Klima
Læsetid: 2 min.

Verden kan gøre sig fri af fossil energi allerede i 2035, siger ekspertgruppe

Eksperter i energiplanlægning og klimaforskere er sikre på, at elsystemet kan være grønt i 2030 og hele energisystemet i 2035, hvis beslutningstagerne blot vil tage sig sammen
»Omstillingen til 100 procent vedvarende energi er mulig og vil ske meget hurtigere, end det generelt forventes,« lyder det nu fra ledende forskere.

»Omstillingen til 100 procent vedvarende energi er mulig og vil ske meget hurtigere, end det generelt forventes,« lyder det nu fra ledende forskere.

Lars Laursen

Udland
10. februar 2021

Verdenssamfundet skal – og kan – stille energisystemet om til 100 procent sol, vind og anden vedvarende energi længe før 2050, hvis klimakatastrofer skal kunne afværges. Allerede i 2030 er det teknisk muligt at have omstillet hele den globale elforsyning til de vedvarende energikilder, og fem år senere, i 2035, vil det samlede energisystem kunne være omstillet og fri for CO2-udledninger.

Sådan lyder den opsigtsvækkende melding fra verdens ledende forskere i grøn energiomstilling i kor med nogle af verdens fremtrædende klimaforskere. Tirsdag afsendte i alt 46 forskere en fælles deklaration til verdens ledere fra en energikonference i Dubai og opfordrede samtidig andre forskere til at tilslutte sig appellen om handling.

»Omstillingen til 100 procent vedvarende energi er mulig og vil ske meget hurtigere, end det generelt forventes,« skriver forskerne, der blandt andet tæller klimaforskerne Michael Mann og Hans-Joachim Schellnhuber samt energieksperterne Andrew Blakers, Christian Breyer, Eicke Weber, Sven Teske og Mark Jacobson.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

John Jørgensen

Herligt. Husk dog at selv et totalt stop for fossil afbrænding i dag, ikke vil løse den global warming der truer med at overstige de 2 grader, vi anser for at være delvis sikker. For mange år siden, (tusinder for Sahara, 150 for Australien), var plantedækket næsten 100%, året rundt. Kun hvis vi får genskabt en grøn planet, kan vi styre temperatur og naturbrande.... Kan vi genskabe en grøn planet? Det korte svar er ja. At landbruget ofte anses for at være en del af klimaproblemet er langtfra en naturlov. Landbruget kan faktisk helbrede klimaet, endda uden at være afhængig af husdyr, (selvom en anden brug af husdyr kan forbedre og fremskynde processen...) Tjek evt Gabe Brown, Rancher eller amazingcarbon.com

Alvin Jensen, Leif Iversen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Brian Vad Mathiesen

Hvis du læser med her:

Har i regnet på om vi har ressourcer nok til at realisere den plan i foreslår?

Hvad med litium, neodym, kobber mm.?

Hvad med håndtering af brint?

Hvad med fosfor?

Lillian Larsen, Frank Hansen, Peter Høivang og Lars Knudsen anbefalede denne kommentar

Der er slet ikke mangel på lithium. Det er bare en skrøne olieselskaberne har fundet på for at skade elbilerne

Morten Balling

@Piet Aagaard

Fair nok. Iflg. USGS er litium reserven nu oppe på 21 millioner tons, hvilket er en betragtelig stigning siden 2019 hvor den var 14 millioner tons.

Dog: Hvor mange elbiler kan man lave af 21 millioner tons? Hvad med alle de andre batterier vi skal bruge? 21 millioner tons svarer til 2,7 kg litium pr menneske på Jorden.

Hvad er basis for at du mener vi har nok?

Frank Hansen, Peter Høivang og Lars Knudsen anbefalede denne kommentar

""Der vil også komme kampe om nye ressourcer – med en efterspørgsel efter materialer til solpaneler, der vil blive tredoblet eller mere over de næste par årtier, og der vil komme et så hurtigt voksende behov for batterikomponenter som kobolt, litium og andre sjældne jordarter, at overgangen til vedvarende energi næsten også vil nødvendiggøre en eksplosion i ’ekstrak-tivisme’. Det vil sige, at miner over hele verden vil skulle åbnes for at udspy ressourcer i et tempo, der er langt højere end det, der var drivende for den globale industrielle revolution gennem århundreder, og på måder, der uvægerligt vil resultere i konflikter mellem stater, hvilket blandt andre politologen Thea Riofrancos har beskrevet."
https://www.information.dk/moti/2021/02/staar-paa-taersklen-klimapolitis...

Lillian Larsen, Chris Ahren, Lars Knudsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

Litium er vitterligt ikke et problem, men kobolt er ganske rigtigt et konfliktmineral med begrænsede kilder (25% af den globale produktion kom i 2016 fra en enkelt mine i Congo). Af samme grund arbejder batterifabrikanter med at minimere kobolt-indholdet i batterier.

Diskussionen om grundstoffer er en distraktion. Vi kan bekymre os om manglende kobolt når det reelt bliver et problem, lige nu er problemet manglende handling. Batterier kan laves på mange måder, og kemien skal nok gå op, hvis bare den politiske vilje er der.

Rune Mariboe, Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jeg køber John Jørgensens idë om en grøn overflade så langt øjet rækker!
Vi har længe brugt vores hav som dybet hvor skrald forsvinder og fortyndes. Men det er kun os, homo sapiens som har gjort dette hav urent.
Dagligt ser jeg smøgpakker og øldåser smidt i vejkanten, for jeg har ingen bil, så jeg går meget.
Skal liv fortættes som vanligt?, sejle, køre, flyve, torisme, amazon- og alibaba plastik. Skal vi holde op med at svede, danse, lege, tumle jeg tror det næppe. Mens sneen falder ser man atter mænd i store sneskrabere og til sommer skal markes mejes og hækken trimmes og affaldet køres til genbrugsstationen.
Hvad er det for et Danmark vi skal lukke op. Skal vi dele energien med de andre, næppe, for den sidder jo hårdt på pengeinteresserne. Alt som har en værdi er en kommerciel vare.

Lad os tage et kig på de mørke sider af kobolt-eventyret i Congo? Nejtak.

Jan Weber Fritsbøger og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

"Fordyrende silotænkning" advarer Brian Vad Mathiasen om: Hvad mener han egentligt hermed, mere præcist?

Er biobrændsel mon inkluderet i forskernes kategori af V.E. , som vi kan klare os med efter 2030?

Jesper Frimann Ljungberg og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Søren Løvborg

Ift. at komme i gang, så er vi helt enige. Jeg tror ikke på nogen hockey model med at starte i december 2029. Problemet skal løses, og problemet eksisterer her og nu.

Eksisterer gør dog også problemer som de manglende grundstoffer og manglende nuværende teknologi. I gang i går, ja, men vi kan ikke satse på teknologisk udvikling. Vi må bruge den teknologi og viden vi har i dag så godt som muligt.

Vi er også nødt til at regne på de lego klodser vi skal bruge på at bygge en ny Verden, og om vi har nok. Hvis ikke regnskabet går op, så rammer konsekvensen meget hurtigere end vi forstår.

Vores ressource forbrug stiger med befolkningstallet, og samtidig stiger det med den teknologi vi udvikler og bruger. Det duer ikke at vi er home free i 2030, hvis det hele ramler i 2050. Vi har ikke lyst til at forestille os hvordan virkeligheden bliver hvis ikke vi gør noget, men måske er det alligevel værd at tænke over.

Fosfor er f.eks. et potentielt problem. Uden fosfor ingen mad. For lidt over 10 år siden kom der fokus på fosfor, som på sigt er mindst lige så stor en "udfordring" som energi og klima. Dengang så det ud til et peak i fosfor produktionen i 2030, og så ligeså hurtigt fald efter peaket, samtidig med at befolkningen iflg. FN "steg mod 10 milliarder i 2050". Hvor meget man end hader kunstgødning, så er den globale fødevareproduktion proportional med hvor meget man kan gøde globalt, da langt størstedelen af landjorden er næringsfattig.

Siden er reserven mangedoblet, stort set baseret på én forekomst i et område Marokko slås med et naboland om. Det har skabt en del debat, men en opsummerende videnskabelig artikel var yderst skeptisk overfor reservens reelle størrelse.

Grundstoffer er alvor, og vi øger forbruget af stort set dem alle eksponentielt. Samtidig opgøres holdbarheden af reserver oftest bare ved at dividere reserven med det nuværende forbrug. Derved forudsætter man nulvækst og får et farligt urealistisk resultat.

VW fortalte for nylig at de vil kunne genbruge 95% litium. Det vil jeg se før jeg tror det, men historien viser også at der altid går noget tabt pr. cyklus. Med det litium vi har nu, lagt i en bunke, er der nok til at bygge lidt over en milliard el-biler, og det er ikke "Teslaer". Hvad så når batterierne er døde om ca. ti år? Så er det frem med cyklen med mindre VW har ret.

Peter Høivang

Dejlige nyheder og så endda uden brug af atomkraft eller anden stabil energikilde.

Så er vi på den grønne gren.

Jeg kunne dog ikke finde nogen forklaring på hvordan.

De skriver: "To date, 11 countries have reached or exceeded 100% renewable electricity..."

Men undlader at skrive hvilke lande.

Det må være lande uden behov fra strøm fra fossil energi og atomkraft.

Daniel Joelsen

Ekspertgruppen regner nok ikke med 3. verdens landes manglende ressourcer for omstilling, manglende infrastruktur og generel fattigdom.

Man skal bemærke udtrykket "teknisk muligt". Hvad så med alt det andet ?

"Teknisk muligt "betyder velsagtens alt; undtagen politisk vilje/styrke, financiering, Manpower og øjeblikkelig fremstillingskapacitet - Altså grundstof mangel eller nyopdagelser, må være omfattet under, "Teknisk muligt ".

Jan Weber Fritsbøger

fosfor kan først og fremmest blive et problem på grund af det industrielle landbrug, der findes dyrkningsformer som kan nedsætte behovet for fosfor tilførsel markant men de egner sig ikke til stordrift, med mindre fosfatkrævende dyrkningsformer måske kombineret med udvinding af fosfor fra havet, vil en tilstrækkelig fødevareproduktion kunne opretholdes på langt sigt,
og så vil jeg lige gøre opmærksom på at antallet af mennesker ikke er den vigtigste årsag til klimaskaden og miljøproblemerne, den vigtigste årsag er det vilde overforbrug en lille del af menneskeheden mener de har ret til, alene fordi vi har økonomisk magt til at opretholde det, en ydmyg og nøjsom menneskehed ville kunne leve helt uden problemer, problemerne er stort set alle en bivirkning ved grådighed.

Lillian Larsen, Troels Zacho, Alvin Jensen, Nille Torsen og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jan Weber Fritsbøger

Før kunstgødning og olie pløjede man marken med et dyr spændt for ploven, og man gødede med gylle. Kombinationen af kunstgødning og forbrændingsmotorer hævede den mængde afgrøde man kunne hive ud af en hektar 5-10 gange. Estimaterne svinger, men hvis man f.eks. erstatter industrielt landbrug med et mere bæredygtigt økologisk landbrug, uden kunstgødning, men med traktorer og andre CO2 bidragende maskiner, så vil arealudbyttet falde (til ca. det halve).

Vi har allerede i dag ikke føde nok til hele menneskeheden. Før det industrialiserede landbrug var der en større del af Jordens befolkning som sultede, og nu er vi 3-5 gange så mange. Selv hvis vi fik folk til at droppe overforbruget skulle 8-12 milliarder mennesker stadig have noget at spise fremover. Når man siger at fossil energi kan gøres overflødig om 13 år, så spørger jeg om man bla. har opgjort mængden af nødvendige grundstoffer, sikret fødevaresikkerheden, infrastrukturen og bæredygtigheden. Ellers er det her bare spil for galleriet.

Jeg hører hele tiden gruppen bruge ord som "dyr" og "billig", og ja, påstanden om at "11 countries have reached or exceeded 100% renewable electricity" fik mig også til at løfte et øjenbryn, indtil jeg så ordet electricity. Elektricitet er kun en lille del af vores samlede energiforbrug. Det ved gruppen her godt, og selvom man putter læbestift på en gris er det stadig bare en gris med læbestift.

Allan S. K. Frederiksen, Lars Knudsen, Morten Hillgaard, Peter Høivang og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Atomkraft, ja tak.

- Bare ikke i Danmark.

"Når man siger at fossil energi kan gøres overflødig om 13 år, så spørger jeg om man bla. har opgjort mængden af nødvendige grundstoffer, sikret fødevaresikkerheden, infrastrukturen og bæredygtigheden. Ellers er det her bare spil for galleriet."

Næh, du gør ikke. Du flytter bare målet. Så kan du fastholde din holdning om at det er noget pjat. Jeg har set den argumentation tusind gange før.

Hver af de ting du spørger til, er komplicerede at gøre op og skal løses på markedsvilkår.

F.eks. nævner du fødevarer. Det er et fordelingsmæssigt problem. I Danmark bruger vi det meste af arealet på at fodre dyr. Så vi mangler ikke ligefrem plads.

Mht. energi så plejer at folk der elsker a-kraft at hive den op af hatten. De glemmer så bare lige et øjeblik at det meste af den primære energi går til spilde. Med et elektrificeret samfund vil det samlede energibehov derfor være langt mindre. Det kan man hurtigt læse sig til i de her rapporter. Hvis man altså gider.

Man kan selvfølgelig også bare trolle på Informations forum og dermed hjælpe med til at fordumme sin omverden.

Morten
"hvis man f.eks. erstatter industrielt landbrug med et mere bæredygtigt økologisk landbrug, uden kunstgødning, men med traktorer og andre CO2 bidragende maskiner, så vil arealudbyttet falde (til ca. det halve)."

Men hovedparten af de opdyrkede arealer går til fremstilling af fodder til husdyr. Så hvordan ser regnestykket ud uden dette massive husdyrhold som vi har vænnet os til.

Eller det hører vel ind under det bæredygtige at der skæres kraftigt i husdyrholdet. Men det er immervæk meget areal der går til fodring af husdyr.

Morten Balling

@Ole Laursen

"Hver af de ting du spørger til, er komplicerede at gøre op og skal løses på markedsvilkår."

Markedet kan ikke trylle ressourcer frem som ikke er der. Se corona vacciner som eksempel.

Jeg troller ikke. Lad os holde os fra at smide med mudder. Det er ikke særligt konstruktivt. Du kan komme med reelle argumenter, hvis du har nogen.

De her ting er ganske rigtigt komplicerede. Dog er der nogle ting som er relativt enkle at separere fra det komplekse system. F.eks. om vi har grundstoffer nok. Hvis man vil lave planer og undgå at de bliver "Det store spring fremad" så er man nødt til at overveje om den plan man foreslår er praktisk mulig. Man kan f.eks. ikke forudsætte at mennesker lige pludselig begynder at tænke- eller opføre sig rationelt.

Et af de udbredte argumenter man ofte hører når folk med "forstand på markedet" udtaler sig om ressourcer er at vi f.eks. har fosfor til flere hundrede år endnu. Det bygger "eksperterne" på en beregning, hvor man tager reserven og dividerer den med den nuværenede produktion (kaldet R/P modellen). Dermed forudsætter man nulvækst, på trods af at produktionen er steget eksponentielt for f.eks. fosfor. I dag bruger vi langt størstedelen af den fosfor vi udvinder til gødning, men solceller består bla. også af fosfor.

Markedet løser intet når det kommer til bæredygtighed. Tvært imod skaber markedet økonomisk vækst og man kan ikke have økonomisk vækst uden et øget ressourceforbrug. Decoupling er en skrøne. Det har aldrig virket, og det kommer ikke til at virke.

Ps. Du aner ikke et hammerslag om hvor mange rapporter jeg læser. Apropos at fordumme sin omverden.

Hanne Utoft, Peter Høivang og Lars Knudsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Pia Nielsen

Kød er primært en spise i de rige lande, og Jordens befolkning lever langt fra af kød. Over halvdelen af den globale landbrugsjord (ca. halvdelen af det dyrkbare areal inkl. regnskove mm.) er græsningsjord. Den kan man ikke direkte omlægge til marker. Typisk er græsningsjord næringsfattig, og mangler f.eks. fosfor.

Vi skal skrue ned på vores forbrug af kød, fordi der går en masse energi til spilde i fødekæden, men der er forsvindende lidt fokus på fosfor i den sammenhæng.. Alternativer til kunstgødning er gylle eller langt bedre at man lærer at recirkulere fosfor. Når jeg skriver at fosfor er et problem på niveau med energi og klima, så hænger det for det første sammen, men frem for alt så er recirkulering af fosfor et eksempel på at man kun kan nedbringe entropi lokalt ved at bruge energi og dumpe entropien et andet sted. Langt størstedelen af den entropi vi skaber dumper Jorden ud i rummet sammen med den IR planeten udstråler, men vi kan ikke udstråle materiel entropi.

Budskabet til verdens ledere i telegramformat

Det er værre end vi har troet
Det skal ske inden 2050.
Det er muligt
Så gør dog noget

Alvin Jensen, Martin Kallesøe og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Pia Nielsen

Det er (måske) muligt.

Ellers er jeg 100% enig :)

@Morten
Jeg forstår godt bekymringen angående fosfor. Og fosfors kredsløb betyder også at det udgør et særligt problem. Det gælder selvfølgelig om, - som dert i øvrigt er tilfældet med alle de resourcer vi håndterer og forbruger - at vi tænker os om og recirkulerer alle de steder hvor det er muligt. Der er i øvrigt store fosforpuljer på bunden af vores mest belastede søer, hvor frigivelse herfra hvert år skaber uønsket algevækst.
Vi må derfor også sætte ekstra ind på at recirkulere. Det vil selvfølgelig også kræve ekstra energi Men der er så meget af vores forbrug der er vanvittigt og som man ganske enkelt burde stoppe med - og det er jo ikke så let når vi er opdraget som superforbrugere.

At det teknink er muligt er selvfølgelig dejligt at høre. Jeg tror desværre at det der vil slå i vejen er vores sociale og medmenneskelige evner. De vil antageligt slippe op lang tid før fosfor for alvor bliver problemet. Kan psykologer, antropologer og sociologer ikke holde nogle "klimakonferencer" - og , sætte fokus på de mekanismer der får os til at opføre os som stenaldermennesker og stammekrigere.

Jeg er pessimist men dejligt at høre at detr teknisk er muligt.

@Morten
Bortset fra eksemplet at hælde mælk i kaffen og røre rundt medfører at jeg aldrig igen kan få mælken fra koppen og tilbage i flasken ved at røre baglæns i koppen. Og at det i et lukket systemaltid går fra orden til uorden - som mælken i kaffen - så er entropi et meget abstrakt begreb - svært rigtigt at forstå.

Søren Kristensen

Jo færre vi er jo mindre forurener vI. OG vi citizen of the world vil jo gerne blive ved med at køre i bil, rejse med fly og spise oksekød i et vist omfang. Så det egentlige regnestykke går vel ud på at finde ud af præcis hvor mange - eller hvor få - vi skal være for ikke save den gren over vi selv sidder på?

@Søren Kristensen

Men tror du - hånden på hjertet -vi kan finde ud af det. At nedbringe antallet hurtigt nok så det vil have en effekt inden det er for sent? Betyder det så at vi straks skal indføre et-barnspolitik i de vestlige lande, for det er her forbruget er størst.
Vi kan jo ikke fortænke folk at få mange børn i de dele af verden hvor børnedødeligheden er stor eller børn er garant for forsørgelse når forældrene er slidt op. Hvor der ikke er adgang til hverken sundhedsvæsen eller medicin som her.

Det kræver vist politistatsmetoder at håndhæve. Og det bryder ingen af vi os om.

Det jo netop antallet af verdens befolkning under 40-45 år der stadig vil få verdens befolkning til at stige. Og denne andel er så stor at selv om der fødes færre børn nu - tilvæksten - falder så vil verdens befolkning stadig fortsætte med at stige en tid endnu.

Peter Høivang

@Ole Laursen

Du taler om at fordumme, men hvori gør dit indlæg andre klogere? Det eneste jeg lærte af dit indlæg, var at du går efter manden(kalder folk der ikke istemmer din mening for Trolle) og du har ingen argumenter.

Hvergang jeg har skrevet om atomkraft, har jeg linket til blandt andet IAEA, IEA og IPPC. Hvilket må siges at være de førende forskere indenfor energi og klimaforandringerne.

Morten Balling

@Pia Nielsen

"Bortset fra eksemplet at hælde mælk i kaffen og røre rundt medfører at jeg aldrig igen kan få mælken fra koppen og tilbage i flasken ved at røre baglæns i koppen. Og at det i et lukket systemaltid går fra orden til uorden - som mælken i kaffen - så er entropi et meget abstrakt begreb - svært rigtigt at forstå."

Entropi er abstrakt. Der findes mange modeller til at forklare entropi, og en af dem er kaffen og mælken. En mere matematisk forklaring er den som Boltzmann kom med. Han sagde dybest set at et system vil udvikle sig imod den konfiguration som er mest sandsynlig. Det er f.eks. usandsynligt at alle luftmolekylerne i et rum samler sig i den ene side af rummet. Hvis de gjorde ville de arbejde sig imod en jævn fordeling, fordi denne er mest sandsynlig.

Normalt siger vi at entropien stiger, men det er kun sandt for et isoleret system. Et eksempel på et isoleret system er Universet. I et lukket system som Jorden kan man faktisk godt sænke entropien lokalt, blot man har et sted at dumpe både entropien samt den nye entropi man skaber i processen. Dét kræver exergi (brugbar energi).

Et andet eksempel er varmepumper, hvor man skiller varm og kold, og derved sænker entropien lokalt. Det lyder lidt som en evighedsmaskine, men den er god nok. Det kan man spørge Carnot om ;)

De seneste studier forudsiger at verdens befolkning vil toppe i midten af dette århundrede med små 10 mia mennesker https://www.openaccessgovernment.org/world-population-decline/92159/ . Det er først og fremmest urbanisering og kvinders uddannelse som driver udvviklingen. Dette har UN ikke taget tilstrækkelig højde for i deres fremskrivninger. Verden PRODUCERER allerede nu fødevarer til omkring 10 mia mennesker, men ca. 30% af den går tabt. I de rige lande smider vi maden ud, og i de fattige lande forgår den p.gr.a. dårlig infrastruktur ( transport, dårlige lagerforhold etc.).

Alvin Jensen, Hanne Utoft, Carsten Munk og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I Danmark og resten af verden, hvor der er sket en industrialisering og stor velstandsstigning de seneste århundrede er alt skov blevet fældet for at give plads til økonomisk vækst. Det samme sker nu i store dele af resten af verden, hvor man for alt i verden vil med på vækst og forbrugsvognen - Og hvem kan fortænke dem i det? Hvem kan fortænke de lande og mennesker, at de vil leve som os?

Såvel Danmark som resten af Europa har været dækket af skov for hundrede af år siden, før vi i vækst og velstandens navn fældede de hele og fjernede det meste af det naturlige plante- og dyreliv, som er en væsentlig del af en verden, natur og klima i balance.

Og en ting er stensikkert. De nye lande og befolkninger afgiver ikke deres nyvundne eller kommende velstand og forbrug frivilligt - Det gør vi heller ikke.

Mht. lithium og kobolt vs elbilindustrien:

Lithium er ikke en knap ressource. Pt. kender de amerikanske geologer alene kilder til 86 millioner ton lithium:

https://pubs.usgs.gov/periodicals/mcs2021/mcs2021-lithium.pdf

Dette dækker ved nuværende teknologi små 15 milliarder Tesla Model 3 Long Range (med 75 kWh-batteripakke).

Tesla opnåede for et par år siden 100% genindvinding af lithium fra deres batteripakker.

Kobolt benyttes i stor grad til raffinering af olie - og i næsten ingen grad til produktionen af lithium-batterier. Dertil kommer, at kobolt efterhånden er udfaset af elbil-industrien, og at der i mange år har været stort fokus på arbejdevilkårene, hvor man fx ikke benytter kobolt fra “congolesiske børneminer”.

Niels Erlinger

Siden midten af 1700 tallet er det danske skov areal, gået fra at være på anslået 2-3%, til at være nu på anslået 14-16% af landets areal.

Så påstanden om at vi her i landet, har hugget skovene omkuld for økonomisk gevinst, holder simpelthen ikke.