Nyhed
Læsetid: 5 min.

Nu går Erdogan efter Boğaziçi-universitetet – Tyrkiets sidste intellektuelle bastion

Studerende og professorer ved Tyrkiets mest hædersfulde læreanstalt, Boğaziçi-universitetet, er i oprør over præsident Recep Tayyip Erdogans udnævnelse af en loyalist som dekan. Dramaet markerer et nyt kapitel i præsidentens felttog mod landets sidste uafhængige institutioner
Med udnævnelsen af loyalisten Melih Bolu som dekan kan Bogazici-universitetets uafhængighed være noget, der hører fortiden til for første gang i 158 år, og mere end 100 studerende er blevet arresteret, siden protesterne begyndte i januar.

Med udnævnelsen af loyalisten Melih Bolu som dekan kan Bogazici-universitetets uafhængighed være noget, der hører fortiden til for første gang i 158 år, og mere end 100 studerende er blevet arresteret, siden protesterne begyndte i januar.

Zeynep Kuray

Udland
20. februar 2021

I årevis gik de og troede, at de var urørlige. De var fuldstændig overbeviste om, at universitetets status som en af verdens mest prestigefyldte læreanstalter gav dem en slags immunitet mod den type angreb fra landets herskerklasse.

Men turen er nu kommet til Bogazici – Tyrkiets skinnende lys på bakken, som nogle kalder universitetet med den fantastiske udsigt til Bosporus-strædet i millionbyen Istanbul.

I begyndelsen af januar udpegede præsident Recep Tayyip Erdogan via dekret loyalisten Melih Bolu som dekan og krænkede dermed universitetets årtier lange tradition for at vælge dekanen ved konsensus.

Siden har der været åbent oprør på campus. Studerende, professorer og alumneforeninger har organiseret protester, demonstrationer og støtteaktioner i og uden for Tyrkiet. Præsidentens kritikere siger, at han er i færd med at afvikle landets sidste uafhængige institutioner i et forsøg på at dominere både det sociale og kulturelle i Tyrkiet.

»Erdogan sidder allerede tungt på det politiske, så nu går han direkte efter landets sidste intellektuelle bastion. Han bryder sig ikke om fritænkere, så nu vil han kontrollere alt, inklusive forskning og kulturliv,« siger Osman Kaya, alumne fra Bogazici-universitetet, til Information.

Siden kupforsøget i 2016 har præsident Erdogan opnået en enorm magt over landets institutioner. Han har konsekvent brugt undtagelsestilstanden til at gå efter både fjender og kritikere. I månederne op til kupforsøget gik han faktisk efter landets akademikere, men af ukendte grunde slap Bogazici dengang med skrækken.

»Ingen troede, at Bogazici ville blive offer for hans udrensninger. Lige siden har alle levet i en slags boble, men nu kommer han med fuld styrke,« siger Osman Kaya.

Tyrkiets kronjuvel mister uafhængigheden

Bogazici-universitetet rangerer blandt de øverste 200 på en liste over 1.500 topuniversiteter verden over. Det blev grundlagt i 1863 af Cyrus Hamlin, bror til Hannibal Hamlin, der var vicepræsident for USA’s daværende præsident Abraham Lincoln.

Bogazici har i flere generationer været kendt som et hjemsted for studerende med forskellige politiske synspunkter, og sammenlignet med andre tyrkiske universiteter har Bogazici skilt sig ud ved at skabe en atmosfære, hvor politiske skel aldrig for alvor har ført til betændte konfrontationer.

Tolerancen lod sig også manifestere i 1990’erne, da institutledere nægtede at implementere det kontroversielle tørklædeforbud, som blev indført af den ekstremt sekulære stat, der regerede landet, inden Erdogan overtog magten. Bogazicis uafhængige ledelse har til enhver tid fastholdt et mantra om, at retten til uddannelse kommer før alt andet.

Men med udnævnelsen af Melih Bolu som dekan, en mand som menes at have tætte forbindelser til det regerende parti, kan universitetets uafhængighed være noget, der hører fortiden til for første gang i 158 år.

»Ingen af de mere end 400 akademikere i Bogazici blev hørt i udvælgelsesprocessen. Bolu blev valgt til stillingen af et udvalg fra regeringens såkaldte Øverste Uddannelsesråd, hvor der ikke sidder et eneste medlem fra Bogazici,« skriver Tyrkiet-forskerne Ayse Candan og Kemal Kirisci for tænketanken Brookings Institution.

LGBT’erne agerer spydspids

Mere end 100 studerende er blevet arresteret, siden protesterne begyndte i januar. Hele affæren blev langt mere dramatisk, da Bogazicis LGBT-klub tog del i protesterne med en farverig protestaktion, som regeringen aggressivt har udnyttet til at slå hårdere ned på protesterne.

Ved en af demonstrationerne på campus fremviste dele af universitetets LGBT-miljø angiveligt et maleri, der forestiller Islams helligste sted – Ka’baen, den sorte kubiske bygning i moskeen i Mekka – overmalet med LGBT-farver. Aktionen skabte så stor omtale, at regeringsvenlige medier formåede at bortlede opmærksomheden fra den egentlige problematik omkring Bogazicis uafhængighed.

»Nogle af demonstranterne mener nu, at det måske var en strategisk fejl af LGBT-klubben. Regeringen har udnyttet episoden og haft succes med at vende folkestemningen mod protesterne,« siger Osman Kaya.

I regeringsvenlige medier har man fremstillet demonstranterne som en flok »perverterede« studerende, der befinder sig i en slags unormal mental tilstand. Demonstranterne nægter dog at give efter trods massiv modgang, som også delvist er forårsaget af pandemiens restriktioner. Studenterforeninger har opfordret fagforeninger og politiske partier til at deltage i protesterne, indtil Melih Bolus udnævnelse trækkes tilbage, eller han selv vælger at trække sig.

»Vi ønsker ikke en udnævnt dekan. Vi ønsker vores egen valgt af vores eget universitet,« siger Ardis Canturk, 23 år, der læser til ingeniør, og som stadig deltager i de daglige protester, til The New York Times.

»Typisk privilegerede sekulære«

Præsident Erdogans tilhængere har over de seneste uger fremstillet hele affæren som en kamp mod en overprivilegeret sekulær elite, der har kontrolleret landets uddannelsesinstitutioner i flere årtier.

Hilal Kaplan – en alumne fra Bogazici, som bærer tørklæde – har i et regeringsvenligt medie sammenlignet Erdogans kamp for konservative tyrkere med Malcolm X’ kamp for sorte amerikanere.

»De vil sætte sig imod dig med deres arrogance,« advarede hun den nye dekan i sit indlæg.

»Jeg forventer, at du fortsætter din vej uden at bekymre dig om dem. Bogazici tilhører ikke kun eliten, men hele nationen.«

Langt de fleste studerende på Bogazici ser dog ikke affæren gennem dette prisme. For dem har universitetscampus altid været et tolerant sted, hvor alle er velkomne, sekulære såvel som konservative.

»Universitetet har altid været en offentlig institution, der er åben for alle studerende, så længe man fik gode karakterer ved de nationale optagelsesprøver, hvor alle dømmes efter samme standarder,« forklarer Osman Kaya.

Mange unge i Tyrkiet udtrykker frygt for, at præsident Erdogans forsøg på at skabe en »from generation af tyrkere« vil skræmme progressive og liberale unge væk fra landet. Officielle tal understøtter faktisk hypotesen om, at et braindrain finder sted i Tyrkiet i øjeblikket.

Ifølge officielle data steg antallet af mennesker, der emigrerede fra Tyrkiet i 2019 med to procent sammenlignet med året før. Af de i alt 330.000, der flyttede til udlandet i 2019, var 40 procent mellem 20 og 34 år. Mange unge tyrkere føler sig ikke længere hjemme i Tyrkiet, enten fordi de frygter for deres fremtidsmuligheder, eller fordi de decideret frygter for deres sikkerhed.

»Det eneste sted, hvor jeg følte mig sikker, var på universitetet. Du kan ikke forestille dig, hvor meget det forstyrrer os at se denne institution på denne måde omgivet af barrikader alle vegne,« siger en studerende fra Bogazici til nyhedsmediet Reuters.

Osman Kaya har ønsket at optræde anonymiseret. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det enevældige diktatur udvikler sig under Erdogans ledelse.

Carsten Hansen, jens christian jacobsen, Mads Greve Haaning, Marianne Stockmarr, Erik Jerlung, John Scheibelein, David Zennaro og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Det er den tyrkiske befolknings eget ønske at deres medborgere, og dem selv, skal undertrykkes. Nogle kulturer har det bare bedre med "en stærk mand" ved roret. F.eks. en majoritet af tyrkere... og amerikanske højreorienterede. Det vil såkaldte progressive kalde "gammeldags", da disse tror at tid bevæger sig i en særlig retning, med et særligt mål for øje... men, nej, de er hverken "gammeldags" eller "tilbagestående" eller noget andet. Det er bare sådan det er. Det er jo den tyrkiske "demos", der bestemmer hvordan deres "demo-krati" ser ud.

Og mon ikke vi selv vil bevæge os mere i samme retning? Vi blev kun demokratiske fordi det var prestigefyldt at have liberale, demokratiske ideer. Vi - eller vores overklasser som bestemmer hvilken retning "vi" skal dreje - vil ændre vores idealer for hvad den gode styreform er, hvilke rettigheder og pligter man bør have, alt efter hvem de mest magtfulde i vores del af verden er, og hvilken ideer der bliver populære blandt dem. Demokrati er ikke produktions-mæssigt særligt effektivt. Der kan ikke sælges særlig mange iPads på, at spilde tiden på at interesserere sig for hvordan samfundet bør se ud, når den slags kan udliciteres til en lille gruppe "eksperter". Og tænk da bare på hvor grønt et sådan fremtidigt samfund ikke ville kunne se ud... ;-)

Tyrkiet er ved at blive en regional stormagt. Så glem alt om sanktioner, for jo mere magt, rigdom og status man har som stat, jo mindre risiko for sanktioner for...hvad som helst. Herfra et stort, fedt... "Nå, det var da ærgeligt. Held og lykke med at gøre hvad end i har tænkt jer at gøre ved det" til de studerende.

Per Christiansen

En stat som EU bør begrænse kontakten med.