Tidligere QAnon-tilhænger: »Trump udnyttede vores frygt«

I sommeren 2017 begyndte Lenka Perron dagligt at bruge flere og flere timer på internettet og på at sætte sig ind i teorier om obskure magtfulde kræfter. Nogle dage orkede hun ikke at lave mad og sprang også den daglige gåtur over.

Hun blev stadigt mindre nærværende over for sine tre børn på 11, 15 og 19 år, der måtte vænne sig til at se hende sidde med blikket fastklistret til sin smartphone. Men hendes grundige research skulle nok vise sig at blive umagen værd, sagde hun til sig selv. For når det gjaldt, ville hun være med til at redde USA – og det ville også være til gavn for dem.

En dag, da hun surfede på nettet, blev hendes opmærksomhed fanget af et opsigtsvækkende indlæg. En person, der hævdede at være regeringskilde, skrev i et opslag på Facebook, at John Podesta, daværende demokratisk stabschef i Det Hvide Hus, stod over for et saganlæg.

Hun undrede sig, for på sin mobil så hun også et videoklip, der viste ham stå afslappet og hyggesnakke foran et publikum. Ikke længe efter så hun tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, der angiveligt også stod over for at blive stillet for retten, spadsere rundt på Hawaii med ubekymret mine og en kaffekop i hånden.

»Hun opførte sig overhovedet ikke som en person, der snart skulle arresteres,« siger Lenka Perron.

Oplevelserne betød, at hun blev grebet af en nagende følelse. Der var noget, der slet ikke hang sammen. Fem måneder og mange lignende overvejelser senere mente Perron, der bor i en forstad til Detroit og arbejder som konsulent i forsikringsbranchen, omsider at have gennemskuet, hvad der var galt.

»På et tidspunkt indså jeg, at der er en grund til, at alt det her ikke hænger sammen,« siger hun. »Der er nogen, der manipulerer med os. Og griner af os bag vores ryg.«

Bred appel

Lenka Perrons rejse ind og ud af konspirationsfantasiernes verden kan give et indblik i, hvad der nu vil ske med de titusindvis af tilhængere af QAnon og andre establishmentfjendtlige konspirationsteorier, der har forvrænget mange amerikaneres virkelighedsopfattelse.

Der er tegn på, at flere har mistet troen: Da Trump efter Bidens indsættelse forlod Washington, trak han tæppet væk under en vigtig trosartikel for QAnon – nemlig troen på, at det i sidste ende ville blive Trump og ikke Biden, der blev taget i ed som præsident den 20. januar.

Men andre QAnon-tilhængere ser ud til kun at blive radikaliseret yderligere, og flere eksperter tror, at QAnon-bevægelsens konspirationsunivers vil sætte sig fast i den amerikanske kultur ved at antage nye former for at inkorporere nye udviklinger – der er allerede mange fortilfælde for teoriens tilpasningsdygtighed.

QAnon-bevægelsens disciple er kun én af grupperingerne inden for et betydeligt segment af amerikanere, der dyrker konspirationsteorier som esoteriske sandheder. Men hvor konspirationsfantasier før havde stærkest tag i små højreradikale grupper, appellerer de nu bredere på tværs af det politiske spektrum og tæller såvel libertære lockdown-modstandere som venstreorienterede wellness-typer og Stop the Steal-trumpister.

Teorierne kan være ondartede og skadelige for andre mennesker, der havner i deres sigtekorn: Forældrene til børn, der blev dræbt ved skudmassakren på Sandy Hook Elementary School, er blevet systematisk chikaneret af såkaldte ’konspi-racister’ (racistiske konspirationstilhængere).

Velkendt er også den såkaldte pizzagate-historie om, hvordan en bevæbnet mand gik til angreb på en pizzarestaurant i Washington i den tro, at den var hovedkvarter for en pædofiliring af børnesmuglere, deriblandt Hillary Clinton. Og blandt de hundredvis af oprørere, som stormede den amerikanske kongres den 6. januar, var adskillige iført sweatshirts med QAnon-bevægelsens logo.

Fremmedgjorte

Men hvor der findes mange vidnesbyrd om, hvordan folk lokkes ind i konspirationsteoriernes verden, er det mindre velbelyst, hvordan nogle af dem kommer ud igen. En nærliggende forklaring kan være, at de, der forlader denne verden, ofte føler skam over, at de lod sig narre. Fordi de nogle gange var blevet så afhængige af deres dyrkelse af de alternative fortællinger, at de blev fremmedgjorte over for familie og venner.

Lenka Perron bor i en forstad til Detroit. Hun har en kandidatgrad og arbejder som konsulent i forsikringsbranchen og frivillig ’life coach’.

Erin Kirkland

I dag betragter Perron de konspirationsteorier, hun førhen troede på, som skøre, men i tilbageblik kan hun også forstå, hvorfor hun lod sig rive med. Konspirationsteorierne gav trøst. De tilbød nye holdepunkter i en kaotisk verden, der føltes stadig mere ulige og som en sammensværgelse imod middelklasseamerikanere som hende selv.

De alternative fortællinger tilbød derudover en rolle som heroisk og indviet modstandskæmper: Onde komplotter kunne besejres. Men en diffus følelse af, at ting var uden for hendes kontrol, kunne ikke.

Teorierne var ganske vist det pure opspind, men de knyttede an til en følelsesmæssig sårbarhed, der stammede fra en ægte virkelighed. For Perron handlede det om en oplevelse af, at Det Demokratiske Parti havde forrådt hende og svigtet hendes dybe og livslange tillid til partiet.

Den indvandrerfamilie, hun stammer fra, og som kommer fra det tidligere Jugoslavien, var fagforeningsorganiserede demokrater fra Detroits arbejderklasse, der havde set deres relative velstand og middelklasselivsform falde sammen efter USA’s tilslutning til den nordamerikanske frihandelsaftale (som blev indgået under præsident Clinton i 1994, red.).

Som inspektør for forsikringsbranchen kom hun i årtier på de lokale fabrikker og så, hvordan der blev færre og færre overenskomstmæssige fagforeningsjob. Alligevel bevarede hun sin loyalitet over for demokraterne, fordi hun troede på, at partiet ville kæmpe for hende. Og da Bernie Sanders stillede op som præsidentkandidat, blev hun stærkt begejstret.

»Han satte ord på de ting, jeg ikke selv kunne finde ud af, når jeg så omkring mig,« siger Perron, som i dag er 55 år. »Middelklassen skrumpede. Den rigeste ene procent og de store selskaber satte sig bare på mere og mere og sugede til sig.«

Hun følte sig overbevist om, at den demokratiske partiledelse ville satse på Sanders, og hun meldte sig endda frivilligt til hans kampagne og mødte mange nye venner i hans bevægelse. Men hun oplevede også, at nyhedsmedierne ikke viste den store interesse for at dække ham, og i 2016 led han nederlag i primærvalget til Hillary Clinton. Da Perron begyndte at gennemlæse lækkede e-mails fra den demokratiske partiledelse, så det ud til, at partiets magtelite reelt havde konspireret om at udelukke Bernie Sanders.

Hun brugte uger på at gennemlæse de e-mails, der var hacket fra John Podesta, formanden for Den Demokratiske Nationale Komité og fra Hillary Clinton. Og hun blev chokeret og rasende over, hvad hun læste. Derefter begyndte hendes rejse ind i konspirationsteorierne og til sidst også ind i QAnon-bevægelsen.

»Der var ikke skyggen af diskussioner om, hvad partiet kunne gøre for arbejderklassen,« fortæller hun om e-mail-lækket. I stedet for, siger hun, handlede mailkorrespondancen mest om »dyre middagsselskaber og eksklusive fester«.

Meningsfæller

I konspirationsteoriernes verden var der ingen mangel på meningsfæller. Lenka Perron var ikke længere et enligt offer for kræfter, hun ikke forstod, men del af et fællesskab af mennesker, der søgte sandheden. Hun kom til at elske oplevelsen af kunne samles om et fælles formål. Sammen lærte de, hvordan man researchede på internettet, hvordan man fandt frem til, hvem de betydningsfulde personer var i de hackede e-mails, og hvordan man kunne spore forbindelser fra dem til store donorer.

»Det gav et sus af spænding,« siger Perron. »Vi gik sammen om endelig at rydde op i systemet. For omsider at finde noget, der kunne forklare vores elendige hverdag.«

Fællesskabet voksede, og dele af det søgte nu også mere dystre steder hen. Perron husker at have set og delt videoer, der hævdede at forbinde det førnævnte Washington-pizzeria til John Podesta, Hillary Clinton og børnesexhandel. Prikkerne var måske tågede, men hun og hendes nye venner på Facebook og Reddit trak linjer, der skabte klare forbindelser imellem dem. Det lyder skørt i dag, indrømmer hun, men dengang føltes det så ægte og foruroligende, at hun nogle gange kunne få det næsten fysisk dårligt over det.

»Vi blev alle dybt engagerede i det her,« fortæller hun om sine første måneders konspirationsfordybelse. »Det var som et puslespil, vi alle kunne lege med. På en måde blev vi alle til en slags medforfattere.«

Men hvor de første måneder gik ud på at, at forskellige grupper mere eller mindre broderede på deres egne teorier, blev alle teorier efterhånden fusioneret op i en kæmpeteori om en deep state-konspiration. Dette skete, da Q, den anonyme person eller persongruppe, der igangsatte QAnon-bevægelsen, begyndte at offentliggøre de første indlæg sidst i 2017, fortæller hun.

Q’s dråbevise informationsbetroelser fik vanedannende virkning og trak hende igen ind i konspirationsuniverset på et tidspunkt, hvor hun ellers var begyndt at komme i tvivl.

»Q fik os til at føle os specielle. Q fik os til tro på, at han gav også ekstremt vigtige insideroplysninger, der grundlæggende kunne bruges til at redde alt, hvad der var godt i verden og USA,« siger hun. »Vi følte, at vi nu tilhørte en kreds af moralske overlegne. At vi var blevet del af en særlig klub.«

I mellemtiden måtte hendes familie spise fastfood hver dag, da hun helt var holdt op med at lave mad, og hendes stressniveau var skudt i vejret, hvilket svækkede virkningen af hendes blodtryksmedicin. Perrons læge, der var bekymret, fordoblede hendes medicindosis. Venner forsøgte at tale hende ud af sammensværgelsesteorierne ved at sende hende faktuelle oplysninger, men det gjorde kun besættelsen værre.

»Fakta var ikke længere fakta,« sagde Perron. »De kom fra uhyre magtfulde, ondskabsfulde mennesker, der kun sendte os beskeder for at få os til at føje os som får.«

Efterhånden som månederne gik, blev de konspiratoriske påstande, hun så, dog stadigt mere bizarre. Der blev produceret professionelt redigerede videoer om kannibalisme og satanisme inden for Det Demokratiske Parti. »De mennesker, jeg lærte at kende på sociale medier, forekom mig efterhånden mere og mere udflippede, og jeg ville ikke ende som dem,« siger hun.

Med tiden blev Trump selv til en kilde til tvivl. Q præsenterede ham som en stor begavelse og en strålende mesterstrateg, og i et stykke tid accepterede hun det. Men gradvis blev det sværere at forene den mytiske Trump med den mand, hun kunne observere i det virkelige liv.

En telefonsamtale med en barndomsven satte endnu mere gang i den begyndende selvransagelse.

»Jeg husker, at jeg ringede til min bedste veninde og udpegede alle de pædofile, der havde sat sig på magten i Washington, og fortalte hende, hvordan de havde overtaget hele regeringssystemet,« fortæller Perron. »Men så kunne jeg mærke, at der ligesom var en del af hende, der sagde: ’Du er ikke længere den veninde, jeg kender.’ Hun formulerede ikke sin skepsis med ord – det var bare en følelse, jeg fik.«

Da Lenka Perron forlod QAnon, blev hun først grebet af en følelse af skam og skyld. Ydmygende havde det været: Perron, der har en kandidatgrad, plejede tidligere at se ned på scientologer som personer, der tror på skøre ting. Nu var hun selv blevet offer for et ikke mindre skørt bedrag.

I dag ser hun hele oplevelsen som lærerig. Hun har talt med sine børn om, hvorfor hun lod sig fuppe, og om det, hun gik igennem. Og hun oplever, at hun nu har lært sig selv at identificere sammensværgelsesafhængighed hos andre. Hun er også gået med til at udtale sig til denne artikel, fordi hun gerne vil hjælpe de mange andre, der stadig sidder fast i QAnons univers.

Perron arbejder nu som frivillig life coach og kom for nylig i kontakt med en 40-årig mand, der havde mistet sit ægteskab og var begyndt at falde i søvn på sit arbejde. På et tidspunkt begyndte han at sende sms’er med links til QAnon, og hun forstod, at han holdt sig oppe hele natten for at fordybe sig i konspirationsteorier.

»Jeg kunne bare se, at hans liv var ved at bryde sammen,« siger hun. »Men jeg kunne ikke trænge igennem. Jeg kunne slet ikke få hul igennem til ham.«

Hun fortæller, at hun nu ikke længere arbejder med den 40-årige.

Nok er Trump afsat fra magten, men Perron er overbevist om, at jorden stadig er frugtbar for konspirationsteorier, fordi mange af de dybereliggende forhold i det amerikanske samfund er de samme: Der er stadig udbredt mistillid til autoriteter og dyb vrede over magtfulde politikere, de toneangivende liberale nyhedsmedier og den voksende indkomstulighed.

Medmindre det amerikanske samfund oplever store forandringer, siger Perron, vil den stærke efterspørgsel på konspirationsteorier fortsætte.

»Trump udnyttede os bare – han udnyttede vores frygt,« siger hun. »Når man ikke længere lever i frygt, falder man ikke så nemt for disse ting. Men jeg tror ikke, vi er i nærheden af at nå derhen.«

© The New York Times og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen