Baggrund
Læsetid: 12 min.

Corona er tidens altoverskyggende krise. Her er fem uløste konflikter, vi ikke må glemme

Coronakrisen stjal al opmærksomhed i 2020 og fortsætter med det i 2021. Men trods isolation og nedlukning har verdens andre konflikter langtfra ligget stille. Information giver her et overblik over fem presserende konflikter, som udvikler sig under pandemiens skygge
Hvert tiende minut dør et barn under fem år af underernæring, og mange får fysiske og psykiske følgevirkninger grundet sult.

Hvert tiende minut dør et barn under fem år af underernæring, og mange får fysiske og psykiske følgevirkninger grundet sult.

Anadolu Agency/Ritzau Scanpix

Udland
16. februar 2021

»Hvis der var en konkurrence for den begivenhed i 2020 med mest vidtrækkende konsekvenser for global fred og sikkerhed, ville feltet være overfyldt,« indleder direktør for den uafhængige organisation The International Crisis Group, Robert Malley, sin liste over de ti konflikter, han mener, vi bør holde særligt øje med i år.

Vi kommer til at leve med virkningerne af den globale pandemi i lang tid fremover, fortsætter Robert Malley. På verdensplan er yderligere 150 millioner mennesker havnet i ekstrem fattigdom som følge af coronakrisen, og selv om »indkomstniveau ikke korrelerer direkte med konflikt, så eskalerer vold ofte i perioder med økonomisk ustabilitet,« skriver Robert Malley i oversigten, der også er udgivet i Foreign Policy.

Siden 2013 har Crisis-group hvert år udgivet en liste over de ti konflikter, de vurderer, vi bør holde særligt øje med i løbet af det kommende år. Der er altid langt flere kandidater til listen end de ti, men formålet er at udvælge de konflikter, der fortjener ekstra opmærksomhed, fortæller Richard Atwood, der er politisk chef i Crisis-group.

Richard Atwood fremhæver, at der i år særligt er en usædvanlig konflikt på listen, nemlig klimaforandringer. Det er første gang, en transnational konflikt optræder på listen, men det skyldes, at klimaforandringerne i stigende omfang forårsager øgede spændinger i store dele af verden.

»Klimaforandringerne i sig selv skaber ikke konflikter, men de fører til destabilisering i mange regioner, hvorfor sandsynligheden for konflikter øges,« siger han.

Den nye amerikanske regering indgyder håb om mere transnationalt samarbejde i konfliktzoner. Men generelt ser Richard Atwood med bekymring på det år, der allerede er godt i gang.

»Sidste år var der flere lovende tegn, flere fredsforhandlinger, vi troede, kunne føre til noget. I år er det sværere at se de positive tegn. Våbenhvilen i Syrien er næsten blevet overholdt, så langt færre mennesker dør nu end tidligere ­– det er ikke positivt, men kunne være langt værre.«

Her giver Information et overblik over fem af de ti konflikter fra rapporten ’10 Conflicts to Watch in 2021’, som Crisisgroup mener, vi bør være særligt opmærksomme på – og som vi har fået eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der hver især er specialiserede inden for specifikke landeområder og regioner, til at forholde sig til.

Konflikten mellem TPLF og centralmagten i den etiopiske hovedstad, Addis Ababa, strækker sig flere årtier tilbage

Konflikten mellem TPLF og centralmagten i den etiopiske hovedstad, Addis Ababa, strækker sig flere årtier tilbage

Eduardo Soteras
Etiopien

Mens hele verden havde øjnene rettet mod præsidentvalget i USA, gik den etiopiske premiereminister, Abiy Ahmed, den 4. november 2020 i krig mod regionen, Tigray, der ligger i den nordlige del af Etiopien og normalt kontrolleres af Tigray People’s Liberation Front (TPLF).

Med udmeldingen om at ville skåne civiles liv valgte TPLF hurtigt at trække sig. Og inden udgangen af november havde hæren overtaget magten i Mekelle, der er hovedstaden i Tigray, samt flere andre byer.

Konflikten mellem TPLF og centralmagten i den etiopiske hovedstad, Addis Ababa, strækker sig flere årtier tilbage. Efter at have siddet ved magten i en koalitionsregering siden 1991 mistede TPLF sin position i 2018, da Abiy Ahmed vandt valget. Magtskiftet har været konfliktfyldt.

Flere tidligere officerer og embedsmænd fra Tigray er blevet arresteret, hvilket har styrket befolkningen i Tigray i deres ønske om selvstændighed. Et ønske, de ikke står alene med. I flere regioner begynder presset at stige for at få større indflydelse lokalt og øget selvstændighed.

Selv i Oromia, hvor Abiy Ahmed selv er fra, og hvor oromofolket udgør en af de største etniske befolkningsgrupper i landet, øges det politiske pres. De er ikke overbeviste om, at Abiy Ahmed mener det, når han siger, at også han ønsker et føderalt land, hvor regionerne i høj grad har selvstyre. Hans handlinger peger mere i retning af, at han forsøger at centralisere magten.

Verdenssamfundets forventningsfulde miner er stilnet af, siden Abiy Ahmed i 2019 modtog Nobels Fredspris efter blandt andet at have indgået en fredsaftale med Eritreas præsident. Ud over de mange regionale konflikter er den etiopiske regering også i konflikt med Egypten grundet et dæmningsprojekt, der står til at blive et af verdens største.

Egypten mener, at Etiopien i den forbindelse stjæler nogle af deres ressourcer fra Nilen. Derudover står regeringen over for et valgår. Grundet COVID-19 og derefter konflikten i Tigray blev valget, der skulle have været afholdt i 2020, nemlig udskudt.

Konflikten i Etiopien bliver stadig mere kompleks. Mere end en million mennesker er flygtet internt i landet på grund af kamphandlinger mellem regeringsstyrker og TPLF, og  lokalkonflikter syder  rundt om i landet. Mere end 4,5 millioner mennesker har akut behov for nødhjælp, skriver BBC, og FN rapporterer, at seksuel vold er eskaleret i Tigray.

Spørgsmålet er nu, hvor stor modstand de forskellige regioner vil yde, eftersom fredsforhandlinger i det nuværende politiske klima synes umulige. Derudover truer konflikten i Etiopien også med at skabe øget konflikt i Nordøstafrika, hvor Etiopien traditionelt er set som en politisk bastion og en kilde til nogenlunde stabilitet i en region, der ellers er fyldt med konflikter.

Kilde: seniorforsker i DIIS, Adam Moe Fejerskov.

Situationen i Sahel er kritisk. Og meget tyder på, at også klimaforandringerne nu spiller ind i konflikten, fordi begrænsede ressourcer øger destabiliseringen i regionen

Situationen i Sahel er kritisk. Og meget tyder på, at også klimaforandringerne nu spiller ind i konflikten, fordi begrænsede ressourcer øger destabiliseringen i regionen

Luis Tato/Ritzau Scanpix

Sahel

Skal man forstå situationen i Sahel, skal man skrue tiden tilbage til Det Arabiske Forår og den libyske statsleder, Muammar Gaddafi, hvis fald ændrede på sikkerhedsdynamikkerne i hele regionen. Det førte blandt andet til et statskup i Mali i 2012 som følge af et oprør i de nordlige regioner, der skete som konsekvens af interventionen i Libyen. Det fik Frankrig til at intervenere militært på baggrund af en stigende terrortrussel, der også fik FN til at sende 13.000 soldater ind i Mali.

Herfra bredte konflikten sig, så også grænserne op mod Niger og Burkina Faso blev berørt. Fra europæisk side forventede man, at den militære tilstedeværelse ville være kortvarig – i stedet er konflikten intensiveret og den regionale spredning øget.

Desuden har den langvarige militære tilstedeværelse bekræftet jihadisterne i, at en vestlig intervention af Afrika er i gang. Det har givet mere brænde til bålet og tilskyndet flere grupperinger til at tage del i konflikten.

2020 har været året med højest dødelighed, siden konflikten begyndte i 2012. Særligt i Burkina Faso har de civile været hårdt ramt, og det estimeres, at over en million er internt fordrevne i de tre lande.

Civilbefolkningen er klemt inde mellem en række aktører, der skaber et mudret og kompliceret billede af, hvem der bekæmper hvem. Det europæiske syn er, at konflikten i Sahel er krigen mod terror, mens situationen anskues anderledes i Mali, Niger og Burkina Faso.

Her er man også bekymrede for jihadistgrupperne, men også over hvordan staternes egne sikkerhedsstyrker, ofte med støtte fra vestlige interventioner, blander sig i konflikterne og begår overgreb mod civilbefolkningen i de områder, hvor jihadistgrupperne rekrutterer. Som modsvar til jihadistgrupperne findes desuden en række af selvforsvarsmilitser, som ligeledes begår vold.

Situationen i Sahel er kritisk. Og meget tyder på, at også klimaforandringerne nu spiller ind i konflikten, fordi begrænsede ressourcer øger destabiliseringen i regionen.

Der er altså en række konkurrerende dagsordener på spil: terrorisme, grænsekontrol og forvaltningen af naturressourcer. Men Sahel er altid blevet italesat som konfliktpræget. I 1970’erne var det ørkenspredning, der udgjorde en trussel, og senere blev det overbefolkning. Siden 2015 har  migrationsdagsordenen stjålet billedet og gjort Sahel til en vigtig arena i EU’s optik, hvor Sahel opfattes som Europas baghave.

Kilde: seniorforsker ved DIIS, Signe Cold-Ravnkilde.

Sundhedssektoren har længe lidt overlast, og der er hverken kapacitet til at teste eller behandle de smittede

Sundhedssektoren har længe lidt overlast, og der er hverken kapacitet til at teste eller behandle de smittede

Yemen

Verdens værste humanitære katastrofe, sådan har FN karakteriseret situationen i Yemen, og COVID-19 har absolut ikke gjort situationen bedre. Selv om de officielle tal viser, at kun ganske få er blevet smittet med corona i Yemen, ser virkeligheden formentlig helt anderledes ud.

Sundhedssektoren har længe lidt overlast, og der er hverken kapacitet til at teste eller behandle de smittede. Hertil kommer de mange afledte konsekvenser af coronakrisen, der blandt andet har sat de almindelige vaccinationsprogrammer på pause, øget vold mod kvinder og børn, affødt arbejdsløshed og eskalerende hungersnød.

Hvert tiende minut dør et barn under fem år af underernæring, og mange får fysiske og psykiske følgevirkninger grundet sult.

Konflikten i Yemen tog fart i 2014, da houthi-oprørere tog kontrol over hovedstaden Sana’a og kort efter overtog regeringsmagten fra den siddende præsident Abd Rabbuh Mansur Hadi. Siden har houthierne øget deres indflydelse, så de i dag kontrollerer områder, hvor op mod 70 procent af befolkningen bor. Saudi-Arabien indledte i 2015 bombeangreb fra luften på houthierne, som de mener står i ledtog med Iran.

Saudi-Arabien har allieret sig med den internationalt anerkendte præsident Hadi, som har levet i eksil i Riyadh i Saudi-Arabien siden 2015. Hadi har dog begrænset indflydelse i Yemen, og derfor har Saudi-Arabien støttet en proces for at skabe en ny national regering under ledelse af Hadi.

Det lykkedes i december 2020, hvor en ny regering stod klar til indsættelse i den nuværende regeringsby Aden. Den usikre situation i landet blev imidlertid understreget, da den nye regering ved ankomsten til Aden blev mødt med et missilangreb i lufthavnen. Regeringen blev ikke ramt, men mindst 26 blev dræbt i angrebet.

FN har længe forsøgt at stable en fredsproces på benene i Yemen, centreret omkring to aktører: houthierne på den ene side og den Hadi-ledede regering på den anden. Den ramme er ikke længere konstruktiv, eftersom Yemen i løbet af de seneste seks år er blevet så fragmenteret, at konflikten ikke mere kan forstås som en konflikt mellem to aktører – i dag er det en konflikt, der involverer et væld af forskellige grupperinger og fraktioner.

Kort efter nytår annoncerede USA, at man nu kategoriserer houthierne som en terrororganisation. Det er et forsøg på at svække dem og kan give mening, da houthierne på mange måder opfører sig som terrorister.

Problemet er, at kategoriseringen næppe får den store betydning for houthierne, men til gengæld kan få store konsekvenser for den yemenitiske befolkning, der lever under houthiernes kontrol. Det kan gøre det sværere at få nødhjælp ind i landet – fatalt i en situation, hvor konflikten ser ud til at vare ved. 

Præsident Joe Biden annoncerede inden sin indsættelse, at han ville mindske den amerikanske støtte til Saudi-Arabien og stoppe våbensalg til både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Det løfte har han holdt, da han i sin første større udenrigspolitiske tale meldte ud, at USA vil stoppe støtten til operationer i Yemen, skriver BBC.

Bidens udmelding vil uomtvisteligt få indflydelse på den saudiske intervention. Meget tyder samtidig på, at Saudi-Arabien ønsker en exit-strategi fra krigen. De mangler blot en mulighed for kunne trække sig tilbage under påskud af at have gennemført en succesfuld operation.

Kilde: Maria-Louise Clausen, postdoc ved DIIS.

Venezuela har lidt økonomisk kollaps, arbejdsløsheden er eksploderet, og tusinder af børn lider af underernæring

Venezuela har lidt økonomisk kollaps, arbejdsløsheden er eksploderet, og tusinder af børn lider af underernæring

Venezuela

Tag hele den danske befolkning, så har du nogenlunde det antal, der indtil videre er flygtet fra Venezuela. 5,4 millioner mennesker er tallet. Venezuela har lidt økonomisk kollaps, arbejdsløsheden er eksploderet, og tusinder af børn lider af underernæring.

Trods det har mange venezuelanere forsøgt at vende hjem under coronakrisen. Den har været særligt hård ved migranter og flygtninge, der ofte arbejder som gade- og sexarbejdere i andre lande. Smittefare og nedlukning har så godt som umuliggjort disse erhverv under pandemien, og så er der  som ikke anerkendt flygtning ikke andet for end at forsøge at vende hjem.

Men også det at vende hjem kan være farligt. Menneskerettighedsrapporter har kortlagt rystende forhold i Venezuela med overgreb, personforfølgelse og anvendelse af tortur. Mange af dem, der forsøger at vende hjem, risikerer at blive politisk forfulgt og ende i fængsel, da regeringen besidder et effektivt overvågningsapparat.

Landet er også i en storpolitisk krise. Næsten to år er gået, siden oppositionen i Venezuela med støtte fra både USA, Europa og flere lande i Latinamerika udråbte Juan Guaidó som midlertidig præsident med et parlamentarisk flertal. Det fik dog ikke den siddende præsident Nicolás Maduro til at gå af, han står tværtimod endda stærkere trods talrige sanktioner, trusler om international isolation og militær intervention.

Senest har Maduros allierede indtaget parlamentet, den sidste institution hans parti, United Socialist Party (PSUV), ikke kontrollerede, skriver BBC. I løbet af sit embede har Maduro gjort regeringen mere totalitær og mindre demokratisk. Det har undergravet opbakning i befolkningen, hvor der gøres oprør mod, at Maduro ikke har leveret den lovede sociale politik.

Situationen i Venezuela er kritisk, og der er lange udsigter til, at det igen bliver sikkert at være i landet. Der er et vedvarende pres fra andre latinamerikanske lande, som lider under migrantpresset fra Venezuela og samtidig mærker kravet om demokratisering af regionen.

I et forsøg på at mindske presset har den colombianske præsident, Iván Duque, meldt ud, at Colombia vil give knap en million illegale migranter fra Venezuela opholdstilladelse i ti år, skriver BBC. Biden-administrationen kommer til at spille en rolle, hvis den forsøger sig med diplomatiske forhandlinger frem for forsøg på at afsætte Maduro.

Kilde: seniorforsker i DIIS, Ninna Nyberg Sørensen.

Konflikten i Libyen har haft store konsekvenser for civilbefolkningen. Efter Muammar Gaddafis fald har der i årevis været skiftende regeringer, som ikke har været i stand til at levere sikkerhed til civilbefolkningen

Konflikten i Libyen har haft store konsekvenser for civilbefolkningen. Efter Muammar Gaddafis fald har der i årevis været skiftende regeringer, som ikke har været i stand til at levere sikkerhed til civilbefolkningen

Abdullah Doma

Libyen

Fastfrossen. Sådan kan den nuværende situation i Libyen bedst beskrives. Den 23. oktober 2020 indgik Libyan National Army (LNA), der støttes af Egypten, De Forenede Arabiske Emirater og Rusland, en våbenhvile med den tyrkisk støttede regering, GNA. Dermed endte formelt den kamp, der har udspillet sig i udkanten af hovedstaden Tripoli siden april 2019.

Våbenhvilen har fået FN til at genoptage forhandlinger, der har til formål at samle landet på fredelig vis. Situationen er dog uklar, eftersom centrale aftaler i våbenhvilen fortsat ikke er implementeret. Både Fayez al-Sarraj, der står i spidsen for samlingsregeringen i Tripoli, og Khalifa Hafter, der leder LNA, lovede i forbindelse med våbenhvilen at trække tropper væk fra frontlinjen, fryse al udenlandsk militærtræning og udvise fremmedkrigere. Det er endnu ikke sket.

Udfordringen er bl.a., at våbenhvilen ikke kun skal overholdes af de lokale aktører, men også af alle de eksterne aktører, som har aktier i krigen. Den 5. februar kunne FN dog melde, at en midlertidig premiereminister og et tredelt præsidentielt råd er blevet valgt efter fem dages forhandlinger i Geneve. Det betyder, at det planlagte valg til december forhåbentlig kan gennemføres. 

Konflikten i Libyen har haft store konsekvenser for civilbefolkningen. Efter Muammar Gaddafis fald har der i årevis været skiftende regeringer, som ikke har været i stand til at levere sikkerhed til civilbefolkningen. Det har ført til en myriade af kampklare lokale militser med hver deres flydende loyalitet og politiske og økonomiske interesser.

Kampe og angreb har ført til, at 300.000 personer lever som internt fordrevne. Også COVID-19 har haft store konsekvenser i Libyen det forgangne år. Sundhedsvæsenet var i forvejen tvunget i knæ efter mange systematiske angreb på sundhedssektoren. Under den politiske krise lurer altså en potentiel humanitær krise.

Kilde: Ph.d.-studerende ved DIIS, Ahlam Chemlali.

Ud over de fem udvalgte konflikter tæller listen fra International Crisis Group også klimaforandringer, konflikten i Somalia og Afghanistan samt konflikten mellem USA og Iran og mellem Rusland og Tyrkiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Storslemt fordrejende konfliktbeskrivelser - bemærkes bør det bl.a. at hverken baggrunden for Libyens deroute, NATOs misbrug af et kontroversielt FN-mandat, eller Frankrigs og Italiens roller i den igangværende energikrig i landet nævnes.

Det bør også fremhæves at problemerne i Venezuela hovedsageligt skyldes vestlige landes politiske og økonomiske krig mod landets demokratisk valgte regering - herunder opbakningen til en amerikansk finansieret kupbevægelse, som er langt værre end stormen på Capitol.

I tilfældet Yemen nævnes den komplet disproportionale, saudiarabiske anvendelse af våbenmagt overfor civile i Yemen - ligesom det kun med følgende sentens omtales at amerikanerne gennem flere år aktivt har støttet saudiarabernes krigsforbrydelser med våbensystemer, ammunition og rådgivning etc.
"Præsident Joe Biden annoncerede inden sin indsættelse, at han ville mindske den amerikanske støtte til Saudi-Arabien og stoppe våbensalg til både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater."

En ufuldstændig citering af Biden, som annoncerede at salget af offensive våben til Saudi-Arabiens krigsførsel i Yemen vil ophøre. Dermed vil salget af kombinerede og defensive våbensystemer kunne fortsætte. USA opererer desuden med egne specialstyrker i Yemen, og disses våbenanvendelse af vil i sagens natur kunne fortsætte.

Der er et gennemgående fravær i ikke blot ovenstående, men langt hovedparten af de skildringer den geopolitiske tilstand, som gives i bl.a. de toneangivende, danske medier - nemlig at Folkeretten og FN-lovene om staters suverænitet ikke iagttages som noget centralt, når vestlige stor- og supermagter fører krigspolitikker. Kort af langt kan det altså konstateres at vores hjemlige presse helt har forladt et folkeretligt spor i den udenrigspolitiske dækning; vestlige magters selvtægt og krigsforbrydelser omtales nærmest ikke - de er blevet stuerene.

Syriens fravær på listen stikker i øjnene; beskrivelsen af Libyen som et fastfrossent problem kunne meget vel dække tilstanden i Syrien også. USA har besat en større del af landet, man bygger baser og lufthavn - og henter syrisk olie og gas op, som man nægter den syriske stat adgang til. Tyrkerne har besat større dele af det nordlige Syrien, og en betydelig lomme af IS- og Al Qaeda-affilierede militser er fortsat intakt, bl.a. qua tyrkisk intervention og politisk støtte fra vestlige magter. Oveni alt dette har amerikanerne iværksat talrige sanktioner, senest med Ceasar Act, som dels forværrer den humanitære situation for den syriske civilbefolkning og desuden umuliggør genopbygningen af det nærmest totalt smadrede land.

I tilknytning til Syrien har vi en større skandale i OPCW, hvor flere fageksperter er blevet whistleblowers i forbindelse med organets ledelses fordrejning af FN-rapportering fra Douma - således at det amerikanske krydsermissil-angreb på Syrien i 2018 kunne legitimeres. Og ikke blot er det skandaløst at et FN-organ kan kompromitteres uden konsekvenser - skandaløst og stærkt problematisk er det også at den vestlige presse underrapporterer groft og vildledende om sagen ... og i Danmark er den stort set ikke omtalt.

Asiya Andersen, Estermarie Mandelquist og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er i øvrigt bl.a. Wikileaks, som er blandt verdens allermest troværdige nyhedsudgivere, der har dokumenteret skandalen i OPCW - og når vi er ved Wikileaks, så bør det igangværende justitsmord på Julian Assange vel nævnes som et altoverskyggende problem. Den såkaldt frie presses ufrihed demonstreres til fulde af en åbenlyst politisk jagt på budbringeren, mens dennes dokumentation af uhyrlige krigsforbrydelser, statskriminalitet og politisk manipulation overhovedet ikke får nogen konsekvenser for de ansvarlige.

Asiya Andersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar