Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ugandas gamle befrier er blevet livstidspræsident

Præsident Museveni har vundet en komfortabel valgsejr i Uganda med godt 58 procent af stemmerne. Den gamle oprørsleder kan dermed fortsætte sit 35 år lange styre af landet fem år mere – til han er 81 år. Til den tid har han siddet på magten halvdelen af sit liv og næsten to tredjedele af Ugandas. Der er dog ingen grund til at tro, han stopper der
Yoweri Museveni kan for sjette gang i træk erklære sig for Ugandas demokratisk valgte præsident. Men valgkampen har været plaget af vold, coronarestriktioner, chikane af oppositionspolitikere, intimidering af vælgere, censur af pressen og en næsten total nedlukning af landets internet.

Yoweri Museveni kan for sjette gang i træk erklære sig for Ugandas demokratisk valgte præsident. Men valgkampen har været plaget af vold, coronarestriktioner, chikane af oppositionspolitikere, intimidering af vælgere, censur af pressen og en næsten total nedlukning af landets internet.

Baz Ratner

Udland
18. januar 2021

Addis Ababa – I januar 1986 blev oprørslederen Yoweri Museveni svoret ind som Ugandas præsident efter en langvarig guerillakrig mod landets militærstyre. Til lyden af jublende tilskuere erklærede Museveni, at der ikke blot var tale om et vagtskifte, men om en fundamental ændring af landets styreform.

»Folket i Afrika, folket i Uganda, har ret til en demokratisk regering,« sagde han.

Det tog dog ti år, før han i 1996 holdt det første præsidentvalg, som han vandt med tre fjerdedele af stemmerne. Yderligere 25 år senere kunne han her i weekenden for sjette gang i træk erklære sig for Ugandas demokratisk valgte præsident.

Det skete efter en valgkamp, der har været plaget af vold, coronarestriktioner, chikane af oppositionspolitikere, intimidering af vælgere, censur af pressen og en næsten total nedlukning af landets internet – et nyt greb i regimets autoritære styring af information til offentligheden.

Den ledende oppositionskandidat, reggaemusikeren Bobi Wine, der ifølge det officielle valgresultat fik knap 35 procent af stemmerne, har afvist valgresultatet som »fabrikeret«.

Til The New York Times sagde han lørdag, at han har beviser for udbredt valgsvindel, men at internetlukningen har gjort det umuligt at dele beviserne med omverdenen. Omvendt har præsident Museveni på statsligt tv sagt, at valget er »the most cheating-free« siden Ugandas selvstændighed i 1962.

Hverken FN, EU eller USA har sendt valgobservatørmissioner til Uganda i år på grund af problemer med akkreditering. Og de to afrikanske missioner, der har været til stede, har i skrivende stund ikke meldt noget ud. Men den danske ambassade har holdt øje med valget, og på den baggrund kalder udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) valget for »problematisk«.

»Med de angreb vi har set på civilsamfund, presse og oppositionen, kan man dårligt sige, at der har været lige vilkår for kandidaterne,« siger ministeren.

Ifølge professor i demokrati ved Birmingham Universitet og forfatter til bogen How to Rig an Election Nic Cheeseman er der ingen tvivl om, at der har været udbredt valgsvindel. På grund af manglende transparens er det endnu uklart, om valgresultatet også er blevet pumpet med falske stemmer, som Bobi Wine påstår.

»Men vi ved, at valgresultatet er manipuleret gennem censur, intimidering af oppositionen og gennem konstant chikane og ødelæggelse af valgkampagner for Bobi Wine og andre oppositionskandidater. I hvilket omfang svindlen også omfatter stemmesedler, ved vi først, hvis vi får fuld adgang til at analysere landets valgdata,« siger Nic Cheeseman.

Livstidspræsident

Den danske afrikaekspert og mangeårige kender af Uganda Holger Bernt Hansen påpeger, at valgresultatet faktisk stemmer meget godt overens med en prognose fra analyseinstituttet Afrobarometer for et par uger siden.

»Resultatet er ikke overraskende. Cirka 60 procent af stemmerne til Museveni og omkring 35 procent til oppositionslederen er både, som det plejer at være, og nogenlunde som den seneste meningsmåling forudsagde,« siger Bernt Hansen, der er professor emeritus i Afrikastudier ved Københavns Universitet.

»Men det er tydeligt, at der har været meget fusk og mere uro end normalt op til valget. Museveni har følt sig meget presset af Bobi Wine,« siger professoren og hæfter sig især ved den lave valgdeltagelse på kun 57 procent – den laveste i landets historie.

»Folk er blevet væk. De har ikke turde stemme, fordi landet – især Kampala og omegn – nærmest har været besat. Helikoptere har svævet over byen, kampvogne har kørt rundt i byens gader. Jeg tror, folk har været skræmt fra at deltage, især hvis de ville stemme på oppositionen.«

Den danske professor kender faktisk Yoweri Museveni tilbage fra 1980’erne og 90’erne, hvor han interviewede den lovende afrikanske politiker til nogle af sine mange bøger om Uganda. Bernt Hansen har også haft besøg af Museveni i København.

»Vi kender hinanden fra gamle dage, men vi er ikke så gode venner længere. Museveni er blevet utilnærmelig efterhånden. Han kører rundt under maksimalt sikkerhedsopbud og tør nærmest ikke tale med nogen længere. Han er blevet meget mistænksom med årene.«

De første 15 år af sin regeringstid blev Museveni ellers fejret som landets befrier og anset som en progressiv leder, der høstede stor ros internationalt. Men magten har korrumperet ham, og Uganda ligner mere og mere det militærstyre, Museveni selv bekæmpede. I 1986 sagde han tilmed, at problemet med afrikanske ledere var, at de aldrig trådte tilbage. Det gør han næppe heller selv, fortæller Holger Bernt Hansen.

»Han har godt nok kun fået fem år mere ved magten. Men jeg tror bestemt ikke, at han stopper der. Han vil blive til sin død. Museveni er gået fra at være langtidspræsident til livstidspræsident,« siger han.

Tegn på nederlag

Helt så pessimistisk er den ugandiske forsker, Ganzi Muhanguzi, ikke. Han er tidligere politisk rådgiver for et oppositionsparti i Uganda og er nu ph.d. i politisk kommunikation ved Leeds Universitet i England.

»Tiden rinder ud for Museveni. Hvis det havde været et fair valg, ville han have tabt. Selv om han har forhindret oppositionen i at føre valgkamp, har han fået sit dårligste valgresultat nogensinde,« siger Muhanguzi.

De 58,64 procent af stemmerne er dog kun lidt over et halvt procentpoint dårligere end det hidtil dårligste resultat fra 2006.

Men Muhanguzi ser andre tegn på et ulmende opgør. Ud over den historisk lave valgdeltagelse peger han på, at Musevenis parti har mistet op mod 30 pladser i parlamentet. Tilmed har vicepræsidenten og flere ledende ministre ikke opnået genvalg.

»Det er ubestrideligt, at Ugandas befolkning er trætte af regeringen,« siger Muhanguzi.

Han regner med, at valgresultatet i de kommende dage bliver udfordret retsligt af oppositionen, og derfor nærer han stadig håb om, at der bliver afholdt et nyt valg uden lige så megen snyd, censur og vold.

Noget lignende skete i Malawi sidste år, da højesteret besluttede at annullere et fusket valgresultat, der skulle have sikret genvalg af Malawis præsident, Peter Mutharika. I den historiske dom, der kun er den anden af sin slags i Afrika, bestemte et flertal i højesteret at kræve omvalg. Det endte oppositionskandidaten med at vinde med næsten 60 procent af stemmerne mod de oprindelige 35 procent ved det annullerede valg.

»Hvem havde troet, at det kunne ske i Malawi? Hvorfor skulle det ikke også kunne ske i Uganda? Der er mange af de samme komponenter til stede. En utilfreds befolkning, et illegitimt styre og et dygtigt politisk alternativ i oppositionen,« siger Muhanguzi.

Men det tror hverken Holger Bernt Hansen eller professor i demokrati Nic Cheeseman på.

»Der er ingen chancer for, at de ugandiske domstole vil omstøde valgresultatet på den måde, vi så i Malawi. Domstolene er meget mindre uafhængige i Uganda, og de er formentligt også blevet intimideret af den overdrevne brug af vold både før og efter valget,« siger Nic Cheeseman.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her