Rigsret mod Trump
Læsetid: 5 min.

Republikanerne roser Trumps forsvarshold, mens nye belastende oplysninger dukker op

Fredag var fjerde dag i rigsretten og Trumps advokaters tur i skranken. De hævdede, at anklagerne ikke har ført bevis for, at præsidenten opildnede til voldsudøvelse og betonede, at hans ordvalg under alle omstændigheder var beskyttet af ytringsfriheden. Sent fredag kom det frem, at Trump tilsyneladende bevidst undlod at beskytte Mike Pence
Trumps forsvarere forlader Senatet efter rigsretssagens fjerde og efter alt at dømme næstsidste dag. 

Trumps forsvarere forlader Senatet efter rigsretssagens fjerde og efter alt at dømme næstsidste dag. 

Jabin Botsford/Ritzau Scanpix

Udland
14. februar 2021

Noget kunne tyde på, at tidligere præsident Trumps tre sagførere føler sig rimeligt sikre på resultatet af rigsretssagen. I hvert fald brugte de kun to og en halv time fredag i Senatet på at forsvare deres klient.

Som forventet hævdede de, at anklagerne fra Repræsentanternes Hus ikke har ført bevis for, at Trump i en tale opildnede demonstranter til med vold at bryde ind i Kongressen 6. januar for at stoppe godkendelsen af præsidentvalgets vinder, Joe Biden.

I virkeligheden, understregede forsvaret, havde Trump opfordret menneskemængden til at gå »fredeligt og patriotisk« hen til kongresbygningen. Anklagerne, hævdede de, havde bevidst mistolket præsidentens ordvalg.

Når Trump sagde, »vi kæmper som én i Helvede, og hvis I ikke gør det, mister vi vort land«, var det kun hans hensigt at tilskynde demonstranterne til at lægge pres på vicepræsident Mike Pence og republikanske lovgivere – ikke at opildne til voldelige optøjer mod Kongressen.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Spørgsmålet, i en juridisk kontekst, må være om Trump bevidst har hindret politiets arbejde med at udføre deres arbejde, som er at beskytte Kongressen og dens medlemmmer eller om han forud for stormløbet har udstukket retningslinier med henblik på bevidst at svække sikkerheden. Hvorvidt han aktuelt under urolighederne har fundet det formålstjeneligt at blande sig i politiets arbejde med at beskytte kongresmedlemmer, herunder Pence, kommer næppe til at spille nogen større rolle i rigsretten, da man som bekendt ikke kan dømmes for noget man ikke har gjort. I hvert fald ikke juridisk, da det nok ikke står i Trumps ansættelsesbrev at han personligt er ansvarlig for justitsministerens og andre kongresmedlemmers sikkerhed. Det er til gengæld - surprise: sikkerhedspolitiet. Til gengæld kan ekspræsidenten godt dømmes moralsk og mon ikke han allerede er blevet det.

Nye detaljer om Trump og McCarthy telefon-diskussion dokumenterer klart, at Trump simpelt hen nægtede at afbryde oprørerne.

I et eksplicit opkaldt telefonopkald med House Republican-leder Kevin McCarthy, mens Capitol var under angreb , sagde daværende præsident Donald Trump, at oprørerne bekymrede sig mere om valgresultaterne end McCarthy gjorde.

https://edition.cnn.com/2021/02/12/politics/trump-mccarthy-shouting-matc...

"vi kæmper som én i Helvede, og hvis I ikke gør det, mister vi vort land" med de ord afsværger Trump sig sin præsidentielle ed som han aflagde ved indsættelsen som præsident for Amerika.

Tilmed afsværger han sig også at ville forsvare og opretholde forfatningen mod såvel indre som ydre fjender, - og dermed også forsvaret for demokratiet i Amerika.

Han håner dermed hele den rituelle og statlige opretholdelse af demokratiet, med edafgivelse foran hele den amerikanske befolkning og flaget, som symbol på den særlige værdighed der er over indtagelsen af præsidentembedet.

Accepterer republikanerne denne afsværgelse, så betyder det direkte, at de underkender den amerikanske forfatning som lovlig, og gældende for demokratiet som styreform i Amerika.

Afstemningen om skyld vil vise hvilken vej republikanerne er slået ind på politisk overfor deres eget land og overfor omverdenen, - et signal der ikke er til at misforstå.

Fraset Trump’s mulige juridiske medansvar for Capitolgate, så er det påfaldende at konstatere at Washington Post forleden kunne informere om at hovedparten af deltagerne i optøjerne d. 6. januar personligt har været ramt af ulighed og økonomisk desperation, hvilket har en stærk motivator for deres deltagelse.

Man kunne måske have en forventning om at Demokraterne ville forstå at der var tale om en klassesamfundsdynamik, som Trump udnyttede, men det er nok for meget at forlange. Demokraterne vil ikke af med det amerikanske klassesamfund, så derfor er det mere bekvemt at give Trump hovedparten af ansvaret og derpå beskrive deltagerne som ignoranter og deplorables/expendables der lod sig forføre af Trump.

Anders Graae, Estermarie Mandelquist, Michael Fürst, Torben Arendal, Mogens Holme og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Det hedder altså "kæmp som ind i helvede". Ikke "kæmp som en i helvede". Som i "kæmp ad helvede til".

Hanne Utoft,

Man har også kunnet konstatere, at omkring 20-25% af disse bøller har, eller har haft, ansættelsesmæssige relationer til USA væbnede styrker eller indenfor en af de forskellige politikorps.

- Er det skærpende eller formildende?

Gert Romme, det må være op til en domstol at fastslå noget sådant - men det ændrer vel ikke på at en klassedynamisk forståelse af begivenhederne ville have politiske konsekvenser i en helt anden skala end tilfældet bliver, når analysen udelades/ekskommunikeres.

Siden hvornår har (ex)soldater været i bunden af det amerikanske samfund, Hanne?

Alvin Jensen, nu var de vel næppe alle (ex)soldater? Det ene udelukker bestemt ikke det andet, men naturligvis kan ex-soldater være fattige, eller i trangssituationer - og i øvrigt er det sådan at rigtigt mange soldater er soldater for at undgå fattigdom, så fattigdomsbevidstheden er høj hos en del af dem (jvf. bl.a. de store skarer veteraner, som har etableret progressive freds- og lighedsbevægelser).

Jeppe Lindholm

Trump er netop blevet frikendt. Så ved verden, hvem der bliver republikanernes præsident kandidat 2024.

Anders Thornvig Sørensen

Jeppe Lindholm 13. februar, 2021 - 22:11

Fortvivl ej. Under 14. amendment, sektion 3 kan Kongressen med simpelt flertal vedtage en censureringslov. Derefter ville eks-præsidenten ikke kunne genopstille og blive valgt, uden at domstolene først har kigget ham efter i sømmene.

Der er uafklarede juridiske spørgsmål i den forbindelse, bl.a. definitionsmæssigt. Men USA's domstole har ikke en republikansk vælgerbasis eller partiorganisation at tage hensyn til. Hvorimod domstolene lægger stort vægt på at bevare deres moralske legitimitet i den generelle befolkning. "Social legitimitet" er domstolenes eget udtryk i den forbindelse.

Det er svært at finde pålidelige meningsmålinger om impeachment, men flertallet for en skyldigkendelse var i hvert fald ikke så højt som dét der tilsvarende blev krævet i senatet. Til gengæld skulle der måske nok være et lille flertal i befolkningen for en censurering ved kommende valg. M.v.h.

Kilder:

Daniel Hemel,
Washington Post 12.1.2021,
"Using the 14th Amendment to bar Trump from office could take years"

Pete Williams,
NBC News 28.1.2021,
"Senators consider censure as alternative to impeachment trial in view of likely Trump acquittal"