Analyse
Læsetid: 7 min.

Trods store stimuluspakker og EU-midler – Europas økonomi er stadig skrøbelig

EU’s gigantiske genopretningspakke blev sidste år hyldet som et stort politisk gennembrud. Men selv når Europa kommer ud af pandemien, vil der være lang vej til ny optimisme og vækst. Ifølge OECD vil euroområdets BNP ved udgangen af 2021 stadig være tre procent lavere end i 2019, mens USA’s økonomi sandsynligvis vil være genoprettet
Det ser ikke godt ud for EU’s økonomi. Den største bekymring må være Italien, hvis økonomi har været i tilbagegang i over et årti og i 2020 blev banket endnu mere tilbage, skriver den britiske historiker Adam Tooze. Landet er desuden ramt af en regeringskrise, efter at premierminister Conte gik af i denne uge.

Det ser ikke godt ud for EU’s økonomi. Den største bekymring må være Italien, hvis økonomi har været i tilbagegang i over et årti og i 2020 blev banket endnu mere tilbage, skriver den britiske historiker Adam Tooze. Landet er desuden ramt af en regeringskrise, efter at premierminister Conte gik af i denne uge.

Remo Casilli

Udland
2. februar 2021

I Europa er den offentlige opmærksomhed lige nu – og af forståelige grunde – fokuseret på behovet for at fremskynde udrulningen af vaccinerne for at bekæmpe pandemien.

Men lidt længere fremme lurer andre risici. Siden sidste sommer har en boble af selvtilfredshed lukket sig om Den Europæiske Unions genopretningspakke og visionerne for en grønnere fremtid. Europas konstruktive reaktion på krisen stod i kontrast til det dystre politiske drama, der udspillede sig på den anden side af Atlanten frem til Joe Bidens tiltræden som ny præsident.

Men 2021 kan blive et år, hvor desillusionen breder sig i Europa, i takt med at de grundlæggende svagheder ved kontinentets økonomiske situation på ny bliver udstillet.

EU’s indsats i forhold til de sociale og økonomiske skadevirkninger af krisen skal bestemt ikke tales ned. Takket være massiv intervention fra Den Europæiske Centralbank lykkedes det i 2020 at undgå statsgældskriser som dem, der fulgte efter finanskrisen 2008. I juli indgik EU-landene desuden en foreløbig aftale om en EU-’innovationspakke’ kaldet ’Next Generation’.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Benyt EU's seddelpresse til at financiere en borgerløn til alle i EU. Sæt økonomien i gang med et fladt tilskud til hver person. Det vil gavne alle lande, men give ekstra stor hjælp til lavtlønnede områder i Sydeuropa. Kæmpe mulighed nu hvor inflationen er i bund! #UBI

@ Bo Jensen,

Godt forslag, der formentlig også vil have inddirekte effekt på lande, der ikke er med i EUR-samarbejdet, når disse lande efterspørger varer og tjenester..

For som du ved, - eller burde vide, har EU ingen nationalbank og dermed ingen seddelpresse. Men visse EU-lande har en fælles Centralbank, der er en form for nationalbank for disse lande.

Det er de lande, som anvender EUR som betalingsmiddel, de kan lade seddelpressen gå. Men andre lande - f.eks. Danmark kan jo også gøre det, men det vil formentlig gå ud over tilliden til den danske valuta, og indebærer vanskeligere og mere kostbare lånevilkår.

Ok. Så vi hørte hver evig eneste dag om hvor dårlig den rablende Trump var i sin Corona-håndtering. Og nu hører vi så hvordan genierne i EU klarede det endnu værre.

Havde nogen fået Trump på hjernen? Og hvorfor fungerer DR og TV2 som EU's presseafdelinger?

Ivan Breinholt Leth

The Fed skaber nye penge, som pumpes ud i økonomien. EU har med eurozonen effektivt afskåret medlemslandene fra monetær finansiering. I Danmark tør man ikke en gang nævne monetær finansiering. Det vil gå ud over tilliden til kronen, anfører Gert Romme. Det er hvad mainstream økonomerne fremfører, hvis man nævner monetær finansiering. Argumentet bygger på den forudsætning, at man ikke begrænser den private pengeskabelse, samtidig med at man øger den statslige pengeskabelse. Det er klart, at hvis staten blot pumper flere penge ud i økonomien er resultatet inflation - i værste fald hyperinflation. Det vil true kronens binding til euroen. Min hvorfor lader alle som om, at bankernes pengeskabelse er en hellig ko? Er det da en naturlov, at bankerne skal have lov til at skabe 95 procent af de penge, som er i omløb i økonomien?

Ivan Breinholt Leth

Bo Jensen
ECB må ikke foretage monetær finansiering. Det strider mod Maastricht Traktatens artikel 123.

Ivan Breinholt Leth

Jan Jensen
Du bør skelne mellem virus og økonomi. Corona bredte sig hurtigere i USA end i de fleste EU lande bortset fra Italien og England. Disse to lande har det tilfælles med USA, at de har et stort privat sundhedssystem. I USA kan centralbanken pumpe nye penge ud i økonomien. Det har EU effektivt afskåret landene fra at gøre. Læg mærke til at den stimuluspakke, som EU har vedtaget er baseret på, at man låner penge fra den finansielle sektor. Gæld skal som bekendt betales tilbage.

Torben Leth, pointen er at både på virus og økonomi har EU klaret sig elendigt. Uanset sundhedsvæsen. Belgien og Frankrig ligger i bunden mht. coronaen. Punge penge ud eller låne penge giver samme stimulus på økonomien. Også her har selveste Trump gjort det bedre end EU.

Og efter 1000-vis af artikler om Trumps dårlige håndtering, kommer først nu den om EUs.

Og vi har slet ikke talt håndtering af vaccinen endnu...

Og vi har slet ikke talt om vaccinen....

Ivan Leth. Sorry..

Ivan Breinholt Leth

Jan Jensen
Det var min pointe, at Trump har gjort det bedre end Europa. I USA er højre og venstre fløj enige om, at the Fed kan foretage monetær finansiering. Man er blot ikke enige om, hvad de nyskabte penge må bruges til. Under finanskrisen har der dog alligevel været enighed. Der er pumpet nye penge ud i økonomien til at støtte arbejdsløse og lavindkomstfamilier. EU har spundet sig selv ind i forhindringer for monetær finansiering pga. en misforstået økonomisk ideologi. Grunden til, at det ser ud som om, at det ikke er noget problem for staten at låne penge er den meget lave rente. Når renten formentlig stiger om 3-4 år, vil vi stå med en stor og dyr statsgæld. Hvis aktie eller boligboblen samtidig springer, vil det ramme de europæiske økonomier meget hårdt. Danmark kan til den tid vælge monetær finansiering. Det kan landene i eurozonen ikke. Enten må ECB pumpe penge ud i strid med Maastricht Traktaten, eller også vil EU stå over for en stribe af statsbankerotter. Hvis Danmark ikke til den tid vælger monetær finansiering, vil vi få en ny omgang neoliberal sparepolitik. Det er formentlig det, som de ser frem til i Cepos. Fortællingen vil være, at den ødsle socialdemokratiske regering har skævreddet økonomien, og nu skal de borgerlige til for at rydde op. Befolkningen vil købe denne fortælling ukritisk, før så vidt som at man ikke formår at skelne mellem statens økonomi og en husholdningsøkonomi.