Mindsteløn i USA
Læsetid: 5 min.

Debat om mindsteløn er første tegn på spændinger mellem Biden og den progressive fløj

Præsidenten er på nippet til at tage et forslag om højere mindsteløn ud af hjælpepakken, efter at to konservative demokrater i Senatet har signaleret deres modstand. Det vækker vrede og frustration blandt progressive demokrater
Økonomer er uenige om jobeffekten af en højere timeløn. Nogle mener, at eksempelvis spisesteder, hoteller og frisører med lave lønninger har plads til beskedne lønstigninger, og at en højere timeløn vil blive omsat til et højere forbrug til glæde for den samlede økonomi. Andre siger, at mange små forretninger i delstater med lave lønninger drives med en smal profitmargin og derfor får svært ved at klare en brat stigning i timelønnen.

Økonomer er uenige om jobeffekten af en højere timeløn. Nogle mener, at eksempelvis spisesteder, hoteller og frisører med lave lønninger har plads til beskedne lønstigninger, og at en højere timeløn vil blive omsat til et højere forbrug til glæde for den samlede økonomi. Andre siger, at mange små forretninger i delstater med lave lønninger drives med en smal profitmargin og derfor får svært ved at klare en brat stigning i timelønnen.

Udland
26. februar 2021

Den sorte borgerretsforkæmper William Barber har et problem med Det Demokratiske Partis traditionelle holdning til unge amerikaneres og etniske minoriteters økonomiske kvaler.

»De er partiets vigtigste vælgergrupper. Hvorfor er det altid deres velfærd, der bliver ofret til fordel for politiske kalkuler,« spurgte Barber, leder af Poor People’s Campaign, for nylig på en virtuel pressekonference.

Anledningen var et onlinemøde, som Barbers organisation havde arrangeret i sidste uge med den konservative demokratiske senator Joe Manchin fra West Virginia. På dagsordenen stod kun ét punkt: Manchins modstand mod at hæve den føderale mindsteløn fra 6,25 til 15 dollar i faser over de næste fem år.

Præsident Joe Biden og demokraterne har inkluderet forslaget om at hæve mindstelønnen i deres COVID-hjælpepakke, som kommer til afstemning i Repræsentanternes Hus fredag. Her forventes det vedtaget af et demokratisk flertal, men i Senatet har to demokrater – Manchin og Kyrsten Sinema fra Arizona – lagt afstand til en timeløn på 15 dollar i 2025.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Tilsvarende er Biden blevet kritiseret for sin afvisning af at eftergive studentergæld ved hjælp af et dekret. Han mener ikke, det ligger inden for en præsidents myndighed."

Obama gav flere dekreter, som dels eftergav studiegæld og dels forbedrede afbetalingsbetingelserne (PAYE) - og Trump gav via dekret betalingsudsættelse på studielån i 2020; men Biden mener ikke at han kan give dekreter?! Der er tale om en politisk disposition.

Det samme kan siges om Biden-administrationens fortsatte udsættelse/forhaling af Covid-19 checken; primo januar forkyndte Biden og hans kampagneledere i Georgia at der ville komme en 2000 dollars check omgående til den almindelige amerikaner, hvis vælgerne stemte de to Demokratiske kandidater ind i Senatet, hvilket de gjorde - men efterfølgende har det vist sig at checken er på 1400 dollars - og hér godt halvanden måned senere er den endnu ikke dukket op.

Og imens holder Biden sorgfulde og moralsk oppustede taler om de stakkels, amerikanske ofre for Covid-19 - mens hans udspil til fremtidig sygesikring af amerkanerne ikke indeholder en offentlig option, til trods for at Biden førte kampagne på at arbejde for en offentlig sygesikring.

Amerikanerne har skiftet herskab; fra Trump-administrationens let gennemskuelige løgne til Biden-administrationens mere subtile vælgerbedrag, hvor intet progressivt tilsyneladende kan lade sig gøre.

Emil Davidsen, Flemming Berger, Lars Løfgren, søren ploug, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Martin Rønnow Klarlund, jens christian jacobsen, Gert Romme, Anders Graae, Jeppe Bundgaard, Jan Jensen, Torben Arendal og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Med en forsvarsminister plukket lige fra Raytheon Technologies, er det ikke så mærkeligt at amerikanerne bombede i Syrien i nat. Allerede i dag skal Raytheon Technologies lave nye bomber....

Lars Løfgren, søren ploug, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Martin Rønnow Klarlund, jens christian jacobsen, Hanne Utoft, Gert Romme, Anders Graae og Jeppe Bundgaard anbefalede denne kommentar

Mens Biden-administrationen således foretager retræter iht. afgivne valgløfter, kæmper den og Demokraterne aktuelt en indædt kamp for at knytte Neera Tanden til til regeringsudøvelsen. Neera Tanden er i amerikansk politik kendt for at være en krigsivrig, fagforeningsforulempende, asocial og korrupt skikkelse med tvivlsomme kompetencer - men det er åbenbart særdeles vigtigt for Biden et al. at få hende ombord. Bestræbelsen kan bringe Bernie Sanders, som før Bidens tiltrædelse agiterede for at tvinge hans administration mod venstre, men siden udtalte at han vil agere indenfor de rammer, Biden udstikker, i problemer; han risikerer at blive tungen på vægtskålen - og alt taget i betragtning ender han nok med at støtte Tanden. En grotesk situation, hvis den opstår. The Hill perspektiverer hér den tragikomiske situation: https://www.youtube.com/watch?v=Y0lTVRrk8ug

Anders Graae, Bjørn Pedersen, søren ploug, Arne Albatros Olsen, Martin Rønnow Klarlund og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Det ser grangiveligt ud til at Biden-administrationen ’vil respektere’ Senatets afvisning af en 15 dollar mindsteløn med fuld indfasning i 2025; dermed vil det stå klart at der ikke sker en budget reconsiliation med Kamala Harris' dobbelte stemmevægt som murbrækker. Demokraterne ytrer dog, ved bl.a. Pelosi, at man ikke har opgivet ’kampen’ for valgløftet - men hvilken realpolitisk værdi dette udsagn har er mildest talt uklart. I forvejen viser flere studier at 15 dollar som minimumsløn fortsat vil repræsentere en udhuling af minimumslønnen som Bush-administrationen i sin tid fastsatte; inklusive diverse prisfremskrivninger m.m. burde denne være op mod 25 dollar.

Mht. angrebet på Syrien, så reagerer enkelte Demokratiske politikere (Sanders, Khanna, Kaine og Omar) med henvisning til at Biden ikke hørte Kongressen forud for angrebet, hvilket strider mod den amerikanske forfatnings grundprincip.

Men Biden-administrationen og Demokraternes ledelse fastholder at man vil deeskalere krigene i Mellemøsten ved at bombe, mens man ignorerer sin egen kritik af Trump-administrationens forfatningsstridige krænkelser af international ret, da denne foretog samme typer af angreb i Syrien. Vox bragte forleden en artikel, som beskriver de dobbelte standarder og dén forstillelse, man PR-mæssigt begår sig med; desværre kan der tilsyneladende ikke henvises til denne i kommentarfeltet p.t.