I Italien er det lykkedes den mindst populære politiker at skille sig af med den mest populære

Han var hele det europæiske centrum-venstres yndling, da han i 2014 som blot 39-årig blev Italiens yngste premierminister nogensinde. Matteo Renzi blev set som et frisk pust, der kunne ruske op i det notorisk forstenede politiske system i Rom. Han var selvsikker, dynamisk, støjende og lovede at gennemføre en ny reform hver måned.
»Renzi er løftet om forandring,« skrev en italiensk avis begejstret. Og han førte sit parti, Partito Democratico (PD), til en historisk stor sejr ved et EU-valg.
Men de enorme politiske ambitioner kolliderede med befolkningens og systemets modstand mod reformprojekterne. Pludselig blev Renzi beskrevet som arrogant og magtfuldkommen. Og efter godt 1.000 dage ved magten trak han sig efter et kæmpe nederlag i en folkeafstemning, der egentlig handlede om en forfatningsændring, men som han havde gjort til et spørgsmål om sin egen popularitet.
»Jeg vidste ikke, at de hadede mig så meget,« skulle han efterfølgende have sagt om de italienske vælgere.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Måske skal man på Information stå lidt tidligere op
For den tidligere Centralbank-chef - og tidligere aly-muligt-andet, makroøkonomen Mario Draghi, har faktisk fået til opgave af Italiens præsident, Sergio Mattarella, at forsøge på en regeringsdannelse.
Med baggrund i f.eks. Goldman Sachs Group og Group of Thirty, er Mario Draghi jo ikke ligefrem nogen socialist. Og om det lykkes for Mario Draghi, er uvist. Men Italiens mest rolige periode i nyere tid var under ledelse af Romano Prodi - en anden dygtig italiensk økonom..
Hej Gert,
Det er jo netop også det, der står i artiklen: "...og onsdag bad præsident Sergio Mattarella den tidligere ECB-chef fra 2011 til 2019, Mario Draghi, om at stille sig i spidsen for forhandlinger om dannelsen af en »ikkepolitisk regering«."
@ Martin Gøttske,
Undskyld.
Til Gert. Nej, Draghi er bestemt ikke nogen socialist. Han er en højreorienteret neo-liberalist og har været det hele livet. Det "mærkelige" er jo at socialister og liberalister i denne pandemikrise er enige om at det er staten, som skal redde virksomhederne, arbejdspladserne, familierne osv. og Draghi er jo også på den linje. Så derfor er det svært for den italienske højrefløj at sige nej til Draghi (fordi han er en af deres egne) og venstrefløjen fordi han støtter statens aktive indgreb og har et image af at være effektiv. Men han skal stadig navigere i det morads, som det italienske parlament er. Desuden får han nok ikke den goodwill som Mario Monti havde i begyndelsen efter at Berlusconi blev væltet i 2011, da mange italienere denne gang begræder den væltede Conte.
Prodi var først og fremmest politiker (og ja, uddannet økonom som så mange politikere (Fogh Rasmussen!), så jeg synes ikke sammenligningen med Draghi holder. (Jeg har ikke læst artiklen).