Showdown mellem techgiganter og gamle medier: Facebook og Australien finder et kompromis

Snart vil australierne igen kunne læse og dele indhold fra australske og internationale medier i deres facebookfeeds, der i de seneste dage har været overtaget af kattevideoer, familiebilleder og corona-konspirationsteoretikere.

Så meget står klart, efter at techgiganten natten til tirsdag kom til fælles forståelse med Australiens regering efter indædt strid om en kommende medielov, der vil pålægge markedsdominerende techgiganter med monopolstilling at betale traditionelle medier kompensationsafgift for genbrug af deres indhold.

Aftalen kom i stand efter 11 timers forhandling mellem Facebook og den australske regering som kulmination på flere dages forbitret tovtrækning. Det skriver avisen Sydney Morning Herald – et af de australske nyhedsmedier, hvis artikler »inden for få dage« igen bliver tilgængelige for deling via Facebook.

Dermed ser der ud til at være fundet en foreløbig løsning på den konflikt, som brød ud, da Facebook sidste torsdag lukkede af for nyhedsmedier, så det blev umuligt for australske facebookbrugere at dele indhold herfra på platformen.

»Facebook har ’refriendet’ Australien (...) Facebook har forpligtet sig til at indgå aftaler i god tro med australske medievirksomheder om at betale for deres indhold,« udtalte Australiens finansminister, Josh Frydenberg, tirsdag til det australske nyhedsbureau, AAP.

Dagen før havde en stålsat australsk regering ellers pure afvist at foretage ændringer i lovteksten, som senere på ugen forventes endeligt vedtaget i parlamentets overhus.

Med Facebooks indrømmelser til Australiens regering er den højspændte konflikt mellem de monopolagtige internetgiganter på den ene side og nationalstatslige regeringer trådt ind i en ny fase.

Information giver dig her et overblik over, hvad konflikten mellem de nye og de gamle medier egentlig handler om.

Hvad er formålet med Australiens nye medielov?

Lovforslaget, der har bred parlamentarisk støtte, skal rette op på en voksende ubalance på markedet for digital annoncering og styrke traditionelle kvalitetsmedier, der ses som afgørende for et velfungerende demokrati. Facebook og Google sidder i dag på 70 procent af det australske online-annoncemarked, der omsætter for tæt på syv milliarder dollar om året. For hver 100 dollar, der bruges på australske annoncer, går de 49 til Google og de 24 til Facebook ifølge tal fra det australske konkurrencetilsyn, der har været med til at udarbejde lovforslaget som direkte modtræk imod de to techgiganters »duopol.« Ved årtusindskiftet tilfaldt 96 procent af de australske annonceindtægter de australske printmedier – i dag er tallet 12 procent. Konsekvensen af den ulige konkurrence er, at adskillige mindre aviser, især regionale, og tv-kanaler har måttet lukke eller reducere dækning og medarbejderstab.

Ifølge Facebook udgør nyheder dog kun fire procent af, hvad der dukker op i brugernes feed. Derfor burde medierne i stedet glæde sig over en platform, der sikrer større eksponering for et bredere publikum. Facebook henviser også til, at det er medierne, der af egen drift vil være til stede på platformen. Omkring 70 procent af australierne er på Facebook. For 11 millioner australiere er mediedækning via Facebook deres primære kilde til informationer.

Døgnet efter, at Facebook trak tæppet væk under de australske medier, konstaterede Niemand Lab, en journalistisk forskningsinstitution på Harvard University, at mediernes trafik styrtdykkede. Som Christina Blaagaard, direktør for Teknologiens Hus, skriver i et indlæg på Mediawatch »har boykotten altså demokratisk betydning, og techgiganten fik med sin aktion bevidst eller ubevidst dokumenteret, at deres magt kalder på regulering.«

Hvilke internationale perspektiver har striden?

Den australske lovgivning er banebrydende, når den sammenlignes med resten af verden. Derfor har striden mellem Facebook og regeringen i Canberra tiltrukket sig stor global opmærksomhed, især i lande, der påtænker lignende initiativer. Europa-Parlamentet forbereder allerede lovskridt, der skal sikre, at Google og Facebook afkræves betaling for at formidle andre mediers nyheder til deres brugere, og fredag varslede kulturminister Joy Mogensen i et interview med Berlingske, at hun er indstillet på »at gå længere end EU« for at tvinge teknologigiganterne til at betale for nyhedsstof. Canadas kulturarvsminister, Steven Guilbeault, erklærede i sidste uge, at hans land kan blive det første efter Australien, der pålægger Facebook at betale for medieindhold. Og ifølge Guilbeault har Canada indledt et samarbejde med Frankrig, Australien, Tyskland og Finland om at udvikle en model, der kan sikre »fair kompensation« for Facebooks brug af medieindhold.

Hvorfor stoppede Facebook sin medieboykot i Australien?

Først og fremmest fordi den hurtigt udviklede sig til »en stor pr-katastrofe« for Facebook, vurderer chefredaktør for Sydney Morning Herald, Lisa Davies. Belinda Barnet, medieforsker ved Swinburne University i Melbourne, er enig: »Facebook bliver nu opfattet væsentligt mere negativt end før i Australien, og brugerne er begyndt at søge andre informationskilder«, siger hun til ABC, det australske stats-tv. At Facebook kom i modvind, var ikke mindst, fordi techgiganten i første omgang også kom til at blokere for formidling af informationer fra myndighederne, for eksempel om skovbrande og corona. »En ting er, at de forhindrer folk i at læse Sydney Morning Herald, men det er noget ganske andet, når de forhindrer dem i at følge med i, hvad deres lokale brandvæsen informerer om,« siger Davies. Efter få dage ophævede Facebook, hvad man betegnede som »utilsigtede blokeringer«.

Hvad fik Facebook ud af sin konfrontationsstrategi?

Men skaden på Facebooks ry kan være verdensomspændende. Og selskabets medieboykot kan nu føre til optrapning af de lovinitiativer, der efter australsk forbillede allerede ser ud til at være på vej i flere lande. Det sidste var ellers netop, hvad Facebook ønskede at forhindre med sin hårde reaktion på det australske lovforslag, vurderer Esther Blank, australienskorrespondent for avisen NZZ. Strategien om at statuere et eksempel over for andre lande om, hvad techgiganter som Facebook kan bruge sin magt til, har ifølge Blank lidt et gigantisk tilbageslag.

Hvad går Facebooks og Australiens kompromisaftale ud på?

Aftalen betyder, at det australske medielovforslag »justeres«, så internetgiganterne formelt får større råderum til på egen hånd at indgå kompensationsaftaler med de australske medier. Risikoen for at de kan blive pålagt de kompensationsvilkår og afgiftsstørrelser, som det australske konkurrencetilsyn fastsætter, hvis de ikke kommer overens, er dermed blevet mindre, men muligheden bevares som »en sidste udvej«.

Campbell Brown, talsmand for Facebooks afdeling for samarbejde med nyhedsmedier, erklærede sig ikke desto mindre tilfreds. Til Sydney Morning Herald udtalte han tirsdag: »Efter yderligere diskussioner er det lykkedes os at nå til enighed med den australske regering, der vil tillade os at støtte udgivere, vi selv vælger, heriblandt små og lokale udgivere.«

Det justerede lovforslag lægger med andre ord op til, at Facebook nu kan tilbyde forskellige kompensationstakster til forskellige medieselskaber som resultat af sine forhandlinger.

Konkret justeres den procedure, som skal indledes, hvis techgiganterne ikke kan tale sig til rette med medieudgivere om en »fair« betaling for at vise nyhedsindhold. Der indskrives nu en forhandlingsperiode på to måneder, før konkurrencetilsynet kan gribe ind. Den australske regering vil desuden indskrive i lovteksten, at et internetselskabs bidrag til »at opretholde den australske nyhedsbranche« gennem allerede indgåede aftaler i givet fald skal anerkendes. Ifølge Sydney Morning Herald har Facebook allerede underskrevet en gensidig »hensigtserklæring om partnerskab« med det store mediehus Seven West Media og har derudover indledt forhandlinger med andre store medieselskaber, herunder Nine, News Corp og Guardian Australia.

I det justerede lovforslag slipper techgiganten også for at afsløre mekanismerne bag sine famøse velbevogtede algoritmer.

Er aftalen en sejr for Australiens demokratiske offentlighed? Eller for Rupert Murdoch?

Skønt lovforslaget er motiveret med en opbyggelig retorik om at sikre kvalitetsjournalistikkens rolle i en demokratisk offentlighed, udspiller den australske regerings iver for at regulere techgiganterne sig også på et bagtæppe af mangeårig magtkamp mellem to af verdens mest magtfulde mediemoguler, Rupert Murdoch og Mark Zuckerberg.

I avisen Economic Times betegner den australske techmilliardær Mike Cannon-Brookes den australske lov som »pengeafpresning«, og kritikere hævder, at den har tydelige fingeraftryk efter Rupert Murdoch. Blandt disse er den tidligere Labor-premierminister Kevin Rudd, som under lovbehandlingen i Senatet har udtalt, at nok vil den nye medielov sætte grænser for Google og Facebook, men det vil samtidig styrke News Corporation, der kontrolleres af Murdoch-familien.

I årtier har milliardæren fra Melbourne, i dag 89 år, været i stand til at øve betydelig politisk indflydelse i Australien, Storbritannien og USA gennem sin kontrol over massemedier som Fox News, The Sun og Sky News Australia. Og endnu i dag kontrollerer han ifølge Economic Times to tredjedele af avismarkedet i Australiens store byer med totale monopoler i byerne Brisbane, Adelaide, Hobart og Darwin.

Har Facebook en pointe? Får de traditionelle medier fordele af at få deres indhold delt på Facebook?

Facebook har også deres støtter. En af dem er den amerikanske mediesociolog Salvatore Babones, adjunkt ved Centre for Independent Studies i Sydney. I Foreign Policy skriver han i et indlæg blandt andet:

»Jeg holder med Facebook her. Hvis australierne ikke vil betale for nyheder fra deres eget land, kan det næppe være udenlandske virksomheders ansvar at samle regningen op for dem. Det er misvisende, når regeringen påstår, at amerikanske techselskaber rapporterer australske nyheder uden at betale for det. Virkeligheden er jo, at Facebook og Google kun bringer de gratis teasere, der trækker trafik til mediernes hjemmesider.«

I danske mediekredse er der flest positive reaktioner over for kulturminister Joy Mogensens (S) planer om at tvinge Facebook til at forhandle om kompensation for visning af danske mediers indhold. Det gælder blandt andet brancheorganisationen Danske Medier og flere danske mediechefer. Men der er også afvigende stemmer. Hverken Zetland-direktør Tav Klitgaard eller Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, mener, at Facebook skylder medierne noget. Det skriver fagbladet Journalisten.

Til samme medie udtaler Tav Klitgaard, at det er grundlæggende forkert, at »vi som samlet mediestand skal gå ind og ’straffe’ Facebook økonomisk for at vise vores indhold mellem alle kattevideoerne. Facebook yder en service for os, og det er helt logisk en forkert idé, at de skal betale os for at yde den service.«

På Altinget advarer Jakob Nielsen om, at betaling fra Facebook og andre techkoncerner kan svække konkurrencen i mediebranchen, da store mediehuse vil stå stærkere i forhandlinger med techgiganter end små og mellemstore medier.