Interview
Læsetid: 9 min.

Førende forsker i vaccineskepsis: »Vi har et problem med mistillid – ikke misinformation«

I en række europæiske lande er det kun lige omkring halvdelen af befolkningen, som vil lade sig vaccinere, selv om de nye vacciner påviseligt er sikre og virker godt. Vi skal droppe fokus på antivaxxere og tage os af den mere diffuse skepsis, siger professor Heidi Larson, som selv er skeptisk over for ukritisk vaccineoptimisme
En mand bliver vaccineret mod COVID-19 i Lyon. I Frankrig har der traditionelt været en stor vaccineskepsis, fordi mange franskmænd mener, at deres regering er i lommen på medicinalindustrien.

En mand bliver vaccineret mod COVID-19 i Lyon. I Frankrig har der traditionelt været en stor vaccineskepsis, fordi mange franskmænd mener, at deres regering er i lommen på medicinalindustrien.

Jeff Pachoud

Udland
10. februar 2021

»Selvfølgelig er alle de skeptiske spørgsmål om COVID-19-vaccinerne berettigede.«

Heidi Larsons stemme lyder både pædagogisk og indtrængende. For om nogen ved hun, hvilket »emotionelt og kommunikativt minefelt« et interview om vaccineskepsis og vaccinetillid kan være.

»Jeg troede i begyndelsen af pandemien, at COVID-19 ville få skeptikerne til at sænke paraderne. Men globalt er skepsissen blevet mere udbredt. Og som altid tilpasser rygter om vacciner sig de enkelte gruppers livsvilkår og verdenssyn. Det er vi nødt til at forholde os til.«

At jeg personligt er kritisk, men ikke afvisende over for COVID-19-vaccinen, lægger jeg straks åbent frem, da jeg får hul igennem til den 63-årige antropologiprofessor fra London, hvor hun leder Vaccine Confidence Project ved London School of Hygiene & Tropical Medicine.

Bag sig har Heidi Larson et dusin eksperter inden for psykologi, IT, statistik og epidemiologi, der siden 2009 har jagtet løse rygter om vacciner og analyseret afvisning af vacciner – både med meningsmålinger i næsten 150 lande og på sociale medier på mere end 50 sprog. Som The New York Times har formuleret det, »jager hun virale rygter om ægte virusser«. Men Heidi Larson gør sig umage for at have videnskabelig rygdækning i sine udtalelser – og at tale et imødekommende sprog frem for at give den som hård hund.

»Årsagerne til den udbredte mistillid mod vacciner er mange, de er ofte meget diffuse, og villigheden til at lade sig vaccinere er stadig mere volatil,« siger hun.

Det er altså stadig meget svingende, hvor mange der nægter at lade sig vaccinere og af hvilke grunde. Man skal derfor være uhyre forsigtig med at tage enkelte meningsmålinger for gode varer, ikke mindst i en global pandemi hvor der stadig er begrænset adgang til vacciner.

I sommer var villigheden i Europa til at lade sig vaccinere relativt høj. I efteråret gik det noget nedad. Men da flere COVID-19-vacciner efterhånden blev tilladt, og det blev klart, hvor høj virkningsgraden faktisk er, steg tilliden til dem igen, fortæller Heidi Larson. Men i flere europæiske lande sniger villigheden sig kun lige op på over halvdelen af befolkningen.

»Lige nu er der stærkt fokus på vaccineproduktionen. Men om en måned eller to vil vi begynde at se den store kamp om vaccinevilligheden, når vi skal til at vaccinere de bredere grupper. Samtidig kommer vi ud af den europæiske vinter, og dermed vil smitteraterne forhåbentlig også falde,« siger hun.

»Det vil alt sammen påvirke folks tillid til vaccinerne. Jeg håber, det vil gå i den rigtige retning, men jeg ved ikke, hvor optimistisk jeg tør være, selv om den grundlæggende tendens er: Jo mere almindeligt det er at blive vaccineret, desto mere stiger tilliden og villigheden også.«

Trussel mod global sundhed

Et dyk ned i Heidi Larsons forskning viser, hvordan tilliden til vacciner i årtier har været en ideologisk slagmark. I 2019 pegede WHO ligefrem på vaccineskepsis som en af de ti største trusler mod den globale sundhed sammen med bl.a. klimaforandringer.

I sin bog Stuck: How Vaccine Rumors Start – and Why They Don’t Go Away fra 2020 trækker hun på mange års arbejde for UNICEF’s vaccineprogram, hvor det ikke mindst i den tredje verden er blevet åbenlyst, at tillid til vacciner handler om langt mere end tillid til vaccinernes sikkerhed og effektivitet. Det handler i høj grad også om tillid til politik og autoriteter – og om opbakning eller modstand fra religiøse autoriteter.

Således faldt vaccinevilligheden i Indonesien stærkt, efter religiøse ledere satte spørgsmålstegn ved mæslingevacciner. I Nigeria kom det i 2003 til en boykot af UNICEF’s poliovaccineprogram, fordi der gik rygter om, at vaccinen var et vestligt forsøg på at sterilisere muslimer. Det var ved at ødelægge udryddelsen af polio, og det krævede flere milliarder kroners investering at udbedre skaderne.

»Sundhedsmyndighederne tog først ikke rygterne i Nigeria alvorligt,« siger Heidi Larson.

»En fatal fejl, vi kan bide mærke i her i COVID-19-krisen.«

Et andet eksempel er det globale rygte om, at mæslingevaccinen skulle forårsage autisme. Bakket op af forskning fra briten Andrew Wakefield omkring årtusindskiftet skabte det en bølge af skepsis mod mæslingevacciner. At han fik frataget sin doktorlicens, og hans forskning officielt blev gendrevet, lagde ikke mistanken i graven. Tværtimod gjorde det ham i mange vaccinemodstanderes øjne til martyren, der turde rejse sig mod det medicinske establishment – og det bidrog til, at mæslinger atter blussede op i Europa.

Populisternes frihed

I Europa har Heidi Larsons team siden 2015 iagttaget en let fremgang i vaccinetilliden i ellers skeptiske lande som Italien og især Frankrig, hvor regeringens enorme ekstraindkøb af vacciner mod svineinfluenzaen, H1N1-virussen, ellers havde bekræftet mange franskmænds opfattelse af, at regeringen er i lommen på medicinalindustrien.

De helt usædvanligt høje tal i Danmark, hvor 87 procent ifølge HOPE-projektet under Aarhus Universitet er villige til at lade sig vaccinere mod COVID-19, kan myndighederne også kun drømme om i Polen, der har et oplevet et klart fald i tilliden siden 2015.

»Vaccinemodstanden er stærkt organiseret i Polen. Det er virkelig et interessant eksempel,« siger Heidi Larson.

»Antivaccinebevægelsen Stop NOP står stærkt og har støtte helt ind i det polske parlament, hvor de kræver medicinsk frihed for folket. De læner sig selvfølgelig op ad internationale grupper på nettet, men deres succes siger også noget om sammenhængen mellem populisme og vaccinemodstand. Det handler om mistillid til autoriteter, om en fornemmelse af at være styret af eliterne og om en forestilling om, at magten skal ligge i folkets hænder: ’Det er jeres valg, I er folket’,« siger Heidi Larson.

»Vaccinedebatten polariserer og passer godt til populismens grundformer, men vaccineprogrammer handler netop om fælles bestræbelser om at opnå en kritisk masse.«

Også i Tyskland har tilliden været let stigende de seneste år – og dog er der stadig en udbredt vaccineskepsis, der både trækker på en »romantisk ’tilbage til naturen’-renhed«, som Heidi Larson kalder det, og på en skepsis mod den stærke stat, som blandt andet har rødder i den tyske forfatning fra 1949. Efter nazisternes infame udskejelser er det grundlovsfæstet, at staten under ingen omstændigheder må gøre fysisk skade på borgerne. Og det kan vaccinenåle i ellers kernesunde børn og voksne jo udlægges som.

Afhængig af medicinalindustrien

Det er virkelig interessante sammenligninger, tænker jeg, mens Heidi Larson taler. Men spørgsmålet er fortsat: Hvad kan jeg bruge det til, når jeg står foran valget? Skal jeg lade en vaccine sprøjte ind i min krop, en ny mRNA-teknik uden kendskab til mulige langtidsvirkninger? En vaccine, som er udviklet på under ét år i en situation, hvor verdensøkonomien og -borgerne skriger på genåbning? Og en vaccine, hvor det stadig er uvist, hvor længe den holder, og hvilke mutationer den overhovedet dækker?

– Som mange andre tænker jeg, at jeg egentlig er fint tilfreds med, at jeg ikke står forrest i køen …

»Hey, undskyld,« afbryder Heidi Larson.

»Den formulering viser en fed misforståelse. Uanset hvad, så står du absolut ikke først i køen. Vacciner kommer aldrig ud i offentligheden, hvis de ikke først er blevet testet hundredtusinder af gange i flere faser. Så hvis der havde været alvorlige problemer med vaccinerne, ville vi med meget, meget høj sandsynlighed vide det allerede.«

– O.k. Men vi har at gøre med vacciner, der er udviklet ekstremt hurtigt i en pandemi, og hvor der åbenlyst er enorme økonomiske interesser i at få vaccinerne ud så hurtigt som muligt …

»Virussen blev dechifreret ekstremt hurtigt – også på grund af erfaringer fra ebola,« siger Heidi Larson, der i øvrigt er gift med Peter Piot, en af verdens førende aids- og ebolaforskere.

»Men vi må også være ærlige og sige ja, det handler også om interesser. Aktiekurserne er gået op i de firmaer, som har haft succes med at udvikle virksomme vacciner. Men det er faktisk begrænset, hvad de kan tjene på vacciner. De tager store risici, så de skal have investeringerne hjem. Men i sidste ende er det selvfølgelig et faktum, at menneskeheden under COVID-krisen i høj grad er afhængig af medicinalindustrien, en afhængighed som vi ikke bare kan drømme os ud af.«

Stærk teknikfjendtlighed

Modsat for eksempel aids-krisen rammer COVID-krisen i dag ned i en tid med en udbredt bevidsthed om den globale miljø- og klimakrise. I Vesten er der derfor mange, der ser vaccinen som endnu en lappeløsning: At vi bare sparker dåsen længere ned ad vejen, idet vi med »unaturlige« vacciner forhindrer, at vi øger vores naturlige immunsystem og forsvarskræfter. Den slags argumenter får Heidi Larson til at sukke meget dybt.

»Der er en stærk teknikfjendtlighed på vej tilbage,« siger hun.

»Der er også stærk modstand mod GMO og andre indgreb i det, som vi opfatter som det naturlige. Det narrativ passer mRNA-vaccinen perfekt ind i. Men det skyldes en misforståelse af, hvordan vaccinen virker. Du laver ikke rod i dit immunsystem, fordi du får en mRNA-vaccine. Tværtimod aner dit immunsystem ikke, hvad det skal stille op med COVID-19 som en helt ny virus.«

Heidi Larson holder en kort pause, så man kan høre hvordan mails konstant tikker ind på hendes computer.

»Mange skeptikere har et billede af, at man får pøset en masse kemikalier ind i kroppen, og som griber ind i vores immunsystems funktionsmåde. Men det er nærmere som et myggestik, der trigger nogle funktioner i dit naturlige immunsystem. Det træner dit immunsystem til at blive stærkere uden at udsætte dig ukontrolleret for virussen. Det er faktisk langt mindre heftigt end det meste almindelige medicin.«

Igen bliver Heidi Larson tavs i et kort øjeblik.

»Hver gang jeg forklarer de her grundlæggende funktioner, tænker jeg: My God, vi har gjort et elendigt arbejde i formidlingen af, hvad det her går ud på. Så er det ikke så mærkeligt, at folk er mistroiske.«

Diffus skepsis

Heidi Larson parerer tålmodigt mine gængse indvendinger mod en blind tro på vaccinen som den eneste vej ud af COVID-19-krisen. Ved hvert spørgsmål og svar er det tydeligt, at hun har hørt alle argumenter i et utal af varianter – og at de i deres sum er hendes største bekymring.

Selv bruger hun ikke begrebet antivaxxers, fordi det skaber fronter, udgrænser milde skeptikere og dermed bliver et både nemt og farligt fjendebillede. Men faktisk er hun ikke så bange for hårde skeptikere og konspirationsteoretikere, selv om de har de sociale medier som globalt forum.

»Jeg er mere bekymret for de store grupper af tvivlere, der googler sig til alle mulige teorier og forbehold, som står ved siden af fakta om nytte og risici – en udbredt og diffus skepsis,« siger hun og peger på frygten for økonomiske interesser, religiøse forbehold, politiske strukturer og frygten for bivirkninger.

»Derfor plejer jeg også at sige: Vi har ikke et problem med misinformation, vi har et problem med mistillid.«

Lyt – og lær folket

For Heidi Larson og hendes team er der derfor kun én vej at gå: Den lange vej, altså dialogens vej.

»At skabe tillid handler især om at stille de rigtige spørgsmål og lytte. Det behøver ikke være din egen læge, du taler med. Det kan også være med folk, som har specialiseret sig på det her område eller endda chatbots,« siger den amerikanskfødte forsker.

Strengt videnskabelige budskaber fra en ukendt medicinprofessor i hvid kittel opbygger altså ikke tillid, mener hun.

»Det gør derimod skepsis, der bliver taget alvorligt og besvaret sagligt.«

Samtidig skal det kommunikeres mere klart, at det globale mål ikke er, at vaccinere et bestemt antal procent af verdens befolkning for at opnå immunitet. Målet er at nedkæmpe COVID-19 med vacciner som en del af strategien ved siden hygiejneregler og afstand.

»Hvis du er et flyselskab, sælger du ikke flyrejsen og sædet. Du sælger stranden eller besøget ved de gamle venner,« siger Heidi Larson.

»Det skaber modstand, hvis folk føler sig som et nummer i rækken. Du skal ikke lade dig vaccinere, fordi din regering siger det, men fordi du vil have et liv uden COVID-19-indskrænkninger.«

Og Heidi Larson selv? Tvivler hun aldrig på sit foretagende? Egentlig ikke. Men med et suk kalder hun sit job for »rigtig, rigtig hårdt«, fordi vacciner vækker så mange vrede følelser.

»Jeg får tit rasende mails fra folk, der har mistet familiemedlemmer og er overbevist om, at det skyldes vacciner,« siger professoren.

»Det kan jeg ikke gendrive i hvert enkelte tilfælde. Jeg kan kun pege på de videnskabelige undersøgelser og på, hvad vacciner sparer menneskeheden for.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forståelsen for den eksponentielle vækst, samt at man skal passe på dig og ikke kun mig, er ikke hvermandseje :-)

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Inge Lehmann, jens christian jacobsen, Claus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

DR meddeler - nogle dage forsinket - at der er godt nyt for vaccinekampagnen i Tyskland, da BioNTEch/Pfizer er på vej til at tage et nyt produktionsanlæg i Marburg (Hessen) i brug.

Vi er endnu ikke kommet igennem med den information, at EU-landene har koordineret deres vaccinekampagner. Det vil bl.a sige, at også kongeriget Danmark får vacciner efter fordelingsnøglen. For det andet er medarbejdere i sundhedssektoren i DK begyndt at sige nej tak til AstraZenecas vaccine, og så vokser afhængigheden af BioNTEch/Pfizers vaccine.
Der er godt nyt for vaccinekampagnen i Danmark. Og det sker i Hessen.

jens christian jacobsen

Imens vi venter på at Sputnik V godkendes af EU.
Hvorfor går Danmark ikke enegang og godkender vaccinen?

Jørgen Mathiasen

Så har DR rettet sin overskrift.
Det var da altid noget.

Jens Christian Jacobsen hvorfor skulle Danmark gøre det?

De danske myndigheder bruger nøjagtigt, de samme kriterier som EMA.

Bent Nørgaard, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Her i Danmark tror jeg ikke på den store skepsis, snarere på den lille ulydighed

Jørgen Mathiasen

Det begynder at blive lidt uklart, hvor "Sputnik V" står:

03.02.2021 citerede ARD vaccinechef Thomas Mertens, Robert Koch-instituttet, for at sige, at Rusland i følge russiske kilder allerede 2 uger tidligere havde bedt om en godkendelse af Sputnik V hos EMA, men han har ikke set papirerne. [https://www.tagesschau.de/inland/sputnik-impfstoff-mertens-101.html]

men 10. Feb. 2021 (i dag) tweeter Thomas Senderowitz:
»Bare så der ikke er tvivl: Det er endnu ingen ansøgning om godkendelse for Sputnik V. Og som følge heraf kan vaccinen - naturligvis - ikke tages i brug.«

Jeg tror ikke på misforståelser af de russiske kilder, og Sputnik V er åbenbart langt fra en godkendelse.

Per Christiansen

Jeg er fuld af respekt for dem der ikke vil modtage vaccine.
Det er de i deres gode ret til.
Men det må uværdigt indebære nogle begrænsninger for disse mennesker.
Brug af offentlige transport, stører forsamlinger mv.
Det hører jeg ikke dem anerkende, tværtimod .
Problemet med vaccine skeptisk er udelukkende fordi at den kollektive erindring om dødelige eller lemlæstede sygdomme er væk, fra deres bevidsthed.
Samt en ikke uvæsentlig misinformation på nettet.
Jeg er af den årgang hvor man fik vaccine for polio, kopper, tuberkulose mf.
Nogle af sygdomme som er i vækst igen pga misinformation.

Jørgen Mathiasen

Det har været redaktionelt kritiseret her i spalterne, at corona-vacciner bliver godkendt og ibrugtaget efter en normalprocedure. Det har blandt andre den tyske regering insisteret på, og så vidt jeg ved, også de tre andre i vaccine-alliancen. Grunden er, at man vil imødegå indlæg som det sidste af Esben Lykke, han har nemlig mange meningsfæller i Forbundsrepublikken, Frankrig og Italien.

Sundhedsstyrelsen (DK) holder sikkert et øje med bivirkninger, men inden det bliver til nye opførelser af Ibsens »En Folkefiende« her i spalterne, er det vigtig for danske patienter at vide, at Thomas Senderowitz, Lægemiddelstyrelsen, tager et medikament i nøje betragtning, og at det sker uafhængigt af både politik og erhvervsinteresser.

Jeg tvivler ikke på, at Senderowitz er en meget samvittighedsfuld mand, men i dette tilfælde får han assistance af større kræfter, idet nemlig lægemiddelstyrelser i hobetal holder øje med corona-vaccinerne og deres virkning. Skulle de danske myndigheder altså sove i timen, er andre vågne, og det kan man også gå ud fra - hvis man som Lykke vil undgå sammensværgelsesteorier - at medierne i talrige lande er.

Jeppe Lindholm

Hvis det kan hjælpe børn og unge tilbage på skolebækken, så skal de stå forrest i vaccinekøen. Deres psykiske situation er ved at være kritisk og kan udvikle sig til varige skader for livet. Og det er en helt utålelig situation.

jens christian jacobsen

@ Jørgen Mathiasen. I setdet for at læse hvad tyske journalister tror vil jeg anbefakle at gå til kilden. i the Lancet. Den er frit tilgængelig på nettet.
Her er der ikke tale om synsninger og Ruslandsfotrskrækkelse, men om facts.
@ Inge Lehmann. Det skal Danmark gøre fordi jo flere der bliver vaccineret med sikre (læs: sikre) vacciner som fx Sputnik V, jo hurtigere opnås flokimmunitet, åbninger af samfundet osv. Og EMAs godkendelser har ikke resulteret i forsyningssikkerhed. Desuden har enhver suveræm stat lov til at gennemføre foranstaltninger der i krisesituationer fremmer statens borgeres helse. Vi er endnu ikke helt underlagt EU.

Jeppe Lindholm

Når man er gammel er livet ved at ebbe ud og alt er sådan lidt leverpostej farvet. Det meste er oplevet. Eller også ikke. Sådan er det. Punktum.

Men er man 15 år er man i livets overhalingsbane på alle livts forhold. Den mest intense tid i livet, ja selv livet. ALT skal opdages, udforskes og afprøves. Det er her resten af ens liv tager form.

Og det er intet mindre end det vi lige nu fornægter de unge mennesker. Selv livet, selv meningen med livet. Derfor er det af absolut afgørende betydning at få de unge sendt tilbage til skolebækken, tilbage til livet før de visner før det hele starter.

Og det er derfor børn og unge skal frem i aller forreste række for vaccination. Så de kan leve de år, som er livets aller vigtigste.

Er man gammel, som jeg selv, har man haft sin chance. Og livet har lært os gamle at tage det som det nu kommer. Og det helt uden tragedie om bevistheden om livet lakker mod enden. Livet er som livet nu er i alderen.

De unge skal slippes fri igen. Det kan ikke gå hurtigt nok. Og min vaccine må de gerne få.

Arme Jeppe L. ,
der er nok vacciner, så tag dit stik og med god samvittighed...

Gunilla Kurdahl

Måske er det tid til at Information laver et lignende interview med Christine Stabel Benn.