Nyhed
Læsetid: 8 min.

Boris Johnsons nye konservative politik: Brug penge nu, og betal senere – med højere skatter

Pandeminedlukningen ventes at koste det britiske samfund over 400 milliarder pund, og efter et fald i BNP på ti procent ser den britiske finansminister sig nu nødsaget til at hæve skatterne i det nye forslag til finanslov
Den konservative britiske finansminister, Rishi Sunak, præsenterer en finanslov, som indeholder den største skattestigning siden 1998.

Den konservative britiske finansminister, Rishi Sunak, præsenterer en finanslov, som indeholder den største skattestigning siden 1998.

Thomas Højmark

Udland
5. marts 2021

Storbritanniens finansminister, Rishi Sunak, præsenterede onsdag sin anden finanslov og med et klart budskab: Det britiske erhvervsliv og de millioner af briter, der tilhører nationens mellemindkomstgrupper, kommer til at betale regningen for et ’brug-nu-betal-senere’-budget, der kombinerer redningspakker til en kriseramt økonomi med de største skattestigninger siden 1998.

Sunak sagde i sin præsentationstale, at han ville »gå langt« og udvide mange af de økonomiske hjælpeordninger frem til september, herunder hjemsendelse med delvist statsbetalt lønkompensation – foranstaltningerne ventes at koste den britiske statskasse mindst 65 milliarder pund.

Men Sunak insisterede også på, at efter to år med de højeste budgetunderskud i fredstid har regeringen ikke andet valg end at fastfryse de personlige skattefradrag og hæve selskabsskatterne fra 19 til 25 procent i ét hug fra 2023.

Sunak henviste igen og igen til pandemiens økonomiske skadevirkninger og brugte seks gange udtrykket »redeligt«, da han understregede behovet for »at rette op på de offentlige finanser«.

»Vores økonomi er faldet med ti procent – det største fald i over 300 år. Vores lånoptagning er den højeste i nationens historie uden for krigstid. Det vil tage dette land – og hele verden – lang tid at komme sig oven på denne ekstraordinære økonomiske situation,« advarede han.

Genopsving

Kontoret for Budgetansvar (OBR), en uafhængig analysegruppe nedsat af det britiske finansministerium, forudsiger, at økonomien vil ’rebounde’ hurtigt, når Storbritannien kommer ud af pandemiens nedlukningsregime og med en vækst på 7,3 procent næste år – den højeste BNP-vækst siden Anden Verdenskrig.

OBR forudsiger, at produktionen ville genvinde det terræn, den har tabt under pandemien, fra midten af 2022 – et halvt år tidligere end før forventet – og nedjusterer desuden sin prognose for ledigheden, der nu ventes at nå sit højeste på 6,5 procent imod før 7,5 procent.

Alligevel vil de langsigtede følgeskader fra COVID-19 resultere i en britisk økonomi, der om fem år vil være tre procent mindre, end den ville have været uden en pandemi, og det efterlader et hul i statskassen, som finansministeren ikke mener at kunne fylde på andre måder end ved at hæve skatten.

Sunak oplyste således, at de personlige skattefradrag såvel som den højere satsgrænse vil blive låst fast på nuværende niveau fra april 2022 i stedet for at stige i takt med inflationen, hvilket vil bringe 1,3 millioner flere skatteydere ind i skattesystemet og sikre en million flere skattebetalere på højeste sats fra midten af indeværende årti.

Derudover er Sunak den første finansminister siden Labour-ministeren Denis Healey i 1970’erne til at hæve selskabsskatten – og har således med ét slag tilbagerullet de fleste af de skattelettelser, som forgængeren George Osborne indførte efter 2010.

To briter fortæller her, hvad krisen og den nye finanslov og redningspakker betyder for dem:

 

Mumtaz Khan er dagligt vidne til den elendighed, som pandemien har skabt

Mumtaz Khan, en socialarbejder fra London-bydelen Newham, er »dagligt vidne« til den »elendighed«, som pandemien og nedlukningerne har betydet for mange familier.

»Lørdag formiddag i Newham uddeler grupper af frivillige mad fra en fødevarebank, og det gør mig virkelig trist at se de lange køer af familier med børn, der stiller sig op for at få madpakker med,« siger hun til The Guardian.

Khan, som selv arbejder i Waltham Forest, en anden London-bydel, og er byrådsmedlem i Newham, havde med en vis bekymring set frem til at få at vide, hvad den nye finanslov betyder for hendes lokalsamfund og for hendes egen økonomi. Hun er gift og har en hjemmeboende voksen søn og en datter, der er flyttet hjemmefra. »De har begge mistet jobbet på grund af COVID-19, de havde arbejde i henholdsvis detailhandel og hotelbranchen«, fortæller hun.

Selv om hun er glad for, at regeringen har forlænget ordningen med hjemsendelse med lønkompensation frem til september, tror hun ikke, at det slår til. »Lige nu er mange virksomheder simpelthen ved at dreje nøglen om.«

Hun hilser også velkomment, at ordningen med de 20 pund, som særligt udsatte briter ugentligt modtager i ’universel støtte’, forlænges i et halvt år, men tilføjer: »Mange familier må kæmpe for at få de småpenge, de har, til at række måneden ud – det ser jeg hver eneste dag.«

Khan roser, at der i den nye finanslov bevilges yderligere 19 millioner pund til programmer mod vold i hjemmet, men er generelt ikke imponeret over de sociale hensyn. »Ud over de ting, jeg har nævnt, må jeg sige, at det ikke var meget at hente for en person som mig, for folk i Newham, og for alle dem, der må kæmpe for at skaffe mad nok til deres børn.«

Statstilskud holder Anne Francis oven vande

Som de fleste i den samme branche, er Anne Francis’ bed and breakfast-firma blevet hårdt ramt af COVID-19-restriktionerne. Den 62-årige Francis, som etablerede sit firma, Homestay Norwich, for otte år siden, fortæller, at belægningerne er faldet med 80 procent i forhold til de foregående år, hvor hun i de travle sommermåneder kunne tjene op til 5.000 pund om måneden på at leje værelser ud.

Francis har forsøgt at klare sig til dagen og vejen ved at bruge sin restaurantbevilling til at fremstille vegetarretter og juiceprodukter til salg i lokale butikker. Hun har også fået hjælp gennem regeringens tilskudsordning for hjemmeerhvervsvirksomheder og ansøgt om det i alle de runder, der har været. At ordningen forlænges frem til september, er hun lettet over, men hun regner ikke med at genåbne for indlogering i sin bed and breakfast før tidligst den 17. maj.

De fem milliarder pund, der er afsat til tilskud til detailhandel, hotel-, sport- og fritids-branchen og personlig pleje, vil også være en stor hjælp, mener hun. Francis har tidligere fået 2.500 pund bevilget i en lignende ordning via kommunen og håber, at hun med et nyt tilskud kan finansiere en frisk start på sin bed and breakfast-virksomhed til sommer.

»Jeg er gået fra at have en nogenlunde pæn personindkomst i denne fase af mit liv til ingenting,« siger hun. »Jeg laver lidt forefaldende arbejde her og der og kan tjene mellem 400 og 500 pund om ugen, og det er sådan set fint nok, men der er absolut ingen sikkerhed i det, og det kan meget vel være slut lige pludselig. For mig har tilskuddene derfor været absolut nødvendige.«

Sunak sagde, at i de næste to år vil investeringerne i det britiske erhvervsliv blive styrket af et nyt »superfradrag«, som gør det muligt for virksomheder at modregne 130 procent af deres kapitalomkostninger i skatten. Skattelettelsen på 25 milliarder pund forventes at øge investeringerne med 10 procent eller 20 milliarder pund om året, tilføjede han.

»Det er vigtige beslutninger, der skal træffes. Beslutninger, som ingen finansminister bryder sig om. Jeg ved, at de måske ikke vil blive populære. Men de er redelige,« sagde Sunak.

Mens OBR har noteret sig, at skatteindtægternes andel af BNP er på vej til at nå op på 35 procent – det højeste siden Roy Jenkins var Labour-finansminister i slutningen af 1960’erne – påpeger Paul Johnson, direktøren for tænketanken Institute for Fiscal Studies, at den nye finanslov repræsenterer en ny fase i Storbritanniens økonomiske historie.

»Sunak gjorde meget ud af sit ønske om at være ærlig og komme i øjenhøjde med den britiske befolkning, » siger Paul Johnson.

»At han følte sig tvunget til at hæve skatten ved at øge beskatningen af virksomheder og ved at fastfryse fradragssatser snarere end gennem mere eksplicitte stigninger i indkomstskatten, tyder dog på, at der er grænser for, hvor meget han vil være i øjenhøjde med os, når han forsøger at hæve den samlede skattebyrde til det højeste niveau i historien.«

Tony Danker, generaldirektør for det britiske industriforbund CBI, siger: »Superfradraget kan blive en reel katalysator, der får virksomheder til at give grønt lys for investeringsbeslutninger. Med denne foranstaltning udviser finansministerens et beundringsværdigt mod. Men at øge selskabsskatten til 25 procent i ét hug vil komme som en mavepuster for mange virksomheder og sender et bekymrende signal til dem, der overvejede at investere i Storbritannien.«

Reduceret moms

Selv om regeringens køreplan opererer med den præmis, at  nedlukningsrestriktionerne for økonomien vil blive ophævet i juni, lovede Sunak, at han for en sikkerheds skyld udvider statskassens støtteordninger frem til udgangen af sommeren.

Virksomheder inden for hotelbranchen og detail- og fritidssektoren, der er ramt hårdest af restriktionerne, vil derudover kunne køre vider med reduceret momssats i endnu et år, mens fritagelsen for stempelafgift ved ejendoms- og bolighandler under 500.000 pund vil blive forlænget frem til udgangen af september.

Labour-leder Keir Starmer udtaler, at hans parti ville støtte forhøjelsen af selskabsskatten, men beskyldte også Sunak for at have »tapetseret revnerne over« ved ikke at løse mange af de problemer, som pandemien har blotlagt.

Starmer fremhævede i den forbindelse Sunaks manglende støtte til pleje- og omsorgssektoren og til sygehusvæsenet, NHS. I sin tale til underhuset sagde oppositionslederen:

»Dette er en finanslov, der end ikke gør forsøg på at genopbygge grundlaget for vores økonomi, endsige på at sikre landets langsigtede velstand. Den lever op til det, som hele tiden var finansministerens målsætning: at levere en snuptagsløsning, at tapetsere revnerne over.«

»Det regerende parti har brugt et årti på at svække grundlaget for vores økonomi,« tilføjede han. »Nu prøver de at få det til at se ud, som om de kan genopbygge den. Men sandheden er, at de ikke vil tage et opgør med det, der gik skævt i fortiden, og at de ikke har nogen plan for fremtiden.«

Ed Davey, formand for Liberaldemokraterne, gentog Starmers kritik af de manglende planer for at løse krisen i den britiske pleje- og omsorgssektor, som premierminister Boris Johnson ellers lovede at løse på sin første dag i Downing Street i 2019.

»Af alle hullerne i budgettet er det muligvis mest skadelige manglen på nye penge og nye ideer til plejesektoren,« sagde Davey.

»Allerede inden pandemien var pleje og omsorgssektoren tvunget i knæ – og de konservative ser ud til ikke at have nogen som helst interesse i at løse dens problemer, selv om de skriger til himlen.«

I alt estimerer det britiske finansministerium nu, at regeringen vil have brugt 407 milliarder pund i løbet af pandemien, men OBR påpeger her, at der ikke er taget højde for pandemirelaterede udgifter efter næste år, til trods for at regeringens køreplan selv opererer med det scenarie, at de årlige vaccinationsprogrammer, tests og smitteopsporinger i et vist omfang vil fortsætte.

»Regeringen bliver desuden nødt til at tage stilling til, hvordan den vil genoprette de sundhedstilbud og -tjenester, der er blevet afbrudt af pandemien, især efterslæbet i ikkehastende behandlinger i sygehusvæsnet, og de mange måneder med mistet eller nedsat skolegang for nogle elever,« tilføjer OBR.

Da Sunak på et efterfølgende pressemøde blev forholdt kritikpunktet, sagde han blot, at regeringen »ikke har en krystalkugle« og tilføjede: »Det er klart, at vi for øjeblikket ikke kender nøjagtigt den fremtidige vej for, hvad der skal ske, men, hvad vi ved, er, at der i det indeværende år vil være et enormt behov for ekstra finansiering til pandemibekæmpelsen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her