En rigsretssag, der helst skal overstås så hurtigt som muligt

Er det virkelig en god idé at stille Donald Trump for en rigsret i Senatet, når straffen for hans forseelser – afsættelse fra præsidentembedet – ikke længere er mulig? Det er et spørgsmål, som deler vandene i Kongressen såvel som i den amerikanske befolkning.

Langt de fleste republikanske lovgivere mener, at en rigsretssag er en dårlig idé, mens så godt som alle demokrater støtter processen, der indledes tirsdag i næste uge i Senatet.

Opbakningen i Det Republikanske Parti til en ny rigsretssag er ringe. Kun ti republikanske kongresmedlemmer i Repræsentanternes Hus stemte ja til at rejse tiltale mod Trump i de sidste dage af hans præsidentskab.

I Senatet, der vil fungere som en nævningedomstol, tager næsten alle republikanere afstand fra en rigsretssag. I en afstemning i sidste uge stemte 45 ud af 50 republikanske senatorer for en resolution, der foreslår at skrotte sagen. Indtil nu har kun fire republikanske senatorer givet udtryk for, at de formentlig vil kende Trump skyldig.

Det kan ikke på forhånd udelukkes, at flere republikanere vil tilslutte sig, men få regner med, at det vil lykkes for de demokratiske anklagere at overtale de nødvendige 17 republikanere til at domfælde den tidligere præsident. Det kræver to tredjedels flertal eller 67 ud af 100 stemmer. Demokraterne har 50 senatspladser.

I anklageskriftet vedtaget af Repræsentanternes Hus sigtes Trump for i en tale foran Det Hvide Hus den 6. januar at have opildnet demonstranter til at bryde ind i kongresbygningen med henblik på at sætte en stopper for lovgivernes godkendelse af valgresultatet. Han beskyldes også for at have prøvet at »undergrave og hindre« verificeringen af valgresultater i blandt andre delstaten Georgia.

En typisk kommentar fra republikanske senatorer lyder, at de dramatiske begivenheder i Kongressen er et overstået kapitel, og at amerikanerne bør se fremad.

»Jeg synes, folk bør tage nogle skridt ind i fremtiden i stedet for at dvæle ved fortiden,« lyder det for eksempel fra senator John Cornyn fra Texas.

Andre republikanere siger, at rigsretssagen bekræfter, at præsident Bidens opfordring til tværpolitisk samarbejde og national samling er tom snak. At den vil splitte amerikanerne yderligere. I en meningsmåling fra John Zogby Strategies siger 49 procent, at Trump er skyldig, mens 41 procent afviser det.

En utålmodig Sanders

Alle 50 demokrater i Senatet forventes at ville kende Trump skyldig. Det betyder imidlertid ikke, at de alle er enige i, at en rigsretssag mod den tidligere præsident er en fornuftig idé.

En af de kendteste skeptikere er Bernie Sanders, den nye formand for budgetudvalget. Han brænder for at få Bidens coronahjælpepakke på 1.900 milliarder dollar vedtaget snarest muligt i Kongressen.

»Jeg håber virkelig, at vi kan få overstået denne her rigsretssag så hurtigt som muligt, så vi kan komme i gang med at hjælpe arbejderklassens familier,« siger Sanders til The Boston Globe.

I den anden ende af spektret befinder sig den moderate demokratiske senator fra West Virginia Joe Manchin, der prioriterer en rigsretssag meget højt.

»Dette her er langt mere alvorligere end noget andet, vi har oplevet i vores levetid. Det er grunden til, at vi i forfatningen har beføjelse til at føre rigsretssag. Det er vores ansvar at sørge for, at ingen anden præsident tilskynder til en opstand igen eller bare overvejer at gøre det,« siger Manchin til Boston Globe.

Andre demokrater har indtaget en midterposition. Det gælder for eksempel senator Tim Kaine fra Virginia, der var Hillary Clintons vicepræsidentkandidat i 2016. Sammen med den moderate republikanske senator Susan Collins fra Maine har han foreslået at vedtage en resolution i Kongressens to kamre, der fordømmer Trump for hans handlinger.

En sådan resolution ville ifølge Thomas Patterson, professor i statskundskab på Harvard University, have været en langt bedre idé end en rigsretssag.

»Den ville have fået tværpolitisk tilslutning kort efter angrebet på Kongressen, da næsten alle lovgivere var oprørte og forargede. En kæmpe ydmygelse for Trump, fordi ingen anden præsident i historien er blevet fordømt af Kongressen,« siger Patterson, forfatter til en nyligt udkommet bog, Is The Republican Party Destroying Itself?

Patterson frygter, at rigsretssagen i Senatet vil ende som den første, hvor republikanerne gik i offensiven mod demokraterne med beskyldninger om, at processen var deres hævn mod Trump for at have vundet præsidentvalget i 2016.

Og Harvard-professoren er ikke i tvivl om, at Trump vil hovere og erklære sig for renset efter at være blevet frikendt for anden gang af sine partikolleger i Senatet, der stadig ikke tør sætte sig op imod hans hårde kerne af trofaste vælgere.

En anden uheldig konsekvens af en rigsretssag er, at Senatet tvinges til at indstille andre aktiviteter, og derfor ikke vil kunne godkende ministre udnævnt af Biden eller fortsætte lovgivningsarbejdet.

»Det tager luften ud af Bidens ballon på et tidspunkt, hvor hans hvedebrødsdage – altså muligheden for at få lovgivning vedtaget i Kongressen – er kortere end nogensinde før,« siger Patterson.

’En ugyldig retsproces’

Det er endnu uvist, hvor lang tid retssagen vil tage. Trumps nyligt hyrede forsvarsadvokater hævder i deres 14 sider lange sagsresumé, offentliggjort tirsdag, at retssagen er »ugyldig i udgangspunktet« (void ab initio). Deres argument er såre enkelt: Formålet med en rigsretssag er at afsætte en præsident. Hvis han ikke længere er ved magten, kan han ikke blive afsat. Derfor kan han ikke stilles for en rigsret. Faktisk ville det være forfatningsstridigt.

Det er et argument, republikanske senatorer forventes at ville gribe med kyshånd, fordi de så kan undgå at beskæftige sig med selve sagens kerne – Trumps rolle i pøblens angreb på Kongressen.

Det er endda muligt, at republikanerne på den første dag vil foreslå at stemme om, hvorvidt en rigsretssag mod en afgået præsident er i overensstemmelse med forfatningen.

»Det kræver kun et flertal på 51 senatorer, og hvis det sker, vil rigsretssagen aldrig komme i gang,« siger Mark Graber, juraprofessor på University of Maryland.

På nær nogle få er samtlige amerikanske forfatningsretseksperter ifølge professor Graber overbevist om, at en tidligere præsident kan stilles for en rigsret.

Det er endnu uklart, hvorvidt anklageholdet – der består af ni demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus – har fundet en »rygende pistol« i forbindelse med deres undersøgelse af Trumps rolle i opstanden.

I demokraternes sagsresumé på 80 sider fremlægges der ikke oplysninger, som kan kæde højreradikale militsgruppers planer om at bryde ind i Kongressen sammen med ordrer udgået fra Det Hvide Hus, ej heller indbyrdes kommunikation.

Dog er det kommet frem, at arrangørerne af demonstrationen oprindeligt ikke havde planer om at marchere mod kongresbygningen. Den idé skal være kommet fra Det Hvide Hus.

Forsvarets argumenter

Trumps sagførere forventes i deres forsvar at ville lægge vægt på to argumenter. Dels vil de slå på, at præsidenten i sin tale opfordrede demonstranterne til at være »fredelige«, dels at hans ytringer er beskyttet af forfatningens første tilføjelse.

I en almindelig retssag ved en forbundsdomstol ville disse argumenter veje tungt og Trump formentlig blive frikendt, vurderer Mark Graber.

»Men i en rigsretssag vil konteksten, i hvilken han tilskyndede demonstranterne til at stoppe Kongressens godkendelse af valgresultatet, veje tungere end i en almindelig retssag,« siger juraprofessoren.

Hertil kommer, forklarer Graber, at en præsidents ytringsfrihed ikke er uindskrænket.

»Hvis Trump vitterlig er skyldig i at have opildnet til vold mod USA’s regering, har han overtrådt de love, han som præsident er forpligtet til at opretholde. Det vejer tungere end forfatningens beskyttelse af hans ytringsfrihed,« siger juraprofessoren.

Alt i alt virker det, som om Trumps brøde i denne rigsretssag er af en langt alvorligere karakter end i den første. Sidste gang kendte kun en republikaner, Mitt Romney, ham skyldig. Denne gang vil der være flere.

Selv hvis den tidligere præsident endnu engang skulle blive frikendt, slipper han ikke nødvendigvis for sanktioner. Demokrater i begge Kongressens kamre overvejer nemlig at bruge 14. forfatningstilføjelse fra 1866 til at hindre Trump i at blive valgt til offentligt embede igen.

I forfatningstilføjelsens tredje paragraf hedder det, at Kongressen kan forbyde personer at blive valgt til et offentligt embede, herunder præsident, hvis de har været »involveret i oprør mod forfatningen eller hjulpet fjender af forfatningen i dette forehavende«.

Ifølge professor Graber, der netop har færdigskrevet en bog om forfatningstilføjelsens historie, havde paragraffen til hensigt at værne forbundsstaten mod illoyale sydstatsfolks infiltration efter Den Amerikanske Borgerkrig.

»Der er intet til hinder for, at demokraterne bruger paragraffen mod Trump, hvis det ikke lykkes at få ham dømt skyldig i Senatet. Det kræver et simpelt flertal i begge kamre at hindre ham i at genopstille til præsidentposten.«