Biodiversitet
Læsetid: 9 min.

Kendt topøkonom: Ingen grad af teknologisk fremskridt kan gøre økonomisk vækst mulig i det uendelige

Forstå det dog: Vi står ikke uden for naturen – vores samfund og økonomi er indlejret i den, siger økonomen sir Partha Dasgupta i en rapport bestilt af det britiske finansministerium. Dette er første del af en todelt artikel om rapporten ’The Economics of Biodiversity’

Boris Johnson sagde ved rapportens lancering, at Partha Dasgupta »har vist, hvorfor forandring er en nødvendighed, og nu er det op til os at skabe den forandring«.

Carl de Souza

Udland
22. februar 2021

Kan man forestille sig, at Danmarks socialdemokratiske finansminister ringer til en af vore allermest estimerede økonomer med globalt udsyn og faglig sans for bæredygtighed og siger:

’Vil du ikke nok bruge det næste år af dit liv på at skrive en tilbundsgående, 600 sider lang rapport, hvor du går helt til kernen af sammenhængen mellem økonomisk vækst og truslerne mod naturen og dens mangfoldighed af liv? Anlæg det helt store historiske og globale perspektiv og læg ikke fingrene imellem i dine vurderinger.’

Nå, ikke? Kan man måske bedre forestille sig en konservativ dansk finansminister gøre det? Heller ikke?

Det er ikke desto mindre, hvad den daværende britiske finansminister Philip Hammond i Theresa Mays konservative regering gjorde i 2019. Og han pegede på den højt respekterede professor sir Partha Dasgupta til at løse opgaven.

Den 78-årige økonom har en lang akademisk karriere bag sig med ophold på blandt andet London School of Economics, Stanford University, Cornell University, Manchester University og Cambridge University foruden æresdoktorater ved blandt andet Harvard University, University of Bologna og University of York.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Naturen er en milliarder af år gammel balance, hvor alle dele indgår i en sammenhæng. Og den tror mennesket det kan kontrollere. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal kalde det. Så jeg nøjes med at kalde det naiv. Det samme kan siges om teknologiske fiks. Men vi lære det nok aldrig, at erkende vores grænser.

Som nu afdøde geniet Stephen Hawking sagde det: "Mennesket har 100 år tilbage". Så har vi fikset Jorden i smadder. For vi kan ikke andet. Kan ikke sige stop.

Et lille interessant udklip fra Dasgupta-rapporten, som jeg finder meget opløftende:

"Technological innovations can contribute enormously to reducing our footprint. Genetically modified crops can increase yields even while reducing the contribution food production makes to climate change and to biodiversity loss (Zilberman, Holland, and Trilnick, 2018). Vertical farming and meat analogues can increase yields, while reducing the contribution food production makes to climate change and biodiversity loss. In addition, there are ways to reduce environmentally damaging inputs, through such methods as precision agriculture and integrated pest management. Technological innovations can also help to reduce bycatch in fisheries. Each has potential, but they will only emerge if incentives are provided for developing and then establishing them on a large scale."

Morten Balling

@Torben S Rose

Det lyder jo dejligt. Da jeg var barn havde min farmor sådan nogle gamle blade hvor de fortalte om fremtiden. Papiret var allerede lidt gulnet fordi bladene i var helt nye længere. Det syntes jeg var ligegyldigt, for i bladene var der jetpacks, overlydshastighedsfly og sågar flyvende biler. Jeg glædede mig meget til de flyvende biler. En base på Månen lå heller ikke langt ude i fremtiden dengang.

Årtier gik, og vi fik ikke nogen flyvende biler. Heller ikke nogen jetpacks, og Concorden så jeg et par gange i virkeligheden før den blev skrottet. I stedet fik vi internettet, fladskærme og mobiltelefoner.

Dér gik jeg med en drøm om at når jeg blev voksen, så gik man ud af sin dør om morgenen, med Rip Kirby pibe, tweedjakke og jetpack, mens man vinkede farvel til familien. Så tændte man den lydløse jetpack og svævede over byen med alle dens skorstene på vej til arbejde på kontoret, og det var selvfølgelig altid solskin. Undervejs hilste man på andre mennesker som svævede på arbejde, i noget som mindede om Magrittes maleri af de flyvende englændere ("Golconda").

Sådan gik det ikke helt :)

Det er nok også vigtigt at bevare overblikket og vælge den teknologi der giver holdbare løsninger på længere sigt. Er det f.eks. fornuftigt at satse på de batteridrevne elektriske biler eller skal det måske være de hydrogendrevne - med samme princip som driver en raketmotor? Har vi en overordnet plan eller er det markedskræfterne der bestemmer?

De har åbenbart haft en række problemer da Texas blev ramt af kuldekuldebølgen. Og så er der infrastrukturen som skal være på plads for at køre tesla-biler med mindre vi alle skal have powerwalls instaleret som bl.a. Tesla laver.

Texas Just Ended the Future of Electric Cars in America
https://www.youtube.com/watch?v=4111nIN7GMQ

Jeg anbefaler at slå tekstningen til og skrue lidt ned for lyden.

Sider