Analyse
Læsetid: 4 min.

EU sanktionerer krænkelser, Kina sanktionerer kritik

De europæiske sanktioner rettet mod kinesiske embedsfolk involveret i menneskerettighedskrænkelser var hovedsagelig af symbolsk karakter. Det kan man ikke sige om det kinesiske modtræk. Konsekvensen kan blive skelsættende for forholdet mellem EU og Kina
En gruppe arbejdere kommer gående langs hegnet til det, der officielt er et uddannelsescenter for uighurere i Xinjiang-provinsen i Kina, men som af kritikere nærmere betegnes som arbejdslejre og genopdragelsescentre. Kinesernes behandling af uighurerne er årsagen til sanktionerne mellem en række vestlige lande og Kina.

En gruppe arbejdere kommer gående langs hegnet til det, der officielt er et uddannelsescenter for uighurere i Xinjiang-provinsen i Kina, men som af kritikere nærmere betegnes som arbejdslejre og genopdragelsescentre. Kinesernes behandling af uighurerne er årsagen til sanktionerne mellem en række vestlige lande og Kina.

Thomas Peter

Udland
24. marts 2021

At sanktioner medfører modsanktioner er standard procedure i den diplomatiske håndbog. Det samme er princippet om gensidighed eller reciprocitet, hvor en handling bliver mødt af modtræk på samme niveau.

Det var bare ikke det, der skete, da EU mandag sanktionerede Kina. Svaret fra Beijing faldt prompte og var på et helt andet niveau end det europæiske udgangspunkt. På et tidspunkt, hvor EU fortsat forsøger at finde sin egen position et sted imellem stormagterne USA og Kinas rivalisering, kan forløbet få store konsekvenser.

De europæiske sanktioner er rettet mod fire individer og en enkelt politienhed. Alle har de forbindelse til den nordvestlige kinesiske Xinjiang-provins og den kinesiske behandling af muslimske minoriteter. Kinas Kommunistparti holder provinsen i et jerngreb, der inkluderer en ekstrem grad af overvågning og kontrol kombineret med masseinternering, tvangssterilisering og systematisk afvikling af den muslimske befolknings kultur og traditioner.

Fra officiel kinesisk side hedder det, at indgrebene er del af en afradikaliseringskampagne. De sanktionerede kinesere er alle regionale embedsmænd og partimedlemmer, der har været dybt involveret i kampagnen.

Men meget sigende er ingen af dem del af den politiske elite på nationalt niveau. Og ingen af dem kan forventes at blive mærket af EU’s tiltag, der består af indrejseforbud samt indefrysning af midler. Sanktionerne er med andre ord mest af alt symbolske og skal ses som en europæisk tilkendegivelse af, at situationen i Xinjiang er gået alt for vidt.

Kinesisk gengældelse

Som ventet reagerede Kina med vrede og benægtelse. EU skal stoppe med at belære andre om menneskerettigheder og med at basere sine sanktioner på løgne og disinformation, lød svaret fra det kinesiske udenrigsministerium.

Kort efter faldt modsanktionerne, der i både bredden og dybden rammer langt hårdere end de europæiske. Ti personer og fire organisationer er inkluderet. De sanktionerede – og deres familiemedlemmer – vil ikke kunne rejse til Kina, og virksomheder og organisationer forbundet med dem vil ikke længere kunne lave forretninger med Kina.

Enkelte navne var ventede. Det gælder den tyske forsker Adrian Zenz, der har gjort det til sit speciale at afdække den kinesiske stats metoder i Xinjiang. På sanktionslisten finder man også Danmarks tidligere statsminister og forhenværende generalsekretær for NATO Anders Fogh Rasmussens organisation Alliance of Democracies Foundation. Dertil kommer en række EU-parlamentarikere samt EU’s Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, hvor medlemmerne er de 27 EU-ambassadører og EU’s underkomité for menneskerettigheder, der tæller 29 parlamentarikere.

I hvilket omfang alle medlemmerne af de to EU-komiteer også er underlagt sanktioner er fortsat uklart. Opsigtsvækkende er det også, at de kinesiske sanktioner går efter den bredere kinaforskning i Europa. Det sker ved at ramme kontinentets største kinatænketank Mercator Institute for China Studies i Tyskland, mens også lederen af Sveriges nyoprettede Nationale Kinacenter, Björn Jerdén, er på sanktionslisten.

Både den tyske forskningsinstitution og det svenske center har til formål at styrke europæisk indsigt og viden om Kina. Ifølge en leder bragt i avisen Huanqiu Shibao, der hører under Folkets Dagblad, vil sanktionerne betyde, at den tyske tænketanks forskning »næppe vil forblive bæredygtig og dens indflydelse vil blive kritisk ramt«.

Konsekvenser for investeringsaftale

Kinas modsanktioner vidner om, hvor alvorligt den kinesiske ledelse ser på sagen. Den illustrerer også kommunistpartiets syn på styrkeforholdet mellem de to blokke.

Målet er at afskrække EU fra at følge i USA’s spor og gradvist skrue op for brugen af sanktioner. Et mere sandsynligt resultat er tiltagende kinakritik på tværs af interesser og partiskel i det europæiske samarbejde.

Både fra EU-systemet og i de nationale hovedstæder bliver den kinesiske eskalering mødt af forbløffelse. EU’s kinapolitik er de seneste år blevet væsentligt mere kritisk, men den er fortsat domineret af handelspolitiske interesser. Det blev senest tydeliggjort kort før årsskiftet, hvor EU-Kommissionen og Kina gav håndslag på en investeringsaftale. Den hænger nu i en meget tynd tråd.

Aftalen mangler at blive godkendt på nationalt plan og i Europa-Parlamentet, før den kan træde i kraft. Det var i forvejen en svær øvelse – især i parlamentet. Ved at sanktionere siddende parlamentarikere har Kina ikke gjort det nemmere. Som den belgiske parlamentariker Guy Verhofstadt udtrykker det på Twitter:

»Kina har lige dræbt EU-Kina-investeringsaftalen ved at sanktionere de mennesker, der kritiserer slavearbejde og folkedrab i Xinjiang.«

Samtidig har den store centrum-venstreblok i parlamentet, S&D, meldt ud, at en ratificering kun kan komme på tale, hvis Kina annullerer sanktionerne mod parlamentarikerne. Også fra den største sammenslutning i parlamentet, EPP-gruppen, er kritikken udtalt.

»Vi støtter fuldt ud vores kolleger, som er blevet sanktioneret af den kinesiske regering. At angribe valgte parlamentsmedlemmer viser os den foragt, Beijing har for demokratiet,« skriver EPP’s formand, Manfred Weber, på Twitter.

Kina indkaldte tirsdag EU’s ambassadør i Beijing til en diplomatisk reprimande. Her fik han besked på, at EU bør »erkende alvoren af dets forseelser, rette dem og sætte en stopper for konfrontationen for at undgå større skade på forholdet mellem Kina og EU«.

I mellemtiden er Antony Blinken ankommet til Bruxelles til sit første NATO-møde i rollen som amerikansk udenrigsminister. Han kan glæde sig over en koordineret indsats, hvor EU, USA, Storbritannien og Canada indførte sanktioner mod Kina den samme dag. Det er netop den form for tiltag i samarbejde med allierede lande, Biden-administrationen har varslet. Blinken vil givetvis også frydes over en kinesisk modreaktion, der utvivlsomt fremmer europæisk skepsis over for styret i Beijing.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Så længe vesten bliver ved med at sende alle deres produktioner til Kina, vil Kina have en masse at skulle have sagt.
Træk alle investorer ud af Kina, og derefter vil der ikke gå mange år før Kina igen er uden penge og magt.
Det er vestens mange penge der får systemet til at køre.

Hvis vi vil have et andet Kina må vi boykotte alting der kommer derfra. Men det sker nok næppe, for det er jo billigt.

Kent Bajer, Søren Fosberg, Arne Albatros Olsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

I 2003 sanktionerede amerikanere og danskere rollehavende i CIA-løgnehistorier.

Man kan ikke sige, at sanktionerne var af symbolsk betydning.

Både Clinton og Trump sanktionerede deres skamfuldhed ved at beordre bombardementer af irakerne i forbindelse med deres rigsretter. Man kan også se de to vanærede præsidenters bombardementer og de døde irakere som en kynisk "kig væk-finte" overfor medierne.

jens christian jacobsen

Uighurerne har som etnisk minoritet i Kina haft ret til at få to børn indtil etbarnspolitikken blev afskaffet i 2015. Siden da har alle i Kina haft denne ret. Uighurer får i gennemsnit 3,6 børn pr. familie, og regeringen har set gennem fingre med disse lovbrud, men efter 2017 har myndighederne grebet ind. Ikke i første omgang med internering og genopdragelseslejre, men med uddannelse, der også iflg. UNICEF er den bedste form for prævention. Når lokale præster har modarbejdet både et- og tobarnspolitikken samt uddannelse af uighur-kvinder og desuden utallige gange har gjort væbnet oprør mod Han-kineseres dominans, bliver der slået hårdt ned.
Disse oplysninger er sikkert nye for mange og skal ikke retfærdiggøre en brutal behandling af ikke alene Uighurer, men også af andre etniske minoriteter, der ikke lader sig 'modernisere' tilstrækkelig hurtigt. Men oplysningen skal ses som en modvægt mod estilte beretninger fra Xinjiang hovedsaglig fra en Adrian Zenz, der kalder sig antropolog og er leder laf en amerikansk finansieret 'tænketank' der leverer strømme af propaganda mod den eneste konkurrent til amerikansk handerlsmonopol og neoliberalisme. Zenz er i øvrig genfødt kristen...

Torben Lindegaard

@jens christian jacobsen 24. marts, 2021 - 17:28

Du skriver, at Adrian Zenz "kalder sig" antropolog.

Adrian Zenz er ph.d. i social antropologi fra Cambridge University -
altså en angelsaksisk ph. d. = en doktorgrad.
Doktorgraden blev erhvervet med en these omkring uddannelses- & jobmuligheder samt etnisk identitet for unge tibetanere i det vestlige Kina.

Så Adrian Zenz ikke bare "kalder sig" antropolog - han er antropolog.

jens christian jacobsen

.Han 'forsker' for et kristent missionsselskab og er blevet voldsomt kritiseret for sine metoder, hvor facit er skrevet på forhånd. Sådan kan det gå, når troen (og penge) flytter bjerge. Selv for en 'forsker.'