Baggrund
Læsetid: 4 min.

Svensk opgør med historisk neutralitetspolitik: Flertal i Riksdagen træder nærmere NATO

I Riksdagen er et flertal nu venligt stemt over for muligheden for et NATO-medlemskab. Men Socialdemokraterna tøver. I 200 år har Sverige ført neutralitetspolitik, og neutraliteten er integreret i svensk selvforståelse. Hvad vil svenskerne opnå med alliancen?
Ifølge sikkerhedsforsker Robert Dalsjö beror Sveriges forsvarsoprustning og tilnærmelser til NATO på Ruslands militære manøvrer. Især efter 2014.

Ifølge sikkerhedsforsker Robert Dalsjö beror Sveriges forsvarsoprustning og tilnærmelser til NATO på Ruslands militære manøvrer. Især efter 2014.

Björn Lindahl

Udland
18. januar 2021

Med en statsmandsmine lagde den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist, kimen til et opgør med traditionel svensk forsvarspolitik, da socialdemokraten præsenterede en forsvarsoprustning den 15. oktober 2020. »En kraftanstrengelse« for forsvaret, mente forsvarsministeren.

»Et angreb på Sverige kan ikke længere udelukkes.«

Forsvaret skulle ifølge forsvarsministeren tilgodeses med en forøgelse af forsvarsbudgettet fra 60 milliarder svenske kroner til over 85 milliarder i 2025. Foruden penge ville forsvaret også få flere kampfly og rekrutter; fra de nuværende 60.000 mand til 90.000 mand i 2030.

Forsvarspolitik bliver også debatteret i Riksdagen for tiden. I begyndelsen af december stemte både Moderaterna, Liberalerna, Centerpartiet og Kristdemokraterna og Sverigedemokraterna for at have muligheden for et medlemskab af NATO. Socialdemokraterna frygter dog, at en alliance vil forringe den sikkerhedspolitiske situation i Skandinavien.

Forsvarsoprustningen og debatten om et NATO-medlemskab varsler trods socialdemokraternes tøven et opgør med svensk neutralitetspolitik. Sverige er ikke medlem af NATO og har siden det 19. århundrede ført neutralitetspolitik. At være en del af alliancen har ikke været på tale, og slet ikke når NATO har overvejet at gå i krig. Men med Ruslands raslen med sablen er den sikkerhedspolitiske situation forandret, som også forsvarsminister Peter Hultqvist fastslog med forsvarsoprustningen, som »Ruslands ageren« var fremkaldervæsken for.

Ifølge sikkerhedsforsker ved Totalförsvarets Forskningsinstitut Robert Dalsjö beror forsvarsoprustningen og tilnærmelserne til NATO på Ruslands militære manøvrer. Især efter 2014.

»Riksdagen erkendte, at Rusland er en trussel, dengang russerne annekterede Krim. Konvergensteorien, som siger, at stater som Rusland ville blive demokratiske som os, hvis blot demokratiske lande handlede med dem, døde den dag på Krim. Siden har svenskerne haft en realistisk vurdering af den russiske trussel,« siger han.

Ruslands røre

Forud for forsvarsoprustningen var forsvaret blevet alarmeret. I august opdagede en svensk radar russiske landgangsfartøjer i farvandet foruroligende tæt på Gotland, og blot ét år tidligere befandt et russisk jagerfly sig i svensk territorium. Operativ chef for forsvaret, Jan Thörnqvist, fastslog sidste år, at de svenske radarer registrerer forøget russisk aktivitet.

»Der er faktisk ikke set så stor aktivitet siden Den Kolde Krig,« udtalte han til nyhedsbureauet TT i august.

End ikke under Den Kolde Krig søgte svenskerne om et medlemskab af NATO. Under Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig fastholdt Riksdagen også neutralitetspolitikken med bred politisk konsensus. Faktisk har svenskerne ikke deltaget i krig i over 200 år.

»Sverige gik tidligt på pension fra verdenshistorien efter Napoleonskrigene,« skrev sikkerhedsforsker Robert Dalsjö i 2017 i et forskningspapir om Sverige og NATO.

En neutralitet, som ifølge svensk historie virkede: Hvor Danmark og Norge blev besat under Anden Verdenskrig, slap svenskerne. Efter Den Kolde Krig abonnerede svenskerne på forestillingen om, at fredens tid var oprunden. At være allierede var derfor ikke nødvendigt, mente de politiske partier, der så en NATO-alliance som et opgør med den neutralitet, der var en velintegreret del af den svenske identitet.

Men den brede, politiske konsensus for neutralitet slog sprækker efter en udredning i 2014. En pensioneret diplomat, Thomas Bertelman, skabte røre i Riksdagen ved at fastslå, at Kreml anså svenskerne for at være en del af den vestlige alliance, til trods for at Sverige ikke officielt var medlem af NATO.

»Den udredning rokkede ved opinionen i Riksdagen. Især hos Kristdemokraterna og Centerpartiet,« forklarer sikkerhedsforskeren.

Senere indgik svenskerne en omfattende samarbejdsaftale med NATO. Værtslandsaftalen, som aftalen kaldes, bestemte, at væbnede regimenter, flåder og fly fra NATO-lande kunne færdes på svensk territorium, uden at det definitivt kunne tolkes som en fjendtlig handling. Aftalen vakte furore i Riksdagen, og forsvarsminister Peter Hultqvist måtte forsikre, at samarbejdet ikke var et opgør med den svenske alliancefrihed.

I den svenske rikdagsvalgkamp anno 2018 var harmonien for neutralitet borte. Forsvarspolitikken kom tilmed til at spille en central rolle: Socialdemokraterna og Miljöpartiet ønskede at fastholde samarbejdsaftalen med NATO, men ikke at tilslutte svenskerne til alliancen. Sverigedemokraterna ønskede også at bevare alliancefriheden, mens Vänsterpartiet ønskede samarbejdsaftalen ophævet. Borgerlige partier ønskede et NATO-medlemskab. Riksdagens borgerlige partier var også arkitekterne bag forsvarsoprustningen.

»Fra 2014 har Sverige talked-the-talk. Men med forsvarsoprustningen er vi begyndt at walk-the-walk,« mener Robert Dalsjö.

At forsvarsbudgettet på lidt over 85 milliarder svenske kroner i 2025 svarer til 1,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP), er dog centralt at have in mente. I 1990’erne udgjorde forsvarsbudgettet omkring 2,5 procent af BNP. NATO kræver, at medlemslande bruger omkring to procent på forsvaret.

Socialdemokraterna tøver

Ifølge sikkerhedsforsker Robert Dalsjö er fordelen ved et medlemskab af NATO, at »multilaterale strukturer« bliver forstærket med alliancen, at svenskerne får en stemme i Det Nordatlantiske Råd, og at Sverige bliver integreret i alliancens forsvarsplanlægning.

»Et NATO-medlemskab vil øge sikkerhedsniveauet i Sverige såvel som nærområderne såsom Østersøen,« forklarer Robert Dalsjö.

»Men ulempen ved et svensk medlemskab er, at det kan provokere russerne. Desuden er det lige så meget et indenrigspolitisk spørgsmål og et identitetsspørgsmål, som det er et sikkerhedspolitisk spørgsmål.«

At et opgør med neutralitetspolitikken er kringlet for svenskerne, er eksemplificeret ved Socialdemokraternas tøven. Flere iagttagere har bemærket, at Socialdemokraterna nu taler mere åbent om behovet for et tæt samarbejde med NATO, men ifølge Robert Dalsjö splitter spørgsmålet de svenske socialdemokrater. Hvis Socialdemokraterna en dag stemmer for muligheden for et NATO-medlemskab, risikerer det at medføre, at visse socialdemokrater forlader partiet til fordel for Vänsterpartiet.

»Det er en risiko, som de socialdemokratiske politikere tilsyneladende ikke ønsker at tage,« mener Robert Dalsjö.

Sverigedemokraterna ønsker heller ikke et NATO-medlemskab. Men at partiet de facto stemte for den såkaldte NATO-option, skabte flertallet i Riksdagen på 204 stemmer mod 145. Det vægelsindede Sverigedemokraterna blev udslagsgivende, og partiets nysyn beror på, at man ønsker at følge Finland, som også er trådt nærmere NATO.

Ifølge Politico er den nuværende debat et varsel om, at svensk forsvarspolitik kan blive et centralt, politisk opgør til riksdagsvalget i 2022. I den svenske befolkning er 35 procent imod et NATO-medlemskab og 33 procent for ifølge en undersøgelse i Dagens Nyheter. I Aftonbladets pendant er 34 procent imod og 46 procent for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Daniel Hovalt

Al Jazeera viste billeder af Aleksej Navalnyjs ankomst til Moskva.

Flyet blev omdirigeret til anden lufthavn.
Der var ellers rigtig mange mennesker forsamlede til at modtage Aleksej Navalnyj og familie i den annoncerede landingslufthavn; men måske netop derfor !!

Så snart han landede, blev han arresteret og fik kun lige lov til at kysse konen farvel, inden de førte ham bort. Advokaten ville ledsage Aleksej Navalnyj, men blev afvist af myndighederne.

Han havde kun lige sat foden på russisk jord, så hvad i alverden kunne han dog have nået at forbryde sig imod ??

Jo, Aleksej Navalnyj blev sigtet for overtrædelse af vilkårene i sin prøveløsladelse i en tidligere sag.
Han havde ikke meldt sig til fængselsmyndighederne ultimo december, så hans opholdssted var altså uoplyst - derfor var det nødvendigt at arrestere ham ved først givne lejlighed !!

Så jeg forstår godt, hvis Sverige og Finland beslutter sig for at melde sig ind i Nato.

Ulla Nygaard, Mads Greve Haaning, Christian de Thurah og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar