Analyse
Læsetid: 7 min.

Bidens coronapakke hjælper USA’s fattige og arbejdere og kan starte et økonomisk boom

Efter flere dages intense forhandlinger lykkedes det til sidst at få den kritiske demokrat i Senatet, Joe Manchin, med på at støtte en corona- og stimuluspakke, som yder bistand til potentielle vælgergrupper. Håbet om tværpolitisk samarbejde forsvandt. Alle republikanerne stemte imod
Efter flere dages intense forhandlinger lykkedes det til sidst at få den kritiske demokrat i Senatet, Joe Manchin, med på at støtte en corona- og stimuluspakke, som yder bistand til potentielle vælgergrupper. Håbet om tværpolitisk samarbejde forsvandt. Alle republikanerne stemte imod

Samuel Corum

Udland
8. marts 2021

Præsident Joe Biden og demokraterne kunne lørdag notere sig deres første store sejr med vedtagelsen af en gigantisk corona- og stimuluspakke til en samlet værdi af 1,900 milliarder dollar i Senatet.

Mere end noget andet lovinitiativ i nyere tid vil pakken komme USA’s fattige befolkning samt arbejder- og middelklassen til gode. Og den vil ifølge amerikanske økonomer skabe betingelserne for et boom i landets økonomi i 2021-22. 

Til de socialt progressive elementer i pakken hører:

Understøttelsen for 10 millioner registrerede ledige forlænges til september, hvert familiemedlem i husstande med en årsindkomst på 150.000 dollar modtager en check på 1.400 dollar og skattefradrag for børnefamilier mere end fordobles.

Amerikanere uden en forsikring får støtte til at blive en del af Obamas sundhedsreform, og der bliver flere penge til madkuponer og til folk, der er kommet bagud med deres husleje.

»Denne lov vil yde mere støtte til jævne amerikanere end noget andet initiativ i de sidste par årtier. Det er lang tid siden, at Kongressen har gjort så meget for at hjælpe folk ud af fattigdom og understøtte arbejderfamilier,« sagde den demokratiske flertalsleder i Senatet, Chuck Schumer, på et pressemøde lørdag.

Biden havde i sin valgkamp lovet at finde fælles fodslag med republikanerne, men udsigten til en tværpolitisk aftale forduftede i forhandlinger mellem de to partier i ugerne op til afstemningen.

Lovforslaget blev vedtaget med en knivskarp margin på 50 demokrater mod 49 republikanere. En republikaner var fraværende under afstemningen; havde han deltaget, ville vicepræsident Kamala Harris have siddet med den udslagsgivende stemme.

Det godkendte lovforslag er en revideret udgave af den pakke, Repræsentanternes Hus vedtog for nogle uger siden. Det betyder, at kongresmedlemmerne skal stemme endnu engang, inden præsident Biden kan underskrive loven.

Selv om progressive demokraters kæphest som en mindsteløn på 15 dollar i 2025 ikke kom med i pakken, forventes det, at forkvinde Nancy Pelosi har nok stemmer til at godkende pakken.

Biden havde også problemer blandt sine egne. Lige til det sidste var der tvivl om, hvorvidt præsident Biden og Schumer kunne holde alle 50 demokrater samlet. På et tidspunkt i forløbet frygtede de, at den moderate demokrat, Joe Manchin fra West Virginia, ville torpedere hele pakken, men han besluttede sig i sidste øjeblik til at stemme ja. Men han fastholdt sin modstand mod højere mindsteløn sammen med andre moderate.

Republikansk modstand

Alle republikanere stemte imod, også moderate senatorer som Lisa Murkowski fra Alaska, Susan Collins fra Maine og Mitt Romney fra Utah. Deres hovedargument er, at pakken skyder over målet på et tidspunkt, hvor den relativt succesrige vaccineudrulning i USA vil give plads til en hurtig genåbning i delstaterne og en snarlig økonomisk genopretning.

I særdeleshed tager republikanerne afstand fra at overføre 2-300 mia. dollar til delstater, hvis budgetter er blevet ramt hårdt af faldende indtægter fra skatter og afgifter siden nedlukningen i marts sidste år. Det til trods for, at både demokratisk- og republikansk styrede stater kører med budgetunderskud.

Den republikanske mindretalsleder Mitch McConnell beskyldte lørdag demokraterne for at bruge en hjælpepakke, hvis formål burde være at finansiere vaccinekampagnen og den videre bekæmpelse af coronavirussen, til at finansiere en lang ønskeliste med sociale programmer.

»Det har været deres prioritet, ikke at yde hjælp til pandemibekæmpelse,« lød det fra McConnell.

Socialforskere vurderer, at alene fordoblingen af skattefradraget for børn vil halvere antallet af fattige børn fra 11 til 5,5 mio. og nedbringe antallet af amerikanere, hvis indtægt ligger under den officielle fattigdomsgrænse, med en fjerdedel fra 34 til 26 mio.

Fordi familier, der lever under eller lige over fattigdomsgrænsen, tjener for lidt til at betale andet end små summer i forbundsskat, vil de i realiteten modtage en årlig check på 3.000 dollar pr. barn mellem seks og 17 år. Børn under seks vil få 3.600 dollar om året. I 2020 beløb de højeste skattefradrag pr. barn sig til henholdsvis 1.400 og 1.600 dollar.

Forlængelsen af arbejdsløshedsunderstøttelsen fra forbundsstaten fra marts til september er en god nyhed for de 20 mio. amerikanere, der har mistet deres job under pandemien. Der foreligger ikke pålidelige tal på, hvor mange af dem, der lever af understøttelse.

Det vurderes, at 10 mio. personer – overvejende kvinder og minoriteter – har forladt arbejdsmarkedet, men at de i forbindelse med genåbningen og genoptagelse af skolegangen vil søge beskæftigelse igen. I alt 10 mio. formodes lige nu at lede aktivt efter et job.

Hjælpepakkens officielle betegnelse, Pandemic Rescue Plan, antyder, at den primært har til formål at yde bistand til udrulningen af vaccinen og hjælp til delstaterne med testning og til sundhedssektoren med behandling af COVID-syge patienter.

Men det er ifølge økonomer misvisende.

Opsigtsvækkende størrelse

I en briefing med udenlandske journalister for nylig anførte administrerende direktør i Bank of America, Ethan Harris, at pakken vil få en kolossalt stimulerende virkning på USA's økonomi i 2021-22.

Harris peger på, at de hjælpepakker Kongressen vedtog sidste forår svarede til 13 pct. af USA’s bruttonationalprodukt – en nødvendig saltvandsindsprøjtning efter et drastisk fald i BNP i andet kvartal med 33 pct.

Til sammenligning udgør den pakke, demokrater og republikanere vedtog i november på 900 mia. dollar og Bidens nye pakke på 1.900 mia., også 13 pct. af BNP.

»Men USA’s økonomi er lige nu i en genopretningsfase, så det er ret opsigtsvækkende at pumpe så mange penge ind i økonomien. Bidens pakke er dobbelt så stor som Obamas fra 2009,« konstaterer økonomen hos Bank of America med henvisning til den tidligere præsidents indsats i finanskrisens første år.

Det er ikke, fordi hele summen på 1.900 mia. dollar vil få en stimulerende effekt på økonomien. En del af pengene går til at opretholde arbejdsløses indkomst og holde små virksomheder i servicesektoren oven vande med lån og tilskud, indtil de kan komme op på fuld kraft igen.

Andre dele af pakken finansierer forbundsstatens og delstaternes vaccinekampagne.

Men til Biden-pakken skal lægges ubenyttede summer fra hjælpepakken i november samt det forhold, at de fleste amerikanere har lagt en del af hjælpen, de modtog fra forbundsstaten sidste år til side. Bank of America vurderer, at en ekstra privat opsparing på 3.000 mia. dollar kan blive frigjort i 2021 til forbrug.

»Det er grunden til, at mange økonomer er ekstremt optimistiske. Vi forudser, at USA’s økonomi vil vokse med seks pct. i år og 4,5 pct. i 2022,« siger den administrerende direktør i Bank of America.

»Hvis den prognose går i opfyldelse, vil det være de bedste to år for amerikansk økonomi i de sidste 30 år.«

Skepsis over for inflation

Hverken Ethan Harris eller andre ledende økonomer i Wall Street-banker er ovenud nervøse for en overophedning af amerikansk økonomi og en inflation, der overskrider de 2-3 pct. om året, USA’s centralbank, The Federal Reserve, finder acceptabel.

Tidligere finansminister og chefrådgiver for præsident Obama, Lawrence Summers, er en af de få prominente amerikanske økonomer, der har slået alarm over risikoen for løninflation.

På baggrund af beregninger foretaget af Kongressens budgetkontor forudser Summers, at kløften mellem amerikansk økonomis aktuelle og potentielle produktionskapacitet – kendt som »output gap« – kan blive tre gange mindre end Biden-pakkens stimuleringsvirkning.

Og hvis amerikanerne bruger flere penge på forbrug, end der er produktionskapacitet til at levere, vil priserne og efterspørgslen på arbejdskraft stige. Det er ensbetydende med løninflation.

Men det argument bliver afvist af USA’s centralbank. En højtstående kilde, som for nylig briefede udenlandske journalister, svarede på et spørgsmål fra Information:

»Vurderinger af kløften mellem aktuel og potentiel produktionskapacitet er behæftet med ekstraordinær stor usikkerhed. Hertil kan man føje, at der stadig vil være en meget stor gruppe af ledige i 2021-22, som ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet.«

Over for Information afviser Summers, professor på Harvard University, kritikken af hans frygt for en overophedning af USA’s økonomi senere i år.

»Uagtet hvad du kalder Bidens coronaplan, så putter den penge i folks lommer, som de er i stand til at spendere. Så må man spørge, hvad deres købekraft er i forhold til økonomiens produktionskapacitet, og hvis den er større, så ramler vi ind i et inflationsproblem.«

Det åbner for spørgsmålet, hvor høj en inflation USA kan leve med i de næste par år.

Michael Hanson, cheføkonom hos JP Morgan, mener, at de fleste penge i Bidens pakke vil gå til at opretholde folks indkomst uden at øge deres forbrug væsentligt på kort sigt.

»Der er næppe tvivl om, at efterspørgslen på varer er blevet holdt nede under pandemien, og at det på et tidspunkt vil føre til midlertidige prisstigninger. Men vi tror ikke på inflation over en længere periode,« sagde Hanson under en briefing.

Den forventede høje vækst i amerikansk økonomi i indeværende år og 2022 vil således blive hjulpet godt på vej af Trump-regeringen og senest Biden-regeringen ekspansive finanspolitik.

»Intet anden land har under pandemien brugt så mange penge på at stimulere sin økonomi,« siger Ethan Harris fra Bank of America.

Faktisk forventer amerikanske økonomer, at kun Kina og Indien vil få en højere vækstrate. Men fordi USA’s hjemmemarked er så kolossalt stort og så åbent for import, forventes det, at en stigning i amerikanernes forbrug vil hjælpe genopretningen af økonomien blandt nære USA’s nære handelspartnere.

»Under Den Kolde Krig virkede amerikansk økonomi som et lokomotiv for andre vestlige lande. Det kan meget vel ske igen efter denne pandemi,« siger Catherine Mann, cheføkonom ved Citibank i New York.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den konservative demokrat Joe Manchin er naturligvis blevet brugt af partiets top til at få resten af partiets folk til at abstrahere fra alle løfterne fra valgkampen.

Imens er the "Squad" blevet celeberties. Og enhver infight for det de tidligere lovede at de ville kæmpe for, vil for fremtiden forsøges undgået, og sættes i forhold til hvordan det kan ødelægge frisuren............

Michael Waterstradt, Estermarie Mandelquist, Jeppe Bundgaard, Hanne Utoft og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

Imponerende at man kan nå at være nedgørende over for reel hjælp til millioner af mennesker OG sexistisk på kun 6 linjer.

Man kan ikke få alt, man gerne vil have. Mindsteløn og eftergivelse af studiegæld kom ikke igennem den her gang, og det er træls. Men man skal huske at glæde sig over, at der faktisk kom noget igennem, og så skal man generelt undgå at udstille sig selv som en sexistisk klovn.

Alvin Jensen, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Nåh. Lasse Schmidt. Har du virkeligt brug for at sætte dig til tasterne, fordi nogle magtfulde personer i USA bliver omtalt som brugt af toppen af partiet (Manchin) eller bliver kaldt celeberties (The Squad). Du er sku blød. En blød klovn!

Ib Christensen

Nogen er nok nervøse for at det opdages at putte pengene i hænderne på forbrugere virker bedre end at give dem til hedgefondene og ligende.

Alvin Jensen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvor skal pengene komme fra... Han var nu ikke alt for smart ham Claus Hjort Frederiksen. Hans navnesøster, Mette Frederiksen, derimod er super smart. Hun forstår nemlig at fremtrylle alle de penge vi har brug for. Bare med et fingerknips.

Stem på Socialdemokratiet, de ved hvordan man gør.

Hvorimod Venstre ikke engang ved hvor pengene skal kommer fra. Ikke så sært de ikke kunne finde ud af andet end at spare landet i smadder.

Alvin Jensen, Kim Houmøller og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

"Man kan ikke få alt, man gerne vil have. Mindsteløn og eftergivelse af studiegæld kom ikke igennem den her gang, og det er træls. Men man skal huske at glæde sig over, at der faktisk kom noget igennem"

Her på Information tillod jeg mig at spå at mindstelønnen ikke blev til noget (Biden udtalte sig pessimistisk allerede forud for forhandlingerne i Senatet) - og da var indvendingen at man ville indfri valgløftet via budget reconsiliation.

Nu viser det sig at man, dvs. Harris/Biden, ikke ville benytte sig af budget reconsiliation - selvom man kunne have gjort det. Så når Lasse Schmidt skriver at 'man ikke kan få alt hvad man gerne vil have', så er det decideret ukorrekt; man kunne have lavet budget reconsiliation og gennemtrumfet mindstelønnen. Det samme kunne man have gjort med en øget Covid 19-hjælp (den besluttede check har stærkt begrænset virkning for husstande som står uden arbejde, uden sygesikring og og på vej mod udsættelse af eget hjem etc.). Den demokratisk regering ønskede ikke at gøre disse ting - og mht. mindstelønnen, så er det i lodret strid med afgivne valgløfter.

Andre skriver hér at der kommer gang i hjulene; det skal de lavtlønnede da være glade for. Men de lavtlønnede ved godt at disse hjulenes gang ikke ændrer synderligt på deres livssituationer - dén slags vælgerbedrag har de jo også hørt på i årevis.

Biden-administrationens brudte løfter og socialt skæve politikker, herunder den udenrigspolitiske oprustning af krigspolitikkerne (i Syrien er det bl.a. blevet besluttet at opføre endnu en base i det ulovligt besatte område) vil sikre en fortsat enorm tillidskrise blandt amerikanske vælgere - så landet ligger åbent for nye og gamle Trumps.

Michael Waterstradt, Michael Helm, Estermarie Mandelquist, Lars Løfgren, Erik Boye, Flemming Berger, Jeppe Bundgaard og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Tak, Hanne Utoft, for at kvalificere debatten og komme med nogle hårde facts, mange her på information ikke er klar over. Facts man skal kigge efter andre steder end de danske mainstream medier.
Troede egentlig Information kunne se igennem dette skuespil, men må konstatere, at journalisterne her på sprøjten er ligeså dårligt uddannede, som resten af slænget fra DMJX.

Michael Waterstradt, Erik Boye og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Jeppe Bundgaard, Biden-administrationen har tydeligvis lagt sig på et slørende spor - de væsentlige, politisk-strukturelle ændringer man talte varmt om i valgkampen dropper man én efter én (den offentlige option i sundhedsforsikringsreformen, eftergivelse af studielån, mindsteløn på 15 dollars, en stabiliserende udenrigs- og krigspolitik m.v.) - og det meste sker med henvisning til forhandlinger med de modvillige Republikanere. Men sagen er at man både har budget reconsiliation og executive orders som muligheder for at gennemføre politikker, man rent faktisk ønsker at gennemføre - og disse muligheder (specielt executive orders) anvendte både Bush jr., Obama og Trump adskillige gange. Men Biden-administrationen og DNC taler udenom, når disse muligheder nævnes - det er kun når der skal føres krig, man kan handle udenom kamrene. En stærk symbolik er det at krigshandlinger uden større tøven kan iværksættes af Biden/Harris, mens det tager uger og måneders forhandlinger i kamrene når almindelige mennesker skal tildeles basal (nød)hjælp.

Michael Waterstradt, Michael Helm, Estermarie Mandelquist, Lars Løfgren, Jeppe Bundgaard og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Et økonomisk boom ... Virkelig?

Tænk at de ikke engang kan gennemføre indførelsen af en mindsteløn på 15$. Der har ikke været nogen reallønsfremgang for de lavtlønnede de sidste 40 år. Hvis man skulle tage højde for inflationen i samme tidsrum skulle den op på 24$. Ingen af de skiftende administrationer har villet gøre noget ved denne urimelighed. De kunne lige så godt indføre slaveriet igen.

Med hensyn til muligheden for at få det igennem ved en budget reconsilation så krævede det at the Congressional Budget Office gav grønt lys. Det har dette organ åbenbart godt kunne finde ud af når det drejede sig om skattelettelser til de velhavende, og tilskud til olieindustrien men når det drejer sig om at hæve mindstelønnen som skulle ske over de næste 4 år så har de på baggrund af en vurdering de selv har lavet at det vil skabe færre jobs og derfor være et stort problem i budgettet over flere år. Sanders var ellers ret sikker på at det kunne passere. Men det var nok meget naivt.

Mon ikke det ellers kunne have givet økonomien et boom?

Det er dog ikke alle økonomer der er hjerte og hjerneløse som dem der sidder i dette organ. Men hvad nytter det. Suk.

James K. Galbraith slams “unreliable” report claiming that raising the minimum wage would reduce jobs

https://www.ineteconomics.org/perspectives/blog/james-k-galbraith-says-c...

Alvin Jensen, Michael Waterstradt, Ib Christensen, Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det har dette organ åbenbart godt kunne finde ud af når det drejede sig om skattelettelser til de velhavende, og tilskud til olieindustrien. Men når det drejer sig om at hæve mindstelønnen, - som skulle ske over de næste 4 år, - så har de på baggrund af en vurdering de selv har lavet, regnet ud at det vil skabe færre jobs, og det ville være et stort problem i budgettet over flere år. Sanders var ellers ret sikker på at det kunne passere. Men det var nok meget naivt.

Pia Nielsen, Congressional Budget Office har tidligere givet grønt lys for progressive reformer - og da Sanders ikke har fået hjælp af hverken Biden eller Harris i processen, tværtom har Bidens lave engagement og på forhånd opgivende meldinger, har den politiske kapital investeret i spørgsmålet været stærkt begrænset. Og desuden er der mulighederne for at anvende executive orders; det er for nemt at henvise til først Republikanerne og dernæst give Kongressens budgetkontor ansvaret. Biden har i øvrigt hele tiden vidst at forholdene ville være som de er, hvilket ikke har hindret ham i at fremsætte valgløfterne.

Biden hængte ved sin indflytning i Det Hvide Hus et billede af Roosevelt op; dette forekommer stærkt ironisk, fordi netop Roosevelt benyttede en stribe executive orders, da han (også i en akut krisesituation) skulle sikre sammenhæng (hvilket groft sagt betyder skåne kapitalismen og det amerikanske samfund fra et sammenbrud).

Michael Waterstradt, Michael Helm og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Hér et kritisk blik på lovpakkens vedtagelse og de politiske implikationer v. The Hill:
https://www.youtube.com/watch?v=eJW3P7iiH0o

Michael Waterstradt

Så heller ikke under Biden bliver “medicare for all” vedtaget på trods af at pandemien stadig er en realitet og på trods af at M4All har en vælgeropbakning på over 70% i den amerikanske befolkning.
Biden gik til valg på at et engangsbeløb på $2000 vil blive sendt til alle nødlidende borgere, hvis han vandt. Efter valget var engangsbeløbet faldet til $1400, og nu baseres beløbet på de nødlidendes årsindkomst for 2019; altså året før pandemien og før mange mistede deres arbejde.
Biden lovede også, under valget at mindstelønnen på $15 i timen ville blive indført, hvilket, som Pia Nielsen rigtigt påpeger burde være $24 hvis inflationstabet var indregnet. Efter valget er det åbenbart stadig ikke den rette tid til at hæve mindstelønnen.
Derimod har de allerigeste kooperationer samt enkeltpersoner modtaget 80-90% af de omkring $5 trillioner, som FED indtil videre har tilført den amerikanske økonomi gennem de tidligere “Stimulus pakker”. Penge som de hverken har brug for eller som de, gennem skatter, har betalt for.
Da ingen Republikaner stemte for pakken kunne “den progressive” del af DNC have betinget deres stemme af, at ($15 minimum wage) blev inkluderet, men heller ikke denne gang er det åbenbart den rette tid til det!