Analyse
Læsetid: 4 min.

Myanmars demonstranter trodser militærtrusler

Efter en weekend med flere dødsfald og advarsler om ikke at fortsætte protesterne strømmede hundredtusindvis af indbyggere mandag på gaden i de største demonstrationer mod juntaens kup til dato
Mandag demonstrerede befolkningen over hele Myanmar. Ikke blot i hovedstaden, Naypyidaw, og det kommercielle og befolkningsmæssige centrum, Yangon, men også i et væld af små og store byer. Her er det i Mandalay, hvor to personer blev skudt og dræbt af militæret.

 

 

 

Mandag demonstrerede befolkningen over hele Myanmar. Ikke blot i hovedstaden, Naypyidaw, og det kommercielle og befolkningsmæssige centrum, Yangon, men også i et væld af små og store byer. Her er det i Mandalay, hvor to personer blev skudt og dræbt af militæret.

 

 

 

AFP/Ritzau Scanpix

Udland
23. februar 2021

Mandag gik Myanmar i stå. Markeder lukkede ned, offentlige kontorer stod tomme, og trafikken sneglede sig afsted. Tre uger efter militærets magtovertagelse gik hundredtusindvis af indbyggere på gaden i den hidtil mest massive afvisning af kuppet og dets bagmænd. Og ikke kun i hovedstaden Naypyidaw og det kommercielle og befolkningsmæssige centrum i Yangon. I Mogok i det centrale Myanmar, blandt etniske minoriteter i delstaterne Kachin og Mon, i Pathein tæt ved kysten, i Taza nær den indiske grænse og i et væld af andre små som store bysamfund tog store menneskemængder del i en national generalstrejke rettet mod militæret.

»Det her er de største protester, jeg har set. Alle er ude i dag. Unge som gamle. Der er en stemning af, at det er nu eller aldrig,« fortæller Aye Min Thant fra en af demonstrationerne i Yangon til Information. Hun er tidligere journalist for nyhedsbureauet Reuters i Myanmar og har deltaget i de daglige protester siden kuppet.

»Der er flere mennesker i dag, men de er mere forsigtige. Før så man demonstranter, der gav politiet blomster eller vand, mens andre råbte ad sikkerhedsstyrkerne og gik helt op til barrikaderne. Folk er mere påpasselige, ingen ønsker at blive skudt,« forklarer hun over WhatsApp, mens protestråb fra folkemængden lyder i baggrunden.

Krigslignende tilstande

Demonstranterne forlanger, at juntaen træder til side og genindsætter Myanmars folkevalgte regering og parlament under ledelse af Aung San Suu Kyi og hendes parti Den Nationale Liga for Demokrati. Dag for dag og uge for uge er protesterne vokset i styrke.

Mandagens enorme fremmøde rundt omkring i landet fandt sted efter en blodig weekend og en dyster advarsel fra juntaen. Mens de fleste protester er forløbet fredeligt i Yangon, har sikkerhedsstyrkerne slået langt hårdere ned andre steder. Øjenvidner berettede i weekenden om krigslignende tilstande i storbyen Mandalay, hvor militæret skød og dræbte to personer. Det skete i forbindelse med en strejke blandt havnearbejdere, hvor både politi og soldater var mødt talstærkt op. Da vandkanoner og gummikugler ikke slog til, begyndte de første skud at runge. Til The Guardian fortæller en 23-årig demonstrant, hvordan sikkerhedsstyrkerne fyrede tåregas ind i folks hjem og skød med skarpt mod demonstranter. På vej væk fra den kaotiske situation så hun en midaldrende mand, der var blevet skudt i maven og knæene.

»Kuglen gik lige igennem, og jeg kunne se hans ledbånd,« siger hun. »Der var så meget blod. Jeg følte, at jeg måtte løbe for mit liv.«

De to omkomne var en yngre mand og en teenagedreng. Sidste uge døde en 20-årig kvinde af sine kvæstelser efter at være blevet ramt af skud i hovedet. Brugen af skarpladte våben er blevet mødt med international fordømmelse.

»Jeg er forfærdet over flere tab af liv, herunder en teenagedreng i Mandalay, i takt med at juntaen eskalerer sin brutalitet i Myanmar. Fra vandkanoner til gummikugler til tåregas og nu kamptropper, der skyder med skarpt på fredelige demonstranter. Denne galskab skal stoppe, nu!« skriver FN’s særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Myanmar, Tom Andrews, på Twitter.

Han hæfter sig ved, at politiet i Mandalay var flankeret af en af de mest frygtede hærenheder kaldet den 33. lette infanteridivision. Soldater fra samme division udførte de massive overgreb mod Myanmars muslimske rohingya-minoritet i 2017, der kostede tusindvis af menneskeliv og sendte 730.000 på flugt over grænsen til Bangladesh.

På den statslige tv-kanal MRTV advarede militæret søndag aften om, at fortsat modstand ville resultere i dødsfald:

»Demonstranter opildner nu folket og særligt letpåvirkelige teenagere og unge til at tage en konfrontationens vej, hvor de vil opleve tab af menneskeliv.«

Mere civil ulydighed

For at mørklægge dets handlinger afbryder militæret hver nat internetforbindelsen. Det har skabt frygt for natlige overgreb og pludselige anholdelser. Mange aktivister, journalister og ledende personer i civilsamfundet holder sig derfor skjult. Ifølge gruppen Assistance Association for Political Prisoners er mindst 640 personer blevet tilbageholdt af militæret i de seneste uger. Blandt dem er den fremtrædende skuespiller Lu Min, der blev anholdt i de tidlige morgentimer søndag. Han var efterlyst for at tilskynde offentlige ansatte til at deltage i protesterne.

Siden kuppet den 1. februar er arbejdere fra hele landet – lige fra jernbanepersonale, læger og lærere til bankansatte, ingeniører og fabriksarbejdere – gået i strejke som en del af en civil ulydighedsbevægelse, der har til formål at lamme militærjuntaen.

Hidtil har protesterne været spontane og uden en egentlig ledelse. Men mandagens massedemonstrationer blev gennemført to dage efter etableringen af Komiteen for Generalstrejke, der tæller en række studentergrupper, fagbevægelser og politiske partier. Ud over løsladelse af politiske fanger og indførelse af demokrati forlanger komiteen en afskaffelse af landets kontroversielle forfatning nedfældet af militæret samt indførelse af en føderal statsform.

I løbet af mandagen lagde aktivister og medier i Myanmar videoer op af anholdelser og politiaktioner rundt omkring i landet. Men efter weekendens mere voldsomme hændelser var der lettelse at spore i Yangon:

»Jeg er bare taknemmelig for, at ingen er blevet skudt i dag,« siger Aye Min Thant.

»Jeg tror, at de daglige protester kommer til at fortsætte, men måske ikke i lige så stort omfang som i dag. Min fornemmelse er, at forskellige former for civil ulydighed vil tage til for eksempel ved at boykotte militærets økonomiske interesser,« uddyber hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Hansen

Min uforbeholdne støtte til de modige demonstranter.
Ikke alene trodser de trusler om vold og død, men finder det endda så vigtigt at de må se "lidt stort" på smittefaren ved Corona.
Der er lang vej endnu i Myanmar. Demokrati er en svær størrelse og militæret har nok aldrig helt sluppet taget, men har holdt kort snor i kulissen.

Der er selvfølgelig folk der mener at andre folkeslag har det bedst med at leve under diktatoriske forhold, men den bør man købe.
Alle skal have ret til at vælge deres leder og fravælge dem igen. Dette via frie og lige valg med få års intervaller.

Estermarie Mandelquist og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

"Ikke købe" skulle der selvfølgelig stå.
Og "ledere" i stedet for leder.

Jeg finder lige mine briller !

Fuldstændig enig Carsten- det her er også en tragedie, kunne demonstranterne da bare få overtalt soldaterne til at smide våbnene eller få dem til at nægte at adlyde, men det er måske utopi.

Carsten Hansen

Viggo Okholm.

Ja; Problemet er nok at soldaterne er forholdsvis vellønnede og at lydighedsnægtelse straffes hårdt og sandsynligvis ikke kun går ud over individet, men også hele familien.

Annette Trier Andersen

Kom med ud og gå, for at støtte demonstranterne! Fra den kinesiske ambassade til Christansborg søndag d. 21/3 kl. 13 : https://fb.me/e/ycDb9bGc