EU og Danmark ønsker frihandelsaftale med Brasilien trods risiko for øget skovrydning

I mere end to årtier har EU og de såkaldte MERCOSUR-lande – Brasilien, Uruguay, Paraguay og Argentina – forhandlet en frihandelsaftale, der skal sikre større eksport af blandt andet oksekød og biobrændstof fra de sydamerikanske lande ind på EU’s markeder.

Aftalen er nu færdigforhandlet og mangler blot at blive ratificeret af hvert enkelt EU-land, inden den kan træde i kraft – og derfor råber flere grønne organisationer nu vagt i gevær. De advarer EU imod at indgå en handelsaftale med især Brasilien, fordi øget eksport af landbrugsprodukter vurderes at betyde øget rydning af Amazonas-regnskoven, der i forvejen er under voldsomt pres.

»MERCOSUR-aftalen lægger op til, at EU skal købe biobrændstof (ethanol) lavet af sukkerrør, som kommer fra det sydlige Brasilien, hvor skoven ryddes for at give plads til landbruget,« siger Gry Bossen, der er politisk rådgiver i miljøorganisationen Verdens Skove, der ligesom andre organisationer som Greenpeace og WWF udtrykker stor bekymring over en kommende handelsaftale med MERCOSUR-landene.

Gry Bossen peger på, at når først en aftale er underskrevet og ratificeret, så har EU ikke flere muligheder for at lægge pres på Brasilien. Så fanger bordet:

»Hvor er det, at EU tror, de kan stille krav? Der er ganske rigtigt et afsnit om bæredygtighed i aftalen, men der følger ingen sanktionsmuligheder med. Der er ingen håndtag at dreje på for at tvinge Brasilien til ikke at rydde regnskoven,« siger Gry Bossen, der har svært ved at se, hvordan EU vil få Brasilien og landets præsident Jair Bolsonaro på ret kurs, når først en aftale er indgået.

Aftale øger presset på regnskoven

Siden Jair Bolsonaro tiltrådte som Brasiliens præsident den 1. januar 2019, har både brasilianske og internationale klimaorganisationer kunnet dokumentere, at det er gået stærkt ned ad bakke i forhold til at efterleve Parisaftalen fra 2015.

Præsident Bolsonaro er politisk gået bevidst efter at svække de myndigheder og institutioner, der har til opgave at beskytte Brasiliens regnskov og andre naturressourcer, og satellitbilleder viser, at skovrydningen i 2019-2020 nåede sit højeste niveau i 12 år.

Samtidig peger kritikere på, at en handelsaftale mellem EU og MERCOSUR-landene yderligere vil lægge pres på især Brasiliens regnskov og græssavanne, fordi en handelsaftale vil sænke tolden på produkter som kød, soja, sukker og bioethanol med 93 procent, hvilket naturligvis – og som aftalen også forventer – vil øge landbrugsproduktionen i især Brasilien.

Ifølge en analyse bestilt af den franske regering vil en handelsaftale betyde en øget afskovning på mellem 25 og 45 procent i MERCOSUR-landene, heraf vil langt den største del blive ryddet i Brasilien.

»Alene på grund af den øgede produktion af oksekød, som handelsaftalen forudser, vil afskovningen i MERCOSUR kunne stige med mindst 25 procent om året over de kommende seks år,« konkluderer den franske tænketank Institut Veblen, der har lavet beregningerne for den franske regering.

Snyd belønnes

I december indsendte Brasilien en ny klimahandlingsplan til FN’s klimasekretariat – en såkaldt NDC (Nationally Determined Constributions, red.). Det skal alle lande, der har underskrevet Parisaftalen gøre hvert femte år, og ideen er, at de nationale handlingsplaner løbende bliver mere ambitiøse, så målet om at begrænse klodens gennemsnitlige temperaturstigning til mellem 1,5 og to grader celsius kan nås.

De brasilianske myndigheder har imidlertid valgt i deres netop reviderede NDC at fastholde landets i forvejen svage målsætninger om at reducere Brasiliens samlede udslip af drivhusgasser med 37 procent i 2025 og 43 procent i 2030 (målt i forhold til basisåret 2005). Men de har også valgt at foretage en regnskabsteknisk manøvre ved at ændre på CO2-opgørelsen for basisåret 2005, der i den seneste NDC fra december 2020 er vokset markant fra oprindeligt 2,1 milliarder ton CO2 til 2,8 miliarder ton CO2.

Der betyder, at Brasilien kan udlede 460 millioner ton ekstra CO2 til atmosfæren inden 2025 – og stadig holde deres klimamål, hvilket også betyder, at Brasilien fortsat kan rydde skov, uden at det går ud over landets reduktionsmål.

»Dermed er Brasilien højst sandsynligt det eneste af de store CO2-udledende lande i verden, der reducerer sine klimamålsætninger efter at have underskrevet Parisaftalen – og dermed forråder både aftalens ordlyd og betydning,« som den brasilianske klimaorganisation Observatório Do Clima skriver i en analyse med titlen NDC og det store CO2-fupnummer: Hvordan Brasilien har reduceret sine målsætninger under Parisaftalen.

Gry Bossen fra Verdens Skove er også uforstående over for, at EU ønsker at belønne et land som Brasilien med en frihandelsaftale, når det kun bliver stadigt mere tydeligt, at Jair Bolsonaro og hans regering bruger alle metoder for at undgå at leve op til Parisaftalen.

»Brasilien har hverken hævet eller sænket deres klimamål, men de har lavet den her regnskabstekniske manøvre, der bevirker, at de pludselig kan udlede langt mere CO2 og stadig leve op til samme målsætninger. Samtidig opfattes MERCOSUR-aftalen af mange som en fjer i hatten til Bolsonaro og hans regering,« siger hun.

Gry Bossen mener derfor, at EU står med et stærkt kort på hånden, som de vælger ikke at benytte.

»MERCOSUR-aftalen er netop et sted, hvor vi kan kræve, at man som et minimum respekterer Parisaftalen. Derfor er det meget skuffende, hvis ikke EU vælger at bruge den mulighed‚« mener Gry Bossen, der peger på, at når først aftalen er ratificeret, er det for sent at stille krav:

»Vi anbefaler derfor, at EU og Danmark i første omgang siger nej til aftalen med MERCOSUR. Vi er nødt til at stille nogle krav i forhold til klimaet – og så genforhandle en ny handelsaftale.«

Jeppe Kofod: Aftale er bedre end ingenting

Men den danske regering vil hverken stoppe processen med at ratificere handelsaftalen med MERCOSUR-landene eller forlange, at aftalen genforhandles.

Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der tværtimod i november sidste år var medunderskriver af et brev til EU’s handelskommissær, Valdis Dombrovskis, om at sætte fart på ratificeringsprocessen.

Den danske udenrigsminister mener ikke, at det er selve handelsaftalen, der er problemet.

»Først og fremmest vil jeg sige, at jeg fuldstændig deler bekymringen. Det er helt afgørende, at skovafbrændingerne stopper. Men problemet med afskovning skyldes ikke en handelsaftale.«

»Hvis valget står mellem status quo, som det er i dag, og så nye tiltag (en aftale, red.), der ganske rigtigt kunne være bedre, så foretrækker jeg det sidste. Det er ikke aftalen, der skaber problemet. Skoven bliver også ryddet uden en aftale,« siger Jeppe Kofod.

– Hvorfor tror du det? En aftale giver netop mulighed for, at Brasilien kan eksportere mere oksekød og bioethanol til EU, og det skaber vel mere skovrydning?

»Fordi aftalen også indeholder afsnit om arbejdstagerrettigheder og klima.«

»Og gør vi ikke noget, har vi ingen håndtag eller andet, vi kan holde MERCOSUR-landene op på. Det er derfor vigtigt, at vi med den her aftale får nogle redskaber, så vi kan fremme vores værdier omkring arbejdsrettigheder og klima.«

»Det er ikke den perfekte aftale, men hellere det end ingen aftale.«

– Du nævner håndtag og redskaber, hvad er det for nogen?

»Aftalen er blandt andet ledsaget af en erklæring om, at den skal bidrage til en bæredygtig udvikling. Fra dansk side vil vi presse hårdt på, for at landene overholder det, som står i aftalen.«

»Det er et valg mellem noget, der godt kunne være bedre, men som trods alt er et skridt i den rigtige retning – og så ingenting.«

– Men ingen sanktionsmuligheder?

»Vi kunne godt ønske os stærkere sanktionsmuligheder, men som sagt slutter kampen ikke med, at vi underskriver en handelsaftale, den begynder her. Falder den på gulvet, har vi ingen redskaber.«

»Vi kunne også skrive os selv ud af muligheden for at påvirke et land som Brasilien ved ikke at være med i aftalen. Men så vil andre bare overtage. Vi har lige set Kina indgå verdens største handelsaftale med de sydøstasiatiske lande, og der er ikke ord om bæredygtighed, arbejdsrettigheder eller klima.«

Modstand internt i EU

Der er dog langtfra enighed om MERCOSUR-aftalen i EU. Lande som Østrig, Frankrig, Irland og Holland er stærkt kritiske over for aftalen og har foreløbig meddelt, at de ikke umiddelbart vil ratificere handelsaftalen. Både på grund af den øgede konkurrence for de europæiske landmænd, men især fordi der er bekymring over Brasilien og præsident Jair Bolsonaros manglende beskyttelse af Amazonas.

Da EU’s handelsministre mødtes i november, sagde den franske handelsminister, Franck Riester, at Frankrig ikke kunne støtte aftalen »uden garantier for at Parisaftalen respekteres, og at aftalen ikke medfører øget afskovning.«

Det ændrer dog ikke ved den positive danske holdning til en handelsaftale med MERCOSUR-landene, siger Jeppe Kofod.

»Jeg deler bekymringen, men ser anderledes på, hvad vi skal gøre ved den.«

»Det er ikke en perfekt aftale, men alternativet er ingenting. Det er en første løftestang til at få indflydelse,« siger Jeppe Kofod.