad skal der gøres i Benin og overfor de afrikanske stammer der holdt slaver? Ofte tilfangetagende fra andre stammer.

“Hvis landet påtog sig ansvaret for arvesynden, og betalte sin "gæld" tilbage til de lande man har udbyttet, hvordan tror du så det gik med at være priviligeret borger“

Hvem er det lige man skal betale til? De sorte amerikanere er ikke afrikanere længere. De er jo amerikanere og i øvrigt meget rigere end de sorte mennesker der bor i Afrika.

Hvem med de indfødte? Skal de stilles bag de sorte? De har mistet hele landet.

Og hvad skal der gøres i Benin og overfor de afrikanske stammer der holdt slaver? Ofte tilfangetagende fra andre stammer.

Morten Balling

@Lone Nielsen

Da jeg var meget ung mødte jeg en smuk nordirsk pige (med rødt hår :) En dag spurgte jeg hende hvorfor man stadig sloges om en konflikt som var mange hundrede år gammel. Jeg forstod f.eks. ikke hvordan man overhovedet kunne se forskel på en katolik og en protestant. Hun svarede at det ikke havde noget at gøre med den gamle konflikt eller religion. På den anden side skulle du være protestant for at "blive til noget", så hvis du så fattige og rige på gaden var det stadig relativt nemt at se forskel, samt at man selvfølgelig også boede adskilt. Historie, kultur og religion bruges til at fastholde systemet vi alle lever i. Til dels med rette. Den irske pige lærte mig også hvordan man spillede pool.

Jeg mener nu ikke at problemerne på øen Irland har ret meget at gøre med hvorfor senere ankomne europæere har del i noget slaveri i en periode hvor de end ikke var født. Tilmed bosatte de senere ankomne sig i stor stil længere vest på. Altså ikke i nærheden at de originale tretten stater. I øvrigt var slavestaterne fattigere end det industrialiserede nord så hvor er den rigdom du taler om?

Morten Balling

@Lone Nielsen

Hvis dine forældre er blevet rige, er det så fair at du arver deres rigdom? Det er et svært spørgsmål, men faktum er at jeg intet har gjort for at leve priviligeret i et rigt land før jeg blev født.

Btw. Afrika kendte iøvrigt alt til slaver inden USA og bomuldsmarkerne var opfundet. Jeg ved ikke hvor langt tilbage i tiden slaveriet fandtes, men Egypternes pyramider blev ikke bygget af lønarbejdere med pensionsopsparing og firmabil.

Morten Balling

(Pyramiderne er vist iøvrigt et dårligt eksempel)

Bjørn Pedersen

@Morten Balling
Ja, pyramiderne er ikke det bedste eksempel. Det blev netop bygget af højt respekterede lønarbejdere, og er vist også de første strejkende hvis jeg husker ret. Der har været slaver, også, men lige i pyramidernes tilfælde, har slaverne der nok været ufaglærte og har opvartet håndværkerne. Højtuddannede slaver ser man dog hos f.eks romerne og araberne.

Slaveri menes at være forhistorisk, men opstået som følge af landbrugets og de første bysamfunds opfindelse og udvikling. Slaveri er hvert fald allerede veletableret før de tidligste skriftlige kilder fortæller om slaveri.

Morten Balling der er skam stadig slaveri og menneskehandel i Afrika i dag. Der er bare ingen der interesserer sig for sorte stammekonflikter. Hvorfor er det nu sådan?