Afrika kæmper for at skaffe vacciner, der virker mod den sydafrikanske coronamutation

Måneder efter, at Israel, USA og Europa er gået i gang med at massevaccinere deres befolkninger, er der omsider lidt godt nyt for landene i Afrika, der ligger bagerst i det globale kapløb: Der er nu coronavacciner på vej!

Hidtil er kun et enkelt afrikansk land syd for Sahara reelt kommet i gang med et vaccinationsprogram, nemlig den lille østat Seychellerne, der siden januar har vaccineret næsten 40 procent af sine 100.000 indbyggere med den kinesiske vaccine Sinopharm. Resten af det afrikanske kontinent har dårligt nok taget hul på de første stik – ifølge WHO har 130 lande i verden med samlet set 2,5 milliarder mennesker endnu ikke givet en eneste vaccine. Hovedparten bor i Afrika.

I løbet af de næste par måneder vil flere afrikanske lande dog så småt begynde at modtage vacciner fra blandt andet Kina, Rusland og ikke mindst fra det globale vaccinesamarbejde Covax, der sørger for at skaffe vacciner til verdens fattigste lande.

I sidste uge kunne Covax offentliggøre en foreløbig tidsplan for vaccinedistributionen, og de første lande står til at modtage vacciner i slutningen af februar med stigende intensitet i månederne efter.

Det er afgørende, at alle lande får adgang til vacciner, hvis pandemien skal stoppes, meddelte WHO-chefen Tedros Adhanom på et pressemøde fredag, hvor han også opfordrede de rige lande til at dele ud af deres bestilte vacciner – også for deres egen skyld.

»Jo længere tid det tager at vaccinere dem i størst risiko alle steder i verden, jo bedre mulighed giver vi virussen for at mutere og omgå vaccinerne,« sagde han.

Den sydafrikanske variant

Allerede dagen efter pressemødet blev advarslen til virkelighed: Et nyt studie omtalt af Financial Times sår tvivl om effektiviteten af AstraZeneca-vaccinen mod den sydafrikanske mutation, 501Y.V2. Ifølge studiet viste vaccinen ingen effekt mod milde til moderate tilfælde af den sydafrikanske variant af COVID-19, mens det ikke er afklaret, hvad effekten af vaccinen er mod svære tilfælde.

Det fik søndag Sydafrikas regering til helt at suspendere sin længe ventede vaccinationskampagne, selv om man netop havde modtaget over en million doser af AstraZeneca-vaccinen. Landet, der er det hårdest ramte af COVID-19 i Afrika med over 43.000 dødsfald, vil nu afvente mere information om effekten af vaccinen og i stedet muligvis begynde at tage vaccinen fra Johnson & Johnson i brug, selv om den slet ikke er godkendt endnu.

Landet står også til at modtage 117.000 doser af Pfizer/Biontech-vaccinen i slutningen af februar som en del af vaccinesamarbejdet Covax, der har til formål at indkøbe og distribuere to milliarder vaccinedoser i løbet af 2021. Den foreløbige distributionsplan, der blev offentliggjort i sidste uge, omhandler dog kun omkring en sjettedel af det samlede antal. Samtidig er kun 1,2 millioner af de bestilte vaccinedoser fra Pfizer, mens 336 millioner doser (eller 99,6 procent) er fra AstraZeneca – et åbenlyst problem efter det nye studie af mutationen.

Det afrikanske folkesundhedsagentur, African CDC, forventer, at 60 procent af den afrikanske befolkning først vil være vaccineret ved udgangen af 2022. Og den tidsplan er ovenikøbet alt for optimistisk, skriver magasinet The Economist i sin seneste udgave med henvisning til andre beregninger, der viser, at folk i de fleste afrikanske lande først er færdigvaccineret i 2023 eller 2024 – hvis overhovedet nogensinde.

I første omgang er det da også kun fire afrikanske lande, som via Covax i februar begynder at modtage Pfizer-vaccinen – en vaccine, der kræver opbevaring på minus 70 grader. Det har mange fattige lande ikke udstyr til, så indtil videre er det kun Rwanda, Sydafrika, Kap Verde og Tunesien, der er udvalgt til at modtage vaccinen i Afrika.

Andre lande må vente lidt længere på den mere håndterbare vaccine fra AstraZeneca, der kan opbevares i et almindeligt køleskab, men som altså nu er ramt af usikkerhed om sin effektivitet mod den sydafrikanske mutation.

»Det er ellers den vaccine, der batter for Afrika både på grund af praktikaliteter og produktionsvolumen. Den er klar til levering her i marts, og så er det planen, at den bliver sendt direkte fra fabrikken i Indien til de enkelte afrikanske lande,« siger danske Ulla Kou Griffiths, der leder arbejdet i Covax med at udregne omkostningerne ved vaccineleverancerne.

Mens indkøbspriserne for vaccinerne ikke er offentlige endnu, koster logistikken omkring at få uddelt dem i gennemsnit 1,66 dollar pr. dosis, har Ulla Griffiths beregnet. Covax forhandler dog også billigere priser på selve vaccinerne, end de enkelte lande typisk kan sikre selv, og organisationen modtager dertil store donationer til at købe vacciner til de fattigste lande. Danmark har eksempelvis doneret 50 millioner kroner til formålet.

Afrikansk kritik af Covax

Alligevel er der flere steder i Afrika stor utålmodighed og kritik af Covax for at arbejde for langsomt, fordi man længe har kunnet se, at de rige vestlige lande har indgået egne aftaler med vaccineproducenter og lagt beslag på størstedelen af verdens godkendte vacciner.

»Hvis vi skal stoppe pandemien i hele verden, kræver det større samarbejde omkring udrulning af vaccinerne, så vi sikrer, at intet land bliver ladt i stikken,« sagde den sydafrikanske præsident Cyril Ramaphosa for nylig med henvisning til, at op mod tre fjerdedele af alle vacciner er blevet givet i blot ti lande.

Sydafrika har stået i spidsen for indsatsen i Den Afrikanske Union i forhold til at indkøbe yderligere 670 millioner doser vacciner til kontinentet, fordi man ikke regner med, at Covax-samarbejdet er tilstrækkeligt. Dertil har landet ligesom flere andre afrikanske lande set sig nødsaget til også at indgå bilaterale indkøbsaftaler med vaccineproducenterne.

Hvis AstraZenecas vaccine viser sig ineffektiv mod den sydafrikanske mutation, står vaccinerne fra Kina og Rusland umiddelbart til at tage over som den dominerende vaccine i Afrika.

Egypten igangsatte sin vaccinationskampagne med den kinesiske vaccine Sinopharm for godt en uge siden, og i weekenden annoncerede Afrikas største flyselskab, Ethiopian Airlines, at man netop havde leveret sin første sending kinesiske vacciner med fly til landet Chad i et samarbejde med den kinesiske distributionsgigant Alibaba. Kinas sundhedsmyndigheder har netop godkendt en anden vaccine til brug, Sinovac Biotech.

Dertil er flere afrikanske regeringer begyndt at forhandle om at få sendinger af den russiske vaccine, Sputnik V, der har været omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Men ifølge nye studier har den vist sig overraskende effektiv, og den er allerede blevet godkendt til brug i mere end 20 lande.

Afrikanske lande betaler for meget

De mange bilaterale afrikanske aftaler med vaccineproducenter bekymrer dog Ulla Griffiths fra Covax.

»Der er ikke meget transparens i forhold til, hvad landene kommer til at betale for de her vacciner, der ofte slet ikke er godkendt endnu. Så jeg er virkelig nervøs for, at landene kommer til at betale for meget og sætte sig i dyb gæld, når de køber ind til de her forhøjede priser på egen hånd.«

Ifølge lækkede prislister har Sydafrika betalt op mod dobbelt så meget som EU for deres AstraZeneca-vacciner, mens Uganda skulle have betalt næsten tre gange så meget som europæerne.

Hos Læger uden Grænser ser man ikke Covax-samarbejdet som en holdbar løsning på vaccineknapheden i verden lige nu.

»Covax er på overfladen et udmærket initiativ, men tilgangen til at sikre vaccinerne til de fattige lande er baseret på køb ligesom alle andre steder. Det betyder jo bare, at der er flere, der kæmper om de samme – og alt for få – vacciner,« siger Jens Pedersen, der er seniorrådgiver for Læger uden Grænser i Sydafrika.

Ophævelse af patenter

I stedet burde man satse på at banke produktionskapaciteten i vejret ved midlertidigt at ophæve vaccineproducenternes patenter, som Indien og Sydafrika har foreslået verdenshandelsorganisationen WTO, mener Jens Pedersen.

Et forslag, som han ikke er alene om. 408 organisationer fra civilsamfundet har fremlagt forslaget i en fælles erklæring til WTO, og op mod 100 lande – herunder Nigeria, Pakistan og Egypten – har ifølge Læger uden Grænser bakket mere eller mindre helhjertet op om forslaget.

»Løsningen er som foreslået af Indien og Sydafrika, at patenter skal tilsidesættes, så længe vi har en pandemi. Det stejler USA og EU – herunder også Danmark – over ud fra principielle argumenter om at beskytte intellektuelle rettigheder. Men i bund og grund handler det bare om, at så længe vi er i en ekstrem situation, som denne pandemi er, skal vi tage nogle ekstreme forholdsregler,« siger Jens Pedersen.

»Det kan ikke være rigtigt, at folk i nogle lande ligger og dør, fordi andre lande har hamstret alle de vacciner, der er tilgængelige.«

Det sidste er Ulla Griffiths enig i, men hun ser ikke patentpausen som nogen løsning, fordi der simpelthen ikke er nok ledig produktionskapacitet, der vil kunne omlægges til at producere COVID-19-vacciner.

»Det lyder godt at sige, men hvis vi kigger nøje på de foreslåede producentlande, er der mange forhold, der ikke er optimale. Indien, Brasilien og Kina producerer allerede. Indonesien vil måske have lidt kapacitet, men ikke de andre. Senegal producerer kun en slags vaccine til gul feber, og Cuba har aldrig eksporteret nogle af deres vacciner. Så der er lang vej, før det kan blive en realitet,« siger Ulla Griffiths.

Professor i økonomi ved St. Gallen Universitet i Schweiz, Simon Evenett, siger til mediet politico.eu, at mange lande opfatter forslaget som en slags »guerillaangreb« fra Indien og Sydafrika på patentreglerne, fordi de »aldrig rigtig har brudt sig om de nuværende intellektuelle rettighedsregler i WTO«.

»Næsten alle store medicinaleksportører – bortset fra Indien – er imod forslaget,« hævder Evenett.

Danmark er som sagt også imod: »Fra dansk side mener vi ikke, at der er behov for en undtagelse,« skriver Udenrigsministeriet i en kommentar til Information: »Men vi er klar til at fortsætte drøftelserne i WTO.«

Diskussionen om patenterne fortsætter på et indledende møde den 23. februar, inden sagen tages op på højeste niveau i verdenshandelsorganisationen WTO i begyndelsen af marts. Allerede nu har Sydafrika dog kritiseret forsøget på at trække diskussionen af patentpausen i langdrag på et tidspunkt, hvor alle hungrer efter vacciner.

»Vi kan ikke blive ved med at indgå i endeløse diskussioner, mens millioner af liv i den virkelige verden går tabt til coronapandemien,« meddelte Sydafrikas WHO-delegation i sidste uge.