Bidens indvandrerlov
Læsetid: 8 min.

Under Biden skal USA være den mest indvandrervenlige nation i verden

Den nye præsident vil hæve Trumps flygtningekvote fra 15.000 til 125.000 om året. Der vil gradvist blive åbnet for asylsøgere fra Mellemamerika, og på længere sigt vil en reform tilbyde 11 millioner dokumentløse immigranter statsborgerskab
Biden-regeringens liberale asylpolitik vil stå sin prøve på grænsen til Mexico. Større grupper af migranter er begyndt at samle sig ved grænsen efter at have hørt, at portene vil blive åbnet af præsident Biden.

Biden-regeringens liberale asylpolitik vil stå sin prøve på grænsen til Mexico. Større grupper af migranter er begyndt at samle sig ved grænsen efter at have hørt, at portene vil blive åbnet af præsident Biden.

Gregory Bull

Udland
20. februar 2021

I flygtningelejre rundt omkring i verden har 40.000 flygtninge, der allerede er blevet sikkerhedstjekket og godkendt, ventet i lang tid på indrejsevisum til USA. I Mexico venter 25.000 asylsøgere – de fleste fra Mellemamerika – på at få deres sager behandlet.

Nu går de imod lysere tider.

Præsident Joe Biden har i sin første måned i embedet taget initiativ til at rive sin forgænger Donald Trumps flygtninge- og indvandrerpolitik ned for at positionere USA som den mest humanitære og åbne indvandrernation i verden.

»Biden har gjort noget, ingen anden præsident i meget lang tid har gjort. Og det er at gøre en immigrationsreform til en af sin regerings højeste prioriteter,« siger Jeremy Robbins, direktør for New American Economy, en organisation grundlagt af Michael Bloomberg, der advokerer for at åbne USA’s døre for flere immigranter.

At en ny indvandrer- og flygtningepolitik er en prioritet for den nye regering i Washington, D.C., blev stærkt antydet på Bidens første dag i Det Ovale Kontor. På den dag sendte han sin immigrationsreform til Kongressen.

Torsdag i denne uge fremlagde demokrater i Senatet og Repræsentanternes Hus et lovforslag, som blandt andet foreslår at gøre 11 millioner personer uden opholdstilladelse til amerikanske statsborgere.

Der er andre signaler, som peger på, at USA under Biden vil prøve at leve op til sit ry og selvopfattelse som en nation bestående af og bygget af immigranter: Præsidenten har pakket ministerier og agenturer med indvandrereksperter og bureaukrater med kendskab til USA’s kaotiske og dysfunktionelle immigrationssystem.

»De er placeret overalt i forbundsapparatet, ikke kun i justitsministeriet og sikkerhedsministeriet,« siger Jeremy Robbins.

Ideen er, at kun en mobilisering af hele forbundsregeringen vil føre til gennemgribende forandringer. Samme praksis benytter Biden til at få både sin klimapolitik og bestræbelse på at opnå større racelighed gennemført.

Set udefra er regeringens ændring af Trumps flygtninge- og asylpolitik bemærkelsesværdig.

I Obama-regeringens sidste budgetår, 2015-16, blev 85.000 flygtninge genbosat i USA, hvilket præcist svarede til den kvote, hans regering havde sat. I det år blev i alt 130.000 flygtninge genbosat i værtslande.

Trumps lille kvote

Men så snart præsident Trump kom til, blev flygtningekvoten drastisk beskåret. I 2019-20 tog USA kun imod 15.000 flygtninge fra FN’s flygtningehøjkommissariat. Bidens plan er mere ambitiøs end Obamas. I næste budgetår 2021-22, der begynder den 30. september, skal USA tage imod 125.000 flygtninge. Ifølge FN lever 26 millioner mennesker i flygtningelejre, hvoraf to tredjedele er fra Syrien, Venezuela, Afghanistan, Sydsudan og Myanmar.

En amerikansk flygtningekvote på 125.000 om året vil give FN-programmet et kæmpe boost og give baghjul til EU-landene, Canada, Australien og New Zealand.

Biden-regeringen står imidlertid over for nogle store logistiske udfordringer, hvis det skal lykkes at tage imod så mange flygtninge hvert år, fortæller Sarah Pierce, senioranalytiker ved Migration Policy Institute i Washington.

»Trump-regeringen har med sin flygtningepolitik i store træk ødelagt det netværk af frivillige organisationer, der er ansvarlig for genbosættelse i lokalsamfundene. En tredjedel af dem er lukket ned, andre er blevet skåret helt ind til benet. Det netværk skal først op at stå igen,« fortæller Pierce.

Biden-regeringen bliver ifølge senioranalytikeren også nødt til at investere flere ressourcer i at sikkerhedstjekke flygtninge, der er blevet anbefalet af FN-systemet. Ellers når man ikke at udfylde en kvote på 125.000 i næste budgetår.

Det er endnu uklart, hvorvidt udenrigsministeriets budget rummer nok penge til at opfylde de finansielle behov. I alle tilfælde er der ifølge Pierce tværpolitisk opbakning i Kongressen til Bidens stærkt udvidede flygtningekvote.

En langt større udfordring er asylsøgere ved grænsen til Mexico. Inden Trump-årene kunne de møde op ved grænseovergange og efter et forhør og tjek af dokumentation foretaget af grænsepolitiet få lov at komme ind i USA. Her kunne de vente i månedsvis og for nogles vedkommende i flere år på at få deres sag behandlet ved en særlig indvandrerdomstol.

Denne praksis blev skrottet af Trump-regeringen. I 2019 indgik USA og Mexico en aftale, kendt som ’Remain in Mexico’, ifølge hvilken asylsøgere kun får lov til at trække et nummer ved grænsen. Herefter bliver de sendt tilbage til Mexico, hvor titusinder må leve under nødtørftige forhold i interimistiske lejre opført af den mexicanske stat.

’Remain in Mexico’-aftalen gælder både for asylsøgere, der henvender sig til vagter ved grænseovergange, og for dem, der bliver grebet i at have krydset grænsen ulovligt.

COVID-forbud

Siden coronapandemien slog ned i USA sidste år, er så vidt vides kun få asylsøgere blevet lukket ind i USA. I foråret forbød direktøren for Center for Disease Control (CDC) migration over grænsen. Dekretet udløber i marts, og det er endnu uklart, hvad Bidens nyudnævnte leder af CDC, dr. Rochelle Walensky, agter at gøre.

Men en ting står klart, siger Jeremy Robbins fra New American Economy.

»’Remain in Mexico’-aftalen er blevet skrottet af Biden. Den gamle ordning, hvor asylsøgere fik lov at krydse grænsen efter et indledende forhør, skal genoplives. Og kriterierne for asyl i USA vil blive revideret, så de er i overensstemmelse med flygtningeloven fra 1980 og FN’s flygtningekonvention.«

Under Trump blev kravene til ansøgernes begrundelse for at søge asyl strammet betydeligt. Kvinder, der hævdede at være blevet udsat for hustruvold, kvalificerede sig for eksempel ikke længere. Dødstrusler fra kriminelle bander i de såkaldte trekantslande – El Salvador, Guatemala og Honduras – var heller ikke et legitimt motiv.

En åbning af grænsen for asylsøgere er imidlertid en politisk varm kartoffel for Biden. Han må fare frem på listefødder for ikke at få den offentlige mening imod sig. Indtil videre har Biden og hans sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan i et memorandum ladet vide, at de 25.000 asylsøgere i lejre i Mexico vil blive interviewet online.

»Vi indskærper, at ingen bør gå til grænseovergangene, indtil de har fået besked om det. Og individer, der ikke er registreret som asylsøgere og som venter i Mexico på at få deres sag behandlet, bliver nødt til at vente. Deres krav vil først blive behandlet i en efterfølgende fase,« hedder det i memorandummet.

Men denne advarsel har ikke vakt genlyd blandt de mange desperate mellemamerikanere, der allerede er ankommet eller er på vej til den nordamerikanske grænse efter at have hørt fra indvandrergrupper i USA, at portene ville blive åbnet af præsident Biden.

Ifølge The New York Times forsøger nogle af de frustrerede nyankomne flygtninge at krydse grænsen med hjælp fra menneskesmuglere kendt som coyotes. Og regeringens holdning er, at de bliver sendt tilbage over grænsen til Mexico, hvis de bliver pågrebet.

Men situationen kompliceres yderligere af, at Mexicos regering i et brud med ’Remain in Mexico’-aftalen for nylig erklærede, at Mexico ikke vil tage imod mødre med børn under 16, der bliver returneret af amerikansk grænsepoliti.

Kritik fra højre og venstre

Biden-regeringens liberale asylpolitik vil således stå sin prøve på grænsen til Mexico. Og der lyder allerede kritik fra tilhængere af mere åbne grænser.

»Det er ikke forkert at påstå, at Biden gør et seriøst forsøg på at omstøde Trumps politik. Han vil genopbygge flygtningeprogrammet og hæve kvoten, han har lempet kriterier for tilbageholdelse og hjemsendelse af dokumentløse immigranter og indstillet deportationer,« skriver Felipe De La Hoz, grundlægger af nyhedsbrevet BORDER/LINES og forelæser på City University i New York, i The Washington Post.

Men, påpeger De la Hoz, »det er praktisk set stadig forbudt at emigrere til USA, og asylsøgere kan blive sendt tilbage i løbet af en time«.

Fra den anden ende af det politiske spektrum advarer Lora Ries, tidligere vicestabschef i sikkerhedsministeriet under Trump, mod en nærtstående bølge af »karavaner fyldt med asylsøgere« fra Mellemamerika.

»Bidens dekreter vil skrotte en politik, som har medvirket til at stoppe den ubegrænsede tilstrømning af migranter til grænsen, de vil undergrave retssikkerheden i USA og gøre regeringen til en aktiv fødselshjælper for ulovlig immigration,« skriver Lora Ries, der nu er seniorforsker ved den konservative tænketank Heritage Foundation i Washington.

Trods kritikken har Biden også planer om at gribe fat om rødderne til flygtningekrisen i Mellemamerika. Han besidder selv ekspertise og erfaring på området. Som vicepræsident under Barack Obama fik Biden overdraget ansvaret for at overse den økonomiske bistand til El Salvador, Honduras og Guatemala.

Flygtningestrømmen kan tillægges en række faktorer som klimaforandring, der bringer flere orkaner og oversvømmelser, en epidemi af bandekriminalitet og lovløshed, sammenbrud af sociale strukturer og en gennemsyret korrupt statsadministration. Coronakrisen har tilmed forværret disse kriser.

Trump-regeringen skar kraftigt ned i bistandshjælpen til de mellemamerikanske lande. Biden vil anmode Kongressen om at bevilge fire milliarder dollar over fire år og bruge pengene så målrettet som muligt med henblik på for eksempel at begrænse flygtningestrømmen.

Ambitiøs indvandrerreform

Med et demokratisk flertal i begge kamre vil bevillingen efter alt at dømme blive vedtaget. Det bliver dog sværere for Biden at få resten af sin indvandrerreform gennem Kongressen.

Det mest kontroversielle element er et forslag om at tilbyde statsborgerskab til 11 millioner personer, der bor i USA uden opholdstilladelse. Ansøgerne skal opfylde en række kriterier, heriblandt at have betalt skat. I de første fem år vil de få en midlertidig arbejdstilladelse. Herefter vil de modtage et greencard og tre år senere kunne søge om statsborgerskab.

Et andet vigtigt element i demokraternes reformforslag er lempelse af restriktioner på genforening af familier. Det betyder helt konkret, at det bliver lettere for en immigrant bosat i USA at få sin familie i udlandet – ægtefælle, børn og andre nære slægtninge – til at emigrere.

Tidligere var immigranter uden opholdstilladelse tvunget til at forlade USA mellem tre og syv år, inden de kunne indgå ægteskab med en amerikansk statsborger. Den regel vil også blive afskaffet. Herudover foreslår demokraterne at øge antallet af visa til udlændinge, der er kvalificerede til at arbejde i sektorer af økonomien, som mangler arbejdskraft.

Det er endnu uvist, hvordan Biden og demokraterne vil overbevise mindst ti republikanere i Senatet om at støtte reformforslaget i sin helhed. Det er muligt, at reformen vil blive delt op i forskellige lovforslag, hvilket vil gøre det lettere at opnå støtte fra republikanerne til eksempelvis en legalisering af mindreårige, der ankom ulovligt til USA med deres familier før 2009.

Særskilt legalisering af mangeårige arbejdere i landbrugssektoren og flygtninge fra orkaner i Mellemamerika og Haiti, der har midlertidig opholdstilladelse i USA, er også mulig.

»Det ville være en kæmpe overraskelse, hvis nok republikanere støtter hele planen i en situation med høj ledighed og coronakrise. Måske reformen har en bedre chance, hvis de enkelte elementer fremlægges stykvist,« forudsiger Sarah Pierce fra Migration Policy Institute.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Wolfgang Mostert

Martin Burcharth har mistet jordforbindelsen i sin forståelige begejstring over Bidens ændring af Trumps immigrationspolitik. Han skriver: (i) at Biden vil ”
positionere USA som den mest humanitære og åbne indvandrernation i verden”. Og (ii) ”” En amerikansk flygtningekvote på 125.000 om året vil give FN-programmet et kæmpe boost og give baghjul til EU-landene, Canada, Australien og New Zealand.”
Et grundlæggende journalistiske princip er at bakke påstande om relative forhold op med data.
En FN-flygtningekvote på 125,000 er alt andet end imponerende: Danmark have en politik – ophævet i nogle år – om at modtage 5,000 kvoteflygtninge per år. I forhold til befolkningstallet svarer det til 350,000 kvoteflygtninge i USA.
Canadas immigranter med permanent opholdstilladelse udgør 21,5 procent af den samlede befolkning; i USA er tallet 13,7%.
Så Burchharth: cool down and stick to facts.

Wolfgang Mostert

Man skal som bekendt ikke kaste med ste, når man sidder i et glashus. Den danske kvote var 500 per år, ikke 5000. Så det svarer til 35,000 eller knap en fjerdedel af Bidens 125,000. Så på det punkt giver han Danmark baghjul. Men ikke Canada . Det sker når man skriver kommentrer før ,man er vågnet helt op

"Give me your tired, your poor, Your huddled masses yearning to breathe free"

G. Carlin: "It's called the american dream because you have to be asleep to believe it."

https://www.youtube.com/watch?v=acLW1vFO-2Q

Jeppe Lindholm

Der er lang vej til Amerika i en gummibåd.

USA er et land af indvandrere. Med mange gode og dårlige historier.
Jeg har set hvorledes amerikanske familier, ofte via kirker, har adopteret indvandrerfamilier. Smart koncept. Modtagerfamilien viser hvordan lokalsamfundet virker, hjælper med sprog, skole, arbejde, bolig og indkøb.
God inspiration.