Coronavaccine
Læsetid: 7 min.

Sputnik V er en kæmpesucces for Putin. Men hans egen befolkning og hans modstandere er stadig skeptiske

Den russiske Sputnik-vaccine er blevet en central spiller i den globale kamp mod coronavirus og en international succes for præsident Putin. Men selv om et anerkendt studie har vist, at den er både sikker og effektiv, tøver mange russere stadig med at lade sig vaccinere, mens balterne afviser den på grund af den russiske propagandagevinst
EU overvejer i øjeblikket, om de skal godkende den russiske vaccine. Senest har Angela Merkel åbnet for muligheden for et samarbejde.

EU overvejer i øjeblikket, om de skal godkende den russiske vaccine. Senest har Angela Merkel åbnet for muligheden for et samarbejde.

TASS / Ritzau Scanpix

Udland
26. februar 2021

»De siger, at der på hvert et gadehjørne vil stå minibusser med vacciner klar til dem, der kommer forbi. Det eneste problem er, at jeg endnu ikke har mødt nogen, der er villige til at få den.«

Sådan lyder det fra Elena Selentsova, der er arbejdsløs og bor på landet i Ruslands Ural-region. Hun er 45 år, og selv om tv’et hver dag viser nyheder om den russiske Sputnik V-vaccine, har hun ikke tænkt sig at tage den. Og hun er ikke alene.

En undersøgelse fra Gallup viser, at den russiske befolkning hører til blandt de mest vaccineskeptiske i verden, selv om Sputnik V er bredt tilgængelig.

Uden for Rusland er situationen lige omvendt. Sputnik V er en af de førende spillere på det globale vaccinemarked. En række lande er allerede i gang med at vaccinere deres befolkning med den russiske coronavaccine. Og Sputnik V tegner til at blive en af de største politiske og diplomatiske succeser for Rusland i flere årtier, anerkendt af selv EU’s udenrigschef, Josep Borrell, der kaldte den »gode nyheder for menneskeheden«, da han for nylig besøgte Moskva på et i øvrigt skandaleramt topmøde med den russiske udenrigsminister.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Ursula von der Leyens svar angiver præcist EUs politisk/ideologiske motiver for ikke at godkende Sputnik V, der er testet og gentestet mere end nogen af de andre vacciner. Sputnik V bruger en gennemprøvet teknologi, den er fundet sikker og har langt færre bivirkninger end fx Astra/Seneca som tyskerne ikke vil vide af netop pga de mange bivirkninger.
Befolkningerne i EU mangler vacciner. Men EU er ligeglad. For russerne spiser små børn og er sikkert stadig kommunister osv. EU bruger sygdomsbekæmpelse i en ideologisk kamp mod Rusland. Føj!

Michael Gudnæs, Lars Løfgren, Karsten Nielsen, Kjeld Jensen, christen thomsen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Anders Graae, John Andersen, Ervin Lazar og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Nu, hvor vi taler om ideologiske skyklapper:
Ganske vist er kommissionspræsidenten læge, men godkendelser af vacciner foretages af det uafhængige agentur EMA, og der er mig bekendt ikke nogen ændring i den situation fra den 10.02, at Sputnik V ikke er godkendt af EMA.

Det ville under alle omstændigheder nok være af begrænset betydning, hvis den blev det. Pressens omtale af Oxford/Astra-Zenica-vaccinen har ført til at sågar sundhedspersonale i nogle europæiske lande har takket nej til en vaccinering med produktet. - I Belgien er et vaccinevalg per dekret i mellemtiden blevet udelukket. En ikke-godkendt russisk vaccine vil kun øge den vaccineskepsis, der også findes i Frankrig, Italien og Tyskland, og politikken går ud på at skabe tillid til vaccinerne.

Ungarns Orban er i problemer, men han kan uden at spørge nogen bestille vacciner i Rusland. Resten af EU vil som den danske statsminister også formulerede det i går sørge for at være selvforsynende med vacciner og beskyttelsesudstyr.

Pandemien har vist, at beredskabet var alt for lavt, og Putin indgår ikke i planerne for et forbedret pandemiberedskab indenfor EU-området.

Steen K Petersen, Inge Lehmann og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

WHOs Europachef Hans Kluge kritiserer EU og især EU-kommisionen (von der Leyen) for ikke at bruge de vacciner der er gennemtestede og allerede producerede. Og undskyldningen fra den danske lægemiddelstyrelse om at man ikke 'skal blande vaccinerne' får modspil af ny forskning der har fundet frem til, at netop kombinationen af flere vacciner får fat på flere mutationer end en enkelt vaccine. Og selvom den vaccinerede godt kan smitte andre og også selv få synptomer, er disse langt færre og smitten langt lettere, hvis man er vaccineret end hvis man ikke er..
Et memento: I en anden pandemi skulle politikerne måske overveje en anden strategi nemlig at lade samfundet være åbent for dem som smitten ikke lægger ned og i stedet beskytte de der er i risiko li langt højere grad end hidtil har gjort. Det er både billigere, mere holdbart og kommer de udsatte til større gavn end i dag hvor de store totalnedlukninger rammer alle.