Myanmars demonstranter trodser militærtrusler

Mandag gik Myanmar i stå. Markeder lukkede ned, offentlige kontorer stod tomme, og trafikken sneglede sig afsted. Tre uger efter militærets magtovertagelse gik hundredtusindvis af indbyggere på gaden i den hidtil mest massive afvisning af kuppet og dets bagmænd. Og ikke kun i hovedstaden Naypyidaw og det kommercielle og befolkningsmæssige centrum i Yangon. I Mogok i det centrale Myanmar, blandt etniske minoriteter i delstaterne Kachin og Mon, i Pathein tæt ved kysten, i Taza nær den indiske grænse og i et væld af andre små som store bysamfund tog store menneskemængder del i en national generalstrejke rettet mod militæret.
»Det her er de største protester, jeg har set. Alle er ude i dag. Unge som gamle. Der er en stemning af, at det er nu eller aldrig,« fortæller Aye Min Thant fra en af demonstrationerne i Yangon til Information. Hun er tidligere journalist for nyhedsbureauet Reuters i Myanmar og har deltaget i de daglige protester siden kuppet.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Min uforbeholdne støtte til de modige demonstranter.
Ikke alene trodser de trusler om vold og død, men finder det endda så vigtigt at de må se "lidt stort" på smittefaren ved Corona.
Der er lang vej endnu i Myanmar. Demokrati er en svær størrelse og militæret har nok aldrig helt sluppet taget, men har holdt kort snor i kulissen.
Der er selvfølgelig folk der mener at andre folkeslag har det bedst med at leve under diktatoriske forhold, men den bør man købe.
Alle skal have ret til at vælge deres leder og fravælge dem igen. Dette via frie og lige valg med få års intervaller.
"Ikke købe" skulle der selvfølgelig stå.
Og "ledere" i stedet for leder.
Jeg finder lige mine briller !
Fuldstændig enig Carsten- det her er også en tragedie, kunne demonstranterne da bare få overtalt soldaterne til at smide våbnene eller få dem til at nægte at adlyde, men det er måske utopi.
Viggo Okholm.
Ja; Problemet er nok at soldaterne er forholdsvis vellønnede og at lydighedsnægtelse straffes hårdt og sandsynligvis ikke kun går ud over individet, men også hele familien.