Baggrund
Læsetid: 8 min.

EU og Danmark ønsker frihandelsaftale med Brasilien trods risiko for øget skovrydning

Amazonas ryddes fortsat med hastigt tempo, og Brasilien har netop sænket sine klimaambitioner. Alligevel har EU travlt med at indgå en handelsaftale med blandt andre Brasilien. Aftalen er ikke perfekt, men bedre end ingenting, siger udenrigsminister Jeppe Kofod
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, er politisk gået bevidst efter at svække de myndigheder og institutioner, der har til opgave at beskytte Brasiliens regnskov og andre naturressourcer, og satellitbilleder viser, at skovrydningen i 2019-2020 nåede sit højeste niveau i 12 år.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, er politisk gået bevidst efter at svække de myndigheder og institutioner, der har til opgave at beskytte Brasiliens regnskov og andre naturressourcer, og satellitbilleder viser, at skovrydningen i 2019-2020 nåede sit højeste niveau i 12 år.

Lalo de Almeida

Udland
3. februar 2021

I mere end to årtier har EU og de såkaldte MERCOSUR-lande – Brasilien, Uruguay, Paraguay og Argentina – forhandlet en frihandelsaftale, der skal sikre større eksport af blandt andet oksekød og biobrændstof fra de sydamerikanske lande ind på EU’s markeder.

Aftalen er nu færdigforhandlet og mangler blot at blive ratificeret af hvert enkelt EU-land, inden den kan træde i kraft – og derfor råber flere grønne organisationer nu vagt i gevær. De advarer EU imod at indgå en handelsaftale med især Brasilien, fordi øget eksport af landbrugsprodukter vurderes at betyde øget rydning af Amazonas-regnskoven, der i forvejen er under voldsomt pres.

»MERCOSUR-aftalen lægger op til, at EU skal købe biobrændstof (ethanol) lavet af sukkerrør, som kommer fra det sydlige Brasilien, hvor skoven ryddes for at give plads til landbruget,« siger Gry Bossen, der er politisk rådgiver i miljøorganisationen Verdens Skove, der ligesom andre organisationer som Greenpeace og WWF udtrykker stor bekymring over en kommende handelsaftale med MERCOSUR-landene.

Gry Bossen peger på, at når først en aftale er underskrevet og ratificeret, så har EU ikke flere muligheder for at lægge pres på Brasilien. Så fanger bordet:

»Hvor er det, at EU tror, de kan stille krav? Der er ganske rigtigt et afsnit om bæredygtighed i aftalen, men der følger ingen sanktionsmuligheder med. Der er ingen håndtag at dreje på for at tvinge Brasilien til ikke at rydde regnskoven,« siger Gry Bossen, der har svært ved at se, hvordan EU vil få Brasilien og landets præsident Jair Bolsonaro på ret kurs, når først en aftale er indgået.

Aftale øger presset på regnskoven

Siden Jair Bolsonaro tiltrådte som Brasiliens præsident den 1. januar 2019, har både brasilianske og internationale klimaorganisationer kunnet dokumentere, at det er gået stærkt ned ad bakke i forhold til at efterleve Parisaftalen fra 2015.

Præsident Bolsonaro er politisk gået bevidst efter at svække de myndigheder og institutioner, der har til opgave at beskytte Brasiliens regnskov og andre naturressourcer, og satellitbilleder viser, at skovrydningen i 2019-2020 nåede sit højeste niveau i 12 år.

Samtidig peger kritikere på, at en handelsaftale mellem EU og MERCOSUR-landene yderligere vil lægge pres på især Brasiliens regnskov og græssavanne, fordi en handelsaftale vil sænke tolden på produkter som kød, soja, sukker og bioethanol med 93 procent, hvilket naturligvis – og som aftalen også forventer – vil øge landbrugsproduktionen i især Brasilien.

Ifølge en analyse bestilt af den franske regering vil en handelsaftale betyde en øget afskovning på mellem 25 og 45 procent i MERCOSUR-landene, heraf vil langt den største del blive ryddet i Brasilien.

»Alene på grund af den øgede produktion af oksekød, som handelsaftalen forudser, vil afskovningen i MERCOSUR kunne stige med mindst 25 procent om året over de kommende seks år,« konkluderer den franske tænketank Institut Veblen, der har lavet beregningerne for den franske regering.

Snyd belønnes

I december indsendte Brasilien en ny klimahandlingsplan til FN’s klimasekretariat – en såkaldt NDC (Nationally Determined Constributions, red.). Det skal alle lande, der har underskrevet Parisaftalen gøre hvert femte år, og ideen er, at de nationale handlingsplaner løbende bliver mere ambitiøse, så målet om at begrænse klodens gennemsnitlige temperaturstigning til mellem 1,5 og to grader celsius kan nås.

De brasilianske myndigheder har imidlertid valgt i deres netop reviderede NDC at fastholde landets i forvejen svage målsætninger om at reducere Brasiliens samlede udslip af drivhusgasser med 37 procent i 2025 og 43 procent i 2030 (målt i forhold til basisåret 2005). Men de har også valgt at foretage en regnskabsteknisk manøvre ved at ændre på CO2-opgørelsen for basisåret 2005, der i den seneste NDC fra december 2020 er vokset markant fra oprindeligt 2,1 milliarder ton CO2 til 2,8 miliarder ton CO2.

Der betyder, at Brasilien kan udlede 460 millioner ton ekstra CO2 til atmosfæren inden 2025 – og stadig holde deres klimamål, hvilket også betyder, at Brasilien fortsat kan rydde skov, uden at det går ud over landets reduktionsmål.

»Dermed er Brasilien højst sandsynligt det eneste af de store CO2-udledende lande i verden, der reducerer sine klimamålsætninger efter at have underskrevet Parisaftalen – og dermed forråder både aftalens ordlyd og betydning,« som den brasilianske klimaorganisation Observatório Do Clima skriver i en analyse med titlen NDC og det store CO2-fupnummer: Hvordan Brasilien har reduceret sine målsætninger under Parisaftalen.

Gry Bossen fra Verdens Skove er også uforstående over for, at EU ønsker at belønne et land som Brasilien med en frihandelsaftale, når det kun bliver stadigt mere tydeligt, at Jair Bolsonaro og hans regering bruger alle metoder for at undgå at leve op til Parisaftalen.

»Brasilien har hverken hævet eller sænket deres klimamål, men de har lavet den her regnskabstekniske manøvre, der bevirker, at de pludselig kan udlede langt mere CO2 og stadig leve op til samme målsætninger. Samtidig opfattes MERCOSUR-aftalen af mange som en fjer i hatten til Bolsonaro og hans regering,« siger hun.

Gry Bossen mener derfor, at EU står med et stærkt kort på hånden, som de vælger ikke at benytte.

»MERCOSUR-aftalen er netop et sted, hvor vi kan kræve, at man som et minimum respekterer Parisaftalen. Derfor er det meget skuffende, hvis ikke EU vælger at bruge den mulighed‚« mener Gry Bossen, der peger på, at når først aftalen er ratificeret, er det for sent at stille krav:

»Vi anbefaler derfor, at EU og Danmark i første omgang siger nej til aftalen med MERCOSUR. Vi er nødt til at stille nogle krav i forhold til klimaet – og så genforhandle en ny handelsaftale.«

Jeppe Kofod: Aftale er bedre end ingenting

Men den danske regering vil hverken stoppe processen med at ratificere handelsaftalen med MERCOSUR-landene eller forlange, at aftalen genforhandles.

Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der tværtimod i november sidste år var medunderskriver af et brev til EU’s handelskommissær, Valdis Dombrovskis, om at sætte fart på ratificeringsprocessen.

Den danske udenrigsminister mener ikke, at det er selve handelsaftalen, der er problemet.

»Først og fremmest vil jeg sige, at jeg fuldstændig deler bekymringen. Det er helt afgørende, at skovafbrændingerne stopper. Men problemet med afskovning skyldes ikke en handelsaftale.«

»Hvis valget står mellem status quo, som det er i dag, og så nye tiltag (en aftale, red.), der ganske rigtigt kunne være bedre, så foretrækker jeg det sidste. Det er ikke aftalen, der skaber problemet. Skoven bliver også ryddet uden en aftale,« siger Jeppe Kofod.

– Hvorfor tror du det? En aftale giver netop mulighed for, at Brasilien kan eksportere mere oksekød og bioethanol til EU, og det skaber vel mere skovrydning?

»Fordi aftalen også indeholder afsnit om arbejdstagerrettigheder og klima.«

»Og gør vi ikke noget, har vi ingen håndtag eller andet, vi kan holde MERCOSUR-landene op på. Det er derfor vigtigt, at vi med den her aftale får nogle redskaber, så vi kan fremme vores værdier omkring arbejdsrettigheder og klima.«

»Det er ikke den perfekte aftale, men hellere det end ingen aftale.«

– Du nævner håndtag og redskaber, hvad er det for nogen?

»Aftalen er blandt andet ledsaget af en erklæring om, at den skal bidrage til en bæredygtig udvikling. Fra dansk side vil vi presse hårdt på, for at landene overholder det, som står i aftalen.«

»Det er et valg mellem noget, der godt kunne være bedre, men som trods alt er et skridt i den rigtige retning – og så ingenting.«

– Men ingen sanktionsmuligheder?

»Vi kunne godt ønske os stærkere sanktionsmuligheder, men som sagt slutter kampen ikke med, at vi underskriver en handelsaftale, den begynder her. Falder den på gulvet, har vi ingen redskaber.«

»Vi kunne også skrive os selv ud af muligheden for at påvirke et land som Brasilien ved ikke at være med i aftalen. Men så vil andre bare overtage. Vi har lige set Kina indgå verdens største handelsaftale med de sydøstasiatiske lande, og der er ikke ord om bæredygtighed, arbejdsrettigheder eller klima.«

Modstand internt i EU

Der er dog langtfra enighed om MERCOSUR-aftalen i EU. Lande som Østrig, Frankrig, Irland og Holland er stærkt kritiske over for aftalen og har foreløbig meddelt, at de ikke umiddelbart vil ratificere handelsaftalen. Både på grund af den øgede konkurrence for de europæiske landmænd, men især fordi der er bekymring over Brasilien og præsident Jair Bolsonaros manglende beskyttelse af Amazonas.

Da EU’s handelsministre mødtes i november, sagde den franske handelsminister, Franck Riester, at Frankrig ikke kunne støtte aftalen »uden garantier for at Parisaftalen respekteres, og at aftalen ikke medfører øget afskovning.«

Det ændrer dog ikke ved den positive danske holdning til en handelsaftale med MERCOSUR-landene, siger Jeppe Kofod.

»Jeg deler bekymringen, men ser anderledes på, hvad vi skal gøre ved den.«

»Det er ikke en perfekt aftale, men alternativet er ingenting. Det er en første løftestang til at få indflydelse,« siger Jeppe Kofod.

Forhandlingerne om frihandelsaftalen

  • Forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og MERCOSUR-landene (Brasilien, Paraguay, Uruguay og Argentina) begyndte i 1999 og blev afsluttet i sommeren 2019. I sommeren 2020 færdigjorde parterne den del af aftalen, der handler om samarbejde og politisk dialog.
     
  • Inden handelsaftalen træder i kraft, skal den juridisk finpudses, oversættes til alle EU-sprog og ratificeres i alle EU’s 27 medlemslandes parlamenter, ligesom EU’s ministerråd og EU-Parlamentet også skal godkende aftalen. De fire MERCOSUR-lande skal også endeligt ratificere aftalen, som indtil videre kun møder større politisk modstand i Argentina.
     
  • Flere EU-lande, herunder Frankrig og Holland, har allerede meddelt, at de ikke kan ratificere aftalen, hvis ikke den forbedres på især klimaområdet. Men aftalen er færdigforhandlet, og selv om der fortsat kan blive justeret på mindre teknikaliteter, vil selve aftalens grundelementer ikke blive ændret.
     
  • Ni EU-lande, Tjekkiet, Estland, Spanien, Finland, Letland, Portugal, Sverige og Danmark, sendte i november 2020 et brev til EU’s handelskommissær Valdis Dombrovskis, hvor de advarede imod konsekvenserne ved ikke at indgå en aftale med MERCOSUR-landene: »Ikke at underskrive EU-MERCOSUR-aftalen vil ikke kun påvirke EU’s troværdighed som forhandlings- og geopolitisk partner, det vil også styrke konkurrenters position i regionen.«
     
  • Efter at Portugal den 1. januar 2021 overtog formandskabet i EU, har Portugals udenrigsminister Augosto Santos Silva lagt politisk pres på sine kolleger for at fuldende processen og endeligt ratificere handelsaftalen. Den portugisiske udenrigsminister har især været kritisk over for de EU-lande, som han mener bruger klimaargumenter for at beskytte egne landbrugsinteresser.
     
  • I Danmark er der stillet et borgerforslag om dansk veto imod handelsaftalen mellem EU og MERCOSUR.
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Økonomisk vækst ér trods alt det vigtigste når alt kommer til alt. Det er jo det vi skal leve af - à Dieu til miljø.

Og så giver det jo adgang til billig brasilianske oksestegs, som jo høre til de bedste i verden.

Eva Schwanenflügel

Totalt forfærdende.

Borgerforslaget er underskrevet.
(Ikke at det får S eller de fleste andre partier til at rokke med ørerne, men i det mindste får de at vide, at nogle er imod)

Hvor pokker er støttepartierne i denne sag???

Kurt Nielsen, Mette Johansson, Estermarie Mandelquist, Christian Mondrup, Birte Pedersen, Jeppe Bundgaard, Ruth Sørensen, erik pedersen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

WeMove Europe har også en petition i gang:
https://act.wemove.eu/campaigns/no-to-mercosur

Estermarie Mandelquist, Evald Mehlsen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus
Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak Thomas, disse to kampagner er også underskrevet med det vuns !!

Thomas Tanghus, erik pedersen, Christian Mondrup og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Birte Pedersen

Også her fra mig Thomas.

Thomas Tanghus, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nicolaj Knudsen

Jeg får ofte mit håb om en stabil fremtid uden ressourcekrige knust. Når det så naivt vover at spire frem igen bliver det blot ramt af endnu et knytnæveslag lige i kæben, der sender mig ned i mørket.

I denne uge har vi fået at vide at der ikke bliver en ny klimareform af landbruget 'i denne omgang'. Man vil høre parterne igen, og vi ved jo allesammen godt at det betyder at der ikke kommer til at ske en skid.

Der skal bygges gasledning til 800 mio kr hen over Lolland for at redde 1000 arbejdspladser. Man kunne have valgt at investere det dobbelte eller tredobbelte i elovne til sukkerproduktionen og skabe 1000 nye i stedet, men det må jo ikke koste noget at redde menneskehedens eksistensgrundlag.

Og nu denne 'nyhed', der har været 20 år undervejs. Det understreger den træghed der er i vores globale systemer, og som gør det så vanskeligt at sadle om. Også selvom vi allerede er mindst 30 år for sent ude.

Meget har ændret sig i de seneste 20 år, og relevant for denne tragedie af en aftale er ikke mindst det faktum, at Jair Bolsonaro i nihilistisk vanvid har erklæret krig mod den regnskov der giver landet liv. Et muligt scenarie for Amazonas er at der snart nås et 'tipping point', hvorefter regnskoven irreversibelt bliver omdannet til enten savanne eller ørken. Konsekvensen er enorme frigivelser af drivhusgasser, idet regnskoven er en af de mest effektive kulstofopsamlere der findes. Kvæghold på de arealer der bliver tilbage, og som stadig kan understøtte liv, bidrager kun til problemet som en af de mest klimabelastende fødevarer.

I andre sammenhænge har man indført sanktioner mod nationer der er til fare for sig selv eller andre, og det må man da i den grad sige at Brasilien er lige nu. Så når ministeren siger at denne aftale er bedre end ingen aftale, så er det forkert. Vi kunne gå den anden vej og lægge øget pres på de globale spillere, bruge vores stemme i EU til at forlange bæredygtighed i alle multilaterale aftaler.

Men jeg tror ikke på det. For de viser ugens to andre historier mig - vi kan ikke engang finde ud af at gøre bare det mindste herhjemme i et af verdens rigeste lande.

Vi forstår ikke klima- og biodiversitetskrisen. Konsekvenserne er for abstrakte, eller også fortrænger vi dem i deres uoverskuelighed. Vi kommer ikke til at opfylde loven om de 70% reduktion. Det løb er kørt, den socialdemokratiske regering har fejlet og svigtet - husk at mange af de mulige initiativer først vil give fuldt afkast mange, mange år ude i fremtiden. Den største effekt kommer til sidst, og den totale reduktion afhænger derfor ekstra meget af hvornår vi begynder. Af samme grund kommer det globale samfund heller ikke til at opfylde målet i Paris-aftalen - nr. 45 i USA har sat verden langt mere end 4 år tilbage ved at accelerere de mest skadelige aktiviteter i fossilindustrien. Og det er ikke fordi at ret mange af de andre store udledere har opført sig mere fornuftigt i perioden.

Jeg frygter den dag store regionale konflikter over vand, plads og mad bliver til store globale konflikter. Alle verdens store nationer opruster for tiden. Traktater og aftaler om nedrustning og menneskerettigheder bliver i stigende grad udfordret, undertrykt, nedlagt eller omskrevet til ren kapitalisme som denne EU-Mercosur. Og der er snart ikke nogen i verden der kan huske rædslerne fra den sidste store krig.

Det er derfor vi skulle have handlet på klimakrisen tidligere. Når der tales om prisen for at lade stå til er det ikke kroner og dollars det handler om, men usikkerhed, ulighed, konflikt og krig.

Syrienskrigen var en forsmag på hvad der kommer. Den startede med at bønder der havde mistet levebrøddet pga. ørkendannelse protesterede nær Aleppo. Kan I huske flygtningestrømmen (kan I huske noget fra før Corona?) - 1 mio. mennesker fik næsten EU til at implodere ind i sig selv. Der bor 165 mio mennesker alene i Bangladesh, et land med en af verdens højeste befolkningstætheder der er ekstremt udsat for effekterne af klimakrisen. Hvad sker der hvis bare 10% af deres befolkning bliver nødsaget til at flygte til nabolandene?

Og det samme kan jo siges om Brasilien, hvis 200 mio indbyggere risikerer at stå i den samme situation når livsgrundlaget forsvinder pga. ørkendannelsen. Det er hjerteskærende at den brasilianske befolkning ledes af en despot der handler så voldsomt imod deres egne interesser, og det er decideret ulækkert at EU putter benzin på det - meget bogstavelige - bål.

Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist, erik pedersen, Petter A. Urkedal og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflugel er det borgerforslag for Danmark nedlægger veto mod samhandelsaftalen du henviser til?eller er der flere ?
Mvh Hanne Pedersen

Eva Schwanenflügel

Ja,Hanne.
Du kan bare søge på borgerforslag

Dansk veto mod Eu-Mercosur handelsaftalen

Eva Schwanenflügel

Og du kan selvfølgelig skrive under på de steder, Thomas Tanghus giver links til.

Politico 4/2 har en analyse af udviklingen i forhandlingerne med fokus på fransk modstand der bunder i klimaaftalen men også i franske landmænds modvilje.

Montevideo, der har ordførerskabet dernede, og Portugals EU-formandskab vil uddybe hensyn til regnskoven. Iøvrigt hører vi nu at Brasiliens præsident finder støtter hos færre end 50% af sine landsmænd.

Der er lokalvalg i Frankrig der kan øge presset på Macron fra tilhængere af aftale. Der er vel også en tid efter Jair Bolsonaro, men indtil udviklingen vender, skal der stilles krav fra Europas borgere.

Latinamerika er ikke kun diktatur, narko og borgere på vej mod USA.

Enig!

Eva takker og alle tre er underskrevet; var lidt usikker på om der var et borgerforslag jeg ikke kunne finde !
Mvh Hanne