Et stik i skulderen, et vaccinepas i lommen – og så afsted gennem Europa?

Skal vaccinerede have privilegier eller ligefrem alle deres frihedsrettigheder tilbage, når de har fået de to små stik med COVID-19-vaccine?

Vi har længe anet, at den debat ville komme. Nu er den her – i første omgang især i form af en diskussion om et fælleseuropæisk vaccinepas. Den idé har en række EU-lande nemlig krævet ført ud i livet som den eneste gangbare måde, vi kan vende tilbage til en nogenlunde normaltilstand igen og holde grænserne åbne.

Men samtidig bliver forslaget mødt med stærk skepsis og bekymring for, at Europa vil blive delt op: mellem dem, der allerede har fået en COVID-19-vaccine, og som dermed vil få grænseløs bevægelsesfrihed, og dem, som endnu ikke er vaccinerede og fortsat vil opleve begrænsninger for, hvor de må færdes.

Efter et virtuelt EU-møde torsdag berettede EU-Rådets chef Charles Michel, at EU faktisk agter at indføre et vaccinepas, men at det »i første omgang« ikke vil give nogen fordele for vaccinerede: Det vil blot være et rent »medicinsk dokument«, lød det fra Michel, der med tilsvarende forsigtighed understregede, at »EU forbliver meget forsigtig i dette spørgsmål«.

Tilbage til normaltilstand

Oprindeligt blev emnet skubbet op i toppen af dagsordenen, da den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, i sidste uge opfordrede EU-Kommissionen til at bane vejen for et vaccinepas for alle EU-borgere, som vil være gyldigt i alle EU-lande. I et brev til Kommissionen skrev han, at et certifikat med et bevis på, at en person er blevet vaccineret, er »den eneste måde, vi kan sikre en tilbagevenden til normaltilstanden«.

Den græske premierministers motivation er ingen hemmelighed: Vaccinepasset skal sikre, at masser af europæere kan besøge det smukke land til sommer, så man kan redde landets turistindustri, som udgør op mod en tredjedel af den græske økonomi, og som blev stærkt udfordret af nedlukningerne sidste år.

Det græske forslag bliver hilst velkommen af en lang række andre lande, som også er stærkt afhængige af indtægter fra europæiske turister.

Premierminister Antonio Costa fra Portugal, som for tiden har EU’s formandskab, siger også ganske direkte, at der er brug for fri bevægelighed, da »turisme er specielt vigtigt for vores økonomier«.

Også blandt andet Belgien, Spanien, Kroatien og Danmark har udtrykt sig positivt om oprettelsen af et fælleseuropæisk vaccinepas. For de sydeuropæiske lande handler det især om turisme – for Danmarks vedkommende må opbakningen også formodes at bunde i den usædvanligt høje vaccinevillighed i befolkningen.

Frihed i forskellige hastigheder

I andre europæiske hovedstæder er der derimod kritik af det græske forslag om fælles EU-vaccinepas. Blandt andet har Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, afvist blankt.

»Jeg mener ikke, det er en god idé at bruge disse certifikater til at dele befolkningen i Europa i to dele,« siger han.

Der udtrykkes også tvivl i Frankrig, hvor Clément Beaune, minister for europæiske anliggender, siger, at debatten om et EU-vaccinepas er »forhastet«, da det fortsat er få franskmænd, der er blevet vaccineret – og mange, der slet ikke ønsker at blive det.

»Den umiddelbare reaktion i Frankrig har været, at man er stærkt imod et vaccinepas,« siger Jean-Pierre Thierry, medicinsk rådgiver for den franske patientforening France Assos Santé.

»Det strider for mange direkte mod lighedsprincippet, at man er villig til at give mere frihed og flere privilegier til dem, som har været så heldige at få vaccinen.«

Der er også bekymring for, at vaccinepas og privilegier for vaccinerede vil give et indtryk af en vaccinepligt ad bagdøren – hvilket kan føre til en voldsom negativ reaktion blandt Frankrigs mange vaccinemodstandere og -tvivlere. Derfor er den franske regering ifølge Jean-Pierre Thierry også meget forsigtig med at tage for tidligt fat på debatten.

»Snakken om vaccinepas kan give folk et indtryk af, at vaccinen reelt bliver obligatorisk, og det er der stor modstand mod,« siger han.

I sin opfordring til EU-Kommissionen understreger den græske premierminister, at han ikke ønsker at »gøre vaccinationerne obligatoriske«, men han lægger samtidig op til, at det skal blive meget lettere for vaccinerede at krydse grænser. Og modsat den franske logik er han af den opfattelse, at et vaccinepas kan »give et positivt incitament«, altså motivere flere folk til at blive vaccineret.

Merkel mod privilegier

I Tyskland står regeringen i mindst lige så høj grad på bremsen som i Frankrig. På en pressekonference i Berlin torsdag aften efter EU-konferencen hævdede kansler Angela Merkel, at det slet ikke er relevant at tale om vaccineprivilegier, så længe det ikke er alle, der har adgang til vaccine.

»Lige nu er det vigtigt, at vi ikke skaber dobbelte privilegier: først privilegiet ved at blive vaccineret og så en masse andre privilegier ved at være vaccineret, selv om mange andre gerne vil vaccineres,« lød det fra Merkel, som understregede, at hendes hovedbetænkning ligger et andet sted:

»Vi ved stadig ikke, om vaccinerede kan smitte andre. Og så længe det spørgsmål ikke er afklaret, er det slet ikke meningsfuldt at stille spørgsmålet om privilegier for vaccinerede.«

Fra medicinfaglig side bakkes Merkel op af medicinprofessor Lothar Wieler, der leder det renommerede Robert Koch-Institut i Berlin.

»Jeg er mod privilegier for vaccinerede: Vi ved endnu ikke, om vaccinerede udskiller virus og kan smitte. Det ved vi formentlig først om et par måneder,« udtalte han til Information ved en onlinekonference op til torsdagens EU-møde, hvor han medgav, at han »ser med misundelse på den høje danske vaccinevillighed«.

Generelt er Lothar Wieler mod forskelsbehandling af vaccinerede og ikkevaccinerede, og han ser debatten som »alt for tidlig«.

»Privilegier for vaccinerede ville føre til, at disse mennesker og sikkert også andre animeres til at slække på forsigtigheden. Når vaccineprogrammerne er mere udrullet, vil debatten om vaccineprivilegier helt sikkert komme. Men nu, hvor vi ikke engang kan tilbyde nok vaccinestof til alle, der ønsker det, er det amoralsk at tage hul på den debat.«

Den køber Manfred Weber, leder af Europa-Parlamentets største gruppe, den konservative EPP-gruppe, dog ikke. I begyndelsen af denne uge har han henkastet kommenteret, at »vi ved jo alle, hvordan EU fungerer – derfor skal vi diskutere det i dag, så vi er klar til påsken og sommeren.«

Hvorfor vente?

Den tysk-franske tøven har fået det tyske politiske magasin Focus til næsten at skumme over.

»Regeringerne (i Europa, red.) har taget grundlæggende rettigheder fra menneskene i coronakrisen, men tiden vil komme, hvor de skal have dem tilbage. Hvornår skal vi tale om det, hvis ikke nu – måske først, når de vaccinerede demonstranter står rasende foran kansleramtet i Berlin,« spørger Focus forarget.

»Skal de vaccinerede vente på de ikkevaccinerede? Det er de vaccineredes gode ret at bevæge sig frit, hvorfor skulle de ikke kræve den?«

Med globale briller lyder der langt mere forsigtige toner fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. Her er man »aktuelt imod« introduktionen af vaccinepas, der skal gøre rejser over internationale grænser mulige. For WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus handler det om »solidaritet«, da man risikerer at skabe praktiske, sociale og etiske kløfter, idet forskellige folkegrupper eller nationer åbenlyst vil blive forfordelt i forhold til adgang til vaccine.

»Vi har simpelthen ikke råd til at prioritere eller straffe særlige grupper eller lande,« udtalte han tirsdag.

Men hvornår?

Også i EU vil spørgsmålet om solidaritet blive relevant. Her har et land som Tyskland allerede bestilt ekstra vacciner uden om de fælleseuropæiske bestillinger – også selv om begrænsningen lige nu ligger i produktionskapaciteten og ikke i den bestilte mængde. Og et land som Ungarn har som det hidtil eneste EU-land givet en nødtilladelse til den russiske vaccine Sputnik V og den i EU endnu ikke tilladte britisksvenske vaccine fra AstraZeneca.

Disse nationale bestræbelser vil udfordre hele ideen om et fælleseuropæisk vaccinepas, men i suppedasen af argumenter for og imod et vaccinepas koger EU-Rådets præsident Charles Michel debatten ned til to grundlæggende spørgsmål for EU-landene:

»Er vi i princippet enige om at introducere certifikater?« Og: »Hvis vi er enige om det, hvornår vil det så være passende at introducere dem?«

Fra EU-Kommissionen lød det tidligere på ugen, at man satser på at finde en kollektiv løsning om et vaccinepas inden udgangen af januar.

»En fælles tilgang med troværdige, pålidelige og verificerbare certifikater vil gøre, at folk kan bruge deres vaccineregistrering i andre EU-lande,« lød det tirsdag fra den græske EU-kommissær og vicekommissionpræsident Margaritis Schinas.

»Det vil bidrage til, at man kan ophæve restriktioner.«

Med andre ord: Trods stor tøven ved EU-mødet torsdag er det europæiske vaccinepas formentlig på vej. Og den store og uundgåelige debat om, hvordan det skal bruges, er nu skudt forsigtigt i gang.