Rigsret mod Trump
Læsetid: 6 min.

På anden dag var nogle republikanere imponerede over anklagerne, men flere stadig imod rigsretssagen

I rigsretssagen mod Trump insisterer demokraterne på, at man ikke kan adskille Trumps ordvalg fra hans tilhængeres handlinger. Han vidste, de var voldelige. De kunne tyde meningen bag hans ytringer og følte, de blot fulgte hans ordrer, lyder anklagen
Stacey Plaskett, demokratisk kongresmedlem fra De Amerikanske Jomfruøer, taler i senatet.

Stacey Plaskett, demokratisk kongresmedlem fra De Amerikanske Jomfruøer, taler i senatet.

U.S. Senate TV

Udland
11. februar 2021

De demokratiske anklagere havde en så god dag onsdag – den første af to dage med fremlæggelse af beviser i rigsretssagen mod tidligere præsident Donald Trump – at flere republikanske senatorer måtte indrømme, at de var blevet påvirket af deres fremstilling.

Det sagde den partiuafhængige senator Angus King fra delstaten Maine til tv-stationen MSNBC i en pause under retshøringen i Senatet. King tilhører den demokratiske gruppe.

»Jeg talte med en republikansk kollega. Han sagde, at han håber, at alle amerikanere har haft lejlighed til at se, hvad der skete den dag i Kongressen,« sagde King.

Denne senator skulle ifølge Angus King ikke være en af de seks republikanere, der tirsdag sammen med 50 demokrater støttede en resolution, som erklærer en rigsretssag mod en tidligere præsident i overensstemmelse med USA’s forfatning.

Anekdoten kan sige lidt om det indtryk, anklagernes oplæg onsdag kan have gjort på nogle republikanske senatorer. Mange af dem var direkte vidner til de fjendtlige Trump-tilhængeres hårrejsende indtagelse af Kongressen.

I en systematisk gennemgang af begivenhederne den eftermiddag i Senatet brugte anklagerne en tidslinje og video fra både sikkerhedskameraer samt private optagelser til at påvise, hvor tæt nogle senatorer og kongresmedlemmer var på en konfrontation med den indtrængende og voldelige menneskemængde.

En video viste vicepræsident Mike Pence, der af Secret Service-agenter bliver eskorteret ud af senatskammeret, mens Trump-tilhængerne befinder sig nogle få døre væk. Andre videoklip viste, at også den demokratiske leder, Chuck Schumer, og den moderate republikaner Mitt Romney var tæt på at blive konfronteret med oprørerne.

I et interview med CNN fortalte senator Tom Cotton fra sydstaten Tennessee – som var officer i Afghanistan og Irak – at sikkerhedssituationen i Kongressen virkede så farlig, at han havde en pistol klar til at forsvare sig selv og andre senatorer i det værelse, hvor de havde søgt i sikkerhed.

Cotton var en af de republikanske senatorer, der allerede inden stormløbet på kongressen havde meldt ud, at han ville godkende Biden som vinder af præsidentvalget. Men han hører samtidig til gruppen af 44 republikanere, der mener, at en ekspræsident ikke kan stilles for en rigsret.

Ingen rygende pistol

Udsigten til at mobilisere to tredjedele af Senatet – 50 demokrater plus 17 republikanere – til at dømme Trump skyldig er således yderst ringe.

Dog skriver Bloomberg News, at den republikanske minoritetsleder i Senatet, Mitch McConnell, har signaleret til partifæller, at den endelige stemme om at dømme Trump er op til den enkeltes samvittighed, og at senatorer, der bestred det forfatningsmæssige i at køre sagen, stadig kan dømme præsidenten.

Selv skulle McConnell ikke have bestemt sig endnu, selvom han har tidligere sagt, at »pøblen blev fodret med løgne« om valgsvindel, og at den forud for stormløbet mod Kongressen 6. januar blev »provokeret af præsidenten«.

Men ifølge den republikanske senator Tim Scott fra South Carolina vil højst seks republikanere ende med at stemme ja til domfældelse.

Scotts kollega fra South Dakota, Mike Rounds, kaldte i et interview med CNN anklagernes fremstilling for »imponerende«, men indskærpede: »Problemet for anklagerne er, at mindst 44 af os republikanere mener, at man ikke kan stille en tidligere præsident for en rigsret.«

Det tyder på, at mange republikanske senatorer vil benytte et juridiske argument mod en rigsretssag og dermed undlade at tage stilling til Trumps skyld – muligvis af frygt for modreaktion fra Trumps tilhængere vælgere i deres hjemstat, der stadig er overbeviste om, at han vandt valget.

Det fik senator Bill Cassidy fra den konservative sydstat Lousiana at mærke efter at have stemt ja til at starte retssagen. Onsdag blev han i en resolution vedtaget af partiets lokale afdeling i sydstaten fordømt for sin handling. Han er først på genvalg i 2026.

Selv om de demokratiske anklagere ifølge republikanerne gjorde et godt stykke arbejde, var de ikke i stand til at levere en »rygende pistol«.

Men under den otte timer lange retshøring med indlæg fra fem af de ni anklagere – alle sammen jurauddannede kongresmedlemmer – blev det klart, at de måske ikke har brug for at finde håndgribelige beviser på direkte kommunikation mellem Trump og de militante oprørere, der 6. januar angreb kongresbygningen i Washington, D.C.

Efter deres opfattelse er Trumps valgtaler, interview og tweets fra valgkampen og frem til oprørsdagen i januar tilstrækkeligt til at dokumentere, at han opildnede en loyal og militant kerne af tilhængere til at anvende voldelige midler med henblik på at hindre Kongressen i at godkende Joe Bidens valgsejr den 6. januar.

Ekspræsidentens usande og vildledende ytringer om valgets udfald skulle altså være selvinkriminerende. Ved hjælp af nogle eksempler forklarede anklagerne, at Trumps tilhængere tog hans ord bogstaveligt. De troede på hans påstand om, at korrupte demokrater havde berøvet ham (og dem) valgsejren.

Ikke ’uskyldig tilskuer’

Det skulle ifølge anklagerne være grunden til, at oprørerne følte sig fuldt ud berettiget til at bryde ind i Kongressen og stoppe godkendelsen af valgresultatet. De var patrioter, som forsvarede forfatning og demokrati – for det var det, præsidenten fortalte dem, de var.

Trumps ordvalg kunne derfor ikke adskilles fra hans tilhængeres handlinger. Og demonstrationen og angrebet på Kongressen var blot kulminationen på en langvarig kampagne.

»Trump og hans advokater vil have os til at tro, at han var en uskyldig tilskuer,« sagde hovedanklager Jamie Raskin, tidligere juraprofessor og kongresmedlem fra Maryland.

»Men i virkeligheden fralagde han sig sit ansvar som præsident og øverstbefalende for de væbnede styrker og omformede sig til leder af en oprørsbevægelse. Ingen anden præsident har i vores historie begået et så stort forræderi imod deres ed om at forsvare nationen og dets borgere,« sagde Raskin.

I en kronologisk gennemgang af Trumps lange kampagne i sommeren og efteråret for at så tvivl om valgets udfald og hans bestræbelse på at omstøde resultatet efter valget søgte anklagerne at bevise, at indkaldelsen til en demonstration i Washington 6. januar var et sidste forsøg på at holde fast i magten og blive i Det Hvide Hus.

Indtil da havde Trump håbet at få republikanske valgtilforordnede og dommere til at hjælpe ham ud af sin knibe ved at erklære nok stemmesedler gyldige til at omstøde Bidens valgsejr. Da den plan mislykkedes, var der ifølge anklagerne kun en mulighed tilbage: at overtale Pence til at underkende demokratiske valgmænd fra en række svingstater. Men det afviste vicepræsidenten at gøre 6. januar om morgenen.

Oprindeligt havde de officielle arrangører af demonstrationen, Women for America First, planlagt at blive foran Det Hvide Hus efter Trumps tale, mens Kongressen stemte om at godkende eller forkaste valgresultaterne fra de 50 delstater, fortalte anklageren Stacey Plaskett, der er kongresmedlem fra De Amerikanske Jomfruøer.

Mystisk forbindelse

Ifølge Plaskett skal det have været præsident Trumps idé at sende de 10.000 demonstranter på en march mod kongresbygningen. Det til trods for, at folk i Det Hvide Hus havde fulgt med i meddelelser på sociale medier fra Proud Boys og andre højreradikale grupper, hvori de tilkendegav, at de planlagde at indtage og besætte Kongressen.

»Nogle republikanere hævder, at Trump på ingen måde kan have vidst, at det udartede sig til et voldeligt angreb. Det er usandt,« hævdede Plaskett.

I dagens bedst formulerede og mest virkningsfulde indlæg gjorde Plaskett rede for den næsten mystiske forbindelse etableret mellem Trump og hans tilhængere – en udlægning, der kommer tættest på at verificere præsidentens personlige ansvar for tragedien uden at fremvise en rygende pistol.

»Voldsudøvelserne den 6. januar opstod ikke lige pludselig. Trump havde et godt kendskab til dem, han opildnede. Han vidste, hvor voldelige de kunne være. Han havde tidligere rost dem for det og aldrig fordømt dem,« forklarede Stacey Plaskett.

Hun fortsatte:

»Planlægningen af angrebet mod Kongressen var ikke hemmelig. Den foregik i det åbne. Oprørerne var fuldt ud overbeviste om, at de opfyldte Trumps ønske. I månedsvis havde han henvendt sig direkte til disse radikale elementer. Han havde kaldt dem ’kavaleriet’, og nu styrede han kavaleriet direkte mod dørene til Kongressen.«

»Trump havde ingen grund til at tro, at de ville ankomme ubevæbnede. Ved en demonstration i december i Washington havde de medbragt våben og brugt vold. Han vidste, at hvis han opfordrede dem til at stoppe ’tyveriet’, ville de gå i kamp på hans vegne.«

Anklager David Cillicine fra Rhode Island sluttede dagens oplæg af med at konstatere, at Trump i flere timer efter oprørernes indtagelse af kongresbygningen afviste at give dem ordre til at holde inde og trække sig tilbage.

»Trump kunne med et tweet have befalet dem til at gå hjem. Det gjorde han ikke. Hans medarbejdere, familiemedlemmer og republikanske politikere tryglede ham om at gribe ind. Pence, Nancy Pelosi og andre var i livsfare. Først fem timer efter indbruddet bad han i et tweet dem om at rømme bygningen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den manglende ordre - er ikke udtryk for uskyld

"Der findes ikke noget enkeltstående dokument, hvori Adolf Hitler direkte befaler massemordet på alle Europas jøder. Og det er muligt, at et sådant dokument aldrig har eksisteret. Mange Holocaust-benægtere slutter deraf, at Hitler derfor ikke kan have kendt til de systematiske drab på Europas jøder, og at han i hvert fald ikke spillede en aktiv rolle i disse. Intet kunne være mere forkert.

Forklaringen er, at Hitler afgav sine befalinger om jødeforfølgelser og -drab mundtligt – og kun til en eller få personer af gangen. Der finder derfor ikke én samlet ordre men et væld af kilder, der viser, at Hitler fra start til slut i sin politiske karriere anvendte en ekstrem antisemitisk retorik både i offentlige og private sammenhænge. Han engagerede sig løbende aktivt i forfølgelser og mord på jøder, og som nazisternes ubestridte "Fører" signalerede han løbende sin tilfredshed med den udvikling, der resulterede i Auschwitz og andre udryddelseslejre."

https://folkedrab.dk/artikler/hvilken-rolle-spillede-hitler-i-holocaust

Kurt Nielsen, Erik Karlsen, Lisbeth Glud, Carsten Voetmann Christiansen, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henriette Laidlaw

Det stærkeste argument er måske ikke at han kaldte dem til handling men at han intet gjorde for at stoppe det, derved viste han så tydligt kulør, og som øverst befalende når Washington var under angreb burde han have taget kontrol. Han gjorde intet, det var Pence og Pelosi der indkaldte national Guard ikke Trump.

Kasper Kjær, Carsten Wienholtz, Lisbeth Glud, Birte Pedersen, Claus Nielsen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Trump sad og så stormen mod Kongressen på TV, og ifølge flere kilder (medarbejdere i Det Hvide Hus), hoverede han og glædede sig over de voldsomme scener, der udspillede sig.
Desuden ringede han beviseligt til en senator for at forhøre sig om hvordan det gik med at forhindre stemmeverificeringen.

Det var også Mike Pence, som måtte bede Nationalgarden om at træde ind og fjerne oprørerne.

Trump gjorde alt der var muligt for at forblive præsident; der var ingen ende på svindel, falske påstande, afpresning af valgforordnede, tweets om krig og opstand, manipulation, og brandtaler ved rallies.

Han inviterede selv de tusinder af mennesker, som mødte op foran det Hvide Hus den 6. Januar.
Og han beordrede dem til at marchere mod Capitol.
At han i en enkelt sætning sagde 'fredeligt', er ikke et forsvar, nogen ville tro på, havde det været enhver anden.
For mere end tyve gange nævnte han krig.

Carsten Wienholtz, Lisbeth Glud, Espen Bøgh, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Er skandalen Trumps eller republikaner senatorernes, som ikke vil indse og reagere på Trumps overvældende ansvar for begivenhederne ved Capitol?

“You can either go down in history as a patriot, or you can go down in history as a pussy,” sagde Trump angiveligt til Pence den omtalte dag.

Det ville han da aldrig have sagt, hvis Pence var en kvinde........

Flemming Olsen

Hvis og hvis...Det havde han næppe heller sagt, hvis han selv var en kvinde.