Feature
Læsetid: 9 min.

Tysklands kinapolitik: Verden skal, bitte, løse sine problemer uden os, så vi kan sælge biler i fred

Kansler Merkels bløde linje og Tysklands hårde industriinteresser kan blokere for den demokratialliance mellem Europa og Joe Bidens USA, som skal dæmme op for det frembrusende Kina – men den tyske taktik kan samtidig også være med til at forhindre en ny koldkrigsfront mellem Vesten og Kina
Industriens interesser er ét aspekt, der har ført til en kinavenlig politik i Tyskland. Et andet aspekt hedder Angela Merkel, kansleren, der i halvandet årti i høj grad har udstukket EU’s politik over for Kina.

Industriens interesser er ét aspekt, der har ført til en kinavenlig politik i Tyskland. Et andet aspekt hedder Angela Merkel, kansleren, der i halvandet årti i høj grad har udstukket EU’s politik over for Kina.

Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Udland
15. februar 2021

I det bitterkolde sludvejr er det håbløst at prøve at tælle bilerne på havnen i nordtyske Bremerhaven. For her på en af verdens største »parkeringspladser« er der plads til op mod 100.000 spritnye biler fra tyske producenter som Mercedes, BMW eller Volkswagen, der venter på at blive skibet ud i verden på de cirka 200 meter lange, skoæskeformede kæmpetankere.

Inden for få uger vil en stor del af bilerne drøne rundt på kinesiske veje. Og derfor er de ikke bare biler. De er også vigtige brikker i et geopolitisk spil, da de har så stor økonomisk betydning, at Tyskland hænger i håndbremsen i forhold til USA’s og flere europæiske landes ønske om en ny fælles front mod Kina.

Den nye amerikanske regering under præsident Joe Biden har slået fast, at USA fortsat vil spille hardball mod Kina som under Trump. Men de vil ikke længere gøre det med ekspræsidentens America First-attitude, men derimod med nye »demokratiske alliancer«, som skal dæmme op for autokratiske kræfter og det frembrusende kinesiske regime.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Der er to muligheder. Vi kan køre tyske fossil premium biler eller dø. Vestens æra lakker mod enden efter mere end 500 år.

Og resten af verden længed efter godtgørelse, efter at gave været underlagt tvang og vestlig latterliggørelse i århundrede.

Torben K L Jensen og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

Der er en udbredt konsensus og narrativ i Information om en optrappende og konfrontatorisk inddæmning af truslen fra øst. Hvad var det lige den kolde krig lærte os?

Flemming Berger, Mogens Holme, Knud Bisgaard, Hanne Utoft, Søren Dahl, Ole Arne Sejersen og Anders Graae anbefalede denne kommentar

Tyskland fylder godt i EU. Men hverken tysk bilindustri eller Angela Merkel udgør hele EU. Så vidt jeg husker, har de 16 delstater i Forbundsrepublikken omkring 82 mio indbyggere, hvor EU i alt har 446. mio indbyggere.

Men efter min opfattelse, bør både EU og Forbundsrepublikken arbejde sammen med dem, vi har fælles værdier sammen med. Det vil sige både USA og Kina. Men samarbejdet bør kun foregå på områder, der ikke skader verdenssamfundet.

Bortset fra dette, mener jeg, at EU skal arbejde hen mod at kunne gøre sig fuldstændig uafhængig af andre nationer - altså f.eks. både USA, Kina og Rusland. Det er teknisk set muligt, hvis viljen er til stede.

Til gengæld kan samarbejdet med disse nævnte nationer fortsætte, så længe det har et godt formål i relation til andre lande. Men man skal være beredt på at kunne klare sig selv.

@ Jeppe Lindholm,

Faktisk forstår jeg ikke. hvad du mener med "tyske fossil premium biler".

For som jeg ser det, at tysk bilindustri kommet meget langt med fossilfrie biler. VW-koncernen med 4 andre store bilfabrikker har sat en ganske nærlig slutdato på produktion af fossilbiler.

BMW og Audi har solgt brintbiler siden 1990-erne. Mercedes Benz har både flere elbiler og brintbiler på sortimentet.

Opel blev udelukkende købt af franske PSA (Peugeot-Citroen), fordi de er kommet langt med udvikling af fossilfrie biler, hvilket PSA i høj grad manglede.

Og som jeg ser det, at er der vel egentlig kun tysk Ford, der tilsyneladende halter bag efter, men måske tager jeg fejl.

Man kan måske til gengæld postulere, at importører af biler i Danmark som sædvanligt satser på et ganske snævert sortiment. Men hvis danskerne ønsker det, vil de også tage andre biler til Danmark.

Tyskland fylder godt i EU. Men hverken tysk bilindustri eller Angela Merkel udgør hele EU. Så vidt jeg husker, har de 16 delstater i Forbundsrepublikken omkring 82 mio indbyggere, hvor EU i alt har 446. mio indbyggere.

Men efter min opfattelse, bør både EU og Forbundsrepublikken arbejde sammen med dem, vi har fælles værdier sammen med. Det vil sige både USA og Kina. Men samarbejdet bør kun foregå på områder, der ikke skader verdenssamfundet.

Bortset fra dette, mener jeg, at EU skal arbejde hen mod at kunne gøre sig fuldstændig uafhængig af andre nationer - altså f.eks. både USA, Kina og Rusland. Det er teknisk set muligt, hvis viljen er til stede.

Til gengæld kan samarbejdet med disse nævnte nationer fortsætte, så længe det har et godt formål i relation til andre lande. Men man skal være beredt på at kunne klare sig selv.

Det lyder som en rigtig god ide, at Information vil lave en serie om vores relation til Kina - et forhold, som man på forhånd har valgt at se som et problem ved at kalde serien ”den kinesiske udfordring”. Ligeledes er det på forhånd er bestemt, at der skal ”dæmmes op for det frembrusende Kina”, der således – også på forhånd - anses for mere ”frembrusende” end andre stormagter i varetagelse af egne interesser. Det er ellers god praksis at have hørt præmisserne inden dommen afsiges.
Information er ”Kina-kritisk”. Men retorikken er ikke kun kritisk, den er også krigerisk. Hvorfor er det fx som udgangspunkt forkert, betænkeligt eller beklageligt, at den tyske taktik har været ”med til at forhindre en ny koldkrigsfront mellem Vesten og Kina”? – det modsatte forekommer da meget værre. Hvad er det, vi vil opnå med ”en ny fælles front mod Kina”? og hvorfor er det en helt gal holdning, hvis ”Europa ikke entydigt vil stille sig på USA’s side i en ny koldkrigsagtig konfrontation mellem Vesten og Kina”? eller at vi sammen med Kina skaber ”en ny verdensorden”?

Det bliver spændende og meget vigtigt at se dokumentationen, argumenterne eller i det mindste sandsynliggørelsen af
• at ”Kina undergraver vestlige demokratier”.
• at Kina ”spreder desinformation, står bag cyberangreb og misbruger sin økonomiske magt til at kue europæiske nationer”. Måske kan vi endda få at vide, hvilke europæiske nationer, der er kuet af Kina.
• at den håbefulde, naive tro på »Wandel durch Handel« skulle være en ringere vej til fred og sameksistens end en konfrontatorisk kold-krigslinje?
• hvordan vi ligeværdigt vil ”skrue op for den politiske dialog”, hvis vi på forhånd kræver, at kineserne skal blive ”mere som os”, og ”lade sig tøjle af Vestens internationale regler”. Er det så overhovedet en dialog?

Det ville være rigtigt godt, hvis vi kommer til at høre eksperter, der kender Kina indefra, så vi også kan få indblik i hvordan kineserne ser på samarbejdet og den fredelige sameksistens, som alle hylder i skåltalerne. Måske findes der endda eksperter, som har førstehåndskendskab til Kina, og hvis oplysninger således ikke er filtreret gennem amerikanske efterretningskilders objektiver, eller som kan fremkomme med vurderinger og analyser, der ikke var farvet af snævre amerikanske interesser. Hvor vigtigt eller interessant er citater fra konservative vestlige tænketanke, der langt hen ad vejen citerer hinanden og har en forforståelse om Kina som en trussel mod Vesten?
Uafhængig information om en potentiel fjende som Kina er vigtig, så vi ikke træffer forkerte, farlige eller selvmorderiske beslutninger. Terrorbalancen mellem Vesten og Sovjet gjorde intet godt for menneskerettighederne i øst. En hård konfrontatorisk linje overfor Kina kan virke heroisk, men kan let vise sig kontraproduktiv eller direkte farlig og give anledning til urolig nattesøvn for os selv.

Hele den vestlige medieverden har flere gange ladet sig føre bag lyset af den effektive amerikanske propagandamaskine. Tænk bare på historien med den grædende sygeplejerske og Iraqs påståede tyveri af kuvøser fra Kuwait, eller den gigantiske og dygtigt orkestrerede historie om Saddan Hosseins masseødelæggelsesvåben, som også rev os med i flere krige.

Flemming Berger, Hanne Utoft og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Søren Dahl, prøv at se DR2's Debatten fra januar i år nedenfor - start 22 minutter henne i streamen, hvor Clement og vor udenrigsminister samt en ungdommelig Kina-korsfarer flyver ind til debatten om Kina-problemet ... og derpå bliver det spændende, da Kina-journalist Flemming Ytsen får ordet og bringer en informeret diskurs på bordet (29 minutter henne). Uffe Elbæk reagerer efterfølgende med sentimentalisering hvor han viderebringer amerikanske rygter om et verserende, kinesisk folkemord.

https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-biden-i-trumps-verden_233269

Jeg kom til at tænke på ovenstående i forlængelse af din opfordring til en bedre informeret debat om Kina.

Peter Beck-Lauritzen

Mere handel, ingen Wandel/principper og værdier! Merkel skuffer.
VW fabrik i Kinas uighur-område, HongKong, Taiwan, Huiwei, corona osv, så SKAL Tyskland lefle for Kina, for at sælge biler. No go, Merkel.
Trist. Men er amerika bedre? Rusland, Indien?
EU må blive "autonom" (den gode betydning).

Jørgen Mathiasen

Hvis ikke andre, så kan Informations journalister lægge ører til Norbert Röttgen i gårsdagens udgave af Marcus Lanz. Han har den største udenrigspolitiske kompetence indenfor CDU/CSU.

Af største betydning for Forbundsrepublikken er den nye præsident i USA og forholdet over Atlanten - vestbindingen er fortsat en grundsten i tysk politik, og dernæst står forholdet til et vanskeligt land i øst, Rusland, på dagsordenen. Der er talrige andre udenrigspolitiske temaer og her dukker Kina også op, men volumen over for Kina har man først gennem EU.