Mindsteløn i USA
Læsetid: 5 min.

Debat om mindsteløn er første tegn på spændinger mellem Biden og den progressive fløj

Præsidenten er på nippet til at tage et forslag om højere mindsteløn ud af hjælpepakken, efter at to konservative demokrater i Senatet har signaleret deres modstand. Det vækker vrede og frustration blandt progressive demokrater
Økonomer er uenige om jobeffekten af en højere timeløn. Nogle mener, at eksempelvis spisesteder, hoteller og frisører med lave lønninger har plads til beskedne lønstigninger, og at en højere timeløn vil blive omsat til et højere forbrug til glæde for den samlede økonomi. Andre siger, at mange små forretninger i delstater med lave lønninger drives med en smal profitmargin og derfor får svært ved at klare en brat stigning i timelønnen.

Økonomer er uenige om jobeffekten af en højere timeløn. Nogle mener, at eksempelvis spisesteder, hoteller og frisører med lave lønninger har plads til beskedne lønstigninger, og at en højere timeløn vil blive omsat til et højere forbrug til glæde for den samlede økonomi. Andre siger, at mange små forretninger i delstater med lave lønninger drives med en smal profitmargin og derfor får svært ved at klare en brat stigning i timelønnen.

Udland
26. februar 2021

Den sorte borgerretsforkæmper William Barber har et problem med Det Demokratiske Partis traditionelle holdning til unge amerikaneres og etniske minoriteters økonomiske kvaler.

»De er partiets vigtigste vælgergrupper. Hvorfor er det altid deres velfærd, der bliver ofret til fordel for politiske kalkuler,« spurgte Barber, leder af Poor People’s Campaign, for nylig på en virtuel pressekonference.

Anledningen var et onlinemøde, som Barbers organisation havde arrangeret i sidste uge med den konservative demokratiske senator Joe Manchin fra West Virginia. På dagsordenen stod kun ét punkt: Manchins modstand mod at hæve den føderale mindsteløn fra 6,25 til 15 dollar i faser over de næste fem år.

Præsident Joe Biden og demokraterne har inkluderet forslaget om at hæve mindstelønnen i deres COVID-hjælpepakke, som kommer til afstemning i Repræsentanternes Hus fredag. Her forventes det vedtaget af et demokratisk flertal, men i Senatet har to demokrater – Manchin og Kyrsten Sinema fra Arizona – lagt afstand til en timeløn på 15 dollar i 2025.

Uden opbakning fra disse to demokrater kan det blive vanskeligt at få Kongressen til at godkende en stigning. Det er grunden til, at Poor People’s Campaign nu lægger pres på Sinema og Manchin med demonstrationer foran deres kontorer i Arizona og West Virginia.

William Barber, der er præst, og hvis organisation er opkaldt efter en bevægelse grundlagt i 1968 af Martin Luther King Jr., havde til mødet med senator Manchin medbragt to vidner: Brianna Griffith, der er tjener på en restaurant, og Pam Garrison, der mistede sit job i begyndelsen af coronapandemien.

Griffith tjener kun 2,62 dollar i timen, resten af hendes indtægt udgøres af drikkepenge, men i den aktuelle økonomiske krise giver gæster 75 procent mindre i drikkepenge. Det betyder, at hendes indtægt er faldet langt under den officielle fattigdomsgrænse.

Arbejdsløse Pam Garrison og hendes mand må leve af hans månedlige pension på 1.000 dollar. Da Garrison var beskæftiget, tjente hun 8,75 dollar i timen – den lovlige mindsteløn i West Virginia. For at klare sig måtte hun gøre rent i folks huse i sin fritid.

»Det er totalt nedslidende. Ingen har den ringeste idé om, hvordan det er at leve i fattigdom, medmindre de selv har prøvet det,« sagde Garrison til Manchin under mødet.

Svær balancegang

West Virginia er en af de fattigste delstater i USA.

»Manchins hoved er et sted oppe i skyerne. Jeg tror ikke, han ved, hvordan det er at leve som fattig i West Virginia,« sagde Brianna Griffith på det virtuelle pressemøde.

Senatoren er ude i en vanskelig politisk balancegang. West Virginia er en stat med et markant flertal af konservative vælgere; her vandt Donald Trump 68 procent af stemmerne i både 2016 og 2020. Manchin blev genvalgt i 2018 med et knebent flertal.

Senatoren er ikke principiel modstander af en højere mindsteløn, han foretrækker bare, at den kun hæves fra 6,25 til 11 dollar i timen i 2025. Ellers frygter han, at små selskaber og forretninger i West Virginia tvinges til at lukke.

Beregninger fra Kongressens budgetkontor anslår, at der kan gå 1,5 millioner arbejdspladser tabt de næste fem år, hvis mindstelønnen hæves til 15 dollar i timen. Til gengæld vil den højere indtægt bringe 900.000 amerikanere op over fattigdomsgrænsen.

Der hersker uenighed mellem økonomer om jobeffekten af en højere timeløn. Nogle mener, at cafeer, spisesteder, hoteller og andre virksomheder med lave lønninger har plads til beskedne prisstigninger, hvis timelønnen stiger et par dollar om året frem til 2025. De peger desuden på, at en højere timeløn vil omsættes i et højere forbrug og omsætning i blandt andet restaurationsbranchen.

Andre økonomer siger, at mange små forretninger i delstater med lave lønninger drives med en smal profitmargin og derfor får svært ved at overleve en brat stigning i timelønnen.

Det er et argument, Manchin hører fra næringsdrivende i West Virginia. Ikke desto mindre er William Barber frustreret over senatorens holdning:

»Han har valget mellem at være den største fortaler for retfærdighed og økonomisk lighed eller dens største fjende i dette århundrede. Folk lider kæmpe afsavn lige nu. Hvordan kan politikere vende det døve øre til og kun foreslå en lille forhøjelse af lønnen,« spørger Barber.

Den interne debat i partiet er det første tegn på, at Biden kan få svært ved at holde sammen på den brede koalition af progressive, midtsøgende og konservative politikere, der vandt tre pladser i Senatet og med nød og næppe bevarede flertallet i Repræsentanternes Hus i 2020.

Fremtrædende eksponenter for den progressive fløj som senator Bernie Sanders og senator Elizabeth Warren har allerede slået alarm i interview med amerikanske medier. De frygter, at præsidenten vil forpasse den største chance i årevis for at forhøje mindstelønnen uden at gå til kamp.

»Vi blev valgt på en platform, der lovede at gøre godt for arbejderklassen – hvide, sorte og latino- familier. Det gør ondt på dem lige nu. Hvis vi ikke hjælper dem, bliver de væk fra stemmeurnerne, og så taber vi midtvejsvalget til Kongressen i 2022,« advarer Sanders i et interview med The New York Times.

De progressives mareridt

Den progressive fløjs mareridt er en Biden, der vender tilbage til sin forhandlingsvenlige og kompromissøgende stil fra sine 36 år som medlem af USA’s senat.

Præsidenten har allerede signaleret sin skepsis over at inkludere en højere timeløn i hjælpepakken. I Senatet kan budgetlove ifølge en parlamentarisk procedure fra 1974 vedtages med 51 stemmer – altså uden om filbusterreglen, der kræver superflertal på 60. Men det kræver en god portion fantasi at definere et føderalt påbud til virksomheder om at hæve mindstelønnen som et finanspolitisk tiltag.

Biden har til en kreds af borgmestre og guvernører sagt, at han anser det for mere realistisk at tage timelønsforslaget ud af hjælpepakken og prøve at forhandle sig frem til en stigning, der ligger under 15 dollar i timen, med ti republikanske senatorer. Det vækker vrede og frustration på partiets venstrefløj.

Tilsvarende er Biden blevet kritiseret for sin afvisning af at eftergive studentergæld ved hjælp af et dekret. Han mener ikke, det ligger inden for en præsidents myndighed. En bred skare af demokratiske lovgivere i Kongressen har opfordret ham til at eftergive 50.000 dollar i gæld. Hertil svarede præsidenten i et townhall-møde på CNN i sidste uge, at han er villig til at skrive under på en lov vedtaget i Kongressen, der eftergiver gæld på højst 10.000 dollar. Men det kræver opbakning fra ti republikanere i Senatet, hvilket der er ringe chance for at mobilisere.

Selv den normalt moderate demokratiske flertalsleder Chuck Schumer har sammen med Warren i et brev opfordret Biden til at bruge sin magt til at lindre millioner af amerikaneres gældsbyrde. Biden svarer, at gældslettelse over en bred kam bliver socialt skæv, idet familier med høj indkomst også vil være omfattet.

Biden holder altså stadig døren på klem for et samarbejde med moderate republikanere. Hvis de skulle være afvisende, håber de progressive demokrater, at præsidenten vælger deres side.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Tilsvarende er Biden blevet kritiseret for sin afvisning af at eftergive studentergæld ved hjælp af et dekret. Han mener ikke, det ligger inden for en præsidents myndighed."

Obama gav flere dekreter, som dels eftergav studiegæld og dels forbedrede afbetalingsbetingelserne (PAYE) - og Trump gav via dekret betalingsudsættelse på studielån i 2020; men Biden mener ikke at han kan give dekreter?! Der er tale om en politisk disposition.

Det samme kan siges om Biden-administrationens fortsatte udsættelse/forhaling af Covid-19 checken; primo januar forkyndte Biden og hans kampagneledere i Georgia at der ville komme en 2000 dollars check omgående til den almindelige amerikaner, hvis vælgerne stemte de to Demokratiske kandidater ind i Senatet, hvilket de gjorde - men efterfølgende har det vist sig at checken er på 1400 dollars - og hér godt halvanden måned senere er den endnu ikke dukket op.

Og imens holder Biden sorgfulde og moralsk oppustede taler om de stakkels, amerikanske ofre for Covid-19 - mens hans udspil til fremtidig sygesikring af amerkanerne ikke indeholder en offentlig option, til trods for at Biden førte kampagne på at arbejde for en offentlig sygesikring.

Amerikanerne har skiftet herskab; fra Trump-administrationens let gennemskuelige løgne til Biden-administrationens mere subtile vælgerbedrag, hvor intet progressivt tilsyneladende kan lade sig gøre.

Emil Davidsen, Flemming Berger, Lars Løfgren, søren ploug, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Martin Rønnow Klarlund, jens christian jacobsen, Anders Graae, Jeppe Bundgaard, Jan Jensen, Torben Arendal og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Med en forsvarsminister plukket lige fra Raytheon Technologies, er det ikke så mærkeligt at amerikanerne bombede i Syrien i nat. Allerede i dag skal Raytheon Technologies lave nye bomber....

Lars Løfgren, søren ploug, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Martin Rønnow Klarlund, jens christian jacobsen, Hanne Utoft, Anders Graae og Jeppe Bundgaard anbefalede denne kommentar

Mens Biden-administrationen således foretager retræter iht. afgivne valgløfter, kæmper den og Demokraterne aktuelt en indædt kamp for at knytte Neera Tanden til til regeringsudøvelsen. Neera Tanden er i amerikansk politik kendt for at være en krigsivrig, fagforeningsforulempende, asocial og korrupt skikkelse med tvivlsomme kompetencer - men det er åbenbart særdeles vigtigt for Biden et al. at få hende ombord. Bestræbelsen kan bringe Bernie Sanders, som før Bidens tiltrædelse agiterede for at tvinge hans administration mod venstre, men siden udtalte at han vil agere indenfor de rammer, Biden udstikker, i problemer; han risikerer at blive tungen på vægtskålen - og alt taget i betragtning ender han nok med at støtte Tanden. En grotesk situation, hvis den opstår. The Hill perspektiverer hér den tragikomiske situation: https://www.youtube.com/watch?v=Y0lTVRrk8ug

Anders Graae, Bjørn Pedersen, søren ploug, Arne Albatros Olsen, Martin Rønnow Klarlund og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Det ser grangiveligt ud til at Biden-administrationen ’vil respektere’ Senatets afvisning af en 15 dollar mindsteløn med fuld indfasning i 2025; dermed vil det stå klart at der ikke sker en budget reconsiliation med Kamala Harris' dobbelte stemmevægt som murbrækker. Demokraterne ytrer dog, ved bl.a. Pelosi, at man ikke har opgivet ’kampen’ for valgløftet - men hvilken realpolitisk værdi dette udsagn har er mildest talt uklart. I forvejen viser flere studier at 15 dollar som minimumsløn fortsat vil repræsentere en udhuling af minimumslønnen som Bush-administrationen i sin tid fastsatte; inklusive diverse prisfremskrivninger m.m. burde denne være op mod 25 dollar.

Mht. angrebet på Syrien, så reagerer enkelte Demokratiske politikere (Sanders, Khanna, Kaine og Omar) med henvisning til at Biden ikke hørte Kongressen forud for angrebet, hvilket strider mod den amerikanske forfatnings grundprincip.

Men Biden-administrationen og Demokraternes ledelse fastholder at man vil deeskalere krigene i Mellemøsten ved at bombe, mens man ignorerer sin egen kritik af Trump-administrationens forfatningsstridige krænkelser af international ret, da denne foretog samme typer af angreb i Syrien. Vox bragte forleden en artikel, som beskriver de dobbelte standarder og dén forstillelse, man PR-mæssigt begår sig med; desværre kan der tilsyneladende ikke henvises til denne i kommentarfeltet p.t.