Baggrund
Læsetid: 7 min.

Efter et års pandemi: »Europa skaber ikke verdenshistorien, som vi gjorde en gang. Nu er vi ofre for den«

Allerede før pandemien sakkede Europa bagud i det globale kapløb om magt og velstand. Og med 600.000 coronadøde, nye nedlukninger i gang og en økonomi, der igen kører langsommere end Kinas og USA’s, er spørgsmålet, om COVID-19 har sat Europa yderligere tilbage. Er Europa for alvor ved at blive tabt?
Europæere tænker altid kontinentets skæbne som en forfaldshistorie. Men kontinentets andel af verdensøkonomien er blevet væsentligt mindre de seneste årtier.

Europæere tænker altid kontinentets skæbne som en forfaldshistorie. Men kontinentets andel af verdensøkonomien er blevet væsentligt mindre de seneste årtier.

DMITRY KOSTYUKOV

Udland
27. marts 2021

Der var et øjeblik sidste sommer, hvor Financial Times’ finanskommentator gennem 33 år, Martin Wolf, faktisk var optimistisk på Europas vegne.

»Jeg var begejstret for EU’s genopretningsfond,« siger han i telefonen fra London. »At Europa pludselig kunne enes om en stor fælles finanspolitik. Ingen tøvede, ingen talte om nedskæringer. Den Europæiske Centralbank (ECB) var meget aggressiv meget tidligt.«

Et øjeblik virkede det, som om pandemien på en underlig bagvendt måde ville styrke Europa. Gøre sammenholdet stærkere, øge investeringerne, »skabe ny energi og dynamik«, som Martin Wolf siger.

Men hans optimisme ebbede hurtigt ud igen.

»EU’s vaccineprogram har været langsomt, og sandheden er desværre, at siden genopretningsfonden blev vedtaget, er EU gledet tilbage til en konservativ og forsigtig tilgang til makroøkonomi,« siger Wolf. »Amerikanerne laver derimod den her enorme finanspolitiske stimulus (Bidens hjælpepakke på 1.900 milliarder dollar, red.), som jeg godt nok mener, er for stor, men som trods alt er bedre end ikke at gøre noget.«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Problemet er, at unionen næsten er gået i stå.

Det skyldes i overvejende grad at mange regeringsledere dyrker national-populistisk politik over for egne vælgere i håb om genvalg. Og at disse regeringsledere sætter dette over den fælles Europæiske politik, der ville kunne drive udviklingen frem.

Kort sagt har EU alvorlige problemer med demokratiet i en række medlemslande, og disse problemer bremser simpelt hen udviklingen. Tænk blot på Ungarn, Poland, Tjekkiet, Slovenien samt delvis Grækenland, Italien og flere andre EU-lande.

Et godt eksempel er netop Slovenien.

Europa-Parlamentets overvågningsgruppe for demokrati, retsstatsprincippet og overvågning af grundlæggende rettigheder havde i går, fredag, en meget vigtig video-konference.

Slovenien har for tiden nogle alvorlige problemer i denne retning. Og under debatten blev forskellige talere og medieeksperter hørt af parlamentsmedlemmerne. Derefter var det landenes tur, og her "skete der noget", der ikke passede Sloveniens premierminister, Janez Jansa.

Janez Jansa begyndte simpelt hen at skændes med Sophie in 't Veld fra Holland om censur. ”Det er virkelig uheldigt, at Sophie in 't Veld, skal overvåge mediefriheden i EU", udtalte premierminister, Janez Jansa, og "trak simpelt hen stikket ud" for Sloveniens fortsatte deltagelse i konferencen. Og på denne måde hindrede han, at de noget særegnede forhold i Slovenien blev uddybet og diskuteret.

Baggrunden for konferencen var faktisk ganske alvorlig. For en række lokale og internationale vagthunde for pressefrihed har beskyldt hans slovenske regering for at bruge pandemien til virkelig at begrænse mediefriheden, samt til at foretage personlige perfide angreb på journalister.

Spørgsmålet om den manglende mediefrihed i Slovenien tillige med situationen for pressen i Polen og Ungarn blev drøftet på Europa-Parlamentets plenarmøde tidligere på denne måned. Og denne konference var SEn række lokale og internationale vagthunde for pressefrihed har beskyldt hans slovenske regering for at bruge pandemien til at begrænse mediefriheder og foretage personlige angreb på journalister.

Spørgsmålet om mediefrihed i Slovenien sammen med situationen for pressen i Polen og Ungarn blev drøftet på Europa-Parlamentets plenarmøde tidligere på denne måned. Og denne video-konference var tænkt som en demokratisk mulighed for premierminister Janez Jansa at forklare situationen, som han ser den.

Carsten Munk, Jørgen Tryggestad, Carsten Wienholtz, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Nej Gert Romme det er ikke national-populistisk politik som ødelægger Europa, det er EU politik som ødelægger Europa.
EU opfører sig som en diktator som vil styre alt, men ikke har evnerne til det.
At nogle lande vælger hårde ledere skyldes at mange føler at EU er ved at overtage og ødelægge deres land.
At EU-parlamentet har en overvågnings gruppe til demokrati, retsstatsprincippet og overvågning af grundlæggende rettigheder er til grin da de fleste lovgivninger i de forskellige lande er sat ud af kraft da EU love gælder højere og demokratiet er ikke eksisterende da borgerne i EU ikke har mulighed for at sige til eller fra når de beslutter noget i EU.
EU har hverken kunne sikre at økonomien blev bedre , lavere indvandring, grænseoverskridende kriminalitet, overfiskeri, bæredygtig landbrug, og jeg kunne blive ved.
Det meste af det EU beskæftiger sig med kunne løses bedre meget bedre nationalt.

Jacob Nielsen, Per Christensen, jens christian jacobsen og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Kenneth Lund: "Det meste af det EU beskæftiger sig med kunne løses bedre meget bedre nationalt."

Er det "økonomi, lavere indvandring, grænseoverskridende kriminalitet, overfiskeri, bæredygtig landbrug", du mener bedre løses nationalt. De gode gamle grænser og nationalisme der var gode til at løse problemerne?

Ib Gram-Jensen, Carsten Munk, Carsten Wienholtz, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Den europæiske union rammer naturloven på samme måde som Napoleon, Hitler og Sovjetunionen.

Ideen med at koncentrere initiativ, magt og ret på få hænder og på den måde begrænse Europas største ressourcer diversitet og demokrati i dets bogstaveligste forstand har altid haft en udløbsdato. Vi skal ikke skabe lov i takt for England, Grækenland, Norge og Polen.

Vi skal ud fra individuel folkelig accept og bestemmelse kopiere alle de succesfulde ideer fra alle hjørner af vores verdensdel, og ideerne skal ikke formaliseres og forvandles til ukendelighed i form af håndfæstninger og restriktioner.

Den nådesløse naturlov, som før eller senere har sat en stopper for de historiske europæiske eksperimenter med centralisering er omkostningfuld friktion og borgernes ufrihed. Når udviklingen tager fart, sakker vi agterud i forhold til en langt mere agil og omstillingsparat omverden, som ikke har hverken tid eller incitament til at vente eller tage os med på slæb.

Jeg håber ikke vi skal investere i flere konflikter, før vi erkender nederlaget for vores seneste eksperiment med den centralistiske drøm om et rige, et folk, en central ide og fælles ret. I morgen er det altsammen alligevel utidssvarende irrelevant og kun interessant for historikerne. Hvor er det vi fejler nu igen ved ikke at lære af deres efterhånden ret omfangsrige dokumentation ?

Flemming Berger, Sören Tolsgaard, Jacob Nielsen og Per Christensen anbefalede denne kommentar

Økonomiske kriser, flygtningekriser, vaccinekriser . EU er ikke i stand til at løse noget som helst. EU er en fiasko. Udemokratiske og uigennemsigtige institutioner og sin opbygning. Formynderisk overfor lande som ikke kan leve op til nogle økonomiske krav som er systemiske og selvskabte. Institutioner som kun er havt funktionsdygtige og aldrig bliver andet. Borgerne i EU har ikke tillid til systemet og disse kriser har ikke gjort det bedre. Det enbeste der holder sammen på EU er frygten for noget der er værre.

Jørgen Munksgaard, Sören Tolsgaard, Jacob Nielsen, Per Christensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Pia Nielsen - Og det udemokratiske består i? Ja, jeg er jo nødt til at spørge fordi mig bekendt kan der IKKE vedtages nogen SOM HELST lovgivning uden vedtagelse i både ministerrådet og Europa Parlamentet.

Jeg antager Du ved, at Ministerrådet består af repræsentanter fra de nationale lovgivende forsamlinger og Europa parlamentet er demokratisk valgt af befolkningen i EU.
Jeg antager også at Du ved, at Kommissionen vælges af samme demokratiske valgte parlament og alle de øvrige medlemmer skal godkendes af parlamentet og ministerrådet.

Er sandheden ikke nærmere, at EU modstander ALTID helt refleksmæssigt fyre de samme gamle flosker af om det bureaukratisk og udemokratiske EU af. Lidt fornyelse tak - disse påstande er for længst blevet gennemhullet. Måske er det derfor, at der - ENDELIG - er en smule bevægelse i EL. Det har man godt nok været længe om.

@ Kenneth Lund,

Jeg er helt åben overfor, at der også er andre forhold end det national-populistiske, der har stoppet eller ligefrem "hindret" Europas fortsatte fremgang. Men hvis du går 30-40 år tilbage i tiden, var Europa i virkelig økonomisk, social-jævnbyrdig og frihedsmæssig fremgang, og dengang var der faktisk ingen national-populisme.

Men når du skriver, at EU opfører sig som en diktator som vil styre alt, er vi ikke mere enige. For EU er faktisk ikke anden end medlemslandene selv, og kan ansolut kun det, medlemslandene vil.

Som du ved, eller burde vide, er består EU på den ene side af ministerrådet (medlemslandenes regeringsledere) og på den anden side af det folkelige og demokratisk valgte parlament. Og i midten er kommissionen, der består af ansatte embedsmænd, der fungerer som en slags faglige departementschefer i en regering.

Og som du ved, eller burde vide, har kommissionen ret til at foreslå initiativer, men er ikke besluttende. Medens det demokratisk valgte parlament ikke har initiativret og ikke har beslutningsret, men udelukkende har til opgave undersøge ministerrådets og kommissionens initiativ-forslag.

Og som du videre ved, eller burde vide, er det altså ministerrådet - altså landenes regeringsledere, der er den eneste besluttende instans i EU-sammenhæng. De har altså både initiativret og beslutningsret, og er dermed den absolut øverste myndighed i EU.

Til gengæld, som du ved, eller burde vide, skal ministerrådet beslutte i enighed. Og blot en enkelt national regeringsleder stemmer imod et givent forslag fra ministerrådet eller kommissionen, - parlamentet kan jo ikke stille forslag, er der faktisk ikke indgået nogen aftale.

På denne måde, Kenneth Lund, er det altså ikke EU, der jo egentlig blot er en institution, "der opfører sig som en diktator som vil styre alt". Og det er egentlig heller ikke medlemslandenes parlamenter, det er simpelt hen udelukkende medlemslandenes regeringsledere.

Jørgen Larsen, Carsten Munk og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Forskning, uddannelse, og udvikling er strategiske faktorer, som afgør balancen mellem et globalt subjekt og et objekt, - den digitale sektor er et glimrende eksempel, og her kan man især undre sig over, at den tyske kansler, som har haft embedet i 16 år men som også er kendt for at være temmelig visionsløs, ikke på en mere dynamisk måde er gået ind på forslagene fra den franske præsident.

Hvis vi er heldige, kan den næste tyske kansler blive et menneske, som ikke er fra CDU, og en, der har en bedre evne til at agere strategisk end Merkel. Det vil styrke Europa som subjekt i historien.

Strengt taget har Europa vel ikke "skabt Verdenshistorien" siden slutning af 2. Verdenskrig, hvor de europæiske lande generelt set holdt op med at være kolonimagter.

Sören Tolsgaard

Uanset alle de gode hensigter, er det måske grundtanken om, at alle skal være enige, som reelt set svækker Europa. Den politiske elites fasttømrede forestilling om, særlig i de romersk-germanske 'centralmagter' - at stort er godt og endnu større er bedre.

De ydre provinser, fra Skandinavien til Sortehavet, stritter imod, idet de har andre tanker om, hvad den videre udvikling bør indebære.

I Norden ser vi velfærden smuldre, idet dumping er dagens orden, som vi ikke kan gøre noget ved. Markedskræfterne dræner Østeuropa for initiativrig ungdom, tilbage er svækkede befolkninger og hensynsløse kriminelle, mens valutastærke investorer opkøber alt af værdi. Forståeligt nok, at reaktionen er massiv.

De enkelte lande må i højere grad selv definere de lokale vilkår, men eliten byder på mere af det samme, og de rige bliver stadig rigere. Så lad os nu bevare skandinaviske velfærd, også som inspiration for andre folkeslag, som vi hverken kan lave om eller bør udnytte som billig arbejdskraft. Den massive udnyttelse af 'arbejdskraftens frie bevægelighed' bør begrænses af national selvbestemmelse.

Demokratiets vugge, Hellas, bestod af uafhængige bystater, som ofte var i strid med hinanden, men dog stod sammen, når barbarerne invaderede. Og Europa har fortsat behov for frie samfund opbygget efter lokale principper.

Det stækker kulturens vingeslag, opdrift og initiativ, når hver eneste fodnote skal endevendes i Bruxelles.

Jørgen Larsen

@Søren Tolsgaard - Arbejdskraftens frie bevægelighed skal absolut IKKE begrænset. Det er en helt essentielt dele af den europæiske frihed. Din bekymring for udnyttelsen af den Østeuropæiske arbejdskraft er prisværdig, men har Du egentlig overvejet det alternativ Du stiller dem overfor?

Jeg har mistanke om, at bekymringen i virkeligheden handler mere om hensynet til en velnæret Vesteuropæisk arbejderklasse, end hensynet til den Østeuropæiske arbejderklasse. Ingen af os to er tilhængere af udnyttelse af billig arbejdskraft , men det er et NATIONALT ansvar at sikre, at gældende lov og ret opretholdes.

Dine forestillinger om Hellas er mildt sagt udtryk for en idealistisk historie opfattelse. Det var et demokrati, som kun opfattede såkaldte fri mænd. Kvinder og den del af befolkningen - omkring 30% - der var slaver var ikke opfattet af det demokrati. Man kan da godt hævde, at der var strid mellem bystaterne - men den rigtige betegnelse er nok krig. Jeg tror næppe Du forestiller dig, at vi skal løse interne stridigheder på samme måde i nutidens Europa.

Vi kan sagtens have en diskussion om ansvarsplacering indenfor EU eller for den sags skyld Danmark. Der er helt givet ting, som kan og skal løses lokalt og nationalt. Det er så også virkeligheden og det er jo ikke rigtigt, at hver eneste fodnote skal endevendes i Bruxelles. Der er omkring 33.000 fastansatte i EU med en befolkning på omkring 450 millioner. Til sammenligning har Københavns kommune omkring 40.000 ansatte til en befolkning på omkring 650.000. Sagt anderledes: Du bør vist lige have dine proportioner på plads.

Sören Tolsgaard

Jørgen Larsen -

Det, jeg ville udtrykke omkring demokratiets vugge, er, at der i Hellas var tale om små statsdannelser. Ikke om et imperium, hvor magten er stærkt centraliseret, uanset om den, som i EU, udøves af demokratisk valgte ledere.

Og den imperiale ensretning fastholder, for mig at se, at staterne kriges indbyrdes og ikke selv kan afgøre, hvorvidt de vil være slagmark for dumping, indvandring, krav om international udlicitering, m.v.

"Ingen af os to er tilhængere af udnyttelse af billig arbejdskraft , men det er et NATIONALT ansvar at sikre, at gældende lov og ret opretholdes"

Mange har oplevet, at hårdt tilkæmpede rettigheder udhules af den imperiale drøm om arbejdskraftens frie bevægelighed, som har gavnet de rigeste og medført omfattende migrationer og ustabile leveforhold for mange andre. Og det NATIONALE ansvar, som du henviser til, er sjældent af interesse for magthaverne. Tværtimod er det en kamp op ad bakke for den jævne borger, idet centralmagtens krav om større ensretning blokerer alle regionale initiativer.

Dette var hovedårsagen til, at et flertal i UK stemte sig ud af EU, skrækkampagner lanceres og handelskrig er brudt ud i lys lue. Flere lande står på spring, i hvert fald til større selvbestemmelse.

Kun godt, at centralmagten udfordres. Europa er ikke tjent med at udvikle sig til en ny mastodont på lerfødder. Uafhængige stater, som kan inspirere hinanden i frihed, er snarere vejen frem.

NB: Og apropos proportioner, så husk nu lige på, at mange af de ansatte i Københavns Kommune er lavtlønnede i servicefag, mens de fastansatte i EU i høj grad er løntunge, politiske beslutningstagere.

De lokale og regionale myndigheder har stadig mindre at skulle have sagt, og selv på Chrisiansborg tinges man mestendels om bagateller.