Der var på forhånd ikke de store forventninger til, at de demokratiske anklagere kunne vinde bare et minimum af opbakning fra republikanske senatorer, da rigsretssagen mod Donald Trump – den anden indenfor to år – blev skudt i gang tirsdag eftermiddag lokal tid i Washington, D.C.
Og det lykkedes da også kun at få én republikansk stemme flyttet i forhold til en lignende afstemning i sidste uge, selv om deres halvanden time lange indlæg blev mødt med ros fra begge partier, og Trumps forsvarsadvokater havde store problemer.
Resultatet antyder, hvor ekstremt vanskeligt det bliver for anklagerne at overtale de nødvendige 17 republikanske senatorer til at kende Trump skyldig i at have opildnet demonstranter til at storme kongresbygningen 6. januar for at stoppe godkendelsen af Joe Biden som præsidentvalgets legitime vinder.
Rigsretssagen forventes at blive afsluttet med en votering i Senatet mandag i næste uge.
USA’s præsident Joe Biden har ikke planer om at følge sagen mod sin forgænger på posten.
»Jeg har sagt det før: Jeg har et job. Vi har allerede mistet 450.000 mennesker, og vi vil miste mange flere, hvis vi ikke handler beslutsomt og hurtigt,« sagde Biden tirsdag, da han svarede på spørgsmål fra en journalist i Det Hvide Hus.
En privat borger?
Første punkt på dagsordenen i Senatet var et spørgsmål om, hvorvidt en tidligere præsident kan stilles for en rigsret. Har Senatet egentligt jurisdiktion til at føre retssag mod en »privat borger«? Det er nemlig Trumps civile status efter Joe Bidens magtovertagelse 20. januar.
Demokraternes anklagehold mente ja. Deres leder, kongresmedlem Jamie Raskin, fremførte, at Repræsentanternes Hus rejste sigtelse mod Trump, inden hans embedsperiode udløb. Derfor er Senatet forpligtet til at gennemføre rigsretssagen. Underforstået: Hvis Trump var blevet tiltalt som privat borger, ville det have været en anden sag.
Trumps forsvarsadvokater mente nej med et argument, som kun nogle få amerikanske forfatningsretseksperter finder overbevisende: At det eneste formål med en rigsretssag er at afsætte en præsident for embedsmisbrug, men hvis han ikke længere er ved magten, giver det ingen mening at gennemføre en proces i Senatet.
Det argument modsiges imidlertid af historiske fortilfælde, hvor Senatet faktisk har stillet tidligere embedsmænd for en rigsret, påpegede den demokratiske anklager Joe Neguse i sit indlæg i Senatet.
At undlade at gennemføre en retssag mod Trump nu vil desuden skabe en ny præcedens, ifølge hvilken en præsident kan begå alle hånde brud på sin embedspligt i de sidste par uger i Det Hvide Hus uden at frygte nogle konsekvenser, lød det fra Raskin.
Der ville nemlig ikke være nok tid i kalenderen til at ekspedere en rigsretssag, inden den tiltalte præsident er trådt tilbage.
Efter at have afspillet en 13 minutter lang videofilm med scener af hærværk, vold og stærkt ophidsede mennesker fra stormen på Kongressen, iblandet Trumps tale til demonstranterne 6. januar og hans efterfølgende tweets, erklærede Raskin:
»Vores argumenter er baseret på nøgne kendsgerninger. Hvis Trumps handlinger ikke er en forbrydelse mod staten, så kan vi lige så godt afskaffe rigsretten.«
Trumpadvokat i direkte angreb
Da det blev Trumps nyligt hyrede forsvarsadvokaterforsvarers tur, indledte den ene af dem, Bruce Castor, med at kalde sine modstanderes indlæg for »fremragende« og roste dem for deres »sagkundskab« og »klogskab«.
Derefter til Castor direkte til angreb på den republikanske senator Ben Sasse fra Nebraska, der har tilkendegivet, at han vil kende Trump skyldig.
Alt i alt fremstod indlægget rodet og usammenhængende. Trumps advokat forudsagde, at den amerikanske republik ville ende som den romerske, hvis Senatet i afstemningen tirsdag skulle give grønt lys til at starte rigsretssagen onsdag.
Ifølge The New York Times skal Trump, der fulgte seancen på tv fra sin bolig i Mar-a-Lago i Florida, været faret i flint over Castors præstation.
Den tidligere præsidents anden advokat, David Schoen, kaldte rigsretssag for et »ensidigt partipolitisk initiativ«, der ville så »splittelse fremfor enhed«.
Han forudså, at en proces i Senatet »vil rive denne nation itu på en måde, vi kun har oplevet en gang før i vores historie«– en åbenlys reference til den amerikanske borgerkrig.
Modsat den første rigsretssag havde ekspræsidenten ikke de store muligheder for at kommentere processen fortløbende. Siden januar har han været forment adgang til Twitter, Facebook og Instagram.
Senatoren fra Louisiana
Demokraternes hovedanklager Jamie Raskins brugte hele registret fra det følelsesmæssige til det strengt juridiske, men selve afstemningen var en næsten tro kopi af den, der blev holdt for en uge siden i Senatet.
Der nedstemte et flertal på 50 demokrater og fem republikanere en resolution fremsat af den republikanske senator Rand Paul, som kaldte en rigsretssag mod Trump for ugyldig og forfatningsstridig.
Denne gang støttede 56 mod 44 (50 demokrater og seks republikanere) en resolution, der giver Senatet jurisdiktion til at føre retssag mod Trump. Kun en republikansk senator havde altså skiftet mening i løbet af eftermiddagens fire timer lange debat.
Det var Bill Cassidy, senator fra den konservative sydstat Louisiana og genvalgt til en ny periode på seks år i 2020.
»Anklagerne var fokuseret og organiseret. Trumps hold var uorganiseret og veg udenom det spørgsmål, vi skulle tage stilling til,« lød det bagefter fra senator Cassidy.
I Louisiana kom reaktionen på Cassidys støtte til en rigsretssag mod Trump prompte. I en udtalelse fra ledelsen i sydstatens republikanske parti hed det:
»Vi er dybt skuffede over Cassidys stemmeafgivning. Vi minder alle amerikanere om, at tidligere præsident Trump er uskyldig i de politisk motiverede og falsk beskyldninger, som nu hænger over hovedet på ham ved denne selvbestaltede domstol, der styres af fjendtlige politiske modstandere.«
Cassidy holdningsskifte er ifølge ham selv ikke ensbetydende med, at han vil finde Trump skyldig i anklagerne. Han slutter sig til de moderate republikanere, der stemte med demokraterne.
Demokraterne kunne altså konstatere at flere republikanske senatorer – der planlægger at træde tilbage i 2022 og derfor ikke løber den store politiske risiko ved at vende sig imod Trump – stemte nej til at gennemføre rigsretssagen. Det gjaldt f.eks. Rob Portman fra Ohio og Chuck Grassley fra Iowa.
Tirsdag aften forlød det, at de demokratiske anklagere havde sparet på deres ammunition og planlægger at fremføre nye beviser mod Trump. De vil fremlægge deres argumenter onsdag og torsdag, mens forsvaret kommer til fredag og lørdag. Søndag og mandag er afsat til debat og afstemning.
Indtil videre tyder intet på, at demokraterne planlægger at indkalde vidner. Hvis det skulle ske, vil retssagen angiveligt vare flere dage længere.
Så'n er det jo, som vi også kender det fra den verserende rigsretsag mod Inger Støjberg.
Det er ekstremt svært for magtens mennesker at forholde sig til lovlydighed (eller simpelthen bare overholde lov), hvis denne overholdelse af lov kunne udmøntes i at få egen røv på glat is og resultere i lønnedgang eller andet tab af magt.
Sådan som republikanerne straffer deres egne repræsentanter i Kongressen eller ude i landet, hvis de vover at stå fast på deres overbevisning og modsætte sig Trumpisterne, vil det kræve et ekstraordinært mod at stemme for at dømme Trump skyldig.
De demokratiske anklagere gør det virkelig godt, og søger blandt andet at sammensætte videoer med tidslinjer, så enhver kan se hvordan Trump planlagde at tackle situationen månedsvis før valget, såfremt han tabte det.
Der er stor følelsesmæssig appel til de senatorer, som selv var tilstede den skæbnesvangre januardag, men muligvis ikke endnu har indset, hvor tæt de var på at blive ofre for den rasende menneskemængdes hævntørst.
Det er sandsynligvis ikke nok til at få nok republikanere til at skifte mening.
Men fremlæggelsen af dokumentationen i detaljer er nok så meget for den amerikanske befolknings skyld, og for historien der skrives efterfølgende.
Tak til Martin Burchardt for de gode reportager.