Nyhed
Læsetid: 7 min.

Stormløbet på Kongressen: Medarbejdere barrikaderede døre og gemte sig under skriveborde

Stabsmedarbejdere måtte barrikadere sig bag døre og gemme sig under skriveborde, mens trumpistiske oprørere frit strejfede rundt i kongresbygningen og ledte efter ’fjendtlige’ kongresmedlemmer
Betjente peger deres pistoler mod en dør i Repræsentaternes Hus, der er blevet ødelagt af voldelige demonstranter.

Betjente peger deres pistoler mod en dør i Repræsentaternes Hus, der er blevet ødelagt af voldelige demonstranter.

Drew Angerer

Udland
8. januar 2021

WASHINGTON – En uromager lænede sig tilbage i den stol, der er forbeholdt formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og satte så en brun støvle på de papirer, hun havde efterladt på bordet.

Andetsteds i kongresbygningen blev en talerstol med Kongressens guldsegl revet ned og indrammede historiske dokumenter flået ned fra vægge, mens Trump-bannere og sydstatsflag blev båret i optog gennem hastigt rømmede gange og haller.

Onsdag eftermiddag, den 6. januar, nåede Donald Trumps fire år lange angreb på det amerikanske demokrati sit uundgåelige endemål: et voldsorgie rettet mod republikkens hjerte.

På flere kontorer barrikaderede stabsmedarbejdere dørene og gemte sig under skriveborde, som var der tale om en af de øvelser, amerikanske skolebørn må gennemgå som forberedelse mod faren for skoleskyderier.

»Hvor fanden er Capitol-politiet?«, skrev en Capitol-medarbejder i en sms til en journalistven. Politiet blev løbet over ende. De talstærke geledder af nationalgardister og forbundsstatsligt sikkerhedspoliti, der sidste sommer ikke tøvede med at knuse overvejende fredelige Black Lives Matter-protester, var ingen steder at se, før aftenen faldt på.

I korridorerne udenfor kunne trumpistiske oprørere frit strejfe rundt på udkig efter kongresmedlemmer, de så som fjender. De fandt også ind i Senatet, hvor processen for stadfæstelse af de enkelte staters valgresultater var i gang blot få minutter tidligere. En oprører trådte op på podiet og råbte: »Trump vandt dette valg.«

Politiet affyrede tåregas, da oprørerne trængte ind i Kongressens hvide bygning. En kvinde blev skudt af Capitol-politiet og døde senere af skudsår, oplyser Washingtons Politi. Tre andre omkom under »medicinske nødsituationer« i løbet af dagen, sagde myndighederne. Oprørere angreb tv-hold uden for bygningen. Flere politibetjente blev såret. Myndighederne fandt desuden rørbomber uden for både Den Demokratiske Nationale Komités kontor og Den Republikanske Nationale Komités kontor samt en køleboks med et langløbet gevær og en molotovcocktail på terrænet ud for kongresbygningen.

Detronisering

Da den besejrede præsident aflagde sin embedsed for næsten fire år siden, refererede han i sin tiltrædelsestale til et spøgelsesscenario om en »amerikansk massakre«. Han skildrede det ganske vist som noget, der allerede var sket, men det blev meget hurtigt klart, at det snarere var, hvad der skulle komme.

Som Trump klart har tilkendegivet i månedsvis, har han været parat til at nedkalde en massakre over det politiske system, der ophøjede ham til det mest magtfulde embede, hvis det nogensinde igen ville gøre ansats til at detronisere ham.

Det parti, som hjalp ham frem til magten og siden blev grebet af frygt for ham, står nu ødelagt og splittet tilbage, et nederlag, der indrammes af tabet af begge senatspladser i den ellers så sikre republikanske sydstatsbastion Georgia – resultaterne af statens omvalg blev bekræftet onsdag.

I det øjeblik, de trumpistiske fodsoldater stormede Kongressen, havde republikanerne delt sig i to rivaliserende fraktioner. Et dusin senatorer og over hundrede medlemmer af Repræsentanternes Hus var parat til at følge ham og stemme imod Kongressens stadfæstelse af de allerede statsligt verificerede og bekræftede resultater af præsidentvalget i november.

»Vi fik besked på at tage gasmaskerne under sæderne og tage dem på. Det gjorde vi alle sammen. Politiet havde brugt tåregas og sagde, at demonstranterne derfor ville forsøge at trænge ind gennem hovedindgangen til kammeret, og i mellemtiden ville vi så blive evakueret. Vi fik besked på at begynde evakueringen, men i mellemtiden smadrede demonstranterne glasset i døren og begyndte at affyre skud ind i salen. Vi fik at vide, at vi skulle smide os på gulvet og blive liggende mellem sæderne.«

Rosa DeLauro, demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus, til Channel 3, Eyewitness News

Men vicepræsident Mike Pence, senatets majoritetsleder, Mitch McConnell, og de fleste republikanske senatorer var tydeligvis opsatte på at hoppe af Trump-toget, før det nåede sit sidste stop, og forsøgte at sætte punktum for præsidentens febervildelse om, at han kunne blive siddende i præsidentembedet trods sit valgnederlag.

Det var erklæringen fra Pence – der hidtil havde været ubrydeligt loyal over for lederen – om at han ville følge forfatningen og læse valgresultaterne op, som hans rolle foreskriver i henhold til forfatningen, i stedet for at forsøge at ændre dem, der tilsyneladende udløste Trumps vrede og satte gang i de begivenheder, der førte til stormen på Capitol Hill.

Da senatorer i al hast blev ført i sikkerhed, rapporteres et førende medlem af sidstnævnte fraktion, tidligere præsidentkandidat Mitt Romney, at have sagt til lederen af Trump-loyalisterne, Ted Cruz: »Dette er, hvad du har opnået« – en uskøn og desperat gravskrift for det parti, republikanerne troede, de var.

Orange ånd

Den orange ånd, der havde været ude af flasken i fire år og imødekommet republikanerne i mange ønsker til økonomisk politik, ville ikke tilbage i flasken igen uden først at rive paladsets mure ned og vende partiets tilhængere mod det.

Mindre end en time før kongresbygningen blev stormet, havde Trump sagt til sine følgere: »Vi vil være så respektfulde over for alle – dårlige mennesker. Og vi bliver nødt til at kæmpe meget hårdere.«

Han opfordrede dem til at marchere fra Det Hvide Hus langs National Mall til Capitol Hill for at »redde vores demokrati«.

Han sagde endda, at han selv ville gå med dem, men det var bare endnu et løfte, han ikke havde tænkt sig at holde, og i stedet kørte han og hans kortege de hundrede meter tilbage til Det Hvide Hus. Tag til kongressen »fredeligt og patriotisk«, sagde han til dem, men kun et par minutter senere var barrikaderne ud for Kongressen gennembrudt og demonstranterne ophidsede. De havde fået at vide igen og igen, at deres nation stod på spil, at kinesisk kontrollerede, børnesmuglende socialister ville overtage magten, og at de måtte kæmpe hårdere.

»Der var en skudepisode i kammeret. Fem mænd pegede med deres pistoler mod døren. Det var et skræmmende syn. De kiggede gennem de smadrede glas i døren og så ud, som om de kunne finde på at skyde når som helst.«

Jamie Stiehm, politisk kommentator, som blandt andet skriver for The New York Times, til BBC

De republikanere, der ikke ville være med til at omstøde valgresultatet, var »svage« og »ynkelige« og åbnede døren for, at demokraterne kunne smadre landet. Trump udpegede sin tidligere loyale stedfortræder til en afgørende rolle:

»Mike Pence bliver nødt til at komme på banen for os, og hvis han ikke gør det, vil det være en trist dag for vores land,« råbte Trump fra en scene, der var opstillet kun en husblok fra Det Hvide Hus, til den folkemængde, der havde forsamlet sig på det grønne område Ellipsen ved Washington Monumentet.

Mens præsidenten talte, var Pence imidlertid hoppet af. For første gang, med kun to uger tilbage i hans og Trumps embedstid, gjorde han det modsatte af, hvad han havde fået besked på af sin chef.

’Vi elsker jer’

Først flere timer efter at hans tilhængere havde stormet Kongressen, udsendte Trump, efter opfordringer fra både kongresmedlemmer, politichefer og Joe Biden, en video på Twitter, der fortalte dem: »Gå hjem, vi elsker jer, I er meget specielle«.

Men han brugte også videohenvendelsen til at gentage sine påstande om den »bedrageriske« afstemning, han lige havde tabt. Da natten faldt på over hovedstaden, tweetede han:

»Dette er de ting og begivenheder, der sker, når en hellig jordskredssejr uden videre ondskabsfuldt frarøves store patrioter, der er blevet dårligt og uretfærdigt behandlet så længe. Gå hjem med kærlighed og i fred. Husk denne dag for evigt!«

»Vi kunne høre folk banke på murene. På det tidspunkt var der folk i Senatet og dele af kongresbygningen, hvor de ikke burde være. Det vidste vi ikke på det tidspunkt, fordi vi prøvede at slukke for alt for at få det til at se ud, som om der ikke var nogen i vores lokale. Vi vidste ikke, hvem de var. Jeg kunne bare høre banken og råben og politiets råb og deres radioer.«

– Burgess Everett, politisk reporter for Politico, til Politico

Kimene til volden lå gemt i skallen af den gamle orden. Onsdag så ud til at begynde som enhver anden i USA’s politiske karneval med bølgende flag og bannere, spraglede kostumer og sælgere, der solgte T-shirts og hotdogs. Det var først ved nærmere eftersyn, at noget langt mere dystopisk kunne skimtes: et ulmende potentiale for vold.

Fuck Your Feelings, Trump 2020, lød budskabet på den bedst sælgende T-shirt. Nogle af bannerne bar inskriptioner som Fuck Biden. Tilskuerne, der bredte sig ud over Ellipsen, var en blanding af familier og ældre, mænd og kvinder, unge og gamle. Kun omkring en ud af ti havde camouflageudstyr på, selv om det var en større andel end de, som var iført mundbind.

Krampetrækninger

Et ungt par, Kasey og Mike, sad under et af de ornamentale kirsebærtræer nær monumentet efter at have taget turen fra Rhode Island til den amerikanske hovedstad. De talte med de drømmende smil fra to forelskede mennesker, der delte et historisk øjeblik sammen, men deres budskab handlede om truende konflikt:

»Folk her er vrede. De har set så mange mennesker ødelægge vores land på den her måde. Jeg tror ikke bare, de vil læne sig tilbage længere, »sagde Kasey. »Jeg tror, at Trumps eneste mulighed, han virkelig har tilbage, er at indsætte militæret, for det har han ret til.«

Da Trump afsluttede sin tale, spredte folkemængden sig, tusinder strømmede ned langs National Mall mod kongresbygningen. På en sidegade et stykke fra mængden slentrede en lille gruppe unge skæggede mænd i militære antræk rundt, tålmodigt i beredskab for, hvad der skulle ske senere, når natten faldt på.

Hvad de havde i tankerne, mens glasskårene blev fejet op i Kongressen, og politiet drev de sidste hujende oprørere ud, er umuligt at sige. Var de borgerkrigslignende scener de sidste krampetrækninger fra en nederlagsmærket bevægelse? Eller det sande ansigt på USA’s fremtid?

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

GOP-RIP

Gustav Alexander

Når man læser journalister bruge ord som 'voldsorgie' og 'massakre' så lyder det af en helt anden type begivenhed. Det virker uforståeligt, når begivenheden i sig selv er historisk og skelsættende nok på egen hånd. Det var voldeligt, men det resulterede ikke i et voldsorgie. En person døde, men det endte ikke i en massakre.

Ét er dog helt sikkert. En sådan begivenhed har ikke sit lige i moderne amerikansk historie. Forhåbentlig vil man, når man kommer over forfærdelse og chok,, tage begivenheden seriøst som mere end blot et grotesk angreb på demokratiske institutioner, hvad det selvfølgelig er. Vi må også se på, hvorfor det amerikanske demokrati i dag står så svagt at så mange mennesker kan opildnes til at besætte Kongressen. Hvorfor tror amerikanerne i så ringe grad på 'the establishment'? og hvorfor er de så parate til at udfordre grundpillerne i deres eget politiske system?

Der er stor politisk vrede i USA, som hele tiden leder efter udtryk. Det er politikernes arbejde at finde årsagerne til den vrede og løsne dem.

John Hansen, David Zennaro, Eva Kjeldsen, Anders Reinholdt, ingemaje lange og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar

Gustav Alexander, ja og kompliceret af, at ham de så vælger som et opgør med "the establishment" selv repræsenterer eliten af eliten. Det er et paradoks.

Kim Houmøller, Jens Kofoed, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Rikke Nielsen,

Der er ikke tvivl om, at de har ladet sig vildlede. Trump har fra starten været et illegtimt udtryk for et legitimt problem. Han repræsenterer en populær misforståelse af egne problemer og undertrykkelsesforhold. Men skal vi blot pege fingre af de, der har gjort sig den vildfarelse, eller skal venstrefløjen gøre det til sit ansvar at lede dem mod de oprigtige løsninger på deres egne problemer? Personligt kan jeg kun se en langvarig løsning i den sidste mulighed.

Jeppe Lindholm

Hvis nogen undrede sig over, at Ruslands Vladimir Putin var blandt de første til at lykønske Donald Trump med det amerikanske præsidentvalg i 2016, så er der vist ikke længere nogen, som kan være i tvivl om hvorfor. Også i Kina er der fest i regeringskontorerne.

Jo mere kaos og splittelse Trump kan lave i USA og resten af vesten, jo mere klapper de i hænderne mod øst. Så deres hænder må være tæt på rødglødende lige nu.

Søren Kristensen

Det positive: Når man tænker på hvor bevæbnede amerikanerne er, så er det jo nærmeste et mirakel, at dette pip netop ikke endte i et voldsorgie.

Eva Schwanenflügel

"Hvor fanden er Capitol-politiet?«, skrev en Capitol-medarbejder i en sms til en journalistven. Politiet blev løbet over ende. De talstærke geledder af nationalgardister og forbundsstatsligt sikkerhedspoliti, der sidste sommer ikke tøvede med at knuse overvejende fredelige Black Lives Matter-protester, var ingen steder at se, før aftenen faldt på."

Nemlig.
Hvor var den bebudede Nationalgarde før den ligeledes bebudede demonstration?

Det forlyder, at Trump nægtede at godkende anmodningen om at indsætte garden, og overlod det til de forholdsvist få delinger af Capitol Police at tage sig af stormen på Kongressen.

Hvis det var lykkedes oprørerne at erobre de valgdelegeredes stemmer før de blev endeligt certificerede af Kongressen, ville Trump have købt sig ekstra tid i embedet - på ubestemt tid.
Heldigvis lykkedes det at transportere dem med ud, da kongresmedlemmerne blev evakuerede.

Flere af Trump-støtterne var også bevæbnede og voldsparate.
Der er foreløbig fire døde og flere sårede ovenpå begivenhederne.
Hvad nu hvis de var lykkedes med at bryde ind på selve gulvet i Senatet og Repræsentanternes Hus FØR medlemmerne blev evakuerede?
Mange udtalte på kamera dødstrusler mod flere af repræsentanterne og senatorerne.

Selvfølgelig var det et kupforsøg.

Birte Pedersen, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Peter Mikkelsen, ingemaje lange og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Indtrængningen på Capitol Hill var aldrig kommet så vidt, hvis ikke det var for Capitol Hill Police, der lukkede demonstranterne ind og de sidenhen tog selfies sammen. Det må stå lysende klart for enhver der ikke har mistet synet.

Havde der nu være nogen brune mennesker imellem var de næppe blevet lukket ind/eller også var voldsorgiet blevet orkestreret og sat igang af politiet. Det er dokumenteret utallige gange og det standard-strategien. Således kan enhver demo kan bogstavligt talt slås ned med påskud om at der var voldelige demonstranter imellem.

"Some of those who work forces, are the same that burn crosses."

Birte Pedersen, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Martin Rønnow Klarlund, Niels østergård og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jens Kofoed

Jeg giver dig ret i mange af dine betragtninger.

Imidlertid forklarer det ikke, hvorfor de afspærringer der var sat op mindede om noget man ville se i en hundebørnehave.

Samt hvorfor Nationalgarden ikke - som annonceret af Washington D.C.'s borgmester - ikke allerede var sat ind før demonstrationen.

Men det er helt rigtigt, at der er dokumenteret venskaber mellem diverse politistyrker og højrenationalisterne, der er vanskelige at redegøre for på anden måde end medløberi.

Birte Pedersen, Alvin Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Michael Friis og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Det forlyder fra kilder i det Hvide Hus, at præsidenten selv forhindrede Nationalgarden i at blive implementeret.

Alvin Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Peter Mikkelsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Intet overrasker en længere.

Alvin Jensen, Martin Rønnow Klarlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Næ, desværre, Maj-Britt.

Alvin Jensen, Martin Rønnow Klarlund og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar