Danske EU-parlamentarikere vil have EU ud af investeringsaftale med Kina

Aftalen skulle have været den helt store milepæl, som ville markere et hidtil uhørt tæt forhold mellem Europa og Kina. Men nu er den i fare for at afgå ved døden, og kan dermed i stedet ende som startskuddet på en eksplosiv konflikt.

Den store forkromede investeringsaftale, som EU og Kina blev enige om i slutningen af december efter syv års forhandlinger, lader nemlig til at hænge i en tynd tråd, efter Bruxelles og Beijing i en dramatisk eskalering tidligere på ugen begyndte at slå hinanden i hovedet med sanktioner.

Kinas sanktioner var blandt andet rettet mod medlemmer af EU-Parlamentet, hvilket har ført til vrede og fortørnelse blandt parlamentarikerne, som nu truer med at forkaste investeringsaftalen ved en kommende afstemning.

Danske EU-parlamentarikere fra et bredt politisk spektrum er også oprørte over den seneste udvikling.

Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, beskriver Kinas sanktioner som »en fjendtlig handling mod EU«, der »helt sikkert bringer investeringsaftalen i fare«.

»Det er klart, at Kina med det her skridt har gjort det sværere for Europa-Parlamentet at stemme for aftalen, og det gælder også mig personligt,« siger Niels Fuglsang.

Socialdemokraten siger, at konsekvensen af de kinesiske handlinger kan blive, at EU indfører flere sanktioner mod Kina.

»Der kunne blive tale om, at investeringsaftalen bliver aflyst, der kan komme flere målrettede sanktioner mod Kina, og afbrydelse af det diplomatiske samarbejde kan komme på tale,« siger Niels Fuglsang.

Naiv

Mandag indførte EU målrettede sanktioner mod fire kinesere i det politiske system og en politienhed, som er blevet udpeget som medansvarlig for de voldsomme overgreb mod medlemmer af det uighuriske mindretal i den vestkinesiske Xinjiang-provins.

Beijing svarede prompte igen ved at indføre sanktioner mod ti personer og fire organisationer. Det ramte blandt andet en række EU-parlamentarikere samt EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité og EU’s underkomité for menneskerettigheder, der tæller 29 parlamentarikere.

»EU har været meget naiv over for Kina igennem en længere periode, både når det kommer til menneskerettigheder, men også hvad angår samhandlen, hvor Kina diskriminerer vores virksomheder. Samtidig udnytter Kina sin økonomiske magt politisk og presser europæiske lande til ikke at udtale sig kritisk om menneskerettighederne i Kina. Man kan jo næsten få det indtryk, at man kan købes for en slik her i Europa,« siger Niels Fuglsang. »Det er vigtigt, at vi nu siger fra over for de menneskerettighedskrænkelser, der foregår i Kina, og siger, at vi ikke vil lade os true af kineserne til at være tavse omkring det.«

Nikolaj Villumsen, medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten, siger, at »det er en ualmindelig dum idé« at indgå investeringsaftalen med Kina.

»Det er jo en fuldstændig absurd situation, at EU kritiserer de grove overgreb på det uighuriske mindretal, men så samtidig indgår en handelsaftale med Kina. Det hænger jo ikke sammen,« mener Nikolaj Villumsen.

Peter Kofod, EU-parlamentariker fra Dansk Folkeparti, er også, som han siger det, »utroligt kritisk over for investeringsaftalen«, blandt andet på grund af Kinas brud på menneskerettighederne og det stadig større politiske og økonomiske pres, som landet lægger på EU-lande, men også fordi investeringsaftalen skal ses som del af et kinesisk forsøg på »at slå en kile ind mellem det traditionelt tætte forhold, der har været mellem mange europæiske lande og USA«.

Selv om De Konservatives EU-parlamentariker Pernille Weiss også »i høj grad bliver moralsk forarget« over Kinas sanktioner mod medlemmer af EU-Parlamentet, bakker hun dog fortsat op om investeringsaftalen, da hun mener, at »EU har mere at miste end Kina«, hvis den bliver stemt ned af Europa-Parlamentet.

Hun erkender dog, at det set i lyset af den seneste uges begivenheder bliver svært at få stemt aftalen gennem.

»Kineserne provokerer os for at teste vores stamina, men derfor skal vi ikke gå i panik og smide alt over bord,« siger hun.

Utænkeligt at ratificere aftalen

De største partigrupper i det europæiske parlament har meldt ud, at de enten overvejer eller allerede har besluttet at stemme imod investeringsaftalen, hvis ikke Kina trækker i land og sløjfer sanktionerne mod Europa-Parlamentets medlemmer.

»Kina forsøger at intimidere os og lukke munden på EU-parlamentarikere, fordi de har kritiseret menneskerettighedskrænkelserne mod uighurerne i Kina,« siger Manfred Weber, formand for EPP-gruppen, som De Konservatives Pernille Weiss er medlem af.

Socialdemokraternes gruppe i EU-Parlamentet – som de danske socialdemokratiske medlemmer også tilhører – har meldt klart ud, at man ikke vil stemme for investeringsaftalen, før Kina har hævet sanktionerne mod parlamentarikerne.

Marie-Pierre Vedrenne, et fransk medlem af parlamentet fra gruppen Forny Europa, som inkluderer de danske parlamentarikere fra Venstre, har også sagt, at det er »utænkeligt«, at man vil ratificere aftalen, så længe EU-politikerne er på Kinas sanktionsliste.

Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har stærkt kritiseret de kinesiske sanktioner mod EU, men det har torsdag ikke været muligt at få ham til at kommentere på, om det vil påvirke Danmarks syn på investeringsaftalen.

Regeringen i Beijing viser dog ingen tegn på at ville trække i land. I stedet angriber man hårdt EU for »arrogant« at opføre sig belærende over for Kina, og kineserne siger samtidig, at EU’s begrundelser for at indføre sanktioner mod Kina er baseret på »løgne og misinformation«.

Løfter om åbent marked

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sagt, at investeringsaftalen er til stor fordel for Europa, eftersom den vil give europæiske investorer »hidtil uhørt adgang« til det kinesiske marked. Aftalen, som især den tyske kansler, Angela Merkel, har været fortaler for, har blandt andet som mål at sikre europæiske virksomheder bedre forhold på det ellers relativt lukkede kinesiske marked, den skulle skabe mere gennemsigtighed i forhold til kinesisk statsstøtte og skulle mindske risikoen for, at europæiske virksomheder bliver tvunget til at udlevere teknologi, når de etablerer sig i Kina.

Niels Fuglsang siger, at han endnu ikke har taget stilling til, om han stemmer for eller imod investeringsaftalen, blandt andet fordi han og de øvrige parlamentarikere endnu ikke har set den konkrete aftaletekst. 

»Jeg mener dog, det grundlæggende er en god idé at lave en investeringsaftale med Kina, da vi i dag har en situation, hvor europæiske virksomheder bliver diskrimineret på det kinesiske marked, og hvor europæiske virksomheder bliver tvunget til at overføre teknologi. Det er meget vigtigt at få rettet op på, og det er netop det, investeringsaftalen handler om,« siger han.

Nikolaj Villumsen er fra start til slut imod aftalen, og han ser det som »et positivt skridt, at EU sanktionerer navngivne repræsentanter for det kinesiske regime for dets krænkelser af menneskerettighederne.«

»Jeg synes, det er fuldstændig afgørende, at vi fra dansk side samler opbakning til at kritisere de menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i Kina, og selvfølgelig ikke indgår en handelsaftale, før der er sket forbedringer,« siger han.

Peter Kofod fra Dansk Folkeparti modsætter sig investeringsaftalen, selv om det kan koste danske virksomheder muligheder på det kinesiske marked.

»Jeg anerkender fuldstændig, at der på kort sigt kan være nogle mistede fordele for nogle virksomheder. Sådan vil det være,« siger Peter Kofod, som dog er meget skeptisk over for, om Kina overhovedet vil overholde aftalens regler om blandt andet respekt for menneskerettigheder, klima og bæredygtighed, hvis den bliver ratificeret. »Det tror jeg ikke kommer til at ske,« siger han.

Pernille Weiss ser investeringsaftalen som en mulighed for at sikre mere fair vilkår for europæiske virksomheder, men også som en mulighed for at trække Kina tættere til sig og dermed bedre være i stand til at presse kineserne til at overholde fælles spilleregler.

»Med investeringsaftalen vil vi opnå et tættere samarbejde og vil dermed være i stand til at tale over for Kina med en endnu tydeligere og kraftigere stemme. Dermed får EU større mulighed for at påvirke Kina i den rigtige retning,« siger hun.

Sammen med amerikanerne

Peter Kofod mener, at Europa i stedet for at knytte tættere bånd til Kina bør søge større samarbejde med USA i forsøg på at modstå presset fra et stadig mere aggressivt Kina.

»Med den måde, hvorpå Kina opfører sig på internationalt, synes jeg, det er væsentligt, at europæiske lande står sammen med amerikanerne og andre demokratier verden over og ikke lader Kina splitte os,« siger han. »Kina fylder mere og mere og kommer til at blive en større magtfaktor, og så skal vi jo ikke stå i Europa og isolere os selv fra amerikanerne.«

Efter nogle voldsomme diplomatiske sammenstød mellem Washington og Beijing inden for den seneste uge er det også blevet tydeligt, at Kina og USA er på kollissionskurs.

Joe Biden vil via video sent torsdag deltage i møder med EU, hvor det forventes, at Kina også vil være på dagsordenen.

Nikolaj Villumsen mener, at »det er fuldstændig afgørende, at vi fra dansk og europæisk side ikke hopper blindt ind i en kold krig mellem USA og Kina.«

»I vores handelspolitik skal vi sætte hensynet til menneskerettighederne øverst på dagsordenen, men det betyder ikke, at vi automatisk skal følge amerikanerne blindt,« siger han.

Mens Pernille Weiss betoner, at EU har muligheden for at agere »brobygger« mellem USA og Kina, så mener Niels Fuglsang, at »Kina helt klart har skudt sig selv i foden. For hvis de ønsker en investeringsaftale og et bedre forhold til Europa, er det jo klart blevet meget sværere nu, og udviklingen understreger, at vi har mere tilfælles med amerikanerne end med kineserne,« siger han. »Vi skal stå sammen med amerikanerne og insistere på at forholde os kritisk til menneskerettighedsovergrebene i Kina.«