Republikanerne roser Trumps forsvarshold, mens nye belastende oplysninger dukker op

Noget kunne tyde på, at tidligere præsident Trumps tre sagførere føler sig rimeligt sikre på resultatet af rigsretssagen. I hvert fald brugte de kun to og en halv time fredag i Senatet på at forsvare deres klient.

Som forventet hævdede de, at anklagerne fra Repræsentanternes Hus ikke har ført bevis for, at Trump i en tale opildnede demonstranter til med vold at bryde ind i Kongressen 6. januar for at stoppe godkendelsen af præsidentvalgets vinder, Joe Biden.

I virkeligheden, understregede forsvaret, havde Trump opfordret menneskemængden til at gå »fredeligt og patriotisk« hen til kongresbygningen. Anklagerne, hævdede de, havde bevidst mistolket præsidentens ordvalg.

Når Trump sagde, »vi kæmper som én i Helvede, og hvis I ikke gør det, mister vi vort land«, var det kun hans hensigt at tilskynde demonstranterne til at lægge pres på vicepræsident Mike Pence og republikanske lovgivere – ikke at opildne til voldelige optøjer mod Kongressen.

Præsidenten var opbragt over, at Pence som formand for Kongressens samling havde til hensigt at opfylde sin pligt og godkende valgresultatet, medmindre mindst en senator og et kongresmedlem gjorde indsigelse mod resultaterne i de enkelte stater.

Ifølge forsvarerne skal Trumps ordvalg tolkes som hans trussel om at udpege sine egne kandidater til at straffe vrangvillige republikanske lovgivere ved næste kongresvalg.

»Han ville have, at hans tilhængere skulle modarbejde dem ved de næste primærvalg,« sagde den ledende forsvarsadvokat Bruce Castor.

Den udlægning er tidligere blevet heftigt modgået af anklagerne.

I deres indlæg onsdag og torsdag betonede de, at Trumps formuleringer skal ses i sammenhæng med en flere måneder lang kampagne, hvor han såede tvivl om og søgte at omstøde valgresultat. En kampagne, hvor han skal have støttet militsgrupper, der flere gange var involveret i voldelige optøjer.

Når Trump opfordrede demonstranterne 6. januar til at »kæmpe« på et tidspunkt, hvor han havde overbevist dem om, at han var blevet frastjålet valgsejren, og hvor vreden og frustrationen over »valgtyveriet« boblede og sydede i menneskemængden, kunne der ingen tvivl være om, at hans opflammende ordvalg ville kaste benzin på bålet, lød det fra anklagerne.

'Politisk kamp'

Men det argument afviste præsidentens forsvarsadvokater kategorisk. I en 10 minutter lang videofilm viste de klip af demokratiske politikere og partiledere, som Bernie Sanders og Elizabeth Warren, der opfordrede deres tilhængere til »at gå ud og kæmpe«.

At kæmpe for en sag i amerikansk politik er ikke ensbetydende med at tilskynde til vold, fremhævede den tidligere præsidents sagførere. Og selv om hensigten skulle være voldelig, skulle den slags tale i alle tilfælde være beskyttet af ytringsfriheden – også for politikere.

I sin essens slog forsvaret til lyd for en fundamentalistisk tolkning af ytringsfriheden. Trumps ytringer var kun begrænset af præcedens fra kendelser i tidligere retssager. Hans pligt som præsident til at opretholde lovene og forfatningen og forsvare Kongressen mod en pøbels angreb skulle med andre ord holdes særskilt fra han ytringsfrihed.

Forsvarets indsats blev positivt modtaget i de republikanske rækker. Flere Trump-loyale senatorer, der har svoret at være neutrale og stemme efter deres samvittighed, rådførte sig med de tre forsvarere i nærliggende lokaler. I pauser roste mange republikanere de tre forsvarers indsats.

Men en lille gruppe moderate republikanere var ikke overbevist.

I en efterfølgende seance, hvor senatsmedlemmerne kunne stille spørgsmål til anklagere og forsvarere, ville senator Lisa Murkowski fra Alaska og Susan Collins fra Maine vide, hvornår Trump var blevet orienteret om urostifternes indbrud i kongresbygningen, og hvad han helt konkret havde gjort for at stoppe dem.

»Vi vil gerne have et så detaljeret svar som muligt,« uddybede de to senatorer.

Det spørgsmål kunne eller ville Trumps sagførere ikke besvare. I stedet lagde advokat Michael van der Veen skylden på anklagerne, der skulle have krænket præsidentens retssikkerhed ved at haste en rigsretsresolution gennem Repræsentanternes Hus uden at gennemføre en retlig undersøgelse af begivenhederne 6. januar.

»Alt det ville vi have vidst, hvis anklagerne havde taget sig tid,« sagde van der Veen.

Forsvareren undlod behændigt at nævne, at Repræsentanternes Hus kun havde to uger til at få en rigsretsresolution vedtaget og sende den til Senatet, inden Trump trådte tilbage 20. januar.

Pence i livsfare

Samme argument tog forsvarerne i brug, da Collins og Mitt Romney fra Utah stillede en af debattens mest interessante spørgsmål. De ville gerne vide, om Trump var klar over, at Pence var blevet eskorteret ud af senatskammeret af Secret Service, inden præsidenten talte på telefon kl. 14.24 med senator Tommy Tuberville fra Alabama.

Tuberville har overfor journalister berettet, at han orienterede Trump om evakueringen af Pence i en telefonsamtale på det tidspunkt. Oplysningen er vigtig, fordi præsidenten 10 minutter senere udsendte et tweet, hvori han beskyldte Pence for »ikke at have modet til at forsvare vort land og vores forfatning.«

Tweetet kan have bragt Pences liv yderligere i fare. I præcist dette tidsrum løb nemlig flere af Trumps militante tilhængere rundt i Kongressens gange på jagt efter vicepræsidenten. Udenfor bygningen var der blevet opstillet en galge. Mistanken mod Trump går på, at han ikke interesserede sig en tøddel for Pences sikkerhed.

Og det forløb skulle altså være et stærkt indicium på, at Trump var totalt opslugt af at bruge den lovløse og kaotiske situation i kongresbygningen til at holde fast i magten.

Dette indtryk blev forstærket af nye oplysninger, som kom for dagens lys sent fredag. Ifølge flere republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus, der stemte ja til at stille Trump for en rigsret i Senatet, skal Trump i en samtale med den republikanske mindretalsleder Kevin McCarthy om eftermiddagen 6. januar have nægtet at udsende et tweet eller gå på tv og opfordre den indtrængende og voldelige menneskemængde til at rømme bygningen.

McCarthy skal endda have orienteret Trump om, at flere af hans tilhængere forsøgte at bryde ind på hans kontor, mens de to talte sammen. Heller ikke den oplysning skal have påvirket præsidenten. Samtalen endte angiveligt i et verbalt slagsmål. McCarthy fortalte senere republikanske lovgivere om episoden.

Efterfølgende er Trump og McCarthy kommet på talefod igen. Det tog fem dage for Trump at kontakte Pence, der ifølge hans nærmeste rådgivere stadig er rasende over præsidentens opførsel.

Det er uvist, hvorvidt disse nye og tilsyneladende belastende oplysninger vil overbevise flere republikanske senatorer om præsidentens svigt af sin embedspligt til at beskytte og forsvare lovgiverne mod et ulovligt og fjendtligt angreb. Indtil videre forventes kun fire til fem republikanere at kende Trump skyldig. Domfældelse kræver 50 demokrater og 17 republikanere.

Det forventes, at forsvarsadvokaterne vil påpege, at Trump kun er sigtet for at have opildnet til vold mod staten – ikke for at have forsømt at beskytte kongresbygningen. Og at han derfor ikke kan blive dømt for noget, der ikke står i anklageskriftet.

Lørdag bliver efter alt at dømme rigsretten sidste dag. Anklagere og forsvarere har hver fire timer til afsluttende bemærkninger. Herefter skal der voteres.