Analyse
Læsetid: 5 min.

GameStop-fidusen var en tvivlsom David mod Goliat-fortælling

Al sympati samlede sig om de småinvestorer, der i sidste uge konspirerede om at påføre Wall Streets storspekulanter enorme tab. Men ser man nøjere efter, er der ikke nogen entydige helte og skurke i aktieeventyret
I New Yorks gader demonstrerer republikanere imod investeringsappen Robinhood og for Reddit-gruppen WallStreetBets.

I New Yorks gader demonstrerer republikanere imod investeringsappen Robinhood og for Reddit-gruppen WallStreetBets.

Zuma / SplashNews.com

Udland
6. februar 2021

I sidste uge af januar steg kursen på aktier i GameStop – en skrantende kæde af videospilsbutikker – med 323 procent på en uge og 1.700 procent i forhold til måneden før. I selskabet foregik der ingen aktiviteter, der kunne begrunde en så dramatisk kursstigning. Dets grundlæggende økonomiske forhold var uændrede. Der var altså tale om en spekulativ boble – men en usædvanlig en.

For alle bobler gælder, at nogle investorer kommer ind og ud i rette tid og kan indkassere store gevinster, mens andre kommer til for sent eller bliver hængende for længe og må tåle store tab. At koble sig på spekulative bobler minder altså om at spille roulette på et kasino med investeringsformidlerne – som eksempelvis småinvestorplatformen Robinhood – i rollen som ’huset’.

GameStop-boblen er speciel, fordi den udfordrer de to mest gængse tolkninger af finansmarkedernes måde at fungere på.

Ifølge den første tolkning tjener finansmarkederne det fornuftige formål, at de effektivt kan flytte kapital fra ringe præsterende virksomheder til virksomheder med stærkt økonomisk grundlag.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Mere end en fidus var Gamestop en aktion, en demonstration af hvor sårbar den amerikanske økonomi er, givet dens karakter af casino for de kapitalstærke. Slående var det også, hvilket denne artikel ikke gør noget ud af, at Robinhood standsede køb af aktien (hvilket afbrød de små køberes aktion), mens salg af aktien fortsat var muligt (hvilket var i hedgefondens interesse).

Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Det er en åbenlyst manipulerende indlæg, idet at selve kernen af sagen ikke forklares.
Uklarhed omkring mekanismerne giver forfatteren plads til at lave urimelige sammenligninger med pyramidespil.
Fakta er, at hedgefunds har shortet mere end 100% af alle aktierne.
Fakta er, at hedgefunds dermed har forpligtet sig til at tilbagekøbe samtlige aktier til dagsprisen, uanset hvor høj den er.
Fakta er, at når hedgefunds løber tør for tid og tvinges til at tilbagekøbe, så vil efterspørgslen og dermed prisen stige voldsomt - uanset hvor høj prisen allerede er.
Fakta er, at så længe flertallet holder på aktierne, så vil langt hovedparten af småinvestorene komme ud af det med store gevinster, selv hvis de har købt sig ind ved kurs 400 (sidste år var kursen 20, laveste kurs 4).
Fakta er, at hedgefunds gang på gang har deltaget i prismanipulation på samme måde, og IKKE er blevet straffet af SEC.
Fakta er, at når hedgefunds laver store short bets imod virksomheder, følges det MEGET OFTE af direkte ULOVLIGE handlinger, som at sprede falske nyheder til medier, anvende forfalskede dokumenter (forfalskede aktier) osv.

Og dermed er det også et fakta at denne tidligere regeringsrådgiver har valgt et manipulerende perspektiv i sin artikel, der er til fordel for de etablerede store spillere på aktiemarkedet, specielt for hedgefunds.

Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, Emil Davidsen, Morten Søfting, Peter Beck-Lauritzen, Anders Jørgensen, Jann Ringtved, Alvin Jensen, Jens Ole Mortensen, Bjarne Jensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Hmmm, svært ikke at komme til 2 muligheder her:
Forfatteren har ikke forstået hvad det er han egentlig skriver om.
Forfatterens indlæg er at betragte som en forvrænget partsindlæg hvor motivet bag forvrængningen så kan være alles gæt.

Jens Ole Mortensen

Jamen hvorfor oprettes der ikke hedgefonde for småinvestorer? F. eks. ATP kunne oprettes som en hedgefond. Ol. pensionsselskaber i Europa og USA i tider hvor mange virksomheder har svært ved at få det til at løbe rundt kunne de shorte. Reddit , store grupper på Facebook ol. Kunne ligeså starte hedgefonde, hvor de optagne medlemmer består af småinvestorer., som kan shorte i krisetider. Jeg skulle gerne risikerer 10000 kr.
Som jeg ser det har shorting den effekt at man undgår de store børskrak. Man kan slippe af med aktier inden de helt mister værdi. Men hvis man låner til 100, sælger til 100 og betaler lånet tilbage til 80. Er der nogen som mister 20. Mit gæt er at det bliver tørret af på pensionskasser og mindre investorer. Men de får også noget ud af det.
Nogle økonomer siger at aktiebeholdninger og værdipapirer , langt overstiger det de skulle have rod i. Firmaers egentlige værdien af råstoffer, reelle penge blandt befolkningen, mikroøkonomi osv. Men når man med planøkonomiske tiltag forhindrer at disse finansbobler springer og det bliver jævnet ud. Så kan aktieværdier bare stige og stige.
Men et barn kan regne ud , at når værdien er så meget ude af trit med værdierne af ressourcer, firmaer, arbejdskraft . Så er det i høj grad imaginære penge. Som kun eksisterer fordi man tror at de eksisterer og kan få andre til at tro det. Ligesom de berømte tulipaners himmelflugt.
På den måde er også små investorers investeringer overvurderet i egentlig værdi. Så systemet handler om planøkonomi, propaganda og indoktrinering i at det varer evigt.
For at blive medlem af en hedgefond skal man have mindst 1 million doller , tror jeg det er. Man betaler et kontingent. 2 % i gebyr og 20 % af fortjeneste går til formanden. Desuden optages der kun prominente medlemmer . Altså det man ser som elite.

Jeg må indrømme at jeg ikke forstår mig på mainstreamøkonomi . Det er endnu mere kedeligt end politik.
Det er derfor jeg stiller spørgsmålet - Hvorfor er der ikke hedgefonde med de samme friheder som hedge fonde har, for små investorer som f.eks. pensionskasser som ATP ol. Så kan jeg ud fra svarene eller stiltiende samtykke . Danne mig et indtryk af hvordan vores økonomi fungerer.
Det handler ikke om mainstream økonomi. For under alle omstændigheder . Har værdipapirerne mistet forbindelsen til den almindelige økonomi og verden og er overvurderet. Det er som med tulipanerne . Hvis ingen mere tror på det. Vil værdien rasle ned. Det er næsten en naturlov.
Iflg. Finansministeriets egne beregninger er værdien af aktiebeholdninger i Danmark , siden, omkring skiftet fra 70erne til først i 80erne, steget 1500 % hvor bmp, penge i det offentlige og penge blandt folk . i forhold til inflationen . Kun er steget en smule.

Personligt syntes jeg liberalisme og aktiemarked er en god løsning. I fald hvis der er balance mellem ressourcer og aktieværdi. Hvad der altid vil være hvis man ikke regulerer med disse planøkonomiske tiltag. Der vil altid være en balance. Bliver et råstof sjældent. Som mange af de vi bruger i elektronikken. Vil efterspørgslen få det til at stige i pris.
Hvorfor er denne kilde til penge, via hedgefonde kun forbeholdt en meget meget snæver kreds af rige og prominente mennesker ?

Eva Schwanenflügel

Jeffrey Frankel er professor ved Harvard Universitys John F Kennedy School of Government og var medlem af præsident Bill Clintons råd af økonomiske rådgivere.

Behøver der siges mere?

Ja, Eva - for man ved aldrig om folk har ændret indstilling - eller er blevet bedre informeret (de to ting er langt fra altid det samme). Sagen skal altid undersøges, så budbringere ikke skydes uberettiget.

Eva Schwanenflügel

Det er jo altid det nemmeste ved et samarbejde at lægge sine idealer på hylden, Hanne ;-)