Marsfeber
Læsetid: 3 min.

Vi anbefaler: Det skal du læse, mens du venter på Mars-landingen

Torsdag aften dansk tid lander NASA’s rumkøretøj Perseverance på Mars. Vi anbefaler læsestof fra både fortid og nutid
Om lidt lander det lille køretøj Perseverance forhåbentlig på Mars. Men hvad er det, der på godt og ondt driver os til at søge nye horisonter?

Om lidt lander det lille køretøj Perseverance forhåbentlig på Mars. Men hvad er det, der på godt og ondt driver os til at søge nye horisonter?

NASA / Ritzau Scanpix

Udland
18. februar 2021

Is there life on Mars?

David Bowie var ikke den første, da han for et halvt århundrede siden stillede spørgsmålet, om der mon har været liv på den røde planet en kvart milliard kilometer herfra.

Den danske digter Thøger Larsen skrev for mere end 100 år siden poesi om det samme, og endnu længere tilbage har både astronomer og filosoffer spekuleret over, om vi mon er helt alene i universet, eller om der er – eller har været – andre livsformer derude i det store, såkaldt tomme rum?

Torsdag aften ved 22-tiden vil NASA’s rumfartøj Perseverance efter et halvt års rejse trænge ned gennem Mars CO2-atmosfære og om alt går som ventet lande i Jezero-krateret, hvorfra der kan laves målinger og udtages prøver for at belyse, om der mon eksisterer spor efter fortidigt mikrobielt liv på Mars.

Smadres rumfartøjet mod Mars’ overflade, kan 2,7 milliarder dollar være spildt. Lander det sikkert og kan fungere, kan der måske findes svar på, om de spor efter fortidigt vand og næringsstoffer, som tidligere ekspeditioner har påvist, også har givet anledning til noget, der kan kaldes ’liv’.

Nedtællingen og selve landingen kan følges på NASA’s hjemmeside, hvor også de videnskabelige perspektiver og teknologiske bedrifter bag rumrejsen beskrives.

Mens vi venter på selve landingsprocessen, der angiveligt tager syv minutter og på forhånd fylder godt i alverdens medier og sociale platforme, er der tid til at spekulere over, hvad der driver et sådant milliardprojekt, og hvad vi dybest set skal med det.

Som Greta Thunbergs klimabevægelse Fridays for Future siger i en dugfrisk satirisk video om Marsrejsen, er det højst den ene procent privilegerede verdensborgere, der måske en dag vil kunne undslippe til nye jomfruelige jagtmarker på Mars i konsekvens af det faktum, at vi allerede i dag forbruger, som om vi havde 1,6 planet – vi andre, de 99 pct., må nok blive her på den lille skrøbelige Jord og efter bedste evne opføre os på en måde, så den også i det lange løb kan holde til os.

Sidst der for alvor var marsfeber, i 2004, skrev vi her i avisen, om hvad det er, der på godt og ondt driver os til at søge nye horisonter. Er det eventyrlyst, erobrertrang, søgen efter nye erkendelser? Forestiller vi os at kunne lære nyt om os selv ved at rejse bort fra os selv? Er det ren eskapisme fra en jordisk tilværelse fyldt af dilemmaer, konflikter og billeder på vore begrænsninger?

Tankerne var dengang mange og meningerne delte, som de er det i dag. Læs bare disse to artikler fra dengang:

Du kan også blive klogere på vores solsystem i denne nye gennemgang af vores nærmeste kosmiske omgivelser, hvor Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen blandt andet har talt med den danske planetfysiker Morten Bo Madsen, som er en del af marsprojektet og er med til at styre tre af Perserverances instrumenter.  Han håber at få svar på, om livets opståen er et sjældent mirakel eller noget, der sker nærmest automatisk, hvis nogle bestemte fysiske og kemiske betingelser er opfyldt.

Og læs endelig også den svenske Oxford-filosof Nick Bostroms essay In the Great Silence there is Great Hope.

»I hope that our probes will discover nothing. It would be great news to find that Mars is a completely sterile planet. Dead rocks and lifeless sands would lift my spirit,« skriver han.

For hvis der findes spor af liv på Mars, så tæt ved vor egen planet, så taler sandsynligheden for liv mange andre steder i det store Univers. Men hvor er det så alt sammen blevet af, spørger filosoffen. Er der et stort ’filter’ derude, der sætter stop for livet og dets rejse gennem rummet?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

I forhold til en rejse til et andet solsystem er det her ikke andet end en tur med bybussen og nok det længste mennesket, bare en lille smule meningsfuldt, kan bevæge sig i en raket. Men selvfølgelig. Noget skal tiden jo gå med. Og her på Jorden er der jo ikke så mange ting, som trænger til løsninger.

William Mannicke

Det er jo absurd at man ikke kan finde på at investere i ideer, der kan løse problemer på jorden.

Der jo ellers nok at tage fat på.

Jo, åbn bare champagnen, og skål på den meningsløse kapitalismes og stupiditetens succes.

Suk

AK ja, Missionen blev født december 2012, så det har har taget lang tid at bygge mars-fartøjet.

Med tanke på hvor lidt der faktisk er med af udstyr i og omkring mars-fartøjet, så er skalaforholdet når mennesker skal afsted helt helt anderledes, - det er ikke sådan lige en tur rundt om hjørnet, hvis man mangler noget.

Når man er på Mars skal der ikke være meget der går galt, før mission lider skibsbrud.

De gamle månemissioner var ramt af held på held, men også uheld, hvor noget gik frygteligt galt, og noget heldigvis gik godt grundet opfindsomhed.

En ting er at komme ned på Mars, noget helt andet er at komme væk derfra, det vist ikke kun lige så svært som at lande, men langt mere krævende.

Anders Thornvig Sørensen

Ifølge Florence Porcel (jf. link 6:17) er Frankrig det eneste land i verden, som har lovgivning mod forurening i rummet. Ved uautoriseret udsmidning i de højder opkræver den franske stat en bøde på 200.000 euro.

https://www.youtube.com/watch?v=LwTbvFaDbbw

https://fr.wikipedia.org/wiki/Loi_n%C2%B02008-518_du_3_juin_2008_relativ...

En fantastisk præstation af ikke bare NASA, men også af samarbejdspartnere som fx DTU. Nogle kritiserer rumforskning og ser det som udtryk for spild af penge - penge, som hellere skulle bruges på at løse Jordens problemer. But guess what? Rumforskning ER netop med til at løse mange af vore problemer 'hernede' - tag bare eksempler som klima-/miljøovervågning med satellitter, kommunikation/GPS, udvikling af spydspidsteknologier til rummissioner som i dag omgiver os alle (computere/it), de mange eksperimenter på ISS hvor fx ny medicin testes.

Og det ender såment nok med, at de teknologier som skal til for at kunne bo på Mars også kan bidrage - fx omkring mindre ressource/miljø-belastning - hernede hos os. En god dag for rumforskning og dermed for os alle. Vores eventyrlyst driver os afsted og vores vidensbegær motiverer os til at finde teknologiske løsninger på Jordens udfordringer, ofte efter en tur i rummet !

Anders Thornvig Sørensen, Dennis Hauge og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Teknikken og dermed forudsætningen, som førte os til Mars har ødelagt livsbetingelserne på Jorden - Eller er godt på vej til det.

Bisart, at det skal være en triumph.

Jens Peder Lynderup

Hej alle.

Jeg postede denne kommentar på min Facebook profil mens jeg så DR2 feature udsendelsen på aftenen for landingen på Mars:

Jens Lynderup
1toh8.re fiSpfennlbronuhare mtrskcll.oiaro 2dcge1.l5d2 ·
Delt med Dine venner
Hej. I aften lander forhåbentligt et kørende laboratorium på Mars, som har til formål at undersøge om der er eller har været liv på Mars. Hvis ellers Nasa vil fortælle sandheden, får vi et svar. Implikationerne, hvis svaret er ja, er vidtrækkende. Mange har i tidens løb stillet spørgsmålet om vi er alene i universet.
Mens jeg skriver dette er der kloge mennesker i DR2, som forsøger at gøre os klogere. Måske kan vi stole på dem, eller måske ikke.
Det er tvivlsomt om de vil komme ind på resultaterne af tidligere ekspeditioner, som har afsløret, at der en gang i fortiden er sket to brintbombeeksplosioner i atmosfæren over Mars!
Hvordan kan man vide det? Og lige så vigtigt: hvad er implikationerne af denne viden? Det kan man jo tænke lidt over.
Man ved det ud fra de isotoper, der er fundet. Jeg vil gerne referere til en artikel i Researchgate:
https://www.researchgate.net/.../340952315_EVIDENCE_OF_A...
Her er et udrag af artiklen:
A signature feature of Mars atmosphere is the predominance of two noble gas isotopes: 129Xe and 40Ar over their other isotopes [5] (Fig.2) relative to Earth and other inventories [6]. Both these gases are recognized as radiogenic, being due to nuclear reactions in a planetary environment. These isotopic features are unique to Mars, allowed the identification of Mars as the parent body of the SNC meteorites. The high concentration of 129Xe in the Martian atmosphere, the evidence from 80Kr abundance of intense 1014/cm2 flux over the Northern young part of Mars, and the detected pattern of excess abundance of Uranium and Thorium on Mars surface, relative to Mars meteorites, first seen by the Russians and now confirmed by the Mars Odyssey Spacecraft Gamma Ray Spectrometer, mean that the surface of Mars was apparently the site of massive radiological events, which created large amounts of signature isotopes and covered the surface with a thin layer of radioactive debris enriched in certain elements relative to its subsurface rocks. This pattern of phenomenon can be explained as due to two large anomalous nuclear explosions on Mars in the past.
Andre kilder til denne viden kan findes her:
https://www.hou.usra.edu/meetings/lpsc2015/pdf/2660.pdf
https://www.tsijournals.com/.../evidence-of-massive...
Der er også udgivet en bog i 2015 om emnet:
Death on Mars: The Discovery of a Planetary Nuclear Massacre Paperback – February 10, 2015
by John E. Brandenburg PhD (Author)
https://www.amazon.com/Death-Mars-Discovery.../dp/193914938X
Dette er Googles cache-version af https://m.theepochtimes.com/evidence-of-ancient-nuclear...
. Det er et øjebliksbillede af siden, som den blev vist den 16. feb 2021 15:24:39 GMT.
Her står bl.a.:
Mars has a high concentration of the gas isotope Xenon 129 in its atmosphere. Xenon 129 is produced by nuclear reactions. The surface of the red planet also has an excess of uranium and thorium.
These conditions are likely the result of two large anomalous nuclear explosions on Mars in the past, argues propulsion scientist Dr. John Brandenburg in a 2014 paper, titled “Evidence of a Massive Thermonuclear Explosion on Mars in the Past.”
On Earth, in Oklo, Gabon, uranium was extracted in 1972 and found to have unusual properties. Natural uranium deposits all contain about 0.7 percent U235. The isotope U235 in the Oklo mine, however, showed at levels around 0.6 percent, suggesting the U235 had already been “burned.”
Dr. Francis Perrin, former chairman of the French High Commission for Atomic Energy, told the French Academy of Sciences on Sept. 25, 1972, that a nuclear reaction had taken place approximately 1.7 billion years ago.
While many scientists say the nuclear reactions on Earth and Mars could have occurred naturally, some scientists disagree. If the reactions weren’t natural, the implication is that intelligent beings—whether human or alien—artificially caused them.
Artiklen fortsætter med at diskutere om brintbombeeksplosionerner kunne være sket naturligt eller ej. Måske kan den nye ekspedition give svaret?
God aften til alle.