Gud skabte verden, men hollænderne skabte Holland. Nu er landet i fare for at forsvinde under vand

I århundreder har kampen mod vandet formet Holland: skabt vindmøller og tulipaner, Shell og konsensuskultur. Nu får den globale opvarmning havene til at stige. Så skal hollænderne lave ’kontrolleret tilbagetrækning’ og lade havet generobre landet? Eller kan ingeniørerne endnu en gang komme til udsætning?
En tredjedel af Holland ligger under havets overflade, nogle steder ned til minus syv meter. Det gælder også det meste af den rige, folkerige del mod vest, hvor Amsterdam, Haag, Rotterdam og Utrecht stort set er vokset sammen til et metropolområde med en befolkningstæthed som i Bangladesh.

En tredjedel af Holland ligger under havets overflade, nogle steder ned til minus syv meter. Det gælder også det meste af den rige, folkerige del mod vest, hvor Amsterdam, Haag, Rotterdam og Utrecht stort set er vokset sammen til et metropolområde med en befolkningstæthed som i Bangladesh.

Daniël Siegersma

Udland
16. marts 2021

Det er svært at forestille sig, når man står her på en kold, grå morgen og ser ned i det grønne brusende hav, ser mågerne hænge ubevægelige i den salte modvind foran et endeløst regimente af hvide metalkonstruktioner – sluser, diger og dæmninger – som strækker sig, så langt øjet rækker langs den hollandske kyst.

Men hvis sluserne ikke var her, ville Holland heller ikke være det.

En tredjedel af landet ligger under havets overflade, nogle steder ned til minus syv meter. Det gælder også det meste af den rige, folkerige del mod vest, hvor Amsterdam, Haag, Rotterdam og Utrecht stort set er vokset sammen til et metropolområde med en befolkningstæthed som i Bangladesh.

Gud skabte verden, men hollænderne skabte Holland.

De ikoniske vindmøller blev skabt for at pumpe vandet væk, fra én kanal til en anden, så man til sidst kunne bygge huse og plante kartofler på de inddæmmede marker. Det blev til et landskab fladt som en bordplade, hvor cykler er en ideel transportform og træsko praktisk fodtøj. Hvor tulipaner kan gro og kvæg græsse, så man kan lave den goudaost, som på 150 år hjalp hollænderne til at vokse fra det laveste til det højeste folk i Europa (i dag er en gennemsnitlig hollandsk mand 184 cm høj).

Kampen mod vandet har skabt det Holland, vi kender. Sociologerne giver ligefrem vandet æren for den hollandske forkærlighed for regler og konsensus, fordi vindmøller og diger tvang bønder, der ellers var strengt opdelt i katolikker og protestanter, til at samarbejde. De inddæmmede marker kaldes ’poldere’, og stadig i dag kalder man politiske kompromiser for ’at poldere’.

Vandet har gjort hollænderne rige. Som mellemmænd ved flodernes udmunding, som krydderi- og slavehandler i renæssancen, og igen i 1970’erne, da Dutch Shell dykkede ned i det grønne hav ud for Groningen og opdagede verdens største uudnyttede naturgasreserve.

Men samtidig truer vandet konstant med at ødelægge det hele. Det store nationale traume, Hollands 11. september om man vil, er stadig oversvømmelsen i 1953, De Ramp, ’katastrofen’. Den forfærdelig januardag, da digerne brød, saltvandet strømmede ind ad brevsprækker, rev huse, biler og køer med sig og druknede 1.835 mennesker.

Aldrig igen, sagde nationen til sig selv. Og straks begyndte Hollands svar på The New Deal: Delta Works-projektet. Det gigantiske system af diger, sluser og dæmninger, som jeg nu står på kronjuvelen af: Neeltje Jans. En kunstig ø i havet, der strækker sine stærke metalarme mod nord og mod syd og danner en beskyttende mur om det sydlige Holland. Nordsø, you shall not pass. Landets skolebørn kommer hertil på ekskursioner for at se vidunderet, her ligger endda en forlystelsespark.

Det tunge saltvand kan pible under digerne, boble op i undergrunden og ødelægge marker og grundvand.

Det tunge saltvand kan pible under digerne, boble op i undergrunden og ødelægge marker og grundvand.

Daniël Siegersma

Tid til kontrolleret tilbagetrækning?

Men nu stiger verdenshavene. FN’s klimapanel, IPCC, forudser, at verdenshavene vil være 84 centimeter højere i år 2100 end i dag, hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgas som i dag. Men det kan gå endnu værre.

»IPCC siger også, at en stigning på to meter er mulig i 2100. Og havene vil jo blive ved med at stige efter 2100,« siger Marjolijn Haasnoot.

Hun er lektor ved universitetet i Utrecht, klimaforsker med speciale i water management, rådgiver i regeringens store Delta Programme, der skal fremtidssikre Holland, og en af hovedforfatterne på det næste IPPC-kapital om vandstigninger.

Hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgas i det nuværende tempo, taler vi om vandstandsstigninger på »to til 5,5 meter i år 2300«, siger Marjolijn Haasnoot.

»Holland kan håndtere vandstigninger på op til en meter. Mere en meter vil få enorme konsekvenser.«

Hollænderne er nemlig fanget i en tofrontskrig: Til den ene side ligger Nordsøen. Til den anden strømmer Europas store floder til Holland for at munde ud i havet. Rhinen, Mass, Waal og Schelde. Holland er Europas floddelta.

Lukker man sluserne til havet, har floderne intet sted at strømme ud. Det kan i teorien løses med pumper. Gigantiske sugerør, der hiver vand op af floderne, suger det over digerne og ud i havet. Men så store pumper er endnu ikke opfundet, og selv hvis de var, ville det ikke være en perfekt løsning.

»Man kan ikke holde al vandet ude,« som Marjolijn Haasnoot siger.

Det tunge saltvand kan pible under digerne, boble op i undergrunden og ødelægge marker og grundvand.

Men hvad så?

Jo, hollænderne kunne gå i krig mod vandet: Hente milliarder af ton sand og opbygge højere kystlinjer, lave kunstige bølgebryderøer og lukke Nordsøen af mod nord med sluser. Kæmpe for hver kvadratmeter.

Eller de kunne »imødekomme« vandet, som Haasnoot siger: bibeholde de nuværende diger og lade vandet at trænge ind i de mindst befolkede områder. Allerede nu taler seriøse hollandske vandforskere om »kontrolleret tilbagetrækning«. Om at genhuse dele af nationen, om huse på pæle, om et mindre land. Amsterdams landskabsarkitekter tegner futuristiske planer med permanent oversvømmede landsdele og flydende cykelstier.

Meningen med træer

Det efterlader alt sammen hollænderne i en prekær situation, som også er fortællingen om vores fælles klimadilemma: Skal vi bevare troen på, at teknologien kommer os til undsætning? At ingeniører i sidste ende kan ordne sagerne, så hverdagen kan fortsætte? Eller er vi nødt til at ændre alt, så vi ikke ender som et nyt Atlantis?

Den århundredlange kamp mod vandet har givet hollænderne et underligt profant forhold til naturen: I den hollandske nationalbevidsthed er naturen ikke smuk og romantisk, det er en destruktiv kraft, som skal tæmmes. Der er få naturprogrammer i fjernsynet. Man tager hellere til New York end på vandreferie. De få nationalparker, der er i landet, er små og fyldt med pandekagerestauranter. Det modsatte af Norge, kan man sige.

Det er næppe tilfældigt, at det hollandske ord for skønhed er det samme ord som for renhed: Schoon.

Som den britiske forfatter Ben Coats, der bor i Holland, skriver i sin bog Why the Dutch are Different:

»Jeg bemærkede ofte, at ting som en brite, en franskmand eller en tysker ville betragte som smukt – en vild eng, en vilter hæk, en stormblæst strand – af mine hollandske venner blev set som en krænkelse af disciplin og den sunde fornuft. Mennesker har, mente de, en pligt til at bringe naturen under kontrol. Meningen med træer er at være pænt trimmet, dyrelivet skal være indhegnet og strande skal nydes bag høje glasskærme, som skærmer mod den irriterende vind.«

På den måde bliver historien om Holland også en lignelse om menneskeheden som sådan.

Vi tænker ofte på Holland som et friskt sted med cyklister og vindmøller, »men Holland har en af verdens mest energiintensive økonomier«, som Bert de Vries, der er professor emeritus ved universitetet i Utrecht, hvor han siden 1990 har forsket i klima og bæredygtighed, siger.

Det er let at få øje på.

For at komme til Neeltje Jans har jeg snoet min lille lejebil gennem Europas største havn, Rotterdam. Her ankommer tusindvis af bunkerfuel-drevne transportskibe hver dag. Her mødes de store gasledninger fra Norge og Rusland. Her blinker dampende metaltårne fra Europas største samling af olieraffinaderier. Her har den billige Shell-gas tiltrukket tung industri fra hele kontinentet. Her produceres fosfor og nitrat. Lidt væk ligger Europas største stålproducent, Tata.

Den hollandske regering har allerede vedtaget en klimalov: 49 procents reduktion i 2030 og 95 procent i 2050.

Den hollandske regering har allerede vedtaget en klimalov: 49 procents reduktion i 2030 og 95 procent i 2050.

Daniël Siegersma

Desuden har Holland en af Europas største svineproduktioner – der er lidt mindre end ét svin pr. indbygger. En af verdens største lufthavne, Shipol. Og Europas andenhøjeste andel af fossil energi i sin elektricitet. Kun Polen har mere. 92 procent af de hollandske huse opvarmes med gas.

Som Det Internationale Energiagentur konkluderer i sin rapport om Holland for 2020: »Holland er stadig meget afhængigt af fossil energi

Stemmer på De Grønne

Om eftermiddagen sidder jeg i parlamentet i Haag over for Suzanne Kröger, der er miljøordfører hos partiet De Grønne. Vi sidder i et stille mødelokale i parlamentet med meterhøje træpaneler og rødt tapet.

Går hun egentlig rundt og tænker på Holland som et land, der helt kan forsvinde, vil jeg vide?

»Ja, det gør jeg da,« siger Suzanne Kröger.

»Hollænderne ser ikke sig selv som sårbare over for klimaforandringernes konsekvenser. Netop på grund af den lange historie med at bygge diger og kontrollere vandet. Vi taler om Bangladesh, når vi taler om havstigninger. Men det er jo os selv, der er i fare.«

Jeg spørger, hvad der bør gøres, og hun nævner de samme ting, som de grønne ngo’er: Det vigtigste er at indføre en CO2-skat på industriens udledning. Dernæst kan man tale om alle andre ting: at installere varmepumper og isolere huse. At lave havvindmølleparker. At forbedre elnettet, så det bliver stærkt nok til at håndtere al den grønne strøm. At få færre biler på vejene.

Den hollandske regering har allerede vedtaget en klimalov: 49 procents reduktion i 2030 og 95 procent i 2050. Men ngo’erne er ikke tilfredse.

»Vi har en klimalov, som ikke engang lever op til Parisaftalen,« som Dewi Zloch, der er klimamedarbejder i Greenpeace, siger til mig.

Og Suzanne Kröger tror da heller ikke på, at statsminister Mark Rutte fra det liberale VVD-parti, som står til at vinde valget suverænt, er den rette til at lave grøn omstilling.

»De har bare meget, meget lave ambitioner,« siger hun.

Holland kan kun lykkes, hvis landet genfinder den ånd, som i sin tid fik Neeltje Jans-sluserne til at rejse sig af det grønne vand, siger professor emeritus Bert de Vries.

Holland kan kun lykkes, hvis landet genfinder den ånd, som i sin tid fik Neeltje Jans-sluserne til at rejse sig af det grønne vand, siger professor emeritus Bert de Vries.

Daniël Siegersma

Men noget har alligevel forandret sig. Det mener både forskere som Marjolijn Haasnoot og Bert de Vries. Og Dewi Zloch fra Greenpeace og den grønne politiker siger det samme: Stemningen er skiftet.

I marts 2019 gik 45.000 mennesker på gaden i klimademonstrationer. Der er allerede planer om mere havvind, om den efterspurgte CO2-afgift på industrien, om flere varmepumper og om færre svin.

Blandt de unge er klima det vigtigste spørgsmål. Jeg talte selv med to antropologistuderende, som stod og drak bubble tea foran parlamentet: »Alle, jeg kender på universitet, stemmer på De Grønne,« sagde Nova på 20 år.

»Alle.«

Der er rigtig nok en grøn bølge blandt de unge, men partiet De Grønne blev ramt hårdt, da de for fire år siden ikke gik i regering, selv om de faktisk havde chancen. Derfor står de lige nu kun til at få syv procent af stemmerne. Desuden har klimaet fyldt chokerende lidt i valgkampen – COVID-19 har overskygget alt andet.

Nyt grønt Delta Works

Holland kan kun lykkes, hvis landet genfinder den ånd, som i sin tid fik Neeltje Jans-sluserne til at rejse sig af det grønne vand, siger professor emeritus Bert de Vries.

»Vi plejer at sige til hinanden, at hollænderne kæmper mod vandet sammen. I ’vandforeninger’, hvor alle er i samme båd, og at det netop har skabt et lige samfund. Men vi har gennemlevet en periode, som er meget mere individualistisk og neoliberal,« siger han.

Hvis Holland skal sikres, skal forkærligheden for teknologi og ingeniørkunst udnyttes til at bygge grønt, siger han. Til et nyt Delta Works-projekt, som ikke kun handler om sluser, men om grøn omstilling af hele landet.

Gud skabte verden, men hollænderne skabte Holland. Nu er hollænderne nødt til at genskabe sig selv.

Hollands mærkelige coronavalg

17. marts er der valg i Holland. I et politisk system, som på en gang er det mest stabile og det mest kaotiske i Europa. Med 37 partier på stemmesedlen, en populær statsminister, som ingen ved, hvad mener, og en valgkamp, hvor man ikke må føre valgkamp. Et land, der til forveksling ligner Danmark, men som alligevel er helt forskelligt. Holland er endnu en gang Europas politiske eksperimentarium, og Information er med. Vi rejser til digerne og til Den Haag for at fortælle historien om et meget, meget underligt valg.

Seneste artikler

  • Mark Rutte vandt det hollandske valg. Men det var en anden, der løb med overskrifterne

    19. marts 2021
    Efter onsdagens valg i Holland er der nu svimlende 17 partier i landets parlament. Det lyder kaotisk, men valget gav også stensikkert genvalg til statsminister Mark Rutte – og en overraskende fremgang til Hollands svar på De Radikale, D66. Det kan få betydning for hele Europa
  • Mark Rutte var personalechef på en peanutbutterfabrik – nu er han personalechef for Holland

    13. marts 2021
    Selv om ingen helt ved, hvad han står for, er den hollandske statsminister, Mark Rutte, på vej til at vinde næste uges valg stort. Engang var han personalechef i UniLevers peanutbutterafdeling, i et årti har han været personalechef for sit land. ’Et smilende vakuum’, siger nogle. Men historien om Rutte er også historien om Holland. Om den underlige blanding af cowboyliberalisme og revisorregler. Om et politisk system uden spærregrænse, hvor 37 partier nu står på stemmesedlen. Et land, som måske er en virksomhed
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Som sædvanlig en læseværdig artikel fra Bennike.
Men bliver man høj af ar spise Gouda-ost?

Liselotte Paulsen, Per Klüver, Arne Lund og Mette Johansson anbefalede denne kommentar
Atilla Thcengiz

Nej, det bliver man fed af. Men det at opleve landet for første gang bliver man sikkert høj af og det kræver mange år at komme af med sin afhængighed og tilhørende abstinenser hvis man har tilbragt noget tid i Nordens Venedig, og måske snart Det Nye Atlantis.

Christian Mondrup, Mette Johansson og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Tak for en fremragende artikel, der med udgangspunkt i Holland gør opmærksom på, hvor mangfoldig en størrelse Europa er.
Holland har længe været et af Europas førende kulturlande.To navne: Erasmus af Rotterdam og Baruch Spinoza.
Men Holland har også nogle gevaldige skyggesider. Et navn: Multatuli.
På godt og ondt er Holland lige så typisk europæisk som Tyskland, Italien, Danmark, etc

Sådan som det ser ud nu, er vi på vej til globale temperaturstigninger på mere end 3 gr.
Så smelter Østantarktis, og så er det ikke bare Holland, der forsvinder. Det gør hele Nordeuropa og Danmark med!

Liselotte Paulsen, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hollands problem stammer fra Frankrig, fra Calvin.

Steffen Gliese, det er meget muligt, det bør imidlertid bemærkes, at indtil for nylig gik calvinisten Mark Rutte (Holland)udmærket i spænd med de to lutheranere Stefan Löfven (Sverige) og Mette Frederiksen (Danmark) samt med papisten Sebastian Kurz
fra Østrig. Jf. de sparsommelige fire.

Jeppe Lindholm

En underlig situation. For vi ved, hvad der venter os. Også hollænderne. Og alligevel er der ingen som træder seriøst på bremsen. Tværtimod synes det som om løsningen er at give den fuld gas og så håbe på der derved skabes et innovationsbust, som lige til sidst redder verden. For vi er jo blevet vant til, at alt ender godt lige til sidst fra Hollywood scener. Og vi er vant til at opfatte, at vi har fuld styr og kontrol på "det".

Bare ærgerligt det ikke er længere er den naturlige virkelighed det "moderne" menneske bevæger sig rundt i. En naturlig virkelighed, hvor livets grundlag skabes, som vi bevæger os længere og længere væk fra for hver dag der går og over i den nye virtuelle online virkelighed uden grænser.

En dag, når Jorden er lagt i grus og mennesket opdager vi ikke kan flygte til Mars som den sidste bastion, startes "Matrix". Ikke for sjov, men af nødvendighed for at have et sidste tilfulgtssted, hvor det vante liv kan fortsætte og alle drømme om at flyve ud til stjernerne kan realiseres. En "Matrix", hvor kroppen bliver afskaffet for de 99% - Uden du opdager det :-)

Indtil da må hollænderne, sammen med en masse andre, have gang i gravemaskinerne.

Jeppe Lindholm

En dag, om 125 år, har du en rutine tid hos tandlægen. Du går ind som du plejer. Der er et hul i tanden. Du bedøves. Vågner op igen efter endt behandling. Betaler regningen og køre hjem igen.

Alt er normalt :-)

To ting: !) I Holland er det det offentlige, der ejer det meste af jorden. Private kan leje den på langtidskontrakter, bygge og optage lån i det byggede. Fordelen ved denne ordning er, at det offentlige har stram styring med planlægningen, og private investorer og Ole Birk Olesen-typer er sat udenfor døren. De burde vi lære af her i landet.
2) Rhinen henter vandet fra gletchere i alperne, og de smelter. Betyder det så ikke, at vandstanden i Rhinen er faldende?

Kim Houmøller, Christel Gruner-Olesen og Mikael Benzon anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Pietro Cini, den store frygt er jo, at det gode grundtvig-lutherske er på retur, fordi vi så længe er blevet bombarderet med reformert propaganda igennem den amerikanske ledelseskult - og danske politikere synes desværre ikke helt at stå så fast på vores solide, folkelige grundlag dér.