Trumps kernevælgere i Midtvesten falder fra efter stormen på Kongressen

KANSAS CITY – Selv nogle af de mest trofaste Trump-støtter har nu fået nok.
»Jeg fatter simpelt hen ikke et klap af det, som skete på Capitol,« siger Neil Shaffer, formand for en lokal republikansk vælgerforening i det nordlige Iowa. »Jeg er skuffet over Trump. Hans retorik skulle indlysende opildne til oprør.«
Mens de sidste dage af Trumps præsidenttid ebber ud i kaos og trusler om væbnede opstande, har hans tilhængeres stormløb på kongresbygningen og forsøg på at omstøde Joe Bidens valgsejr vist sig som for grænseoverskridende for mange i det midtvestlige USA’s republikanske højborg, hvor republikanske vælgere ellers har stået last og brast med Trump igennem samtlige fire turbulente år af hans præsidenttid.
Shaffer, der driver et landbrug i landdistriktet Howard County og er aktiv i en naturbeskyttelsesforening, der vil beskytte miljøet omkring en lokal flod, føler sig stadig ikke fuldstændig overbevist om, at præsidentvalget var frit og fair. Men synet af en ophidset menneskemængde, der brød ind i Kongressen – og øjensynligt med præsidentens velsignelse – var for meget for ham.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Det er ufatteligt, at disse folk, der burde være besindige og kunne bruge indersiden af hovedet, alligevel er faldet for den charlatan og hans antidemokratiske kupforsøg.
Ja, Steffen Gliese, men viser det ikke at det ikke handler om noget med at bruge indersiden af hovedet? At følelser trumfer fornuft? At det at tro på en sag og kæmpe for den er det egentlige indhold i tilværelsen? De interviewede begræder jo skaden der er sket på deres konservative sag, og de fremfører rask væk at optøjer hører venstrefløjen til, uanset hvor faktuelt forkert det er. En græder og tvivler på om hun kommer til at acceptere... hun er godt inde i sorg-psykologi, men mon hun virkelig ønsker at komme til at acceptere det skete? Tag ikke min drøm/livsløgn fra mig...
Der er jo slet og ret blevet forført af Trumps demagogi.
Det samme skete engang i Tyskland.
Just det; - demagogi! Trump kan sige to modsatrettede ting, i een sætning. I anden sætning benægter han dem begge. Fænomenalt!
Øh jo, Ete Forchhammer, det viser, hvordan folk, der falder for den yderste højrefløjs lumre og sentimentale romantik, er til fals for store ord og fedt flæsk; men det er jo ikke, hvad der gælder for andre dele af befolkningen, iøvrigt ikke engang Trumps vælgere, der ser store fordele ved hans korporative protofascisme.
Måske er det bare sådan, at folk så inderligt gerne vil g ø r e n o g e t for at komme op af det mudderhul, omstændighederne placerer dem i, at de hører det, de vil høre? Det er jo derfor, populismen er så dødbringende farlig, til alle tider.
Politik er at aktivere omtanken og indflydelsen og skrue ned for føleriet, hvilket ikke er at lægge sym- og empati på hylden, men at tænke dem ind i konstruktive rammer. Den bevægelse er populismen en ond parodi på, fordi den også vil handle, men uden omtanke og uden at være konstruktiv.