Diktatur tur-retur: Her er otte nedslag, der fortæller historien om Myanmar

Mandag morgen anholdte Myanmars militær landets leder, Aung San Suu Kyi, og magten over landet ligger nu igen i generalernes hænder.
Information opsummerer her landets nye historie i otte punkter.
2008: ’Disciplineret demokrati’
Efter 46 års militærdiktatur får Myanmar en ny forfatning, der skal omdanne landet til et »demokrati, der blomstrer med disciplin«. Noget egentligt demokrati er der dog ikke tale om. Forfatningen er skrevet af juntaen og sikrer blandt andet militæret 25 procent af pladserne i parlamentet, ligesom centrale ministerier forbliver under militærets kontrol. Aung San Suu Kyis oppositionsparti NLD opfordrer til at stemme nej ved folkeafstemningen, men efter en massiv ja-kampagne i landets statsstyrede medier bliver forfatningen vedtaget med et stort flertal.
»I mit hjerte ville jeg stemme nej, men jeg er bange for, at politiet så kommer til mit hus og truer min familie,« fortæller en mand Informations udsendte.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »