Baggrund
Læsetid: 13 min.

Fem scener fra den syriske borgerkrig: Revolten der blev den arabiske tragedie

Journalist Lasse Ellegaard skrev første gang om det, der senere eskalerede til en blodig borgerkrig og flygtningekrise, den 24. marts 2011, da forældrene til 15 tilbageholdte syriske graffitimalere i Dara’a var gået på gaden i en protest. Her genfortæller Ellegaard den ti år lange konflikt i fem scener fra hans dækning gennem årene
Den syriske by Aleppo har været en af de blodigste skuepladser for borgerkrigen i Syrien.

Den syriske by Aleppo har været en af de blodigste skuepladser for borgerkrigen i Syrien.

JOSEPH EID

Udland
15. marts 2021

Startskuddet til den ti år lange borgerkrig faldt den 15. marts for præcis ti år siden. Men inden da var der fredeligt og udsigt til bedre tider. Og her starter Lasse Ellegaards beretning. Med en hyggelig middag i det Aleppo, som de fleste i dag forbinder med en af de mest blodige skuepladser for krigen og dens hundredtusindvis af flygtningeskæbner.

Prolog: En nytårsaften i Aleppo

Jeg fejrede nytårsaften 2010 i Aleppo sammen med gode venner fra Damaskus, der havde taget turen op gennem Syrien med det hyggelige bumletog. Selv ankom jeg i bus fra Beirut med reservation på Baron Hotel, det let ramponerede luksushotel fra Orient-Expressens periode med et tolerant forhold til såvel gin-andelen i en G & T som til skiltet over receptionen, der kundgjorde at sortbørsveksling var forbundet med strafansvar.

Ikke at det gjorde den store forskel, om man vekslede hvidt eller sort – dollarkursen svingede omkring 50 syriske pund, og at jeg vekslede sort var mest en gestus til den skeløjede receptionist, der desuden varetog Mukhabarat-sikkerhedstjenestens opsyn med gæsterne.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her