Derrick Evans er far til tre, gymnasielærer ... og fængslet for at have angrebet Kongressen

Midt på eftermiddagen 6. januar befinder 38-årige Jessica Watkins, indehaver af Jolly Roger Bar and Grill i Woodstock, Ohio, sig blandt flere hundrede Trump-tilhængere i Kongressens kuppelhal.

Watkins og en kammerats påklædning skiller sig ud fra skaren af Trump-tilhængere i hallen. På video og Twitter ses hun iført en militærhjelm, skibrillerne til beskyttelse mod tåregas er skubbet op over kanten af hjelmen, og en skudsikker vest er trukket ned over en kakifarvet militær uniform.

Med sig har Watkins en walkie-talkie, som hun bruger til at kommunikere med 30-40 andre medlemmer af militsgruppen Oath Keepers, der fortrinsvis forener medlemmer med en baggrund i militæret og ordensstyrkerne.

I en lydoptagelse, som FBI er i besiddelse af, kan man høre barindehaveren, en befalende officer i Oath Keepers, sige til sine kammerater, at »nu holder vi os til planen«. I en videre dialog afsløres deres plan i grove træk.

En ukendt mandlig stemme svarer: »Det er din opgave at arrestere denne forsamling (lovgivere i Kongressen, red.). Vi har begrundet mistanke om forræderiske handlinger og valgsvindel.«

Watkins svarer: »Vi er i kuppelhallen nu. Det hele rocker bare. De kaster med granater, de skyder folk med paint balls.«

»Forstå en ting, Jess,« lyder det fra den ukendte mandlige stemme. »Det er nu, du skal i gang, det er fucking, hvad vi er her for. Det er, hvad vi er trænet til at gøre.«

Ti dage senere foretager FBI en razzia på Watkins' bopæl i Woodstock og finder et lager af skydevåben og en opskrift på at lave sprængstoffer. Fuglen er fløjet, men nogle dage senere melder hun sig til politiet.

Barindehaveren er en af 300 medvirkende i stormløbet på kongresbygningen, der er blevet sigtet for ulovlig indtrængen på føderal ejendom, vold mod politiet, hærværk og sammensværgelse. Watkins hører til 58 tiltalte, der er blevet fængslet.

Et broget portræt

Siden de dramatiske begivenheder 6. januar har forskere i voldelig ekstremisme og højreradikale grupper forsøgt at tegne et portræt af de cirka 800 personer, der brød ind i kongresbygningen kort efter præsident Trumps tale foran Det Hvide Hus. Det var i den tale, han tilskyndede sine tilhængere til at marchere til Kongressen og »stoppe valgsvindlen«.

Hvem er disse amerikanere egentlig?

Var de yderliggående hvide nationalister og militsgrupper, der havde planlagt at hjælpe Trump i hans to måneder lange frugtesløse bestræbelser på at blive siddende i Det Hvide Hus?

Eller var de Trump-tilhængere uden direkte forbindelse til voldelige ekstremister, der i en stemning af eufori efter Trumps tale følte sig berettigede til at bryde igennem politispærringer, bekæmpe visirklædt politi, smadre vinduer og sparke døre ind og til sidst gå på jagt efter prominente politikere i den imposante bygnings mange snirklede gange?

Oren Segal, vicedirektør for Center on Extremism i organisationen Anti-Defamation League i New York, er en af USA’s førende eksperter i såkaldte hadgrupper. Han mener, der er tale om en blanding af to typer Trump-tilhængere.

»Det er muligt, at statsadvokaten i Washington, D.C., vil rejse tiltale mod medlemmer af militsgrupper, som Oath Keepers og Proud Boys for sammensværgelse. Men det er tydeligt, at de fleste medvirkende formentligt sluttede sig spontant til de yderliggående elementer i pøblen,« siger han til Information.

Men det ændrer ifølge Segal ikke noget ved den omstændighed, at begivenhederne i Washington den 6. januar ikke kan anskues adskilt fra militsgruppers og almindelige Trump-tilhængeres lignende stormløb i 2020 på parlamentsbygninger i Michigan, Idaho og Oregon.

»Et voksende antal amerikanere på højrefløjen er blevet radikaliseret gennem de senere år, så hvad der skete i Kongressen burde ikke have været en overraskelse,« siger Oren Segal.

»Hvor skal vi hen?«

Derrick Evans er et eksempel på, hvad vi kunne kalde en almindelig amerikaner, de færreste havde forventet ville deltage i en voldelig indtrængen i USA’s kongres. Han er gymnasielærer og fodboldtræner på Tolsia High School i en øde vestlig egn af West Virginia.

I november 2020 blev Evans valgt til republikansk medlem af West Virginias parlament. I sit distrikt er han kendt som en antiabortaktivist, der gennem de sidste par år har intimideret sundhedspersonale foran en lokal abortklinik. Evans er også blevet beskyldt for racistiske udfald mod en kvindelig sort demokrat i parlamentet.

Undervejs til Washington 5. januar i en bus fyldt med andre Trump-tilhængere varsler han til sine 30.000 venner på Facebook, at »vi vil gå til angreb på Kongressen«, medmindre vicepræsident Mike Pence stopper godkendelsen af Joe Biden som den næste præsident.

Dagen efter streamer Evans, 35 år gammel og far til tre små børn, billeder på Facebook af sig selv iført en militærhjelm, mens han smilende slutter sig til en skare af demonstranter, der trænger ind i Kongressen. Men efter at være trådt indenfor virker Evans desorienteret og forvirret.

»Jeg ved ikke, hvor vi skal hen. Jeg følger bare de andre,« siger han. På et andet tidspunkt høres han på en video, han selv har optaget, opfordre folk til at undlade at »vandalisere ejendom«.

Evans blev arresteret to dage senere. Kort efter meddelte han guvernøren i West Virginia, at han træder tilbage som parlamentsmedlem. Han har også mistet sit job som skolelærer og træner. FBI har fundet en lang stribe af Trump-sloganer og billeder af præsidenten på Evans facebookside.

Evans er tilsyneladende stadig en populær skikkelse blandt lokale Trump-støtter. Der er blevet oprettet en fond på internettet til finansiering af Evans’ forsvar under en kommende retssag. Der skal være indsamlet flere tusind dollar.

Et relativt uudforsket område er de ideologiske og taktiske berøringsflader, Trumps kernetilhængere eventuelt deler med højreradikale militser som Proud Boys og Oath Keepers. Derrick Evans er et eksempel på, hvor svært det bliver for FBI og forskere i voldelig ekstremisme at skelne mellem voldelige hvide nationalister og konservative republikanere, der ifølge eksperter som Oren Segal er blevet »radikaliseret«.

I 2019 pålagde en dommer Evans forbud mod at agitere foran abortklinikken i West Virginia. Nogle dage efter stillede en gruppe stærkt bevæbnede Oath Keepers op i hans sted – en overraskende udvikling, fordi Evans ikke er medlem af militsgruppen.

Faktisk skal kun en tiendedel af de 300 personer, der er tiltalt for at være brudt ind i Kongressen, være knyttet til højreradikale militser eller voldelige grupper af hvide nationalister, hedder det i et studie fra University of Chicagos Project on Security and Threats.

Ifølge studiet lyder den typiske demografiske profil på de »hjemmeavlede terrorister«, som mange i offentligheden samt FBI har omtalt de amerikanere, der brød ind i kongresbygningen, således: en gennemsnitsalder på 40 år, to tredjedel over 35 år og fire ud af ti forretningsdrivende eller funktionærer.

»I modsætning til den stereotype ekstremist har mange af de angiveligt medvirkende i optøjerne ved Kongressen rigtig meget at tabe ved at deltage i disse ulovligheder. De er direktører, næringsdrivende, læger, advokater, it-arbejdere og bogholdere. Ni procent er ledige,« skriver Robert Pape og Keven Ruby, ledere af projektet ved University of Chicago, i månedsbladet The Atlantic.

Forsmag på mere vold

Forskere i radikale højregrupper mener, at de voldelige begivenheder den 6. januar kan være en forsmag på, hvad der kan ske hyppigere og i større omfang i de kommende år, medmindre Trump og andre ledere i Det Republikanske Parti tydeligt fordømmer det.

For Rachel Kleinfeld, senior stipendiat ved Carnegie Endowment for International Peace i Washington og forfatter til flere bøger om demokrati og opretholdelse af retsprincipper, er højreradikale grupper og militsers fjendtlige syn på forbundsstaten som et »tyrannisk styre« med tiden blevet normaliseret eller, som hun kalder det, »mainstreamet«.

»Gennem de sidste 40-50 år er det blandt et voksende antal konservative amerikanere blevet legitimt at slå til lyd for voldsanvendelse for at forsvare ens individuelle rettigheder. Og den trend blev forstærket efter valget af Obama i 2008 og Trump i 2016,« siger Kleinfeld til Information.

Ifølge en meningsmåling gennemført i januar af den moderat konservative tænketank American Entreprise Institute i Washington erklærer fire ud af ti republikanere sig enige i synspunktet, at »hvis de valgte politiske ledere ikke kan forsvare Amerika, må folket selv gøre det, selv hvis det kræver voldshandlinger«. Over halvdelen er rede til at bruge vold for at forsvare »den traditionelle amerikanske livsstil«.

»Det er utroligt mange amerikanere,« konstaterer Rachel Kleinfeld.

Hun bemærker, at mange af de adspurgte formentlig ikke vil ty til vold, når det kommer til stykket.

»Det er sandsynligt, at de bare retorisk mener, de er villige til at dø i forsvar af deres rettigheder.«

Ikke desto mindre fremhæver Kleinfeld og andre forskere, at så mange republikanere og en mindre andel af demokratiske vælgere bakker op om politisk vold.

»Før i tiden vidste vi mere eller mindre, hvilke grupper der advokerer for voldelige aktioner. Nu må vi gå ud fra, at flere amerikanere end før er villige til at gribe til våben, fordi de anser det for at være legitimt,« siger hun.

Ifølge Kleinfeld skal den forøgede risiko især ses på baggrund af et internet, der med sine åbne og krypterede platforme gør det lettere end før i tiden for ekstremister at rekruttere og reklamere for deres yderliggående synspunkter.

’Hjemmeavlede terrorister’

Det er også grunden til, at FBI og statsadvokaturet i Washington i kølvandet på den 6. januar kastede et stort net ud og anholdt så mange af de involverede som muligt. Undersøgelsen kaldes for den mest omfattende siden terrorangrebet 11. september 2001.

Under en høring i sidste uge kaldte FBI-chef Christopher Wray deltagerne i angrebet på Kongressen for »hjemmeavlede terrorister« og advarede offentligheden mod, at fænomenet »spreder sig rundt omkring i landet«.

»Angrebet på og belejringen af kongresbygningen var slet og ret en forbryderisk handling, vi i FBI opfatter som hjemmeavlet terrorisme. Det hører ingen steder hjemme i vores demokrati,« sagde FBI’s leder.

FBI og statsadvokaturets plan er at arrestere og sigte så mange af de involverede som muligt, inden de tiltrækkes af voldelige ekstremisters budskaber på sociale medieplatforme.

Indtil videre har undersøgelserne ikke påvist en centralt koordineret plan for overtagelse af Kongressen med tråde til Trumps Hvide Hus – altså et klassisk statskupforsøg. Dog er FBI ifølge The New York Times bekendt med et telefonopkald fra et ledende medlem af Proud Boys til en medarbejder i Det Hvide Hus nogle få dage før den 6. januar.

FBI-agenter har også afdækket en forudgående planlægning i gruppen Proud Boys, som består af hvide nationalister, og som tidligere anført i Jessica Watkins’ militsgruppe Oath Keepers. Begge grupper skal have planlagt at trænge ind i kongresbygningen.

Mange af de mistænkte og tiltalte har givet udtryk for anger og fortrydelse under forhør med FBI-agenter, og især når de er blevet stillet for en dommer i Washington med anklagerens krav om fortsat fængsling.

Typisk fremhæver de, at deres hensigt ikke var at omstyrte staten, men at støtte et styre baseret på retsprincipper. Mange forklarer, at de lyttede til præsident Trumps ophedede retorik om et tyvstjålet valgresultat.

Jessica Watkins er en af dem, der åbent fortryder sin medvirken. Over for en dommer har hun bedyret, at hun har meldt sig ud af Oath Keepers.

»Jeg er forfærdet over, hvad min gruppe gjorde den 6. januar. Jeg føler mig ydmyget og som en tarvelig person. Jeg gjorde det af kærlighed til mit land, men nu er det på tide at opgive alt det.«

Watkins har tryglet om at få lov til at vende tilbage til sin bar i Woodstock. Men det er blevet afvist af dommeren. Hun sidder fortsat fængslet.

Forkvinden for forbundsdomstolen i Washington, Beryl Howell, har kaldt Watkins og flere andre anholdtes argument for hovsaløsningen. »Ups, jeg fortryder det,« sagde dommeren, da et medlem af Proud Boys hævdede, at han ikke længere var fjende af staten.