Nyhed
Læsetid: 5 min.

Nu går Erdogan efter Boğaziçi-universitetet – Tyrkiets sidste intellektuelle bastion

Studerende og professorer ved Tyrkiets mest hædersfulde læreanstalt, Boğaziçi-universitetet, er i oprør over præsident Recep Tayyip Erdogans udnævnelse af en loyalist som dekan. Dramaet markerer et nyt kapitel i præsidentens felttog mod landets sidste uafhængige institutioner
Med udnævnelsen af loyalisten Melih Bolu som dekan kan Bogazici-universitetets uafhængighed være noget, der hører fortiden til for første gang i 158 år, og mere end 100 studerende er blevet arresteret, siden protesterne begyndte i januar.

Med udnævnelsen af loyalisten Melih Bolu som dekan kan Bogazici-universitetets uafhængighed være noget, der hører fortiden til for første gang i 158 år, og mere end 100 studerende er blevet arresteret, siden protesterne begyndte i januar.

Zeynep Kuray

Udland
20. februar 2021

I årevis gik de og troede, at de var urørlige. De var fuldstændig overbeviste om, at universitetets status som en af verdens mest prestigefyldte læreanstalter gav dem en slags immunitet mod den type angreb fra landets herskerklasse.

Men turen er nu kommet til Bogazici – Tyrkiets skinnende lys på bakken, som nogle kalder universitetet med den fantastiske udsigt til Bosporus-strædet i millionbyen Istanbul.

I begyndelsen af januar udpegede præsident Recep Tayyip Erdogan via dekret loyalisten Melih Bolu som dekan og krænkede dermed universitetets årtier lange tradition for at vælge dekanen ved konsensus.

Siden har der været åbent oprør på campus. Studerende, professorer og alumneforeninger har organiseret protester, demonstrationer og støtteaktioner i og uden for Tyrkiet. Præsidentens kritikere siger, at han er i færd med at afvikle landets sidste uafhængige institutioner i et forsøg på at dominere både det sociale og kulturelle i Tyrkiet.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det enevældige diktatur udvikler sig under Erdogans ledelse.

Gert Romme, Carsten Hansen, jens christian jacobsen, Mads Greve Haaning, Marianne Stockmarr, Erik Jerlung, John Scheibelein, David Zennaro og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Det er den tyrkiske befolknings eget ønske at deres medborgere, og dem selv, skal undertrykkes. Nogle kulturer har det bare bedre med "en stærk mand" ved roret. F.eks. en majoritet af tyrkere... og amerikanske højreorienterede. Det vil såkaldte progressive kalde "gammeldags", da disse tror at tid bevæger sig i en særlig retning, med et særligt mål for øje... men, nej, de er hverken "gammeldags" eller "tilbagestående" eller noget andet. Det er bare sådan det er. Det er jo den tyrkiske "demos", der bestemmer hvordan deres "demo-krati" ser ud.

Og mon ikke vi selv vil bevæge os mere i samme retning? Vi blev kun demokratiske fordi det var prestigefyldt at have liberale, demokratiske ideer. Vi - eller vores overklasser som bestemmer hvilken retning "vi" skal dreje - vil ændre vores idealer for hvad den gode styreform er, hvilke rettigheder og pligter man bør have, alt efter hvem de mest magtfulde i vores del af verden er, og hvilken ideer der bliver populære blandt dem. Demokrati er ikke produktions-mæssigt særligt effektivt. Der kan ikke sælges særlig mange iPads på, at spilde tiden på at interesserere sig for hvordan samfundet bør se ud, når den slags kan udliciteres til en lille gruppe "eksperter". Og tænk da bare på hvor grønt et sådan fremtidigt samfund ikke ville kunne se ud... ;-)

Tyrkiet er ved at blive en regional stormagt. Så glem alt om sanktioner, for jo mere magt, rigdom og status man har som stat, jo mindre risiko for sanktioner for...hvad som helst. Herfra et stort, fedt... "Nå, det var da ærgeligt. Held og lykke med at gøre hvad end i har tænkt jer at gøre ved det" til de studerende.

Per Christiansen

En stat som EU bør begrænse kontakten med.