Balkan
Læsetid: 10 min.

25 år efter krigen i Bosnien bliver etniske grupper holdt adskilt med jernhegn i skolegården

En ny dansk ph.d.-afhandling viser, at de etniske grupper fortsat holdes skarpt adskilt i skolerne 25 år efter krigen på Balkan. Her bruges undervisningen ikke til at skabe forsoning, men i stedet til at sprede fordomme og fastholde konflikten. Forfatteren advarer om en potentielt farlig fremtid
Det måske klareste symbol på det stærkt etnisk opdelte uddannelsessystem i Bosnien-Hercegovina er adskillelsen af etiske grupper i skolegårdene. Som her i byen Travnik, hvor børn af kroatisk og bosniakisk etnicitet holdes adskilt af et jernhegn.

Det måske klareste symbol på det stærkt etnisk opdelte uddannelsessystem i Bosnien-Hercegovina er adskillelsen af etiske grupper i skolegårdene. Som her i byen Travnik, hvor børn af kroatisk og bosniakisk etnicitet holdes adskilt af et jernhegn.

Laura Boushnak

Udland
9. februar 2021

Elever deles op efter etnicitet og religion. De skal gå ind ad forskellige indgange til skolen og op ad forskellige trapper til deres klasselokaler. De undervises ikke sammen, forhindres i at lege med hinanden i frikvartererne og læser i forskellige lærebøger, som fortæller dem, at det er ’de andre’, der bærer skylden for krig, folkemord og etnisk adskillelse.

Det er et kvart århundrede, siden det sidste skud blev affyret i krigen i Bosnien-Hercegovina fra 1992-1995, men stadig den dag i dag føres den etniske konflikt videre i Balkan-landets skoler. Her bliver muslimske bosniakker, katolske kroater og ortodokse serbere holdt skarpt adskilt.

»Skolerne bruges ikke til at skabe forsoning, men i stedet til at sprede fordomme,« siger Selma Bukovica Gundersen. »Børnene holdes adskilt og præsenteres kun for én af de tre ensidige etnonationale versioner af historien, og dermed kommer skolen til at cementere de etniske opdelinger, der opstod under krigen.«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Desværre er dette korrekt Bosnien og Hercegovien er samme land, og ud over den bosniske befolkning (bosniakker) på den ene side rumme opdelingen bosniske serbere og bosniske kroater på den anden side.

I visse områder har de totalt forstokkede bosniske serber simplet hen taget/fået magten ved den uheldige Dayton-aftale. De lever i deres helt egen lukkede samfund i deres såkaldte Republika Srbska inde i Bosnien og Hercegovina. Og de både ønsker og har indflydelse i det bosniske parlament, men vil ikke give indflydelse i deres såkaldte "republik".

Andre steder - især omkring den gamle kongeby, Jajce, og ved Mostar i Hercegovina, er problemet de såkaldte bosniske kroater, der ønsker at blive en del af Hrvatska (Kroatien).

Serbien har efterhånden forstået, at Republika Srbska akke bliver en del af Serbien, men holder stadig god kontakt til de bosnisk-serbiske udbrydere, som de også driver handel sammen med.

Omkring de såkaldte bosniske kroater, er situationen anderledes. Det kroatiske regeringsparti, HRZ. bakker disse uforsonlige borgere i Bosnien og Hercegovien op. Man understøtter med penge, og man støtter deres kamp rent moralsk ud over, hvad der burde være lovligt.

Resultatet er, at medens vesten blot kigger på - eller den anden vej har man altså inde i selve Bosnien og Hercegovina disse 2 befolkningsgrupper, der egentlig ikke kan sammen, men som hver for sig er totalt ødelæggende for at kunne skabe et godt og bæredygtigt samfund i Bosnien og Hercegovina.

I øvrigt er Bosnien og Hercegovina rigt på natur-resourcer, og har en både dygtig og flittig befolkning, der vil kunne være en gevinst for EU-samarbejdet. Men EU. der er protektor for landet, vender altså ryggen til. Og så er det desværre korrekt, at de 2 omtalte befolkningsgrupper bevidst forbereder næste generationer til at fortsætte denne skadelige "virksomhed".

Per Christiansen, Erik Karlsen, Søren Veje, Peter Beck-Lauritzen, Amila Ibrisagic, Christel Gruner-Olesen, Torben Lindegaard, Søren Fosberg, Ruth Sørensen, Per Torbensen og Elise Berg anbefalede denne kommentar

HOMO SAPIENS!
Vorherrebevares!!!

Peter Beck-Lauritzen, kjeld hougaard og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar

Hold da op ja det lover ikke godt for fremtiden, vi må håbe på at der udbrydere af de unge der kan se en anden vej

Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Hvor deprimerende. De bliver aldrig klogere. Netop ungdommen, som kunne bryde med de fastlåste stillinger, bliver hjernevasket til at fortsætte. Det er ikke til at forstå.

Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

Dayton-aftalen betød, at serbere, kroater og muslimer ikke længere slog hinanden ihjel -
og er i den forstand værd at glæde sig over. Men jeg græmmes nu stadigvæk over, at det var amerikanerne med Richard Holbrooke i spidsen, der skulle lede disse forhandlinger - FN, EU og Nato uden amerikansk lederskab var totalt impotente i den ex-jugoslaviske konflikt.

Men de færreste havde regnet med, at de 2 delstater plus Brčko og de 10 kantoner med 8 måneders roterende præsidentskab i spidsen, ville være så svært at komme videre fra.

Et håb kunne være muligheden for et EU medlemskab med tilhørende ressourceallokering; men det vil være så langt ude i fremtiden, at håbet næsten ikke kan skimtes - og landets indbyggere skal selv ville det og arbejde for det.
EU kan ikke udføre det arbejde - vi bliver aldrig enige om en fælles politik overfor Bosnien og Herzegovina .... de 27 medlemslandes interesser stritter i for mange retninger.

René Arestrup

Det er vist lidt forsimplet, Gert Romme. Det er rigtigt, at der er tre parter i den konflikt, som tilsyneladende stadig ulmer, men at fremstille to af parterne - de bosniske serbere og de bosniske kroater - som den egentlige årsag til at Bosnien Herzegovina stadig er en splittet nation er unuanceret. Du kan selvfølgelig hævde, at hvis de to befolkningsgrupper ikke levede i BIH, ville der ikke være et problem, men nu er det sådan, at både serbere og kroater har været en del af landets befolkning i flere generationer - og jeg går ikke ud fra at du vil argumentere for etnisk udrensning.

Det ulykkelige er, at de tilsyneladende ikke er i stand til at tale sammen og at de hver især fastholder etnisk-religiøse tilhørsforhold som styrende for deres selvopfattelse og fællesskab. I den forstand har de ikke lært ret meget af borgerkrigen.

@ René Arestrup,

Selvfølgelig er det svært at definere, hvad der er objektivt, og selvfølgelig er min opfattelse dermed subjektiv. Men det jeg har beskrevet, er faktisk de aktuelle forhold.

Man kan godt forholde sig til, at der er 3 befolkningsgrupper (parter) inden for landets grænser. Og man kan også forholde sig til, at de 2 grupper, - altså serbere og kroater fordelte sig over store dele af Balkan for cirka 1.600 hundrede år siden, da de indvandrede. Men egentlig er det slet ikke det, den nuværende fastlåst situation drejer sig om

Som det er nu, identificerer nogle sig som serbere og andre som kroater, Men det gør de ikke ud fra etnisk oprindelse, der efter hundredevis af års sameksistens er totalt glemt med udelukkende ud fra det religiøse tilhørsforhold. Her er nogle altså katolske og andre er ortodokse. Og er man katolsk, kalder man sig for kroat, ligesom de ortodokse kalder sig for serbere.

Den nuværende låste situation skyldes især, den såkaldte "serbiske" gruppe ville tilslutte store dele af landet til Serbien, og i Dayton-forhandlingerne opnåede retten til en form for selvstyre indenfor Bosnien I Hercegovina´s grænser.

Disse såkaldte "serbere" opgav dog aldrig at slutte sig til Serbien, og gennem en del år, motiverede den serbiske regering dem til dette. Og det betød, og betyder fortsat, at de på ingen måde arbejder for det bosniske samfunds fællesskabet, men forsøger at blokere så meget som muligt. Netop nu er den bosnisk-serbiske nationalist, Milorad Dodik leder af Republika Srbska, og er samtidig det 7. medlem af formandsskabet for Bosnien fra Republika Srbska.

Gennem de senere år har Serbien tilsyneladende har mistet interessen og troen på, at kunne optage Republika Srbska. Men Serbien har fortsat tætte forbindelser til den selvbestaltede republik, og understøtter også økonomisk, da man rent økonomisk ikke kan stå på egne ben.

Medens Serbien har opgivet at overtage Republika Srbska, ser det anderledes ud mellem Kroaten på den ene side og Vatikanet på den anden og de såkaldte bosniske kroater. Medens Vatikanet finansierer kirkebyggeri, rejser Kroatiens regering til Hercegovina og støtter dem penge og moralsk opbakning i tide og utide. Og man lader dem i øvrigt stemme til valgene i Kroatien, som om de er kroatiske provinser, Samtidig med kroatien hjælper dem med valkampe i Bosnien I Hercegovina.

Den oprindelige bosniske befolkning, kaldet bosniakker, har faktisk ingen til at varetage deres interesser. Disse er i overvejende grad muslimske, men præcis som de såkaldte serbere og de såkaldte kroater i landet, er de egentlig ikke mere religiøse end danskerne er.

Disse spændinger i Bosna I Hercegovina har egentlig slet ikke religiøse undertoner, det er udelukkende politiske. Og hvis Serbien og Kroatien ville stoppe med at støtte "deres befolkningsgrupper", ville meget være vundet.

I øvrigt er min personlige løsning, at EU optager Serbien, Bosnien, Crna Gore (Montenegro), Kosowa, og Macedonija på en gang. Man kunne f.eks. definere en speciel Balkan-gruppe, der fra starten blev ligestillet som associerede medlemmer med samme rettigheder. Denne sideløbende EU-gruppe kunne da optages som fulde medlemmer i takt med de gjorde sig fortjent til medlemskabet.

Carsten Hansen

Gert Romme.

Jeg har det lidt svært med folk der skriver "Resultatet er, at medens vesten blot kigger på - eller den anden vej", hvis disse folk samtidig tordner mod "Vesten" når denne blander sig i interne problemer andre steder.
så mit spørgsmål til dig er : " Hører du til nævnte kategori og ønsker du dermed indblanding kun der hvor du synes det er OK?.

Personligt mener jeg at demokratisk fungerende nationer bør og skal agere verbalt mod antidemokratiske tendenser og eventuelt med at støtte demokratiske grupperinger der vil en anden retning. Dette uanset hvor i verden nationalister og andre undertrykkere forefindes.

Ib Christoffersen

De må jo sikre sig der er potentiale til den næste krig. En i min omgangskreds sagde i 1998 at næste krig ville være 45 år efter den i 1992-1993, altså 2037.

Uden for kameraets søgelys kan nationalister af forskellig kaliber sagtens få sig en lille en og aftale, hvordan man bedst deler byttet (og befolkningen) i fremtiden. En samlet og veloplyst befolkning går ikke hånd i hånd med et korrupt samfund, hvor man eksempelvis kan tage overpris for at bygge en lille kiosk, i billigste materialer, forstås, for selv at kunne proppe et gedigent beløb i lommen. Dette er et basalt eksempel, men brugbart, ikke mindst i lyset af begivenhederne i kølvandet på Kroatiens seneste jordskælv, hvor det kom frem, at de mange huse, der er (gen)opbygget efter 1995, ikke lever op til kvalitetskravene. Hvorfor man så, at nogle af de ældre huse stod minimalt beskadigede tilbage, mens de nybyggede var ved at falde fra hinanden. I et korrupt samfund findes et korrupt netværk i alle 3 sfærer, og de holder hånden under hinanden. Mange af deres vælgere nyder i forskellig grad af det ulige samfund, og derfor beholder de gerne status quo. Og politikerne ville give deres nærmeste kvindelige familie til en prostitutionsvirksomhed for at beholde status quo.