Langsomme Samtaler
Læsetid: 13 min.

Den første sorte Harvardprofessor i økonomi: Racisme er ikke det største problem for sorte i USA

Et opgør med den store ulighed mellem sorte og hvide i USA i dag kræver ifølge den amerikanske økonom Glenn Loury et stort arbejde med at reformere skoler, lokalsamfund og institutioner og et engagement i udviklingen af sortes muligheder og færdigheder
Et opgør med den store ulighed mellem sorte og hvide i USA i dag kræver ifølge den amerikanske økonom Glenn Loury et stort arbejde med at reformere skoler, lokalsamfund og institutioner og et engagement i udviklingen af sortes muligheder og færdigheder

Jesse Jacob

Udland
27. februar 2021

Langsomme samtaler findes også som ugentlig podcast. Du kan høre den her eller ved at søge på ’Langsomme samtaler’ i din podcast-app.

Glenn Loury er ked af det, han selv siger. Det forklarer han med et suk og en træt trækning i ansigtet. Men han mener, det er sådan, det forholder sig, og derfor siger han det: De mange, der i dag deltager i demonstrationer mod diskrimination, kritiserer det hvide herredømme i Amerika og engagerer sig i det store opgør mod racisme, fører ikke den rigtige kamp for lighed mellem sorte og hvide i USA:

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Løvborg

"Omkring 300 sorte bliver hvert år dræbt af politifolk. Men der er altså 8.000 afroamerikanere, som bliver dræbt i de her lokalsamfund hvert eneste år. 300 over for 8.000."

Gee, whiz. Gad vide om det ville hjælpe disse lokalsamfund, hvis beboerne kunne stole på at politiet var til for at hjælpe dem, frem for kun at kunne se politiet som endnu en voldelig bande man skal holde afstand til.

(Om et mord begås af kriminelle eller af statsmagten kan jo være det samme, ikke?)

Jeg forstår heller ikke hvorfor vi i Danmark tager det så ilde op når folk dør i dansk politis varetægt... der begås trods alt en 50 mord om året i Danmark, så må det vel være på sin plads at politiet også for lov til at slå et par stykker ihjel.

...

»Halvdelen af disse mord involverer sorte som forbryder eller offer – og de sorte er vel at mærke kun en ottendedel af befolkningen. Det er den største dødsårsag blandt unge afroamerikanske mænd. Det er et meget, meget alvorligt adfærdsproblem, som ikke på nogen sammenhængende måde kan forklares med racisme.«

Den højere kriminalitet blandt sorte amerikanere kan ikke forklares med racisme? Det faktum at mange amerikanske storbyer har store koncentrationer af fattige sorte kan ikke forklares med racisme?! Skal vi virkelig tro at en sort amerikaner med ph.d. i indkomstfordeling ikke har hørt om "redlining"?! Jeg er målløs.

Troels Ken Pedersen, Elisabeth From og Ole Frank anbefalede denne kommentar

@ Søren Løvborg,

"Jeg forstår heller ikke hvorfor vi i Danmark tager det så ilde op når folk dør i dansk politis varetægt".

Jeg håber, jeg har misforstået dig. For det er en ganske underlig og fuldstændig fuldstændig absurd menneskesyn, du her giver udtryk for, Søren Løvborg.

Alle tabte menneskelig er et for meget. Man kunne jo også overføre dette menneskesyn til sundhedsvæsenet, der altid knap kapacitet. Og postulere, at borgere med kriminel baggrund bør bagerst i køen. - Eller borgere med ringe indtjening og dermed ringe skattebetaling bør vige pladsen for dem med større indkomst.

Gustav Alexander

Søren Løvborg,

Du misforstår årsagssammenhængen mellem racisme of sociale problemer. Det er ikke racisme, der skaber social ulighed. Det er social ulighed, som skaber racisme, hvilket i nogen grad også lader til at være forfatterens pointe.

Vi kan aldrig løse minoriteternes problemer, hvis vi (mis)forstår racisme, som værende uafhængigt af en socio-økonomisk kontekst. Det er betinget af den. Ser vi på slaveriet i USA historisk, så giver det heller ikke mening at tro, at man bortførte og myrdede utallige afrikanere til USA, fordi man hadede dem. Der eksisterede et forudgående økonomisk ræsonnement og system - plantageøkonomien - der herefter gjorde det belejligt at se afrikanere som værende mindre værd. Den økonomiske logik drev det kulturelle syn.

Slaveriet bærer en forfærdelig kulturel arv, der uden tvivl også præger amerikanske spørgsmål om racisme i dag. Racismens årsag skal imidlertid findes i det daværende - og nuværende! - klassesamfund. Uden systematisk fattigdom er der ikke en mindreværdig position og uden en mindreværdig position er der, lidt simplistisk opstillet, ikke en tilgængelig racisme, der kan kanaliseres.

Det er også her, hvor man kan bekymre sig ifht den ellers velmenende amerikanske identitetspolitik. Der tales om racisme og representation, men de økonomiske spørgsmål, der netop besegler tilstanden i sine sociale og kulturelle konsekvenser anfægtes ikke. I stedet stiles der efter en slags politisk korrekt omformulering af Apartheid, hvor hvide og sorte ikke kan tale sammen og antages ikke at kunne forstå hinanden, fordi hvide mennesker altid er 'priviligerede'. Her underkender man jo så det blotte faktum at selvsamme socio-økonomiske processer, der har skabt det amerikanske samfunds enorme racisme, også betinger den tidligere industrielle, hvide middelklasses forfald og degeneration til overførselsindkomster og stofmisbrug. Den hvide fentanyl junkie i Detroit har ikke et mere positivt forhold til politiet, end afro-amerikaneren, der bor i en ghetto og han/hun er ikke en tøddel mere 'priviligeret'. Fokuserer man i stedet på den sekteriske identitetsspolitik, der postulerer et universelt privilegium samt en forståelse, der altid betinges af vores hudfarve, ja så forblindes man for de naturlige alliancer, der burde eksistere på tværs af identitære spørgsmål. Afroamerikaneren har alt til fælles med den deindustrialiserede hvide underklasse. Her tjener demokraternes og republikanernes fokus på henholdsvis 'politisk korrekt' identitetspolitik samt 'hvid' identitetspolitik kun til at splitte mennesker med grundliggende sammenfald i interesser og derved styrkes de undertrykkende strukturer.

Mikael Velschow-Rasmussen, Bo Klindt Poulsen , Søren Andersen, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Bjørn Pedersen, Steen K Petersen, Jan Damskier og Tonny Helleskov anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Når først Kina og andre dele af sydøst asien overtager føringen økonomisk og militært i verden bliver det os og vores børn, som skal sy billigt tøj til den ny rige verdensdel.

Jeg synes det er et slapt interview; især der hvor Lykkeberg foreholder Loury, at han var (er?) tilhænger af Reagans økonomiske politik. Og lader sig spise af med vage ytringer og undvigelser. I hvor høj grad kan man stole på Loury?

Anders Olesen, Troels Ken Pedersen, Søren Dahl og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

Gert Romme: Du misforstår mig, ja. Det var netop ment som en sarkastisk kommentar til Loury's argument om at Black Lives Matter ikke burde fokusere så meget drab begået af politiet, når politiet nu "kun" dræber cirka èn om dagen, og der jo også begås så mange andre drab.

Jeg skal beklage at dette ikke var tydeligt nok; jeg må blankt erkende at mine øjne var ved at trille ud af hovedet mens jeg læste dette interview, og det gik ud over korrekturen.

Troels Ken Pedersen, Carsten Hansen, Jens Thaarup Nyberg, Elisabeth From og Gert Romme anbefalede denne kommentar