Der var på forhånd ikke de store forventninger til, at de demokratiske anklagere kunne vinde bare et minimum af opbakning fra republikanske senatorer, da rigsretssagen mod Donald Trump – den anden indenfor to år – blev skudt i gang tirsdag eftermiddag lokal tid i Washington, D.C.
Og det lykkedes da også kun at få én republikansk stemme flyttet i forhold til en lignende afstemning i sidste uge, selv om deres halvanden time lange indlæg blev mødt med ros fra begge partier, og Trumps forsvarsadvokater havde store problemer.
Resultatet antyder, hvor ekstremt vanskeligt det bliver for anklagerne at overtale de nødvendige 17 republikanske senatorer til at kende Trump skyldig i at have opildnet demonstranter til at storme kongresbygningen 6. januar for at stoppe godkendelsen af Joe Biden som præsidentvalgets legitime vinder.
Rigsretssagen forventes at blive afsluttet med en votering i Senatet mandag i næste uge.
USA’s præsident Joe Biden har ikke planer om at følge sagen mod sin forgænger på posten.
Så'n er det jo, som vi også kender det fra den verserende rigsretsag mod Inger Støjberg.
Det er ekstremt svært for magtens mennesker at forholde sig til lovlydighed (eller simpelthen bare overholde lov), hvis denne overholdelse af lov kunne udmøntes i at få egen røv på glat is og resultere i lønnedgang eller andet tab af magt.
Sådan som republikanerne straffer deres egne repræsentanter i Kongressen eller ude i landet, hvis de vover at stå fast på deres overbevisning og modsætte sig Trumpisterne, vil det kræve et ekstraordinært mod at stemme for at dømme Trump skyldig.
De demokratiske anklagere gør det virkelig godt, og søger blandt andet at sammensætte videoer med tidslinjer, så enhver kan se hvordan Trump planlagde at tackle situationen månedsvis før valget, såfremt han tabte det.
Der er stor følelsesmæssig appel til de senatorer, som selv var tilstede den skæbnesvangre januardag, men muligvis ikke endnu har indset, hvor tæt de var på at blive ofre for den rasende menneskemængdes hævntørst.
Det er sandsynligvis ikke nok til at få nok republikanere til at skifte mening.
Men fremlæggelsen af dokumentationen i detaljer er nok så meget for den amerikanske befolknings skyld, og for historien der skrives efterfølgende.
Tak til Martin Burchardt for de gode reportager.